Fremsat den 1. marts 2022 af Mona Juul (KF),
Søren Pape Poulsen (KF),
Louise Schack Elholm (V),
Kenneth Mikkelsen (V),
Dennis Flydtkjær (DF),
Lars Boje Mathiesen (NB),
Ole Birk Olesen (LA),
Alex Vanopslagh (LA) og Jens Rohde (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af fantomskatten
Folketinget pålægger regeringen at
fremlægge en provenuneutral model, der muliggør en
afskaffelse af den såkaldte fantomskat, hvor en
virksomhedsejer beskattes af det fulde beløb, som endnu ikke
er modtaget, men som potentielt kan modtages ved aftale om
milepælsbetalinger i forbindelse med salg af virksomheden. I
stedet skal sælgere af unoterede virksomheder beskattes
løbende, efterhånden som de modtager deres
milepælsbetalinger. Modellen skal forelægges
Folketingets partier inden udgangen af folketingsåret 2021-22
med henblik på fremsættelse af et lovforslag i
folketingsåret 2022-23.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en opdateret
genfremsættelse af B 13, folketingsåret 2020-21. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, B 13 som fremsat.
I dag bliver iværksættere og
virksomhedsejere, der sælger deres virksomhed, tvunget til at
betale skat af penge, som de potentielt aldrig får, hvis der
bliver indgået aftale om milepælsbetalinger i
forbindelse med salget. Beskatningen rammer kun enkeltpersoner som
stiftere og ejere. Fonde og selskaber kan derimod sælge
virksomheder skattefrit (»Skatteregler slog næsten
milliardsalg ihjel: »Vi betalte skat af penge, vi ikke havde
fået««, MedWatch, den 26. november 2018).
Det eksisterende skatteprincip
vedrørende såkaldt suspensive betingelser, der
udskyder beskatning, når der hersker usikkerhed om
betalingen, er ikke tilstrækkelig, fordi en aftale om
milepælsbetalinger fører til beskatning allerede i
aftaleåret, uanset om der er aftalt betingelser for at
opnå de fremtidige milepælsbetalinger. Der findes
eksempler på, at fantomskatten har haft negative konsekvenser
for danske iværksættere, når de har skullet
sælge deres virksomhed. Eksempelvis kunne MedWatch i 2018
beskrive, at biotekvirksomheder har oplevet at være tæt
på at få afsporet salget af deres virksomhed, når
virksomhedsejerne opdagede, at de skulle betale skat af
milepælsbetalinger, som de ikke havde fået - og
muligvis aldrig ville få (»Skatteregler slog
næsten milliardsalg ihjel: »Vi betalte skat af penge,
vi ikke havde fået««, MedWatch, den 26. november
2018). Særlig i life science-branchen er
milepælsbetalinger anvendt, da udviklingen af
lægemidler m.m. kræver et stort kapitalapparat for at
få produktet igennem de senere faser af produktets udvikling,
og succesraten er lav. Derfor vælger køber som
udgangspunkt at beskytte sig ved at indlægge
milepælsbetalinger, når der købes
lægemiddelvirksomheder. Det er derfor særlig
problematisk, når iværksættere skal være
tilbageholdende med salg af deres virksomheder, fordi beskatningen
af en potentiel fremtidig milepælsbetaling som oftest
overstiger det kontantbeløb, som modtages i
aftaleåret. Dette kan yderligere være med til at koste
danske arbejdspladser, når investorer ønsker at
opkøbe og udvikle danske virksomheder i vækst.
Formålet med beslutningsforslaget er
derfor at pålægge regeringen at udarbejde en
provenuneutral ordning, hvor virksomhedsejere først skal
afregne skat af fortjenesten, når de modtager
milepælsbetalingen, og således ikke kan risikere at
afregne skat af midler, som de ikke har modtaget og potentielt
aldrig modtager.
En ændring af reglen kan f.eks. ske ved,
at der indføres en bestemmelse i skattelovgivningen, der er
parallel med bestemmelsen i afskrivningslovens § 40, stk. 7,
så der gives henstand med skattebetalingen af alle
milepælsbetalinger, der skal beskattes efter ligningslovens
§ 12 B. Skatten af milepælsbetalingerne skal - som i dag
- beregnes på salgstidspunktet, men skal først
betales, når de løbende ydelser modtages, jf. reglerne
for henstand med goodwill. Reglen i afskrivningslovens § 40,
stk. 7, skal dog modereres lidt, da der ikke skal være krav
om betaling senest efter 7 år, fordi aftaler om salg af bl.a.
lægemidler ofte har længerevarende
milepælsperioder. Hvis sælger flytter til udlandet,
forfalder det beregnede, men endnu ikke betalte skattebeløb
til betaling. Dette er blot et eksempel på, hvordan en
ændring af reglerne kan udformes. Forslagsstillerne vil lade
det være op til Skatteministeriet at udarbejde den konkrete
model.
Forslagsstillerne mener ikke, at en
ændring af reglerne efter ovenstående forslag vil
være i strid med retserhvervelsesprincippet, da beskatningen
fortsat sker på aftaletidspunktet, men der gives henstand for
betalingen, heller ikke selv om der kan være usikkerhed om
størrelsen af de enkelte afdrag. Det er et generelt
skatteretligt princip, at der sker beskatning ved retserhvervelsen.
En betingelse kan udskyde retserhvervelsen, hvis der hersker reel
usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej.
Aftalen har både betydning for sælgers beskatning og
for købers afskrivningsadgang.
Finansiering
Da der foreslås en provenuneutral
løsning, forventes forslaget ikke at have statsfinansielle
konsekvenser, og regeringen må derfor ikke hæve skatter
eller afgifter i forbindelse med et kommende lovforslag.
Skriftlig fremsættelse
Mona Juul
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af fantomskatten.
(Beslutningsforslag nr. B 156)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.