B 38 Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres og regionsformænds ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og mellemkommunale hverv.

Udvalg: Indenrigs- og Boligudvalget
Samling: 2021-22
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-11-2021
1. behandlet/henvist til udvalg 20-01-2022
Betænkning afgivet 28-04-2022
2. behandlet/forkastet 12-05-2022
Ministerområde:
Indenrigs- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget går ud på, at de honorarer og vederlag som borgmestre, rådmænd og regionsformænd modtager ud over borgmester- og formandsvederlaget fra hverv og bestyrelsesposter i mellemkommunale selskaber og forsynings-, affalds- og § 60-selskaber, skal tilfalde den kommune eller de kommuner og den region, som de pågældende repræsenterer.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 39 (SF, RV, EL, DF, LA, FG, ALT, Bent Bøgsted (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)), imod stemte 60 (S, V, KF, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.