Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 38:

Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres og regionsformænds ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og mellemkommunale hverv.

Af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Mange tak. Det beslutningsforslag, vi har på her, er fra SF's fru Charlotte Broman Mølbæk og hr. Jacob Mark. Regeringen opfordres til inden den 1. november at fremsætte lovforslag om, at de honorarer og vederlag, som borgmestre, rådmænd og regionsformænd modtager ud over borgmester- og formandsvederlaget fra hverv og bestyrelsesposter i mellemkommunale selskaber, forsynings-, affalds- og § 60-selskaber, tilfalder den kommune eller de kommuner og den region, som de pågældende repræsenterer.

Som vederlagsreglerne er i dag, får borgmestre, magistratsmedlemmer og formænd for ledende udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse og regionsformænd et fuldtidsvederlag til varetagelse af dette hverv. At de får et fuldtidsvederlag skyldes, at hvervet omfatter funktionen som øverste daglige leder af den kommunale henholdsvis regionale forvaltning eller en del af denne. For nemheds skyld vil jeg bare i resten af talen her omtale den gruppe som borgmestre.

Borgmestre kan ikke modtage andre vederlag end fuldtidsvederlaget fra kommunens kasse for at varetage et kommunalt hverv. Som reglerne er i dag, er der ikke noget i vejen for, at en borgmester kan modtage vederlag fra andre end kommunen for hverv, som borgmesteren bestrider i et selskab eller lignende. Størrelsen af et sådant vederlag er ikke reguleret i de kommunale og regionale vederlagsregler, men skal afgøres efter de regler, der gælder for vederlæggelse af det pågældende hverv.

Varetager en borgmester således en bestyrelsespost i et aktie- eller anpartsselskab, der er omfattet af selskabsloven, vil vederlæggelsen af hvervet ske i medfør af reglerne herom i selskabsloven, medmindre der efter sektorlovgivningen gælder særlige regler. Kommunale fællesskaber er ikke privatretlige selskaber omfattet af selskabsloven, men offentlige myndigheder. Vederlag for varetagelse af en bestyrelsespost i et kommunalt selskab skal derfor fastsættes i det kommunale fællesskabs vedtægter. Vedtægterne i de mellemstore og store kommunale fællesskaber skal godkendes af det kommunale tilsyn. I små kommunale fællesskaber kan det kun fastsættes, at der ydes bestyrelsesmedlemmer diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Når vi skal forholde os til beslutningsforslaget, er det selvfølgelig rigtigt, som forslagsstillerne også er inde på i deres begrundelse, at det ofte vil være sådan, at borgmesteren er udpeget af kommunen til at sidde i en bestyrelse for et selskab eller lignende. Dette ændrer imidlertid ikke på, at der er særlige opgaver, ekstra arbejde og et ekstra ansvar knyttet til at være bestyrelsesmedlem i et selskab. Den pågældende borgmester vil således i samme udstrækning som andre bestyrelsesmedlemmer med samme funktion i selskabet kunne ifalde erstatningsansvar over for selskabet, hvis de under udførelsen af et hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet et tab. Det er derfor regeringens opfattelse, at det er rimeligt, at man kan få et særligt vederlag, hvis man som borgmester eller regionsformand påtager sig et ekstra hverv med de særlige opgaver, det ekstra arbejde og det ekstra ansvar, der følger med et sådan bestyrelseshverv.

Borgmestre bør endvidere ud fra en lighedsbetragtning ikke være stillet anderledes end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Borgmestre har samme opgaver, samme ansvar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer med samme funktion i selskabet og samme opgaver og samme ansvar, som hvis en ekstern varetog formandshvervet i bestyrelsen. Er det så ikke meget rimeligt, at borgmestrene modtager det samme vederlag, som de gør, hvis man har de samme opgaver og det samme ansvar, men man ikke er borgmester? Det er jo grundlæggende spørgsmålet.

Regeringen lægger også vægt på, at der gælder fuld åbenhed om sådant et vederlag. Alle medlemmer af kommunalbestyrelser skal oplyse størrelsen af de vederlag, de modtager, for hverv, som kommunen har udpeget dem til eller foreslået dem udpeget til. Det gælder selvfølgelig også for borgmesteren. Kommunen skal endvidere offentliggøre, hvilke medlemmer der modtager de pågældende vederlag og størrelsen af vederlagene. Tilsvarende gælder det for regioner. På den måde sikrer vi en åbenhed om vederlagene, som giver offentligheden indsigt i størrelsen af de vederlag, som den enkelte borgmester modtager, for at varetage bestyrelseshvervet. Det er en indsigt, der giver mulighed for en demokratisk kontrol med vederlagene og deres størrelse.

Og så kommer vi til spørgsmålet om opregulering af borgmestervederlagene i 2016, som forslagsstillerne også er inde på. Den daværende Venstreregering indgik i 2016 stemmeaftaler med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse. I den forbindelse hævede man bl.a. vederlaget for borgmestre med 31,4 pct., som Vederlagskommissionen havde anbefalet. Denne stigning i vederlaget svarede til forskellen mellem udviklingen af vederlaget siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Baggrunden for vederlagsstigningen var, at borgmestre længe var sakket bagud sammenlignet med udviklingen for offentligt ansatte. Stigningen svarer også til den forhøjelse af vederlaget, som blev besluttet for menige kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2014 på den samme baggrund, nemlig at vederlaget var sakket bagud i forhold til lønudviklingen for offentligt ansatte.

Målet med og forudsætningen for disse vederlagsstigninger til borgmestre var altså at regulere vederlagene i forhold til niveauet for sammenlignelige vederlag. Stigningerne bygger derimod ikke på, at borgmestre ikke mere skulle kunne vederlægges for deres særlige opgaver og deres ansvar i bestyrelser. Vilkårene herfor blev netop ikke ændret.

Der er altså med stemmeaftalerne gjort samlet op med vederlagsniveauet for borgmestrene, og muligheden for at modtage særskilt vederlag for bestyrelsesposter og lignende blev ikke ændret som et led heri, og regeringen finder ikke grundlag for at ændre på disse aftaler og dermed ændre ved det vederlagsmæssige vilkår for borgmestre. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Og jeg vil da også sige som en lille bemærkning til sidst, at der jo er fuld mulighed for i flere sammenhænge, at borgmestrene selv kan vælge at frasige sig et vederlag, hvis man ønsker det. Det er der flere borgmestre, bl.a. borgmesteren i Svendborg og borgmesteren i Aalborg, som har gjort, og det er selvfølgelig en mulighed for alle borgmestre. Hvis man ønsker det, kan man vælge ikke at tage imod det vederlag, som der er i forbindelse med forskellige bestyrelsesposter. Tak for ordet.

Tak. Jan Bjergskov Larsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu nævner ministeren Vederlagskommissionen, og er det rigtigt forstået, at Vederlagskommissionen rent faktisk, da man anbefalede den her lønstigning på 31,4 pct., i samme moment også anbefalede, at lige præcis de vederlag, som der er nævnt i det her beslutningsforslag, skulle bortfalde?

Værsgo.

Det kan sagtens være, at de nævnte det, men den politiske aftale, som blev lavet i sin tid, var jo en samlet aftale om vederlagene for borgmestre. Grunden til, at man opregulerede det, var, at man var sakket bagud i forhold til det offentlige arbejdsmarked – ikke engang det private arbejdsmarked, men altså de offentligt ansatte, som borgmestrene jo leder. Og hvad får man som borgmester i en lille kommune? Man får måske 800.000 kr. om året, tror jeg, og man vil så være dårligere lønnet end sin kommunaldirektør, men jo i mange tilfælde også dårligere lønnet end de fagdirektører, som der er i den pågældende kommune.

Jeg ville have syntes, det var mærkeligt, hvis det også var sådan, at almindelige chefer for kommunale enheder skulle være bedre lønnet, sådan at der var tale om, at der var til 10-15 mennesker, der havde en bedre løn end borgmesteren. Så på den måde kan jeg stå hundrede procent på mål for, at vi lavede den regulering, også selv om det stadig vil være sådan, at man kan få vederlag for f.eks. at sidde i et forsyningsselskab eller andre steder.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Vi er enige om, at en borgmester varetager de hverv og de områder inden for kommunen, som han mener rent faktisk kan tjene kommunen bedst. Det er SF's opfattelse, at hvis man som borgmester vælger at tage et af de her hverv eller bestyrelsesopgaver, er det, fordi man synes, at man har interesse i at varetage det som borgmester, ergo bør det også være indeholdt i den løn, man får som borgmester.

Værsgo.

Jeg hørte ikke et spørgsmål, men jeg er enig i, at det så i hvert fald er SF's holdning. Men som jeg også sagde i min indledning, er man jo bestyrelsesmedlem i et selskab præcis på de samme vilkår som andre bestyrelsesmedlemmer, og derfor skal der selvfølgelig også gælde de samme vilkår. Hvis man ikke ønsker at modtage vederlag, som det eksempelvis er tilfældet med borgmesteren i Svendborg eller borgmesteren i Aalborg, så har man jo mulighed for det, men jeg synes, det er helt rimeligt, at man, når man har ekstra arbejde forbundet med at sidde i en bestyrelse for en uddannelsesinstitution, et forsyningsselskab, eller hvad man kan forestille sig, så også bliver honoreret for det, og jeg synes ikke, at det, at vi har sikret rimelige vilkår for borgmestrenes løn, skal forhindre det.

Tak for det. Værsgo, fru Rosa Lund.

Tak for det. Det var egentlig bare det sidste, som ministeren sagde, som lige fik mig til at tage ordet. For selvfølgelig skal man honoreres for det arbejde, man laver. Men hvis man sidder i en bestyrelse som borgmester, så sidder man der jo, fordi man gerne vil tjene, kan man ligesom sige, kommunens formål og det, som kommunen gerne vil have fremrykket, eller det, som kommunen arbejder for. Og det får man jo løn for i forvejen, altså, det bliver man honoreret for i forvejen som borgmester. Og derfor er det, ministeren beskriver, jo lidt dobbeltløn. Og der deler vi i Enhedslisten den holdning, at det måske er lidt urimeligt. Så det er bare ligesom for at forstå det: Hvordan kan det være, at regeringen ikke synes, man som borgmester bliver honoreret i forvejen? Altså, hvorfor skal man have det her ekstra for at sidde i en bestyrelse på vegne af kommunen?

Værsgo.

Jamen det er, fordi man er ligestillet med de andre bestyrelsesmedlemmer og man har det samme ansvar, også et eventuelt strafansvar, hvis det kommer så vidt. Og derfor skal man selvfølgelig stå på samme vilkår. Men jeg vil også sige, at nu diskuterer vi jo meget i øjeblikket, hvad for nogle regler, vi går og laver for kommunerne, og hvor stramt vi skal regulere kommunerne. Og der må jeg sige, at også her står det jo den enkelte borgmester helt frit for at sige: Jeg vil ikke have det tilskud. Men det gør det også for medlemmer af Enhedslisten eller Socialistisk Folkeparti, som bakker op om en eventuelt socialdemokratisk borgmester, i forhold til at sige, som en del af en konstitueringsaftale: Jamen du må ikke sidde der, det vil vi ikke have her lokalt. Den mulighed har man jo for demokratisk at indrette tingene og udleve det i hver enkelt kommune. Og det synes jeg egentlig er fint og ikke noget, som vi nødvendigvis skal bestemme herindefra. Der er et råderum, man lokalt har til at sikre det.

Fru Rosa Lund.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at når man laver en konstitueringsaftale, kan man lægge alle mulige ting ind i den aftale. Bare lige for at præcisere: Problemet er jo ikke, at man sidder i bestyrelsen og repræsenterer kommunen. Problemet er, at man får den her dobbeltløn, altså at man får pengene to gange. Man bliver jo allerede som borgmester honoreret for det arbejde, man lægger. Og derfor synes vi bare, det er lidt mærkeligt, at man så skal honoreres ekstra. Det kan jo sådan set være fint nok, synes jeg i hvert fald, at man sidder i en bestyrelse. Men det er det der med, at der kommer en dobbeltløn, som egentlig er nogle penge, der kunne bruges bedre, i de fleste kommuner. Det ville være mit bud.

Værsgo.

Tak. Jamen det er jo en helt legitim holdning at sige, at de penge kunne bruges bedre. Jeg synes, det er fair nok at sige, at hvis man sidder i en bestyrelse, får man et vederlag for det ansvar, man har dér. Det er jo typisk ikke meget store beløb. Men jeg synes også bare, vi må sige, at hvis vi reelt mener, at man lokalt skal træffe flere beslutninger, og at vi på Christiansborg skal detailregulere mindre, så mener jeg også konklusionen her må være at sige, at så er det den enkelte kommune og den enkelte konstitueringsaftale, hvor man jo helt gennemskueligt og med åbne øjne kan træffe beslutningen om at sige: Vi vil ikke have borgmesteren sidder i en uddannelsesinstitutions bestyrelse eller et forsyningsselskabs bestyrelse, eller hvad det kan være. Det er jo en politisk beslutning i hver kommune, og den synes jeg der skal være noget rum til også at træffe, sådan som man finder det bedst lokalt.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg tænker, at der er noget bemærkelsesværdigt i, at vi har Vederlagskommissionen, der anbefaler, at man netop ikke får de her honorarer. Nu bliver der talt om konstitueringsaftaler, og en stor del af konstitueringsaftalerne mange steder består jo i, at man bliver betalt med et eller andet godt ben for at gøre noget politisk. Var det ikke sundt, hvis vi kunne trække noget af den dynamik, hvis man kan kalde det sådan, ud, så det egentlig kom til at handle om politik i konstitueringsaftalerne og ikke om at uddele gode ben?

Værsgo.

Nej, jeg synes netop, det er en kvalitet, at man lokalt kan beslutte sig for, hvordan man gør det. Jeg følger jo med i, hvad der er af debatter nu her, efter at alle konstitueringsaftaler er lavet, og der kan jeg f.eks. se i Lejre Kommune, at man har tredoblet honoraret til viceborgmesteren som en del af en aftale mellem to partier. Det synes jeg da giver mulighed for at se, om viceborgmesteren kan spille en mere aktiv rolle i den kommunale forvaltning i Lejre, og om det kan betyde, at man kan få en anden balance i forholdet mellem borgmester og viceborgmester. Lad os da prøve at se, hvad det udvikler sig til.

De skal selvfølgelig kunne forsvare over for deres vælgere og over for kommunen, at de vil bruge de penge på, at en viceborgmester skal honoreres bedre. Men det er da også den variation, der gør, at vi nogle gange finder nogle nye løsninger rundtomkring i landet.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men vil ministeren ikke vedgå, at netop det, at man på den ene eller anden måde betaler med penge i stedet for politik, gør, at man skævvrider det? Altså, det gør, at man som parti bliver betalt ved, at den der person lige får den der post, der så giver personen 50.000 kr. om året, og så går man med til noget politik. Hvis vi kunne trække de penge ud af det, kom det rent faktisk til at handle om, at man forhandlede politik; og konstitueringsaftalerne kom til at handle om det politiske indhold og ikke om en økonomisk betaling til den eller den.

Værsgo.

Jamen det kan man godt gøre, men det ville jo betyde, at man helt skulle fjerne den struktur, vi har, med udvalgsformænd. Bestyrelsesposterne er jo en lille del af den samlede indtægt, man har som kommunalbestyrelsesmedlem. Man har et grundvederlag, og så har man f.eks. nogle ret attraktive udvalgsformandsposter; de overgår jo i næsten alle kommuner langt det vederlag, man får for at sidde i et forsyningsselskab eller andre steder. Så skulle man i hvert fald rulle det tilbage, hvis man ville have den ordning fuldt ud. For jeg tror da, at der er mange konstitueringsaftaler i dag, der bliver lavet på den måde, at det har betydning for aftalerne, hvem der får hvilke udvalg, og hvor meget man får som udvalgsformand.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går til ordførerrækken. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er her som vikar for vores ordfører, Birgitte Vind, der desværre ikke kan være her. Dette beslutningsforslag fra SF handler om, at visse honorarer og vederlag, som borgmestre, rådmænd og regionsformænd modtager, i stedet skal tilfalde den kommune eller de kommuner og den region, som de pågældende repræsenterer. Det gælder honorarer og vederlag for hverv og bestyrelsesposter i mellemkommunale selskaber og forsynings-, affalds- og § 60-selskaber. En vedtagelse af forslaget vil gøre det mindre sammenhængende, hvordan vi honorerer visse kommunal- og regionspolitikere. Det er der flere grunde til.

For det første finder vi det rimeligt, at en borgmester eller regionsrådsformand, som påtager sig en ekstra opgave og dermed et ekstra ansvar, honoreres for det. Det er ikke uden omkostninger i form af tidsforbrug eller uden ansvar at sidde i bestyrelser. I øvrigt er der jo fuld åbenhed om, hvad borgmestre, rådmænd og regionsformænd modtager i vederlag og honorar. Det gælder i øvrigt også for menige medlemmer af kommunalbestyrelser eller regionsråd. Så der er altså ikke nogen tvivl eller noget hemmelighedskræmmeri i den her sammenhæng om, hvem der modtager hvad.

For det andet hænger det ikke helt sammen, at forslaget begrænser sig til borgmestre, rådmænd og regionsformænd. Hvis man ville være konsekvent, ville logikken jo være, at menige medlemmer af kommunalbestyrelser eller regionsråd heller ikke skulle have et honorar. Den skelnen mellem eksempelvis borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer finder vi ikke rimelig.

Endelig ville det være specielt, at der ville være enkelte medlemmer af en bestyrelse, der ikke modtager et honorar, mens de øvrige medlemmer gør. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre til Venstres ordfører. Fru Anni Matthiesen, værsgo.

Tak for ordet. Skal man have vederlag i Danmark for at udføre et stykke arbejde i en bestyrelse, uanset hvem man er? Det mener vi faktisk i Venstre at man skal. Derfor mener vi også, at det er rimeligt, at en borgmester, en rådmand eller en regionsrådsformand får et vederlag for det arbejde, vedkommende udfører, også hvis vedkommende sidder i en bestyrelse.

Når SF i dag foreslår, at vi fjerner aflønningen af borgmestre, rådmænd og regionsrådsformænd i forbindelse med f.eks. en bestyrelsespost og i stedet giver pengene til den kommune eller den region, som de repræsenterer, så er vi også nødt til at stille os selv et væsentligt spørgsmål: Ønsker vi også i fremtiden, at kompetente kræfter er motiverede for at lægge timevis af arbejde og dedikation i at løfte de vigtige opgaver, der ligger i f.eks. en bestyrelsespost i et kommunalt selskab? Jeg må sige, at vi i Venstre fortsat synes, det er vigtigt. Jeg tror helt grundlæggende på, at også en økonomisk gulerod kan være et incitament til mennesker til for den sags skyld også at gøre en ekstra ihærdig indsats.

Så alt i alt må vi sige, at beslutningsforslaget, som SF kommer med i dag, kan vi fra Venstres side ikke støtte.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Mange tak til SF for det her forslag. Når man er borgmester eller regionsrådsformand, er det et fuldtidsjob med en i og for sig ganske god løn. Derfor er det helt åbenlyst, at man ikke bør få ekstra indtægter ved at bestride de funktioner, som følger med jobbet. Det står derfor helt klart, at der er behov for at se på, hvilke ekstra indtægter der er for borgmestre og regionsrådsformænd.

Vi har i Dansk Folkeparti flere gange fremsat forslag om at begrænse eftervederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd – forslag, som også er blevet støttet af bl.a. SF. Desværre har Socialdemokratiet og Venstre hver gang været imod. Man kunne få tanken, at det er, fordi de partier har mange borgmestre, så det er svært for dem at se objektivt på det. Jeg synes bare, det er svært at forklare, hvorfor en borgmester oven i sit vederlag på omkring 1 mio. kr. om året også skal betales et honorar for at sidde i de kommunale selskaber. Det er desværre med til at give et billede af pamperi.

I Dansk Folkeparti gik vi gerne videre end nærværende beslutningsforslag, for hvorfor undtage honorar for at sidde som repræsentant for kommunen forskellige andre steder, når man allerede er blevet betalt for et fuldtidsjob? Vederlagskommissionen kom, som det også er blevet nævnt, med anbefalinger om borgmestrenes lønninger i 2016, og de anbefalede, at borgmestrene skulle modregnes, når de varetog andre vederlagte hverv som følge af deres politiske hverv. Dengang besluttede et flertal i Folketinget alligevel at hæve borgmestrenes løn og undlod lige at følge den anbefaling, som egentlig fulgte med, om modregning.

Så jeg og Dansk Folkeparti kunne ønske, at der blev taget flere skridt, men i Dansk Folkeparti er vi altid med på også at tage små skridt i den rigtige retning, så derfor er der fuld opbakning fra Dansk Folkeparti til forslaget.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre til Radikale Venstre. Værsgo til fru Christina Thorholm.

Radikale Venstre bakker i princippet op om SF's forslag. Borgmestrenes lønninger blev hævet for et fuldtidsvederlag i 2016, og mange borgmestre får omkring 1 mio. kr. i vederlag. Så lønnen er reguleret, så den i højere grad står mål med ansvaret. Som det så rigtigt bliver nævnt, havde Vederlagskommissionen nogle anbefalinger, som Folketinget ikke fulgte. Det her giver jo anledning til, at vi igen diskuterer, hvordan borgmestre bliver aflønnet for ekstra poster. Det glæder vi os til at indgå i forhandlinger om, da vi mener, at der skal være en proportionalitet i det her, og der blev taget stilling til borgmestrenes løn tilbage i 2016.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for ordet, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi er meget enige i i Enhedslisten. Vi mener, at det er rigtig vigtigt, at vi fastholder, at borgmestre og rådmænd har ét hovedhverv, nemlig det, de er valgt til af borgerne, af vælgerne, nemlig at være borgmester eller rådmand. Og i det hverv kan man jo godt få diverse andre poster, som følger med, men det, vi synes er mærkeligt, er, at man så skal honoreres ekstra for at gøre noget, som egentlig følger med det job, man har i forvejen.

Jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, når han siger, at det skaber et billede af pamperi. Jeg mener sådan set, at det er det sidste, borgmesterhvervet eller i det hele taget politikerhvervet har brug for, altså at der bliver skabt et billede af pamperi og et billede af, at både borgmestre og rådmænd, men sådan set også ministre og folketingspolitikere kun laver det, de laver, for at mele deres egen kage. Jeg mener sådan set, at det er præcis det modsatte, vores demokrati har brug for. Derfor kan vi i Enhedslisten bakke varmt op om det her forslag, og vi mener generelt, at vi bør tage en diskussion, som går ud over det, Vederlagskommissionen er kommet frem til, om, hvordan vi får gjort op med de lukrative fordele, der er, både på vederlagsfronten, hvis man kan sige det, men også i forhold til pension og i forhold til bijob og bihverv.

Det er jo desværre sådan, at selv om Danmark er et land, som ikke har en særlig en høj grad af korruption, så er vi alligevel et land, som ryger længere og længere ned ad de ranglister, hvor man måler, hvilke lande der er mest demokratiske, og hvilke lande der har mest gennemsigtighed i forhold til pengestrømmene i politik. Jeg synes desværre, at det, at man kan tjene dobbelt, når man er borgmester eller rådmand, skriver sig ind i en fortælling om, at der ikke er gennemsigtighed, og at vi, der beskæftiger os fuld tid med at lave politiske forandringer, kun gør det for at mele vores egen kage.

Så rent principielt synes jeg sådan set, at det er en dårlig idé, men jeg synes også, at det taler sig ind i en fortælling, som vi på Christiansborg har et ansvar for at gøre op med. Derfor kan Enhedslisten varmt støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre til fru Birgitte Bergman, Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. I dag behandler vi et forslag fra Socialistisk Folkeparti, som er et forslag til folketingsbeslutning om borgmestres og regionsrådsformænds vederlag for bestyrelsesarbejde og mellemkommunale hverv. Forslaget går på, at de honorarer og vederlag, som borgmestre, rådmænd og regionsformænd modtager ud over borgmester- og formandsvederlaget fra hverv og bestyrelsesposter i mellemkommunale selskaber og forsynings-, affalds- og § 60-selskaber, bør tilfalde den kommune eller de kommuner og den region, som de pågældende repræsenterer.

I Det Konservative Folkeparti er vi af den holdning, at det ikke er urimeligt med et honorar, som afspejler den ekstra indsats, det arbejde og det ansvar, som følger med. Og det står den enkelte frit for at frasige sig vederlaget. Vi lægger vægt på, at der gælder fuld åbenhed om sådanne vederlag; kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer, herunder borgmestre og regionsrådsformænd, har pligt til at oplyse størrelsen af de vederlag, vedkommende modtager for hverv efter valg eller forslag af kommunen eller regionen.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Liberal Alliance er her ikke. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg kan sådan set tilslutte mig rigtig meget af det, der blev sagt, bl.a. fra Dansk Folkepartis ordfører, og kan egentlig gøre det ganske kort: Når man er valgt som borgmester, har man fået et stort tillidshverv, og så skal man passe sit arbejde og ikke gå efter de gode ben alle mulige andre steder. Man skal koncentrere sig om det, man er valgt til af borgerne. Så lad det være ordene herfra.

Tak for det. Det ser ikke ud til, at resten af partierne er til stede, så derfor er det ordfører for forslagsstillerne hr. Jan Bjergskov Larsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. SF's forslag handler grundlæggende om, at lige præcis indehavere af de poster, som jeg har nævnt, dvs. poster som borgmestre, rådmænd og regionsrådsformænd, har fået en lønstigning på ca. 31,4 pct. tilbage i 2016. Grundlaget for det var, at en Vederlagskommission faktisk havde kigget på hele lønsammensætningen, og som der også blev sagt fra Dansk Folkepartis side, er det vigtigt, at den netop anbefalede, at hvis man havde indtægt fra de her hverv, blev det modregnet i lønnen. Det valgte et folketingsflertal dengang at se stort på, og et eller andet sted sender det bare et signal om, at vi politikere er anderledes: Vi er hævet over al mulig anden praksis, og hvis vi synes, at den løn, nogen får, ikke er stor nok, så er der masser af muligheder for at lave tilkøbsløn.

Det her er en tilkøbsløn, det er en dobbeltløn, som de her borgmestre, rådmænd og regionsrådsformænd rent faktisk kan give sig selv.

Der er ingen tvivl om, at SF synes, at den løn, man får som borgmester, er en løn for at varetage hele arbejdet som kommunens borgmester eller rådmand eller som regionsrådsformand. Hvis man vælger at prioritere anderledes, hvis man vælger at bruge noget af sin tid på at være i nogle af de her hverv eller bestyrelser, ja, så er det ens eget valg, så gør man det i princippet i sin fritid, og så gør man det i princippet uden at skulle have ekstra honorar for det.

Ud over at vi fra SF's side ikke synes, at man skal forgyldes endnu mere, ja, så kan en mulig positiv sidegevinst måske også være, at magten rent faktisk bredes mere ud, sådan at det ikke er borgmestrene, der sidder på de her meget magtfulde erhverv og bestyrelsesposter, men at det er almindelige, ordinære byrådsmedlemmer eller regionsrådsmedlemmer, der i større grad end p.t. kan besidde de her poster.

Fra SF's side er vi faktisk glade for den brede opbakning, der egentlig har været til vores forslag her. Vi havde selvfølgelig håbet, at nogle af de store partier og nogle af de store borgmesterpartier havde bakket op om det, men sådan måtte det ikke være. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet til den her forhandling.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så har vi en minister, der ikke er til stede. Det er ikke så godt. Det er Folketingssalen, der er vigtig, det må jeg bare præcisere. Vi giver ministeren ½ minut og ikke mere. Ministeren bedes sætte det lange ben foran. Det er utilstedeligt, at en minister ikke er til stede i Folketingssalen, og at vi skal stå og vente.

(Talen er under udarbejdelse)