V 20 Om den fortsat stigende pensionsalder.

Samling: 2020-21
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
27-11-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at velfærdsforliget er en forudsætning for, at vi kan investere i velfærd, den grønne omstilling og andre vigtige områder. Folkepensionsalderen bør følge med, når danskerne lever længere med et godt helbred. Danskerne skal have gode muligheder for at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis ikke de kan arbejde til den almindelige folkepensionsalder. Det sikrer seniorpensionsordningen. Vi skal løbende se på, om der er brug for yderligere initiativer, der kan sikre en værdig tilbagetrækning for nedslidte danskere. Folketinget mener, at det er økonomisk uansvarligt at give en ret til tidlig pension, som ikke er målrettet nedslidte. Den socialdemokratiske regerings tidlige pension koster 13 mia. kr. i tabt dansk velstand, og den trækker næsten 10.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet. Det gør Danmark fattigere og begrænser mulighederne for at investere i velfærden og den grønne omstilling. Og det begrænser mulighederne for at tage godt hånd om dem, der reelt er nedslidte.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 41 (V, RV, KF og LA), imod stemte 53 (S, DF, SF, EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (NB).
Fremsat under: