V 111 Om en mulig fremtidig finansiering af lokalbaner.

Samling: 2020-21
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-04-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at drift og vedligeholdelse af privatbanerne er regionernes ansvar. Folketinget konstaterer også, at det er Region Sjællands vurdering, at der med tilstanden af Østbanen er en særlig udfordring for Region Sjælland, hvor det er nødvendigt med en renovering af skinnerne, for at funktionaliteten kan opretholdes. Folketinget noterer sig yderligere, at regionen ikke mener, at den selv kan løfte denne opgave, og at der er tale om en presserende opgave. Folketinget konstaterer, at regeringen har fremlagt et udspil til infrastrukturplan for de statslige investeringer i infrastruktur frem til 2035, og at regeringen i den forbindelse har inviteret Folketingets partier til politiske forhandlinger herom. Folketinget konstaterer, at regeringen i forbindelse med de igangværende infrastrukturforhandlinger vil fremlægge et oplæg til mulig prioritering af skinnenettet til Østbanen og andre lokalbaner.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 76 (S, V, SF, RV, EL og 1 KF (ved en fejl)), imod stemte 16 (DF, KF, LA og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (NB).
Fremsat under: