Spm. nr. S 1053 (omtrykt)

5) Til sundhedsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF)):

Hvad mener ministeren og regeringen er de rigtige værktøjer i forhold til at stoppe spredningen af covid-19 i indvandrertunge områder, såsom Vollsmose og Ishøj?

Spm. nr. S 1053 (omtrykt)

5) Til sundhedsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF)):

Hvad mener ministeren og regeringen er de rigtige værktøjer i forhold til at stoppe spredningen af covid-19 i indvandrertunge områder, såsom Vollsmose og Ishøj?

Værsgo at læse spørgsmålet højt, hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Og det lyder sådan her: Hvad mener ministeren og regeringen er de rigtige værktøjer i forhold til at stoppe spredningen af covid-19 i indvandrertunge områder såsom Vollsmose og Ishøj?

Ministeren.

Værktøjerne er de samme: Hurtig reaktion, test, opsporing, isolation. Vi i Danmark har jo nået meget ad frivillighedens vej, og vi har ikke som mange andre lande indført udgangsforbud eller forskellige former for tvang; det har vi jo ikke gjort i Danmark. Der er nogle krav om at blive testet, hvis man skal med fly, hvis man skal ind på uddannelser, hvis man skal i zoologisk have. Det er der, og det vil der nok også komme fremover, når vi skal åbne mere op, altså en eller anden form for krav om det. Men test, opsporing og isolation er opskriften, og det har det nu været i 1 år. Det er jo det, vores epidemiologer foreslår.

Så har vi fra regeringens side bakket op om, at myndighederne indstillede, at vi skulle gøre noget ved, at der er for få i Vollsmose, som bliver testet, og for få, der overholder deres isolation. Og derfor var der en indstilling fra vores myndigheder til at indføre et krav om, at man skal lade sig teste en gang om ugen, hvis man kommer eller færdes i Vollsmose, som er den bydel, der har haft det højeste incidenstal, og et krav om, at man skal lade sig isolere, hvis man har en positiv prøve.

Sagen var den, at det var der ikke flertal for i Folketinget. Det vil sige, at der var et flertal for den del, som handler om isolationen og det med masker, men ikke for den del, der handler om krav om test. Det har jeg så spurgt Epidemikommissionen, dvs. vores sundhedsmyndigheder, om, og deres vurdering er, at det er uklogt rent epidemiologisk at gå videre med et krav om isolation, hvis der ikke også er et krav om testning, da de to ting simpelt hen hænger sammen. Og derfor vil jeg sende et brev til Folketingets Epidemiudvalg, hvor jeg redegør for, hvorfor det er, at vi altså vælger ikke at gå videre der; for vi vil ikke gøre noget, som vores myndigheder advarer imod. For faren kunne så være, at der ville være færre, der ville lade sig teste, og vi skal have flere til at blive testet – ikke kun én gang, men en gang om ugen i de boligområder, hvor der er stor smitte, og det er præcis dem, som bliver nævnt af spørgeren.

Hr. Peter Skaarup.

I forhold til det sidste vil jeg takke regeringen for at være kommet med det her forslag. Jeg må sige, at jeg var dybt forundret, ikke så meget over at SF, Enhedslisten, Radikale ikke ville støtte sådan nogle forslag, men jeg var overrasket over, at Venstre, Konservative, Nye Borgerlige var imod, at man laver test intensivt i de her ghettoer, og at man siger, det er et påbud, altså at man skal gøre det. For som ministeren også er inde på, er det klart, at hvis ikke man har lavet test, er det ikke ret meget værd at stramme på isolationen, og så er det næsten heller ikke en diskussion værd, om man overholder isolationen eller ej, for man har jo ikke konstateret, om folk er syge fra start af.

Derfor vil jeg godt på den baggrund spørge ministeren: Hvad vil regeringen så gøre, hvis de her tal bliver ved med at være så høje? Det er jo med til at sætte hele den genåbning, som vi alle sammen gerne vil have, på spil. Vi vil jo gerne have, at skolerne åbner fuldstændig og ikke bare noget udendørs undervisning en gang om ugen; vi vil jo gerne have, at efterskolerne og højskolerne åbner; vi vil jo gerne have, at butikkerne åbner, og at de liberale erhverv åbner, men de her muslimske grupper, der er ligeglade med dansk lov, dansk lovgivning, danske retningslinjer, sætter det hele på spil, og det tror jeg da heller ikke regeringen kan være tjent med.

Så opsummerende: Hvad vil regeringen gøre fremadrettet for at sætte ind over for de her miljøer, der ikke gider lytte til de gode råd – i anførselstegn – fra myndighedernes side? Vil man fortsætte med at arbejde med forslaget om påbud? Vil man fortsætte med at isolere i samklang med påbud? Og vil man fortsætte med at holde muligheden åben for, at man kan lukke områder fuldstændig – og det vil jo så være udgangsforbud – hvis der fortsat er så høje incidenstal, altså over 700? Hvad skal der til, for at regeringen forstår alvoren af det, og hvad mener regeringen der skal til, for at de andre partier, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, de røde partier, forstår alvoren?

Ministeren.

Hvad vi vil gøre nu og her? Der er jo en lang række værktøjer, vi har i spil, og det er så frivillighedens vej, men så må vi jo være dernede. Jeg kan sige, at vi så har intensiveret overvågningen. Det falder nok lidt uden for det her spørgsmål, men det handler om den helt hyperlokale overvågning, faktisk helt nede på sogneniveau, uanset om det så er mennesker, der er medlem af folkekirken, der bor i de sogne, eller ej, og det vil sige, at styrelsen nu er på vej ud på sogneniveau i forskellige kommuner. Det er ikke kun nogle fra nogle lister, det er, uanset hvad det er, for hvis der er et sogn, der begynder at stikke af helt nede på et lavt niveau, så sætter vi ind, og vi er klar til at lukke skoler og institutioner, og vi opfordrer til test og lokalteststeder de steder.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er fint, at man måske vil gøre noget på sogneniveau og sådan noget, men på bundlinjen står der bare desværre, at der er nogle grupperinger, og det er jo ikke bare i den her sag, for det ser vi også i andre sager omkring kriminalitet, der bare ikke vil forstå, og som tænker: Nu siger sundhedsminister Magnus Heunicke noget, men det er vi ligeglade med, det er vi fuldstændig ligeglade med. Så jeg efterlyser, hvad regeringen egentlig har i posen derudover, for vi kan jo ikke have, at der bliver mere og mere smitte i de her områder, og at det breder sig.

Ministeren.

Nej, det kan vi ikke, og vi følger det jo altså på daglig basis med tal for testning, og vi finder ud af, hvor mange der isolerer sig. Og der er mange, der bliver testet, og det skal vi også huske, men så er der også nogle, der ikke bliver, og det er dem, vi skal have til at lade sig teste. Og der sættes så alt muligt ind yderligere. Der bliver spurgt konkret til, om vi overvejer et udgangsforbud, men det er ikke noget, vi aktuelt overvejer, og jeg er personligt og politisk meget, meget tilfreds med, at vi i Danmark ikke har skullet bruge udgangsforbudsværktøjet, som vi har set skulle bruges mange andre steder i Europa. Det er vigtigt, at vi kommer igennem pandemien uden at bruge det værktøj, synes jeg.

Tak for det. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Nu spurgte jeg jo før, om ikke ministeren godt ville erkende, at grunden til, at danske skoleelever ikke kan komme i skole, primært er, at de arabiske børn i ghettoerne ikke kan finde ud af at overholde reglerne. Så kan vi jo fortsætte tiraden nu.

Jeg kan se, at sundhedsministeren er kommet lidt mere igennem det der med de lukkede frisørsaloner, end jeg er. Jeg synes efterhånden, man begynder at trænge lidt til en klipning, gør man ikke? Og det er jo ikke de der damefrisører, ikke de her traditionelle danske frisører, der er problemet. Det er jo ikke der, smittekæderne er. Det, der er problemet, er jo alle de her araberfrisører, hvor der sidder fire på stribe og nogle bag ved, og så sidder fætrene også bag ved, fuldstændig knoklet sammen. Kan ministeren overhovedet ikke komme det bare lidt nærmere og erkende, at det virkelig er i den her epidemi, at vi har set, at der er en kulturel slagside og følgelig, at det også er de folk, som i hverdagen ikke overholder anvisninger fra kommuner og fra politiet og fra myndighederne generelt, der skaber problemerne nu, og at det er derfor, vi alle sammen – eller nogle af os – skal gå rundt og ligne en eller anden udgave af en 1980'er-popmusiker?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad for et band jeg skulle være med i så.

Jeg synes, det er lidt for forsimplet, i forhold til hvad det er, der driver epidemien. Man kan ikke sige, at det udelukkende er en etnisk problemstilling, der driver epidemien i Danmark eller i Europa. Der er stensikkert problemer i nogle boligområder. Det skyldes bl.a. kulturelle forhold, sprogbarrierer, boligforhold, jobmæssige forhold osv. Men man kan ikke sige epidemiologisk, at det udelukkende er det, der driver eller har drevet epidemien. Vi kan jo se den smittespredning, der er sket. Den er jo sket. Når jeg hører hr. Morten Messerschmidt lyder det næsten, som om det udelukkende er sket i sådan nogle områder, hvor der bor mennesker, der kommer fra andre lande eller er muslimer, og det er jo ikke korrekt. Vi har jo også det, epidemiologerne kalder superspredningsbegivenheder ved arrangementer, hvor der udelukkende er etnisk danske. Det har vi. Vi må være ærlige og sige, at den smitte her er fuldstændig ligeglad med hudfarve og andet. Den er der, hvor der er mulighed for at smitte, og det skal vi bekæmpe alle steder, hvor der er mulighed.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er, som om ministeren slår alle mulige krøller på sig selv mod at ville erkende det, der er de faktuelle forhold. Vi ser jo bare statistisk, at det er i de her etnisk mellemøstlige områder, hvor det boner ud. Og det er jo ikke kun i Danmark. I Belgien, i Frankrig, i Tyskland er det jo det samme. Er det en eller anden resistens, ministeren har som minister eller som socialdemokrat, eller hvad er det, der gør, at man ikke vil tale åbent om de her ting? Det kan da godt være en lille smule bekymrende, når det er ministeren, der skal håndtere problemerne, at han så ikke er villig til at tale åbent om dem.

Ministeren.

Jeg kan jo høre, at man godt vil have sådan en konflikt her, som om jeg ikke vil tale om problemet. Intet kunne være mere forkert, og jeg har fra starten af i den her spørgetime, også til det foregående spørgsmål, sagt åbent, hvad problemet er, hvordan vi sætter ind, og hvor vi sætter ind. Det er jo også velkendt, at den her regering efter opbakning fra vores eksperter i Epidemikommissionen har foreslået at tage ekstra værktøjer i brug præcis de steder, hvor problemet er. Vi skelner på ingen måde, og vi skjuler intet under gulvtæppet eller forsøger at skjule noget som helst. Vi sætter ind alle steder, hvor problemet er, selvfølgelig også de steder, hvor problemet er etnisk betinget, boligmæssigt betinget og andet.

Tak for det. Så er det hr. Peter Skaarup for det sidste spørgsmål.

Skal vi ikke bare slå fast, at vi har et problem? Det er klart, at smitten ikke kender forskel på, om det er en person med muslimsk baggrund eller en person med dansk baggrund. Men hvis man kigger på tallene – og vi fik dem i sidste uge – så viser de, at ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere for februar udgør 26,3 pct. af alle smittede i Danmark, til trods for at gruppen kun udgør 8,9 pct. af befolkningen. Det viser jo egentlig med al ønskelig tydelighed, hvad det er, der er på spil her. Så det, som regeringen så vil gøre nu, er, at man vil orientere Epidemiudvalget om, at man dropper isolation, som jeg forstår det. Men hvad sætter regeringen så i stedet? For noget må der jo ske.

Ministeren.

Vi er helt enige om, at det er et problem. Det er et massivt problem med den her smitte, og hvor den er, og der er helt stensikkert uden for enhver tvivl en overrepræsentation af smittede og indlagte af mennesker med ikkevestlig baggrund. Det tal har vi jo lagt helt åbent frem fra starten af, og jeg har ingen interesse i at skjule det eller andet, tværtimod. Jeg har interesse i én ting: at slå den smitte ned. Og af de værktøjer, vi så foreslog at bruge, sagde Folketinget ja til noget, men desværre nej til det, der havde størst effekt. Men så må vi gå ad de andre veje. Og hvad er det? Det er støvler på jorden, at være til stede, banke på dørene, have testsetuppene og følge det meget intensivt.

Tak for det. Tak til sundhedsministeren, til hr. Peter Skaarup og hr. Morten Messerschmidt. Spørgsmålet er besvaret.

Det næste spørgsmål (spm. nr. S 1057) er til sundhedsministeren, stillet af fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.