Fremsat den 9. december 2020 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af taxiloven
(Afskaffelse af bopælskrav i
EU/EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig
persontransport og kørselskontorer, godkendelse af
ansvarlige ledere og chaufførkort)
§ 1
I taxiloven, jf. lov nr. 1538 af 19. december
2017, som ændret ved lov nr. 557 af 7. maj 2019, foretages
følgende ændringer:
1. § 3,
stk. 2, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.
2. § 3,
stk. 3, nr. 1,
ophæves.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.
3. I
§ 3, stk. 5, ændres
»nr. 5« til: »nr. 4«.
4. I
§ 3, stk. 6, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
5. I
§ 3, stk. 11, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«.
6. § 5,
stk. 2, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.
7. § 5,
stk. 3, nr. 1,
ophæves.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.
8. I
§ 5, stk. 5, ændres
»nr. 5« til: »nr. 4«.
9. I
§ 5, stk. 6, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
10. I
§ 5, stk. 8, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«.
11. I
§ 6, stk. 1, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«.
12. § 7,
stk. 2, nr. 1,
ophæves.
Nr. 2-8 bliver herefter nr. 1-7.
13. I
§ 7, stk. 3, ændres
»nr. 5« til: »nr. 4«.
14. I
§ 7, stk. 5, 2. pkt., ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
15. I
§ 7, stk. 6, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«, og »nr.
8« til: »nr. 7«.
16. I
§ 12, stk. 1, nr. 1, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
17. I
§ 12, stk. 1, nr. 3, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«.
18. I
§ 13, stk. 1, nr. 1, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
19. I
§ 13, stk. 1, nr. 3, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«.
20. I
§ 14, stk. 1, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«.
21. I
§ 17, stk. 1,1. pkt., ændres
»§ 3, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 3, stk. 3, nr. 4
eller 6, § 5, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 5, stk. 3, nr.
4, eller 6, eller § 7, stk. 2, nr. 6« til: »§
3, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, § 3, stk. 3, nr. 3 eller 5,
§ 5, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, § 5, stk. 3, nr. 3 eller
5, eller § 7, stk. 2, nr. 5«.
22. I
§ 17, stk. 2, ændres
»§ 3, stk. 3, nr. 5, § 5, stk. 3, nr. 5, eller
§ 7, stk. 2, nr. 5« til: »§ 3, stk. 3, nr. 4,
§ 5, stk. 3, nr. 4, eller § 7, stk. 2, nr. 4«.
23. I
§ 17, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 2, nr. 7, § 3, stk. 3, nr.
5 eller 6, § 5, stk. 2, nr. 7, 5, stk. 3, nr. 5 eller 6, eller
§ 7, stk. 2, nr. 5 eller 6« til: » § 3, stk.
2, nr. 6, § 3, stk. 3, nr. 4 eller 5, § 5, stk. 2, nr. 6,
5, stk. 3, nr. 4 eller 5, eller § 7, stk. 2, nr. 4 eller
5«.
24. I
§ 17, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 2, nr. 5 eller 6, § 3, stk.
3, nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 5 eller 6, eller § 5, stk. 3,
nr.4« til: »3, stk. 2, nr. 4 eller 5, § 3, stk. 3,
nr. 3, § 5, stk. 2, nr. 4 eller 5, eller § 5, stk. 3, nr.
3«.
25. I
§ 18, stk. 1, ændres
»§ 3, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 3, stk. 3, nr. 1,
2 eller 3, § 5, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 5, stk. 3,
nr. 1, 2 eller 3, eller § 7, stk. 2, nr. 1 eller 3« til:
» § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3, § 3, stk. 3, nr. 1
eller 2, § 5, stk. 2, nr. 2, eller 3, 5, stk. 3, nr. 1 eller
2, eller § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2«.
26. I
§ 30, stk. 1, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
27. I
§ 30, stk. 2, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
§ 2
Loven træder i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Ved lov nr. 1538 af 19. december 2017 om taxi (herefter
benævnt taxiloven) blev der gennemført en
modernisering af reguleringen af erhvervsmæssig
persontransport, som bl.a. udfasede antalsbegrænsningen
på tilladelser og ophævede den geografiske
begrænsning for brugen af udstedte tilladelser. Hensigten med
moderniseringen var at give den enkelte vognmand og det enkelte
kørselskontor mulighed for at vokse og udnytte
virksomhedsmodeller på linje med andre erhverv.
Ændringen gjorde det i overensstemmelse hermed bl.a. muligt
at drive taxivirksomhed i selskabsform.
En række af betingelserne for udstedelse af tilladelser
efter loven blev i den forbindelse videreført enten direkte
eller i tilpasset form fra den tidligere lovgivning.
Bopælskravet blev i forbindelse med moderniseringen af
taxiloven bl.a. videreført i den nye lovs § 3, stk. 2,
nr. 2, og § 5, stk. 2, nr. 2, som et krav om, at en virksomhed
skal have en ejerkreds, der har bopæl i EU eller EØS,
for at virksomheden kan få en udstedt en tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport eller en tilladelse til at
drive kørselskontor. Formålet med bopælskravet
var at gøre det muligt at føre tilsyn med, hvorvidt
virksomheden lever op til kravene om, at virksomheden udøves
i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
I forbindelse med en tilsynssag blev det i december 2019
konstateret, at bopælskravet dels havde vidtgående
konsekvenser, når virksomheden blev drevet i selskabsform, og
dels ikke var velegnet til at opnå formålet med at
lette tilsynet med virksomhedens vandel. Bl.a. på denne
baggrund blev der af virksomheden rejst spørgsmål om,
hvorvidt bopælskravet var i overensstemmelse med
EUF-Traktatens bestemmelser om etableringsfrihed og kapitalens fri
bevægelighed. Efter en nærmere undersøgelse af
dette spørgsmål besluttede transportministeren efter
aftale med forligskredsen bag taxiloven (Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre,
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti) i december 2019 at
indstille håndhævelsen af bopælskravet i
overensstemmelse med princippet om EU-rettens forrang.
Bopælskravet er siden december 2019 ikke blevet
håndhævet i forbindelse med behandling af
ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig
persontransport og tilladelser til at drive et
kørselskontor.
Dette lovforslag tilsigter at bringe loven i overensstemmelse
med den retstilstand, der i praksis har været gældende
siden december 2019 for så vidt angår betingelsen om
ejerkredsens bopæl i EU for tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport eller en tilladelse til at
drive kørselskontor.
Efterfølgende er ministeriet blevet opmærksomme
på, at bopælskrav for så vidt angår
chauffører og ansvarlige ledere på samme måde
kan have for vidtgående konsekvenser i forhold til
formålet, og at der tilsvarende kan rejses tvivl om disses
kravs forenelighed med EU-retten, og af den grund foreslås
det, at også disse krav udgår af loven
2. Lovforslagets hovedpunkter
2. 1. Kravet om
bopæl i EU eller EØS for ejerkredsen bag en
taxivirksomhed eller et kørselskontor
2.1.1. Gældende ret
Af taxilovens § 3, stk. 2, nr. 2, og § 5, stk. 2, nr.
2, fremgår det som et krav, at en virksomhed skal have en
ejerkreds, der har bopæl i EU eller EØS, for at
virksomheden kan få udstedt en tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport eller en tilladelse til at
drive kørselskontor. Kravet om bopæl i EU eller
EØS er ét blandt i alt 7 krav, der skal være
opfyldt for at kunne få udstedt en tilladelse til at
udføre erhvervsmæssig persontransport eller til at
drive et kørselskontor. De øvrige krav findes i
§ 3, stk. 2, nr. 1, og nr. 3-7, og i § 5, stk. 2, nr. 1,
og nr. 3-7. Kravene er identiske i § 3, stk. 2, og § 5,
stk. 2, bortset fra, at kravet til størrelsen af
egenkapitalen er forskelligt, alt efter om der er tale om en
ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig
persontransport eller en tilladelse til at drive et
kørselskontor.
Kravet om bopæl i EU eller EØS gælder for
virksomhedens ejerkreds, dvs. samtlige ejere af virksomheden uanset
ejerandel. Ordlyden af bestemmelserne, som er ens i § 3, stk.
2, nr. 2, og § 5, stk. 2, nr. 2, er klar og giver ikke
anledning til tvivl om, at det er hele ejerkredsen bag en
virksomhed, der skal have bopæl i EU eller EØS-lande.
Det er den virksomhed, der søger om en tilladelse, der skal
kunne dokumentere, at ejerkredsen har bopæl i EU eller
EØS-lande.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Transport- og Boligministeriet har i forbindelse med de
første tilsynssager efter den nye taxilov erfaret, at kravet
om ejerkredsens bopæl i EU eller EØS i praksis har
vidtgående konsekvenser, når virksomheden bliver drevet
i selskabsform. Kravet indebærer således, at
virksomheden udtømmende skal kunne redegøre for
kapitalbesiddelser, og virksomheder etableret i øvrige
medlemslande kan blive tvunget til at gennemføre omfattende
ændringer af deres kapitalstruktur for at etablere sig i
Danmark og drive virksomhed med erhvervsmæssig
persontransport inden for rammerne af den danske taxilov.
Bopælskravet er begrundet i, at det skal være muligt
at føre tilsyn med, hvorvidt virksomheden lever op til
kravene om, at virksomheden udøves i overensstemmelse med
god skik inden for branchen. Det er imidlertid svært at
begrunde, at bopælskravet i sig selv gør det lettere
at identificere ejerne, fordi der ofte er tale om komplicerede
selskabskonstruktioner. Desuden viser erfaringerne, at det er
ganske vidtgående at stille krav om, at alle ejere skal leve
op til bopælskravet, uanset om de på nogen måde
har indflydelse på driften af virksomheden.
EU-Domstolen har desuden i dom af 14. oktober 2004 Kommissionen
mod Nederlandene (C-299/02, EU:C:2004:620) fastslået, at
Nederlandene overtrådte artikel 43 TEF (nu artikel 49 TEUF)
og artikel 48 TEF (nu artikel 54 TEUF) ved at stille lignende krav
i forbindelse med registrering af skibe. Nederlandene havde bl.a.
stillet krav om, at et skib kun kunne registreres med nederlandsk
nationalitet, hvis en bestemt andel af skibets ejere havde
statsborgerskab i EU eller EØS. Derudover var det bl.a. et
krav, at rederier, der ejede søgående skibe, skulle
have en direktør med bopæl i EU eller EØS.
Domstolen fandt, at disse krav indebar restriktioner af
etableringsfriheden, der ikke var proportionale til at varetage
formålet om at sikre en effektiv kontrol.
Transport- og Boligministeriet vurderer samlet set, at kravet om
alle ejeres bopæl i EU eller EØS på samme
måde udgør en restriktion af etableringsfriheden, som
i lyset af moderniseringen af taxiloven kan være vanskelig at
begrunde, og som risikerer at gå ud over, hvad der er
nødvendigt for at kunne opnå formålet med
bestemmelsen, nemlig at kunne føre tilsyn med, at
virksomheden udøves på en forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. § 3,
stk. 2, nr. 7, og § 5, stk. 2, nr. 7, og at ejerne lever op
til bestemmelserne i § 3, stk. 6, og § 5, stk. 6.
Ministeriet vurderer således ikke, at dette tilsyn er
vanskeliggjort eller umuliggjort, selvom ejerne har bopæl
uden for EU eller EØS, idet virksomheden under alle
omstændigheder selv er forpligtet til at tilvejebringe den
fornødne dokumentation for virksomhedens forsvarlige drift
på anmodning fra Færdselsstyrelsen.
Transport- og Boligministeriet vurderer endvidere, at kravet om
alle ejeres bopæl i EU eller EØS tillige udgør
en restriktion af kapitalens frie bevægelighed, som kan
være vanskelig at begrunde. Det skyldes, at den virksomhed,
der søger om en tilladelse, skal kunne dokumentere, at
enhver ejer, uanset hvor stor en ejer besiddelse, vedkommende har,
skal have bopæl i EU/EØS. Dette krav går videre
end formålet med bestemmelsen, nemlig at kunne føre
tilsyn med, at virksomheden udøves på en forsvarlig
måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Kravet er således ikke foreneligt med kapitalens frie
bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF.
Med nærværende lovforslag bringes taxiloven
således på disse punkter i overensstemmelse med
EU-retten og i overensstemmelse med, hvordan loven er blevet
administreret siden december 2019. Der vil således ikke blive
stillet krav til, hvor ejerne af en virksomhed, der søger om
tilladelse til erhvervsmæssig persontransport eller til at
drive et kørselskontor, har bopæl. Derimod vil der
bl.a. fortsat blive stillet krav om, at virksomheden har fast
forretningssted på dansk område samt stillet krav om,
at virksomheden kan sandsynliggøre, at den kan udøves
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen.
2.2. Kravet om bopæl i EU eller EØS for den
ansvarlige leder i en taxivirksomhed eller et kørselskontor
samt for chauffører
2.2.1. Gældende ret
Af taxilovens § 3, stk. 2, nr. 1, fremgår, at for at
en virksomhed kan få udstedt en tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport, er det et krav, at
virksomheden har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og
vedvarende skal forestå virksomhedens drift. Derudover skal
virksomheden opfylde yderligere 6 krav, der fremgår af §
3, stk. 2, nr. 2-7. I taxilovens § 3, stk. 3, fremgår,
at godkendelsen som ansvarlig leder er betinget af, at vedkommende
lever op til en række krav, der er opremset i § 3, stk.
3, nr. 1-6.
For at få en tilladelse til at drive kørselskontor
kræves det ligeledes, at kørselskontoret har en
godkendt ansvarlig leder, jf. taxilovens § 5, stk. 2, nr. 1.
Kravene til den ansvarlige leder for et kørselskontor er
helt tilsvarende de krav, der gælder for en godkendt
ansvarlig leder for en virksomhed, der søger om tilladelse
til at udføre erhvervsmæssig persontransport. Kravene
fremgår af taxilovens § 5, stk. 2, nr. 1 og § 5,
stk. 3, nr. 1-6.
Det fremgår af § 3, stk. 3, nr. 1, og § 5, stk.
3, nr. 1, at det er et krav til den ansvarlige leder for
såvel en virksomhed, der udfører erhvervsmæssig
persontransport, som et kørselskontor, at lederen skal have
bopæl i EU eller EØS.
Det fremgår af taxilovens § 7, stk. 2, nr. 1, at det
er et krav for at få udstedt et chaufførkort, at den
person, der ansøger, har bopæl i EU eller EØS.
Derudover kræves, at ansøgeren tillige opfylder de
øvrige krav i taxilovens § 7, stk. 2, nr. 2-7.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning.
På samme måde som bopælskravet til
virksomhedens ejere vurderer Transport- og Boligministeriet, at
kravene om, at både den ansvarlige leder og chauffører
skal have bopæl i EU eller EØS, kan være for
vidtgående i forhold til EU-retten.
Ministeriet lægger navnlig vægt på, at det i
alle tilfælde påhviler virksomheden at dokumentere, at
den har en ansvarlig leder, der lever op til betingelserne i loven
og herunder faktisk og vedvarende forestår virksomhedens
drift. Det er principielt ikke afgørende for muligheden for
at føre tilsyn, om den pågældende har
bopæl uden for EU eller EØS, så længe den
pågældende faktisk er tilgængelig og kan
optræde på virksomhedens vegne i bl.a.
tilsynssammenhænge.
For så vidt angår det bopælskrav, der stilles
som betingelse for udstedelse af chaufførkort, er det
tilsvarende ministeriets opfattelse, at der i mange tilfælde
kan være tale om en for vidtgående restriktion af dels
chaufførens rettigheder efter TEUF artikel 45 om
arbejdskraftens fri bevægelighed, og dels af virksomhedens
etableringsfrihed efter TEUF artikel 43. Chaufførens
bopæl er endvidere principielt ikke afgørende for
muligheden for at føre tilsyn med vedkommende. Det
følger af bekendtgørelsen om taxikørsel
(bekendtgørelse nr. 1244 af 26. november 2019) § 7,
stk. 2, at en ansøger, der har eller har haft bopæl i
udlandet i en eller flere perioder forud for ansøgningen,
under alle omstændigheder selv skal tilvejebringe
straffeattest fra tidligere opholdslande. Det er dog et krav, at
attesterne sendes direkte fra de udenlandske myndigheder til
Færdselsstyrelsen. Den kontrol med chaufførens vandel,
som er forudsat i reglerne, synes således ikke at være
vanskeliggjort eller umuliggjort af, at den pågældende
har bopæl i et tredjeland.
Transport- og Boligministeriet foreslår på den
baggrund, at kravet om bopæl i EU eller EØS for
ansvarlige ledere og chauffører ligeledes udgår af
loven.
Fremover vil der ikke blive stillet krav til, hvor en ansvarlig
leder for en virksomhed, der udfører erhvervsmæssig
persontransport eller en ansvarlig leder for et
kørselskontor, har bopæl eller til, hvor en person,
der ansøger om chaufførkort, har bopæl. De
øvrige krav til henholdsvis ansvarlige ledere og
chauffører er fortsat gældende.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget medfører mindre tidskrævende
arbejdsgange i forbindelse med behandlinger af ansøgninger
om tilladelser i henhold til taxiloven, idet det ikke længere
skal kontrolleres, hvor ejerkredsen bag en virksomhed, der
søger om tilladelse, har bopæl, eller hvor den
ansvarlige leder eller en chauffør har bopæl.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Det er en administrativ lettelse, at virksomheder, der
søger om tilladelse efter taxiloven ikke længere skal
redegøre for, hvor samtlige ejere bag virksomheden har
bopæl. Bopælskravet er siden december 2019 ikke blevet
håndhævet i forbindelse med behandling af
ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig
persontransport og tilladelser til at drive et
kørselskontor.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke
relevante for de konkrete ændringer i dette lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klima-
og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tilsigter bl.a. at bringe taxiloven i
overensstemmelse med EU-retten, herunder den frie etableringsret,
jf. navnlig Domstolens dom af 14. oktober 2004 Kommissionen mod
Nederlandene (C-299/02, EU:C:2004:620). Det følger af denne
dom, at et formål om effektivt tilsyn ikke generelt kan
begrunde et krav om bopæl i EU eller EØS. Med
lovforslaget bringes taxiloven i overensstemmelse hermed, jf.
nærmere afsnit 2.1.2 og 2.2.2 ovenfor.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 14. september 2020 til
16. oktober 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, ATAX
Arbejdsgiverforening for persontransport, Brancheforeningen for
Forretningslimousiner, Brancheforeningen Taxiførere i
Danmark, Brintbranchen, Bytaxiernes interesseorganisation, Dansk
Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk
Persontransport, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening, Dansk Transport og
Logistik - DTL, DI Transport, Det Centrale Handicapråd, Det
Økologiske Råd, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Forbrugerrådet Tænk, Horesta, KL, Landsorganisationen i
Danmark, NOAH-Trafik, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik,
Trafikforbundet og Trafikselskaberne i Danmark.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter(hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør "Ingen") | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør "Ingen") | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen. | Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget tilsigter bl.a. at bringe
taxiloven i overensstemmelse med EU-retten, herunder den frie
etableringsret, jf. navnlig Domstolens dom af 14. oktober 2004
Kommissionen mod Nederlandene (C-299/02, EU:C:2004:620). Det
følger af denne dom, at et formål om effektivt tilsyn
ikke generelt kan begrunde et krav om bopæl i EU eller
EØS. Med lovforslaget bringes taxiloven i overensstemmelse
hermed, jf. nærmere afsnit 2.1.2 og 2.2.2 ovenfor. | Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt x) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Af den gældende taxilovs § 3, stk. 2, nr. 2,
fremgår, at det er et krav for, at en virksomhed kan få
en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, at den har
en ejerkreds, der har bopæl i EU eller EØS. Dette krav
er et blandt 7 krav i taxilovens § 3, stk. 2, som alle skal
være opfyldt for, at virksomhed kan få udstedt en
tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.
Det har imidlertid vist sig at kravet om, at ejerkredsen skal
have bopæl i EU eller EØS er i strid med EU-rettens
krav om etableringsfrihed og kapitalens frie bevægelighed og
forbud mod restriktioner mod de to friheder, se afsnit 2.1.2 i de
almindelig bemærkninger.
Det foreslås, at § 3, stk. 2,
nr. 1, om at en virksomhed skal have en ejerkreds, som har
bopæl i EU eller EØS, ophæves. De øvrige
seks krav i § 3, stk. 2, ændres ikke
indholdsmæssigt.
Herefter vil der, i overensstemmelse med hvordan loven er blevet
administreret siden december 2019, ikke blive stillet krav til,
hvor ejerne af en virksomhed, der søger om tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport, har bopæl. Derimod vil
der bl.a. fortsat blive stillet krav om, at virksomheden har fast
forretningssted på dansk område samt stillet krav om,
at virksomheden kan sandsynliggøre, at den kan udøves
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen. Ved vurderingen af god skik-kravet vil der
blive lagt vægt på de forhold, der fremgår af
§ 3, stk. 6.
Til nr. 2
Af den gældende taxilovs § 3, stk. 2, nr. 1,
fremgår, at for at en virksomhed kan få udstedt en
tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, er det et
krav, at virksomheden har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk
og vedvarende skal forestå virksomhedens drift. Derudover
skal virksomheden opfylde yderligere 6 krav, der fremgå af
taxilovens § 3, stk. 2, nr. 2-7.
I taxilovens § 3, stk. 3, fremgår, at godkendelsen
som ansvarlig leder er betinget af, at vedkommende lever op til en
række krav, der er opremset i § 3, stk. 3, nr. 1-6.
Det fremgår af § 3, stk. 3, nr. 1, at det er et krav
til den ansvarlige leder for en virksomhed, der udfører
erhvervsmæssig persontransport, at lederen skal have
bopæl i EU eller EØS.
Det har imidlertid vist sig, at kravet om, at den ansvarlige
leder skal have bopæl i EU eller EØS er i strid med
EU-rettens krav om etableringsfrihed og kapitalens frie
bevægelighed og forbud mod restriktioner mod de to friheder,
se nærmere i afsnit 2.2.2 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at § 3, stk. 3,
nr. 1, om den ansvarlige leder for en virksomhed, der
søger om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport
skal have bopæl i EU eller EØS, ophæves. De
øvrige fem krav i § 3, stk. 3, ændres ikke
indholdsmæssigt.
Herefter vil der ikke blive stillet krav til, hvor den
ansvarlige leder for en virksomhed, der udfører
erhvervsmæssig persontransport, har bopæl. Det vil
fortsat være et krav, at den ansvarlige leder faktisk og
vedvarende leder virksomheden og de øvrige krav i taxilovens
§ 3, stk. 3, nr. 2-6, vil ligeledes fortsat skulle opfyldes.
Desuden er det fortsat et krav, at en virksomhed der har tilladelse
til at udføre erhvervsmæssig persontransport, har et
fast forretningssted på dansk område. Den ansvarlige
leder skal således forestå den daglige drift af
virksomheden og tegner med godkendelsen som ansvarlig leder
virksomheden over for den tilladelsesudstedende myndighed. Det
betyder, at den ansvarlige leder ansøger om udstedelse af
tilladelser, både førstegangsudstedelse af
tilladelser, udstedelse af yderligere tilladelser og fornyelse af
tilladelser når disse udløber. Herudover vil
Færdselsstyrelsens henvendelser være rettet til den
ansvarlige leder, som den der repræsenterer virksomheden i
forbindelse med eksempelvis tilsynssager.
Færdselsstyrelsen vil, hvis den ansvarlige leder ikke er
virksomhedsindehaveren, stille krav om at der fremsendes en
ansættelseskontrakt, der beskriver den ansvarlige leders
arbejdsopgaver og vederlag. Ved et tilsyn af, om en ansvarlig leder
nu faktisk og vedvarende forestår virksomhedens drift, jf.
taxilovens § 11, kan Færdselsstyrelsen anmode SKAT om
oplysninger om den ansvarlige leders aflønningsforhold fra
den enkelte virksomhed.
Såfremt en person, der søger om at blive godkendt
som ansvarlig leder ikke har bopæl i Danmark, vil
Færdselsstyrelsen, anmode pågældende om
yderligere oplysninger til sagens behandling, eksempelvis en
straffeattest fra det eller de bopælslande den
pågældende ansvarlige leder har boet i. Såfremt
en ansøger har bopæl i Danmark indhenter
Færdselsstyrelsen straffeattest til offentlig brug og
eventuel udskrift fra Det Centrale Kriminalregister.
Når Færdselsstyrelsen anmoder personer, der ikke har
bopæl i Danmark om oplysninger til sagens behandling, er det
et krav, at oplysningerne er tilsvarende de oplysninger der
indhentes fra danske myndigheder, og at oplysningerne kommer
direkte fra myndigheden. Styrelsen godtager således ikke
oplysninger, som ansøgeren selv har fremskaffet. Tilsvarende
proces sker i forbindelse med periodiske tilsyn, jf. taxilovens
§ 11, når en allerede godkendt ansvarlig leder ikke har
bopæl i Danmark eller ikke har haft bopæl i Danmark,
siden tilladelsens udstedelse eller sidste tilsyn.
Såfremt Færdselsstyrelsen ikke modtager de
påkrævede oplysninger, vil styrelsen ikke kunne
foretage en vurdering af, om en ansøger lever op til kravene
og der vil blive meddelt afslag på ansøgningen.
Tilsvarende vil der i forbindelse med en tilsynssag, jf. taxilovens
§ 11, hvor det undersøges om en tilladelsesindehaver
fortsat opfylder betingelserne, blive påbegyndt en
tilbagekaldelsessag såfremt tilladelsesindehaveren ikke
gør det antageligt at kravene fortsat er opfyldt.
Hvis en ansvarlig leder får tilbagekaldt sin tilladelse,
vil virksomheden/virksomhederne med den pågældende
ansvarlige leder, få oplyst, at de skal finde en ny ansvarlig
leder inden en frist på 6 måneder, idet deres
tilladelser ellers bortfalder i henhold til taxilovens § 18,
stk. 4, jf. § 18, stk. 2.
Til nr. 3-5
Det foreslås, at i § 3, stk.
5, ændres »nr. 5« til: »nr.
4«, i § 3, stk. 6,
ændres »nr. 7« til: »nr. 6» og i
§ 3, stk. 11, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«.
Forslagene er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og
2, således at henvisningerne i § 3, stk. 5, 6 og 11 til
henholdsvis § 3, stk. 2 og 3 henviser til de nye numre, der
sker ved, at henholdsvis § 3, stk. 2, nr. 2 og § 3, stk.
3, nr. 1, ophæves.
Til nr. 6
Af den gældende taxilovs § 5, stk. 2, nr. 2,
fremgår, at det er et krav for en virksomhed, for at kunne
få en tilladelse til at drive kørselskontor, at den
har en ejerkreds, der har bopæl i EU eller EØS. Dette
krav er et blandt 7 krav i taxilovens § 5, stk. 2, som alle
skal være opfyldt for at virksomhed kan få udstedt en
tilladelse til drive kørselskontor. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at virksomheden skal have en
ejerkreds, som har bopæl i EU eller EØS. Ved
indgivelse af en ansøgning, skal der således afgives
oplysninger om, hvor ejerkredsen har bopæl. Der sikres
således mulighed for at føre tilsyn med personer med
væsentlige interesser samt bestyrelses- og
direktionsmedlemmer, jf. § 5, stk. 6, i den gældende
taxilov, i virksomheder, som drives i selskabsform. Betingelserne i
§ 5 for at være i besiddelse af tilladelse til at drive
et kørselskontor skal til enhver tid være opfyldt.
Tilsynet vil blive udført dels i form af et risikobaseret
tilsyn, dels i form af et tilsyn baseret på
stikprøver.
Det har imidlertid vist sig at kravet om, at ejerkredsen skal
have bopæl i EU eller EØS er i strid med EU-rettens
krav om etableringsfrihed og kapitalens frie bevægelighed og
forbud mod restriktioner mod de to friheder, se afsnit 2.1.2 i de
almindelig bemærkninger.
Det foreslås, at § 5, stk. 2,
nr. 2, om at en virksomhed skal have en ejerkreds, som har
bopæl i EU eller EØS, ophæves. De øvrige
seks krav i § 5, stk. 2, ændres ikke
indholdsmæssigt.
Herefter vil der, i overensstemmelse med hvordan loven er blevet
administreret siden december 2019, ikke blive stillet krav til,
hvor ejerne af en virksomhed, der søger om tilladelse til at
drive et kørselskontor, har bopæl. Derimod vil der
bl.a. fortsat blive stillet krav om, at virksomheden har fast
forretningssted på dansk område samt stillet krav om,
at virksomheden kan sandsynliggøre, at den kan udøves
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen. Ved vurderingen af god skik- kravet vil der
blive lagt vægt på de forhold, der fremgår af
§ 5, stk. 6.
Til nr. 7
Af den gældende taxilovs § 5, stk. 2, nr. 1,
fremgår, at for at en virksomhed kan få udstedt en
tilladelse til at drive et kørselskontor, er det et krav, at
virksomheden har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og
vedvarende skal forestå virksomhedens drift. Derudover skal
virksomheden opfylde yderligere 6 krav, der fremgår af
taxilovens § 5, stk. 2, nr. 2-7.
I taxilovens § 5, stk. 3, fremgår, at godkendelsen
som ansvarlig leder er betinget af, at vedkommende lever op til en
række krav, der er opremset i § 5, stk. 3, nr. 1-6.
Det fremgår af § 5, stk. 3, nr. 1, at det er et krav
til den ansvarlige leder for en virksomhed, der udfører
erhvervsmæssig persontransport, at lederen skal have
bopæl i EU eller EØS.
Det har imidlertid vist sig, at kravet om, at den ansvarlige
leder skal have bopæl i EU eller EØS er i strid med
EU-rettens krav om etableringsfrihed og kapitalens frie
bevægelighed og forbud mod restriktioner mod de to friheder,
se nærmere i afsnit 2.2.2 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at § 5, stk. 3,
nr. 1, om den ansvarlige leder for en virksomhed, der
søger om tilladelse til at drive et kørselskontor
skal have bopæl i EU eller EØS, ophæves. De
øvrige fem krav i § 5, stk. 3, ændres ikke
indholdsmæssigt.
Herefter vil der ikke blive stillet krav til, hvor den
ansvarlige leder for en virksomhed, der driver et
kørselskontor, har bopæl. Det vil fortsat være
et krav, at den ansvarlige leder faktisk og vedvarende leder
virksomheden og de øvrige krav i taxilovens § 5, stk.
3, nr. 2-6, vil ligeledes fortsat skulle opfyldes. Desuden er det
fortsat et krav, at en virksomhed der har tilladelse til at drive
et kørselskontor, har et fast forretningssted på dansk
område. Den ansvarlige leder skal således forestå
den daglige drift af virksomheden, og tegner med godkendelsen som
ansvarlig leder virksomheden over for den tilladelsesudstedende
myndighed. Det betyder, at den ansvarlige leder ansøger om
udstedelse af tilladelser, både førstegangsudstedelse
af tilladelser, udstedelse af yderligere tilladelser og fornyelse
af tilladelser når disse udløber. Herudover vil
Færdselsstyrelsens henvendelser være rettet til den
ansvarlige leder, som den, der repræsenterer virksomheden i
forbindelse med eksempelvis tilsynssager.
Færdselsstyrelsen vil, hvis den ansvarlige leder ikke er
virksomhedsindehaveren, stille krav om, at der fremsendes en
ansættelseskontrakt, der beskriver den ansvarlige leders
arbejdsopgaver og vederlag. Ved et tilsyn af, om en ansvarlig leder
nu faktisk og vedvarende forestår virksomhedens drift, jf.
taxilovens § 11, kan Færdselsstyrelsen anmode SKAT om
oplysninger, om den ansvarlige leders aflønningsforhold fra
den enkelte virksomhed.
Såfremt en person, der søger om at blive godkendt
som ansvarlig leder, ikke har bopæl i Danmark, vil
Færdselsstyrelsen anmode pågældende om yderligere
oplysninger til sagens behandling, eksempelvis en straffeattest fra
det eller de bopælslande den pågældende
ansvarlige leder har boet i. Såfremt en ansøger har
bopæl i Danmark indhenter Færdselsstyrelsen
straffeattest til offentlig brug og eventuel udskrift fra Det
Centrale Kriminalregister.
Når Færdselsstyrelsen anmoder personer, der ikke har
bopæl i Danmark om oplysninger til sagens behandling, er det
et krav, at oplysningerne er tilsvarende de oplysninger, der
indhentes fra danske myndigheder, og at oplysningerne kommer
direkte fra myndigheden. Styrelsen godtager således ikke
oplysninger, som ansøgeren selv har fremskaffet. Tilsvarende
proces sker i forbindelse med periodiske tilsyn, jf. taxilovens
§ 11, når en allerede godkendt ansvarlig leder ikke har
bopæl i Danmark eller ikke har haft bopæl i Danmark,
siden tilladelsens udstedelse eller sidste tilsyn.
Såfremt Færdselsstyrelsen, ikke modtager de
påkrævede oplysninger, vil styrelsen ikke kunne
foretage en vurdering af, om en ansøger lever op til
kravene, og der vil blive meddelt afslag på
ansøgningen. Tilsvarende vil der i forbindelse med en
tilsynssag, jf. taxilovens § 11, hvor det undersøges om
en tilladelsesindehaver fortsat opfylder betingelserne, blive
påbegyndt en tilbagekaldelsessag såfremt
tilladelsesindehaveren ikke gør det antageligt, at kravene
fortsat er opfyldt.
Hvis en ansvarlig leder får tilbagekaldt sin tilladelse,
vil virksomheden/virksomhederne med den pågældende
ansvarlige leder, få oplyst, at de skal finde en ny ansvarlig
leder inden en frist på 6 måneder, idet deres
tilladelser ellers bortfalder i henhold til taxilovens § 18,
stk. 4, jf. § 18, stk. 2.
Til nr. 8-11
Det foreslås, at i § 5, stk.
5, ændres »nr. 5« til: »nr. 4
«, i § 5, stk. 6,
ændres »nr. 7« til: »nr. 6«, i § 5, stk. 8, ændres »nr.
6« til: »nr. 5« og i §
6, stk. 1, ændres »nr. 6« til: »nr.
5«.
Forslagene er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 6 og
7, således at henvisningerne i § 5, stk. 5, 6 og 8 og i
§ 6, stk. 1.til henholdsvis § 5, stk. 2 og 3 henviser til
de nye numre, der sker ved, at henholdsvis § 5, stk. 2, nr. 2
og § 5, stk. 3, nr. 1, ophæves.
Til nr. 12
Af den gældende taxilovs § 7, stk. 2, nr. 1,
fremgår at det er et krav for at få udstedt et
chaufførkort, at ansøgeren har bopæl i EU eller
EØS. Derudover kræves, at ansøgeren tillige
opfylder de øvrige krav i taxilovens § 7, stk. 2, nr.
2-7.
Det har imidlertid vist sig, at kravet om bopæl i EU eller
EØS for at kunne erhverve et chaufførkorter er i
strid med EU-rettens krav om etableringsfrihed og arbejdskraftens
frie bevægelighed og forbud mod restriktioner mod de to
friheder, se nærmere i afsnit 2.2.2 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at § 7, stk. 2,
nr. 1, om kravet om bopæl i EU eller EØS for at
kunne erhverve et chaufførkort, ophæves. De
øvrige syv krav i § 7, stk. 2, ændres ikke
indholdsmæssigt.
Herefter vil der ikke blive stillet krav til, hvor en
ansøger om chaufførkort har bopæl. De
øvrige krav i taxilovens § 7, stk. 2, nr. 2-8, vil
fortsat skulle opfyldes.
En ansøger skal bl.a. leve op til nogle krav om vandel og
god skik. Det fremgår af taxilovens § 7, stk. 2, nr. 5,
at en ansøger ikke må være dømt for et
strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug
af chaufførkortet, jf. straffelovens § 78, stk. 2. For
så vidt angår en ansøger, der har eller har haft
bopæl i udlandet i en eller flere perioder forud for
ansøgningen, skal vedkommende selv tilvejebringe
straffeattest fra tidligere opholdslande, jf.
taxibekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1244 af 26.
november 2019) § 7, stk. 2. Det er dog et krav, at attestene
sendes direkte fra de udenlandske myndigheder til
Færdselsstyrelsen. Den kontrol med chaufførens vandel,
som er forudsat i reglerne, synes således ikke at være
vanskeliggjort eller umuliggjort af, at den pågældende
har bopæl i fx et tredjeland.
Såfremt Færdselsstyrelsen ikke modtager den
dokumentation, som styrelsen har anmodet om i forbindelse med
behandling af en ansøgning om udstedelse af et
chaufførkort eller i en fornyelsessag, vil styrelsen ikke
være i stand til at vurdere om ansøgeren opfylder
kravene i § 7, stk. 2, og vil derfor meddele afslag på
ansøgningen eller fornyelsen.
Til nr. 13-15
Det foreslås, at i § 7, stk.
3, ændres »nr. 5« til: »nr.
4«, i § 7, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »nr. 7« til: »nr. 6« og i
§ 7, stk. 6, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«, og »nr.
8« til: »nr. 7«.
Forslagene er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 12,
således at henvisningerne i § 7, stk. 3, 5 og 6 til
§ 7, stk. 2 henviser til de nye numre, der sker ved, at §
7, stk. 2, nr. 1, ophæves.
Til nr. 16-17
Det foreslås, i § 12, stk. 1,
nr. 1, at »nr. 7« ændres til: »nr.
6« og i § 12, stk. 1, nr. 3,
ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.
Forslagene er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og
2, således at henvisningerne i § 12, stk. 1, til
henholdsvis § 3, stk. 2 og 3 henviser til de nye numre, der
sker ved, at henholdsvis § 3, stk. 2, nr. 2 og § 3, stk.
3, nr. 1, ophæves.
Til nr. 18-19
Det foreslås i § 13, stk. 1, nr.
1, at »nr. 7« ændres til: »nr.
6« og at i § 13, stk. 1, nr.
3, ændres »nr. 6« til: »nr.
5«.
Forslagene er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 6 og
7, således at henvisningerne i § 13, stk. 1, til §
5, stk. 2 henviser til de nye numre, der sker ved, at henholdsvis
§ 5, stk. 2, nr. 2 og § 5, stk. 3, nr. 1,
ophæves.
Til nr. 20
Det foreslås i § 14, stk.
1, at »nr. 6« ændres til: »nr.
5«.
Forslaget er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 12,
således at henvisningen i § 14, stk. 1 til § 7,
stk. 2, henviser til de nye numre, der sker ved, at § 7, stk.
2, nr. 1, ophæves.
Til nr. 21-25
Det foreslås. at i § 17, stk.
1,1. pkt., ændres »§ 3, stk. 2. nr. 5, 6
eller 7, § 3, stk. 3, nr. 4 eller 6, § 5, stk. 2, nr. 5,
6 eller 7, § 5, stk. 3, nr. 4, eller 6, eller § 7, stk.
2, nr. 6« til: »§ 3, stk. 2. nr. 4, 5 eller 6,
§ 3, stk. 3, nr. 3 eller 5, § 5, stk. 2, nr. 4, 5 eller
6, § 5, stk. stk. 3, nr. 3 eller 5, eller § 7, stk. 2,
nr. 5«, at i § 17, stk. 2,
ændres »§ 3, stk. 3, nr. 5, § 5, stk. 3, nr.
5, eller § 7, stk. 2, nr. 5« til: »§ 3, stk.
3, nr. 4, § 5, stk. 3, nr. 4, eller § 7, stk. 2, nr.
4«, at i § 17, stk. 3, 1.
pkt., ændres »§ 3, stk. 2, nr. 7, § 3,
stk. 3, nr. 5 eller 6, § 5, stk. 2, nr. 7, 5, stk. 3, nr. 5
eller 6, eller § 7, stk. 2, nr. 5 eller 6« til:
»§ 3, stk. 2, nr. 6, § 3, stk. 3, nr. 4 eller 5,
§ 5, stk. 2, nr. 6, 5, stk. 3, nr. 4 eller 5, eller § 7,
stk. 2, nr. 4 eller 5« og at i §
17, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 2,
nr. 5 eller 6, § 3, stk. 3, nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 5
eller 6, eller § 5, stk. 3, nr.4« til: »§ 3,
stk. 2, nr. 4 eller 5, § 3, stk. 3, nr. 3, § 5, stk. 2,
nr. 4 eller 5, eller § 5, stk. 3, nr. 3«.
Desuden foreslås, at i § 18,
stk. 1, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 2, 3 eller
4, § 3, stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, § 5, stk. 2, nr. 2, 3
eller 4, § 5, stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, eller § 7, stk.
2, nr. 1 eller 3« til: » § 3, stk. 2, nr. 2 eller
3, § 3, stk. 3, nr. 1 eller 2, § 5, stk. 2, nr. 2, eller
3, 5, stk. 3, nr. 1 eller 2, eller § 7, stk. 2, nr. 1 eller
2«.
Forslagene er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1,
2, 6, 7 og 12, således at henvisningerne i §§ 17 og
18, til henholdsvis § 3, stk. 2 og 3, § 5, stk. 2 og 3 og
§ 7, stk. 2, henviser til de nye numre, der sker ved, at
henholdsvis § 3, stk. 2, nr. 2 og § 3, stk. 3, nr. 1,
§ 5, stk. 2, nr. 2, § 5, stk. 3, nr. 1 og § 7, stk.
2, nr. 1, ophæves.
Til nr. 26-27
Det foreslås, at i § 30, stk.
1, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«
og i § 30, stk. 2, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«.
Forslagene er konsekvensrettelser, som følge af de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 12,
således at henvisningen i § 30, stk. 1 til § 7,
stk. 2 henviser til de nye numre, der sker ved, at § 7, stk.
2, nr. nr. 1, ophæves.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft umiddelbart
efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens formål er
at bringe loven i overensstemmelse med EU-retten og derfor
foreslås, at loven træder i kraft hurtigst muligt.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, idet den gældende taxilov, jf. § 46,
ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Forslag | | | til | | | Lov om ændring af taxiloven | | | (Afskaffelse af bopælskrav i
EU/EØS ved | | | tilladelser til erhvervsmæssig
persontransport og | | | kørselskontorer, godkendelse af
ansvarlige ledere | | | og chaufførkort) | | | | | | § 1 | | | I taxiloven, jf. lov nr. 1538 af 19.
december 2017, som ændret ved lov nr. 557 af 7. maj 2019,
foretages følgende ændringer: | | | | §
3. --- | | | Stk. 1.
--- | | | Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren udsteder efter
ansøgning tilladelse til erhvervsmæssig
persontransport til virksomheder, der | | | 1) | | 1. § 3, stk. 2, nr.
2, ophæves. | 2) har en ejerkreds, som har bopæl i
EU eller EØS, | | Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5. | | Nr. 3-7 | | | Stk. 3.
Godkendelse som ansvarlig leder, jf. stk. 2, nr. 1, er betinget af,
at vedkommende | | | 1) har bopæl i EU eller
EØS, | | 2. § 3, stk. 3, nr.
1, ophæves. | Nr. 3-6 --- | | Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5. | Stk. 4
--- | | | Stk. 5. Afslag
på udstedelse af tilladelse begrundet i, at lederen ikke
opfylder betingelsen i stk. 3, nr. 5, skal på begæring
af ansøgeren indbringes for domstolene af
anklagemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens
former. | | | 3. I § 3, stk. 5, ændres »nr.
5« til: »nr. 4«. | Stk. 6. Ved
vurdering af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder
betingelserne i stk. 2, nr. 7, kan der indgå oplysning om, at
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med
væsentlige interesser inden for selskabet inden for de
seneste 5 år | | | 4. I § 3, stk. 6, ændres »nr.
7« til: »nr. 6«. | | Stk.
7-10. --- | | | Stk. 11.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om krav til indholdet af ansøgninger,
herunder den digitale løsning, jf. stk. 7, og krav til
egenkapital, jf. stk. 2, nr. 6. | | | 5. I § 3, stk. 11, ændres »nr.
6« til: »nr. 5« | §
5. --- | | | Stk. 1.
--- | | | Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren udsteder efter
ansøgning tilladelse til at drive et kørselskontor
til virksomheder, der | | 6. § 5, stk. 2, nr.
2, ophæves. | Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6. | 1) | | | 2) har en ejerkreds, som har bopæl i
EU eller EØS, | | | Nr. 3-7--- | | | Stk. 3.
Godkendelse som ansvarlig leder, jf. stk. 2, nr. 1, er betinget af,
at vedkommende | | 7. § 5,
stk. 3, nr. 1, ophæves. | Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5. | 1) har bopæl i EU eller
EØS, | | | Nr. 3-6 --- | | | | | | Stk. 4.
- | | | Stk. 5. Afslag
på udstedelse af tilladelse begrundet i, at lederen ikke
opfylder betingelsen i stk. 3, nr. 5, skal på begæring
af ansøgeren indbringes for domstolene af
anklagemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens
former. | | | 8. I § 5, stk. 5, ændres »nr.
5« til: »nr. 4 «. | | Stk. 6. Ved
vurdering af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder
betingelserne i stk. 2, nr. 7, kan der indgå oplysning om, at
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med
væsentlige interesser inden for selskabet inden for de
seneste 5 år | | | 9. I § 5, stk. 6, ændres »nr.
7« til: »nr. 6«. | | Stk. 7.
- | | | Stk. 8.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om krav til indholdet af ansøgninger,
herunder den digitale løsning, jf. stk. 7, og krav til
egenkapital, jf. stk. 2, nr. 6. | | 10. I § 5, stk. 8, ændres »nr.
6« til: »nr. 5«. | | | | | § 6. Ved
ansøgninger fra et kørselskontor med fast
forretningssted i et landdistrikt kan egenkapitalkravet i § 5,
stk. 2, nr. 6, efter en konkret vurdering nedsættes til
40.000 kr. | | 11. I § 6, stk. 1, ændres »nr.
6« til: »nr. 5«. | | | | § 7. Der
kræves chaufførkort for at føre en bil, der
benyttes til erhvervsmæssig persontransport. Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren udsteder efter
ansøgning chaufførkort til personer, der | | | 12. § 7, stk. 2, nr.
1, ophæves. | 1) har bopæl i EU eller
EØS, | | Nr. 2-8 bliver herefter nr. 1-7. | Nr.2-8---- | | | Stk. 3. Afslag
på udstedelse af chaufførkort begrundet i, at
ansøgeren ikke opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 5, skal
på begæring af ansøgeren indbringes for
domstolene af anklagemyndigheden. Sagen behandles i
strafferetsplejens former. | | 13. I § 7, stk. 3, ændres »nr.
5« til: »nr. 4«. | Stk. 4.
- | | | Stk. 5. En
chauffør, som er ved at gennemføre en
erhvervsuddannelse godkendt af Undervisningsministeriet som redder
eller ambulancebehandler, er fritaget fra kravet om
chaufførkort i forbindelse med udførelse af
erhvervsmæssig persontransport for offentlige
myndigheder. | | | Det er en betingelse, at chaufføren
har gennemført og bestået det i stk. 2, nr. 7,
nævnte kursus. Under kørslen skal medbringes
dokumentation fra uddannelsesstedet for, at den
pågældende er ved at gennemføre en
erhvervsuddannelse som redder eller ambulancebehandler. | | 14. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«. | Stk. 6.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om kursuskravet, herunder den teoretiske og
praktiske prøve, jf. stk. 2, nr. 7, helbredskravene, jf.
stk. 2, nr. 8, og til indholdet af ansøgninger, herunder den
digitale løsning, jf. stk. 4. | | 15. I § 7, stk. 6, ændres »nr.
7« til: »nr. 6«, og »nr. 8« til:
»nr. 7«. | | | | § 12. En
tilladelse til erhvervsmæssig persontransport kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren | | | 1) må antages ikke længere at opfylde
betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 7, som følge af at
vedkommende i forbindelse med udførelsen af erhvervet groft
eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i | | | 16. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«. | a) loven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf, | | | b) færdselslovgivningen om hastighed,
kørsel uden kørekort og bilens indretning, udstyr og
tilbehør, | | | c) arbejdsmiljølovens kapitel 9 om
hvileperiode og fridøgn, | | | d) lovgivningen om euforiserende stoffer, | | | e) skatte- og afgiftslovgivningen eller | | | f) udlændingeloven om
menneskesmugling, | | | 2)---- | | 17. I § 12, stk. 1, nr. 3, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«. | 3) ikke længere har den
påkrævede egenkapital, jf. § 3, stk. 2, nr. 6,
eller. | | | | | | §13. En
tilladelse til at drive kørselskontor kan tilbagekaldes,
hvis indehaveren | | | 1) må antages ikke længere at opfylde
betingelserne i § 5, stk. 2, nr. 7, som følge af at
vedkommende i forbindelse med udførelsen af erhvervet groft
eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for
tilladelsen eller bestemmelser i | | 18. I § 13, stk. 1, nr. 1, ændres
»nr. 7« til: »nr. 6«. | a) denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf, | | | b) lovgivningen om euforiserende stoffer, | | | c) skatte- og afgiftslovgivningen eller | | | d) udlændingeloven om
menneskesmugling, | | | 2) -- | | | 3) ikke længere har den
påkrævede egenkapital, jf. § 5, stk. 2, nr.
6. | | 19. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres
»nr. 6« til: »nr. 5«. | | | | § 14.
Chaufførkort kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må
antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 7,
stk. 2, nr. 6, som følge af at vedkommende i forbindelse med
udførelsen af erhvervet groft eller gentagne gange har
overtrådt bestemmelser i | | | 20. I § 14, stk. 1, ændres »nr.
6« til: »nr. 5«. | 1) denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf, | | | 2) færdselslovgivningen om hastighed,
kørsel uden kørekort og bilens indretning, udstyr og
tilbehør, | | | 3) lovgivningen om euforiserende stoffer, | | | 4) skatte- og afgiftslovgivningen eller | | | 5) udlændingeloven om
menneskesmugling. | | | | | | § 17. En
afgørelse om afslag på fornyelse af tilladelser og
godkendelser efter § 3, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 3,
stk. 3, nr. eller 6, § 5, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 5,
stk. 3, nr. 4 eller 6, eller § 7, stk. 2, nr. 6, kan af den,
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. ---- | | 21. I § 17, stk. 1,1. pkt., ændres
»§ 3, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 3, stk. 3, nr. 4
eller 6, § 5, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 5, stk. 3, nr.
4, eller 6, eller § 7, stk. 2, nr. 6« til: »§
3, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, § 3, stk. 3, nr. 3 eller 5,
§ 5, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, § 5, stk. 3, nr. 3 eller
5, eller § 7, stk. 2, nr. 5«. | Stk. 2. En
afgørelse om afslag på fornyelse efter § 3, stk.
3, nr. 5, § 5, stk. 3, nr. 5, eller § 7 stk. 2, nr. 5,
kan, inden 4 uger efter at den er meddelt den
pågældende, forlanges indbragt for domstolene af
anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens
§ 78, stk. 3, hvor sagen behandles i strafferetsplejens
former. | | | 22. I § 17, stk. 2, ændres »§
3, stk. 3, nr. 5, § 5, stk. 3, nr. 5, eller § 7, stk. 2,
nr. 5« til: »§ 3, stk. 3, nr. 4, § 5, stk. 3,
nr. 4, eller § 7, stk. 2, nr. 4«. | Stk. 3.
Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgørelser om
afslag på fornyelse af tilladelser og godkendelser, hvis
indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen ikke længere
opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 7, § 3, stk. 3,
nr. eller 6, § 5, stk. 2, nr. 7, § 5, stk. 3, nr. 5 eller
6, eller § 7, stk. 2, nr. 5 eller 6, har opsættende
virkning, medmindre retten bestemmer andet. Findes nægtelsen
af fornyelse lovlig ved dommen, kan det i dommen bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning. | | 23. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 3, stk. 2, nr. 7, § 3, stk. 3, nr. 5 eller 6,
§ 5, stk. 2, nr. 7, 5, stk. 3, nr. 5 eller 6, eller § 7,
stk. 2, nr. 5 eller 6« til: » § 3, stk. 2, nr. 6,
§ 3, stk. 3, nr. 4 eller 5, § 5, stk. 2, nr. 6, 5, stk.
3, nr. 4 eller 5, eller § 7, stk. 2, nr. 4 eller
5«. | Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgørelser om
afslag på tilladelser og godkendelser, hvis indehaveren af
tilladelsen eller godkendelsen ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 5 eller 6, § 3, stk. 3,
nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 5 eller 6, eller § 5, stk. 3, nr.
4, har ikke op sættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens behandling
skal have adgang til at udøve den virksomhed, tilladelsen
vedrører. ---- | | 24. I § 17, stk. 4, 1. pkt., ændres
»§ 3, stk. 2, nr. 5 eller 6, § 3, stk. 3, nr. 4,
§ 5, stk. 2, nr. 5 eller 6, eller § 5, stk. 3,
nr.4« til: »3, stk. 2, nr. 4 eller 5, § 3, stk. 3,
nr. 3, § 5, stk. 2, nr. 4 eller 5, eller § 5, stk. 3, nr.
3«. | | | | § 18.
Tilladelse eller godkendelse efter denne lov bortfalder, hvis
indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen afgår ved
døden eller ophører med at opfylde betingelserne i
§ 3, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 3, stk. 3, nr. 1, 2
eller 3, § 5, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 5, stk. 3, nr.
1, 2, eller 3, eller § 7, stk. 2, nr. 1 eller 3. | | 25. I § 18, stk. 1, ændres »§
3, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 3, stk. 3, nr. 1, 2 eller 3,
§ 5, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 5, stk. 3, nr. 1, 2
eller 3, eller § 7, stk. 2, nr. 1 eller 3« til: »
§ 3, stk. 2, nr. 2 eller 3, § 3, stk. 3, nr. 1 eller 2,
§ 5, stk. 2, nr. 2, eller 3, 5, stk. 3, nr. 1 eller 2, eller
§ 7, stk. 2, nr. 1 eller 2«. | | | | § 30.
Transport-, bygnings- og boligministeren godkender de
uddannelsessteder, der tilbyder kursus som nævnt i § 7,
stk. 2, nr. 7. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen. | | 26. I § 30, stk. 1, ændres »nr.
7« til: »nr. 6«. | Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler om
adgangsbetingelser til kursus som nævnt i § 7, stk. 2,
nr. 7, herunder sprogkrav, om indholdet af kurset, krav til
prøver og krav til godkendelse af uddannelsessteder efter
stk. 1, herunder krav til undervisere og udstyr. | | 27. I § 30, stk. 2, ændres »nr.
7« til: »nr. 6«. |
|