L 54 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Pligt til udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom).

Af: Miljøminister Lea Wermelin (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 22-10-2020
Betænkning afgivet 25-11-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 01-12-2020
3. behandlet, vedtaget 03-12-2020
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget giver miljøministeren mulighed for at fastsætte krav om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg ved ejerskifte af fast ejendom. I første omgang forventes der regler om, at brændeovne og pejseindsatse, som er produceret før den 1. januar 2003, skal udskiftes eller nedlægges ved ejerskifte af fast ejendom. Det skal som udgangspunkt ske senest 12 måneder efter tinglysning af ejerskiftet og for den nye ejers regning.

Forslaget har til formål at forbedre luftkvaliteten og begrænse partikelforureningen fra fyringsanlæg i Danmark.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, V, RV, SF, EL, KF, LA og ALT), imod stemte 11 (DF, NB, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.