L 4 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love.

(Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien og ændring af ikrafttrædelse af ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-10-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 07-10-2020
Betænkning afgivet 19-10-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-10-2020
3. behandlet, vedtaget 22-10-2020
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovforslaget går ud at gennemføre de udskydelser af fristerne for udveksling af oplysninger mellem Skatteforvaltningen og skattemyndighederne i de andre EU-medlemsstater, der følger af fristudskydelsesdirektivet, som blev vedtaget den 24. juni 2020. Udskydelsen er begrundet med covid-19-pandemien.

Endvidere fremrykkes ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet af den ændring af feriegarantiordningens håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af feriegodtgørelse fra feriegarantiordninger m.v., da det ved en fejl først er sat til at træde i kraft den 1. januar 2021, jf. lov nr. 810 af 9. juni 2020. Det betyder, at det får virkning fra den 1. september 2020.

Det foreslås endelig, at loven træder i kraft den 30. oktober 2020.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.