Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Covid-19-krisen har allerede tvunget os til at gennemføre mange initiativer for at kunne give virksomheder og institutioner de bedste vilkår for at tilpasse sig og for at ruste sig og komme sikkert igennem krisen uden at skulle gå på kompromis med kvalitet. Det er det samme, det skal handle om nu. Fordi de videregående uddannelsesinstitutioner i foråret var hæmmet af nedlukning og restriktioner som følge af covid-19, har akkrediteringsprocesser ikke kunnet gennemføres som planlagt. Derfor foreslås en midlertidig ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som gør det muligt at forlænge akkrediteringsperioden for videregående uddannelser frem til den 1. juli 2021 med en ikrafttræden fra den 1. december 2020. På den måde undgår vi, at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mister deres institutionsakkreditering som følge af de iværksatte covid-19-foranstaltninger.

Det er et lovforslag, som heldigvis er blevet meget positivt modtaget af høringsparterne. Vi har et ansvar for – ligesom vi har i forhold til andre institutioner og andre virksomheder – også at give vores videregående uddannelsesinstitutioner nogle retfærdige rammer at arbejde inden for i kølvandet på covid-19-situationen. Socialdemokratiet støtter derfor naturligvis det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Tak. Nu skulle det jo nødig blive en vane, men jeg er faktisk fuldstændig enig med den socialdemokratiske ordfører i hans tale, og så kunne jeg jo sådan set gå ned fra talerstolen. Men så let slipper hverken hr. Bjørn Brandenborg eller andre. Så mange tak for ordet, og også tak til ministeren for lovforslaget, som vi har til behandling her. Jeg synes, det er såre fornuftigt at skabe den nødvendige lovhjemmel til at udskyde institutionsakkreditering ud over den 6-årige periode, der ellers gør sig gældende.

Den fysiske nedlukning af uddannelsesinstitutionerne i foråret har selvfølgelig betydet, at planlagte akkrediteringsprocesser er blevet forsinket og ikke kan gennemføres som planlagt. Det er institutionerne uden skyld i. De videregående uddannelsesinstitutioner har som følge af coronakrisen efter Venstres opfattelse løftet en kæmpestor omstillingsopgave i forbindelse med virtuel undervisning, aflæggelse af eksamener på forsvarlig vis og en lang, lang række andre tiltag. Tiden har været hård, selvfølgelig særlig for de studerende, men tiden har også været vanskelig og udfordrende for underviserne og dermed også institutionerne i sig selv, og det mener jeg at vi også her fra Folketingets side bør anerkende. Den måde, det er forløbet på til videre, fortjener efter vores opfattelse stor ros, og derfor skal vi selvfølgelig også imødekomme uddannelsessektoren med det, vi nu har mulighed for.

De institutioner, der står over for en ny akkreditering, skal selvfølgelig ikke miste den som følge af coronakrisen. Så Venstre støtter lovforslaget fuldt ud, og vi er særlig opmærksomme på, at ministeren har indarbejdet en solnedgangsklausul, nemlig den 1. juli 2021, og der håber vi jo alle at verden ser anderledes ud. Men Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så går vi videre til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Ja, det er jo en rigtig hyggelig dag. Der er rigtig meget enighed, og jeg vil erklære mig fuldstændig enig med de to foregående ordførere, for i den her særlige situation og med de særlige udfordringer, der har været ude på uddannelsesinstitutionerne, er det helt åbenlyst, at det ville være totalt malplaceret at holde fast i, at de skal gennemføre nogle akkrediteringer, som de ikke har kunnet forberede sig ordentligt til. Og jeg er også glad for, at der er sat en solnedgangsklausul til 1. juli ind, for jeg synes, det er optimistisk og dejligt, at vi tror på, det kan lade sig gøre. Hvis der skulle komme ændringer, er jeg sikker på, at vi mødes herinde igen. Så for at konkludere vil jeg sige, at det her desværre er et nødvendigt forslag i den tid, vi er i, og Dansk Folkeparti støtter naturligvis forslaget.

Tak for det. Og vi går videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Så vil jeg lave det til fire på stribe. Jeg er også meget positiv over for lovforslaget; det er grundlæggende fornuftigt i den nuværende situation at give lidt mere tid til akkreditering af vores videregående uddannelsesinstitutioner. Jeg er også enig i det, som nogle andre har sagt, nemlig at det er en ekstraordinær og svær tid for vores uddannelsesinstitutioner, for vores undervisere og for alle vores studerende, som har skullet agere her under coronanedlukningen i foråret og med restriktioner og regler her i efteråret. Derfor giver det her lovforslag selvfølgelig god mening, og Radikale støtter det.

Tak for det. Og vi går videre til fru Astrid Carøe, SF – ups, du må ikke falde!

Nu skal man passe på, at man ikke falder på trappen heroppe. Nå! Ja, men lad os tage fem på stribe også. Corona har også ramt uddannelsesinstitutionerne i hele landet – som så meget andet – og man har været nødt til at sende 250.000 studerende hjem. Man har været nødsaget til at målrette og prioritere ressourcerne til de studerende, så de fortsat har kunnet gennemføre deres videregående uddannelse, og det er lykkedes for uddannelsesinstitutionerne på trods af den hurtige nedlukning bl.a. med virtuel undervisning og virtuelle eksamener, som vi også hører fra fru Ulla Tørnæs. Og selvfølgelig har man ikke som normalt kunnet udføre opgaver relateret til akkreditering, så selvfølgelig er det også helt på sin plads, at vi her forlænger institutionsakkrediteringen som følge af corona. SF støtter også lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så forstår jeg, at det er fru Jette Gottlieb, som er ordfører for Enhedslisten.

Tak på vegne af vores ordfører, Eva Flyvholm, og vi vil – det bliver næsten monotont – sige, at Enhedslisten også støtter en forlængelse med de samme begrundelser.

Tak for det. Derfor kan vi nu gå videre til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Det er jo ikke svært at være enig, når det giver mening. Sådan som vores uddannelsesinstitutioner har været ramt af nedlukning, er det klart, at de ikke skal kunne leve op til de almene krav om akkreditering. Derfor støtter vi forslaget, som det er fremsat her. Tak.

Tak for det. Og vi går så videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak. Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Og så går vi videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Da jeg var et forholdsvis nyvalgt folketingsmedlem, forklarede formanden mig – han var ikke formand på det tidspunkt – at nogle gange kan man godt blive træt af at lave bemyndigelseslove, og så slår Folketinget i bordet og siger: Nu laver vi en rigtig lov, men så sker der altid det, at den skal ændres på de mest ubelejlige tidspunkter, og så skal man spilde tiden med det. Det var et godt råd, jeg fik af formanden, for nu får vi det jo illustreret. Nu skal vi lave den her lov om for at gøre noget, der er totalt fornuftigt, og det bakker vi selvfølgelig op. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er nu også meget fint en gang imellem at have nogle dage, hvor vi alle sammen står sammen. Tak for opbakningen.

Forslaget i sig selv er jo en mindre, teknisk øvelse, og det er der flere af jer, der har været inde på, men jeg har alligevel lyst til at give bagtæppet for lovforslaget et par ord mere med på vejen. Man kan jo uden at blinke sige, at vi havde en hel sektor på vores uddannelsesområde, der i foråret skulle vende en supertanker. Det er ganske imponerende, hvordan man på meget kort tid formåede at få det til at virke for 0,25 millioner studerende på vores videregående uddannelser, der var sendt hjem, altså det at kunne mønstre onlineundervisning og nye måder at finde sammen på og få arbejdet til at du, få afviklet forsøg, der ellers skulle foregå i et laboratorium, hjemme i et køkken, og hvad der ellers har været af udfordringer med eksamen og praktikker osv. Det er imponerende fra de studerendes side, det er imponerende fra vores underviseres side, og det er imponerende fra vores institutioners side. Og nu, hvor uddannelsesinstitutionerne lykkeligvis er åbnet igen, men hvor smitten stadig er her og præger vores hverdag og har medført restriktioner og ikke mindst begrænser vores sociale samvær og de fællesskaber, der normalt er så stærke på vores uddannelser, er jeg stadig væk fuld af beundring over den indsats, man gør.

Jeg er også – og det oplever jeg egentlig vi alle sammen er – dybt taknemlig over, at man fik håndteret foråret med de konsekvenser, der så var. En af de konsekvenser, vi håndterer i dag, er jo, at noget af det, der ellers foregår hvert sjette år, nemlig institutionsakkrediteringen for nogle, ikke kunne lade sig gøre i det her lys, og derfor håndterer vi det med det her lovforslag. Det er jeg glad for. Tak for jeres opbakning til det, og også tak til de af jer, der i øvrigt gav pæne ord med på vejen til vores uddannelsesinstitutioner. Det fortjener de. Jeg ser frem til den videre behandling.

Tak for det. Værsgo til fru Ulla Tørnæs.

Jeg tænkte, at man godt kan hjælpe en ven i nøden, og jeg kan se, at finansministeren ikke er her. Han har næste sag, og det går jo ikke, hvis ikke Folketinget kan fortsætte sit arbejde.

Jeg vil bare spørge ministeren til akkreditering. Altså, er det sådan, at man nulstiller alle de processer, som er i gang? Hvilken indvirkning får selve lovforslaget her? Det har vi ikke rigtig været inde på. Altså, nulstiller man dem eller fortsætter man med dem ude i den virkelige verden?

Ministeren.

Man får det her til at du, og der har simpelt hen bare været nogle ting og nogle dele ved det at institutionsakkreditere, der enten er blevet forsinket eller ikke har været muligt i det her forår i lyset af en total nedlukning af nogle af de her funktioner i en periode. Det vil sige, at det, vi risikerer, jo er et hul, hvor nogle af vores institutioner står uden en akkreditering. Det er jo på den ene side potentielt en mindre teknisk ting, men på den anden side betyder det at stå uden en akkreditering, at du ikke kan justere på din uddannelse, at du ikke kan søge om oprettelse af nye uddannelser, og at du ikke kan modsvare arbejdsmarkedets behov osv., og derfor er de her institutionsakkrediteringer centrale.

Så tak for spørgsmålet. Nu er regeringen fuldt ud i stand til at være til stede, og så siger jeg tak herfra.

Jeg tror, vi alle takker fru Ulla Tørnæs.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.