L 27 Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

(Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-10-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 23-10-2020
Betænkning afgivet 10-11-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-11-2020
3. behandlet, vedtaget 24-11-2020
Ministerområde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Resumé:
Med lovforslaget foreslås en ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelses-institutioner, som gør det muligt at forlænge akkrediteringsperioden for videregående uddannelsesinstitutioner, der som følge af foranstaltninger i forbindelse med covid-19 ikke har haft de fornødne muligheder for at gennemgå institutionsakkreditering som planlagt.

En positiv institutionsakkreditering gælder efter loven i 6 år, og der skal være gennemført en fornyet institutionsakkreditering inden akkrediteringsperiodens udløb. Flere videregående uddannelses-institutioner står over for at skulle genakkrediteres. Den fysiske nedlukning af uddannelsesinstitu-tionerne i en periode fra den 11. marts 2020 har imidlertid betydet, at planlagte akkrediterings-processer er blevet forsinkede og ikke kan gennemføres som planlagt.

Formålet med lovforslaget er dermed at sikre, at der ikke er uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, der mister deres institutionsakkreditering som en følgevirkning af de iværksatte covid-19-foranstaltninger. Den foreslåede lovændring er et midlertidigt initiativ som
følge af den ekstraordinære situation forårsaget af covid-19. Lovforslaget indeholder derfor en ophørsklausul, der betyder, at den foreslåede lov automatisk ophæves den 1. juli 2021.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. december 2020
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 97 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.