Fremsat den 10. november 2020 af Carl Valentin (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at modtage flygtningebørn fra
Grækenland
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2021 at sørge for modtagelsen af omtrent
300 flygtningebørn fra den tidligere Morialejr eller fra
Kara Tepe-lejren i Grækenland.
Bemærkninger til forslaget
Natten til den 9. september brændte
Lesbos' »levende helvede«, som flygtningelejren Moria
blev kaldt. Flygtningelejren var en midlertidig lejr, som havde
eksisteret, siden flygtninge fra Syrien begyndte at ankomme i
større antal i 2015-16. Branden brændte Morialejren
ned til grunden, og den blev erstattet af en ny, midlertidig lejr,
Kara Tepe.
Morialejren var kendt for at byde flygtninge
og asylansøgere kummerlige vilkår. Vilkårene er
desværre kun blevet værre, efter at lejren
brændte ned. Opgaven med at opbygge en ny lejr er stor, og
det kræver et tæt europæisk samarbejde. I den
situation har Danmark imidlertid valgt at begrænse sin
hjælp til at sende telte og lignende til Grækenland.
Efter forslagsstillernes opfattelse svigter Danmark, nu hvor en
tæt europæisk samarbejdspartner har allermest brug for
os.
Børnene er i forvejen stærkt
traumatiserede. Rapporter fortæller om børn, der
banker hovedet ind i væggen, river deres hår af eller
skærer i sig selv, og de giver udtryk for, at de
ønsker at dø (»Børn i Moria-lejren
på Lesbos skærer i sig selv, river ha°ret ud af
hovedet og siger, at de gerne vil dø«, Information,
den 28. februar 2020). Flere medier beretter, at børnene i
Kara Tepe lever under værre forhold, end de gjorde i
Morialejren (»»Moria 2.0« refugees who escaped
fire now living in »worse« conditions«, The
Guardian, den 7. oktober 2020). Lejren er overfyldt, og børn
og øvrige beboere lever under dårlige hygiejniske
forhold, hvor flere tusinde deles om få vandposter
(»Tusindvis af migranter på Lesbos deles om tre
vandposter«, Berlingske, den 22. september 2020). Under de
betingelser bliver børn og beboere særlig udsat i
forhold til smitte med covid-19. Samtidig har de dårlige
muligheder for medicinsk behandling i tilfælde af smitte.
Alligevel overlader vi dem til en benhård vinter, hvor de kan
forvente at fryse og sulte. Det kan vi ikke være bekendt. En
række europæiske lande er gået sammen for at vise
ansvar i Grækenlands nødsituation. Allerede få
dage efter branden havde 11 europæiske lande tilbudt at tage
imod børn fra Morialejren, hvor alene den tyske delstat
Nordrhein-Westfalen tilbyder at modtage hele 1.000 flygtninge
(»11 europæiske lande vil tage imod børn fra
Moria - men ikke Danmark«, Politiken, den 11. september
2020).
Det virker helt oplagt, at Danmark viser
solidaritet og slår værn om det internationale samfund
ved at gå med i denne sammenslutning. Argumenterne mod at
modtage børn fra Moria har indtil videre være
begrænset til regeringens frygt for de overordnede strukturer
i asylsystemet (»Støttepartier vil hente børn
ud af nedbrændt flygtningelejr«, www.dr.dk, den 10.
september 2020).
Forslagsstillerne deler den holdning, at
asylsystemets nuværende struktur er uholdbar og
uretfærdig, og ønsker ligesom regeringen en reform.
Men indtil sådanne reformer gennemføres, forsvinder de
mennesker, der har akut brug for vores hjælp, ikke. Det er
absurd at påstå, at modtagelsen af et par hundrede akut
nødlidende børn vælter incitamenterne i
flygtningesystemet og tvinger flere mennesker i
gummibådene.
Samtidig har antallet af asylansøgere
til Danmark været rekordlavt i flere år
(»Antallet af asylansøgere er det laveste i 11
år«, www.dr.dk, den 27. januar 2020), og Danmark har
først for nylig genoptaget sit engagement i FN's
kvoteflygtningeordning - endog ved at modtagere et lavere antal,
end vi traditionelt har haft for vane (»Danmark tager 200
kvoteflygtninge fra Rwanda«, pressemeddelelse fra
Udlændinge og Integrationsministeriet, den 11. august 2020).
På finansloven for 2020 har regeringen afsat midler til
modtagelse af op til 500 kvoteflygtninge. Danmark modtager kun 200
i år. Det er derfor svært at få øje
på, at modtagelsen af nogle hundrede flygtningebørn
fra Morialejren, skulle være en byrde for den danske
integration (»Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra
Rwanda«, Udlændinge- og Integrationsministeriet, den
11. august 2020).
Forslagsstillerne indstiller derfor til, at
regeringen viser medansvar og henter uledsagede
flygtningebørn fra den nedbrændte Morialejr til
Danmark. Forslagsstillerne er langt fra alene med denne
indstilling. Flere lokale byråd har med flertalsbeslutninger
afsendt breve til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
hvor de melder sig klar til at modtage børn fra Moria. Det
gælder eksempelvis Københavns, Sønderborg,
Holbæk, Fredensborg, Rudersdal, Rødovre, Randers og
Svendborg Kommuner (»Skriv en mail til S-politikere og
kræv Morias børn evakueret nu«, kampagne
på www.ms.dk). Flere af disse kommuner skal ikke modtage
flygtninge i 2021 ifølge kommunekvoterne fra
Udlændingestyrelsen (»Udlændingestyrelsen
fastsætter kommunekvoter for 2021«, Udlændinge-
og Integrationsministeriet, den 1. oktober 2020). Flere kommuner
ventes at tilslutte sig anmodningen. Kommunerne viser med al
ønskelig tydelighed, at de er klar til og villige til at
påtage sig denne opgave. Ministeren bør derfor ikke
være bekymret for integrationsopgaven i dette tilfælde.
Lokalsamfundene er tydeligvis klar til at løfte den
begrænsede byrde, det vil være at hjælpe de
udsatte børn. Derfor mener forslagsstillerne, at regeringen
bør lytte til henvendelserne og hjælpe Morias
børn ved at forpligte sig til at tage imod 300 børn
fra Morialejren.
Skriftlig fremsættelse
Carl Valentin
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
modtage flygtningebørn fra Grækenland.
(Beslutningsforslag nr. B 79)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.