B 290 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre flere jordemødre til de danske fødeafdelinger.

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Beretning afgivet
Afgivet: 08-06-2021

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 8. juni 2021

20201_b290_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 8. juni 2021

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) konstaterer, at der er behov for en bedre normering af jordemødre på de danske fødeafdelinger. Der er travlt og for få hænder til at varetage de opgaver, der skal sikre en tryg og god fødsel. Antallet af jordemødre i regionerne har været støt stigende siden 2007, men der er samtidig sket en markant udvidelse af jordemødrenes opgaveportefølje. Der er derfor behov for flere jordemødre på de danske fødeafdelinger.

Flertallet noterer sig dog samtidig, at forslaget ikke peger på en konkret finansiering af ansættelsen af 244 nye jordemødre. Flertallet konstaterer, at forslaget, som det er stillet, vil betyde, at regionerne skal finansiere ansættelserne inden for eksisterende økonomiske rammer og dermed udhule øvrige aktiviteter under regionernes ansvarsområder. Det ønsker flertallet ikke og kan derfor ikke støtte forslaget. Dog kan flertallet tilslutte sig intensionen bag forslaget om at forbedre normeringen af jordemødre på de danske fødeafdelinger.

Venstre

Et mindretal i udvalget (V) noterer sig, at forholdene for jordemødre desværre er kritisable. Venstre ønsker derfor, at der skal sikres bedre forhold for både jordemødre og fødende, således at man ikke risikerer at miste dygtige jordemødre grundet travlhed og dårligt arbejdsmiljø på de danske fødeafdelinger.

Venstre finder det uholdbart, at der på flere fødeafdelinger i dag er så travlt, at jordemødre kun kan klare akutte opgaver, og at fødende oplever at blive sendt af sted i en taxa under en fødsel, fordi der ikke kapacitet nok på alle fødeafdelinger.

Venstre forslår derfor, at der indføres en række rettigheder på fødselsområdet, som både kommer jordemødrene og de fødende til gavn, heriblandt en rettighed til at have den samme ansvarlige jordemoder gennem hele forløbet og rettigheden til frit at kunne vælge mellem et offentligt eller et privat tilbud på fødeområdet. Desuden mener Venstre, at der bør indføres en general garanti for, at kommende forældre tilbydes fødsels- og forældreforberedelse på mindre hold og et hjemmebesøg af kendt jordemoder og sundhedsplejerske for at sikre en tryg start på forældrelivet.

Venstre mener derfor, at regeringen skal indkalde til forhandlinger, der skal sikre bedre forhold for både jordemødre og fødende på de danske hospitaler.

Venstre bemærker ydermere, at den tidligere regering i finanslovsforhandlingerne for 2016 afsatte 50 mio. kr. årligt til svangreomsorgen og præsenterede fire konkrete målsætninger for fremtidens fødselsområde.

Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Susanne Zimmer (UFG)

Et mindretal i udvalget (DF, KF og Susanne Zimmer UFG)) noterer sig, at selv om der er blevet flere jordemødre over årene, har jordemødrene også fået flere opgaver over årene. Samtidig er jordemødrene ansat i langt bredere regi i regionerne, og fødsler er blevet langt mere komplekse i dag.

Mindretallet ønsker derfor, at der skal sikres flere jordemødre på de danske fødeafdelinger. Flere jordemødre vil sikre, at flere danskere vil opleve en tryg fødsel - og det vil samtidig sikre et bedre arbejdsmiljø for jordemødrene, som i dag mangler kollegaer.

Til sidst noterer mindretallet sig, at det er uholdbart, at der i dag på flere fødeafdelinger ofte er så travlt, at jordemødre kun kan klare akutte opgaver. Det er uholdbart, at fødende oplever at blive sendt i taxa under deres fødsel, fordi visse fødeafdelinger har for travlt til gennemføre de fødsler, som der er behov for. Derfor skal regeringen indkalde til forhandlinger, der skal sikre flere jordemødre på de danske fødeafdelinger.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. marts 2021 og var til 1. behandling den 28. maj 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

P.u.v.

Jane Heitmann

formand