Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF),
Katarina Ammitzbøll (KF),
Birgitte Bergman (KF),
Niels Flemming Hansen (KF),
Egil Hulgaard (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF),
Marcus Knuth (KF),
Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om strafskærpelse for trusler mod
ytringsfriheden
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der
forhøjer straffen med 50 pct. i straffelovens § 266 for
trusler, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller
frafald fra en religion.
Bemærkninger til forslaget
Ytringsfriheden er under konstant pres.
Trusler rettet mod individer på grund af deres holdninger,
udtalelser eller tilknytning til religion er desværre blevet
en fast del af den offentlige debat. Truslerne er ikke kun et
problem for det menneske, de er rettet imod. Truslerne bliver et
problem for den generelle ytringsfrihed, idet de kan
medføre, at andre helt holder sig fra at deltage i den
offentlige debat. Det er i sidste ende et demokratisk problem.
Forslagsstillerne finder det derfor
nødvendigt at understrege vigtigheden af, at samfundet
tydeligt og kompromisløst står vagt om retten til at
ytre sig, herunder retten til at kritisere religion. Denne ret skal
beskyttes med en strafskærpelse, så det står
klart, at vi tager trusler mod ytringsfriheden alvorligt,
særlig hvis det bunder i offerets tilknytning til eller
frafald fra en religion.
Den offentlige debat er uden tvivl blevet
intensiveret med introduktionen af sociale medier som
debatplatforme. Antallet af anmeldte trusler har været
hastigt stigende siden 2014, hvor der i fjerde kvartal blev anmeldt
730 trusler, mens der i samme kvartal i 2019 blev anmeldt 1718
trusler, som er det hidtil højeste niveau, siden Danmarks
Statistik påbegyndte statistikken i 1995.
Vi lever i dag i et samfund, hvor flere
konflikter har afsæt i religion og kultur end for bare
få årtier siden. Én konsekvens af de kulturelle
sammenstød ses i religiøst betinget social kontrol,
som har til hensigt at få religionskritikere, frafaldne og
fritænkere til at tie.
Truslerne fremsættes af minoriteter mod
enkeltpersoner, der har gjort deres holdning gældende i den
offentlige debat. Det går typisk ud over personer, der
offentligt har kritiseret islam, indvandring eller islamisk kultur.
Det har i flere tilfælde resulteret i, at politikere og
kendte debattører har måttet leve med
politibeskyttelse.
Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt, at
minoriteters ytringsfrihed beskyttes. Det er lovfæstet i
grundloven, men det er også et ansvar, som vi skal tage
på os som samfund. Et par klare eksempler er forfatterne Sara
Omar og Yahya Hassan, som begge har været udsat for trusler,
fordi de gennem deres romaner og digtsamlinger har kritiseret
islam. Begge måtte efterfølgende have
politibeskyttelse.
Truslerne er ikke forbeholdt offentlige
meningsdannere. Truslerne er desværre blevet mere
almindelige, og forslagsstillerne frygter, at det kan have en
censurerende effekt på debatten. Hver gang en person trues i
den offentlige debat, er der utvivlsomt mange, der tier stille. Det
kaldes voldsmandens veto.
Det har ikke bare konsekvenser for vores
samfund. Det er en trussel mod den demokratiske debat. Derfor skal
det straffes mere konsekvent, end hvad tilfældet er i
dag.
I dag er det en skærpende
omstændighed, hvis truslerne eksempelvis har baggrund i
andres tro. Forslagsstillerne finder imidlertid, at straffen for
trusler, der skyldes offerets religion eller frafald fra en
religion, er af en sådan alvor, at strafferammen bør
sættes op.
Med forslaget pålægger
forslagsstillerne regeringen inden udgangen af 2021 at
fremsætte et lovforslag, der forhøjer straffen med 50
pct. i straffelovens § 266 for trusler, hvor truslen skyldes
offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.
Skriftlig fremsættelse
Naser Khader
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden.
(Beslutningsforslag nr. B 248)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.