B 248 Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 09-03-2021

Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Bergman (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)

20201_b248_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Bergman (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der forhøjer straffen med 50 pct. i straffelovens § 266 for trusler, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.

Bemærkninger til forslaget

Ytringsfriheden er under konstant pres. Trusler rettet mod individer på grund af deres holdninger, udtalelser eller tilknytning til religion er desværre blevet en fast del af den offentlige debat. Truslerne er ikke kun et problem for det menneske, de er rettet imod. Truslerne bliver et problem for den generelle ytringsfrihed, idet de kan medføre, at andre helt holder sig fra at deltage i den offentlige debat. Det er i sidste ende et demokratisk problem.

Forslagsstillerne finder det derfor nødvendigt at understrege vigtigheden af, at samfundet tydeligt og kompromisløst står vagt om retten til at ytre sig, herunder retten til at kritisere religion. Denne ret skal beskyttes med en strafskærpelse, så det står klart, at vi tager trusler mod ytringsfriheden alvorligt, særlig hvis det bunder i offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.

Den offentlige debat er uden tvivl blevet intensiveret med introduktionen af sociale medier som debatplatforme. Antallet af anmeldte trusler har været hastigt stigende siden 2014, hvor der i fjerde kvartal blev anmeldt 730 trusler, mens der i samme kvartal i 2019 blev anmeldt 1718 trusler, som er det hidtil højeste niveau, siden Danmarks Statistik påbegyndte statistikken i 1995.

Vi lever i dag i et samfund, hvor flere konflikter har afsæt i religion og kultur end for bare få årtier siden. Én konsekvens af de kulturelle sammenstød ses i religiøst betinget social kontrol, som har til hensigt at få religionskritikere, frafaldne og fritænkere til at tie.

Truslerne fremsættes af minoriteter mod enkeltpersoner, der har gjort deres holdning gældende i den offentlige debat. Det går typisk ud over personer, der offentligt har kritiseret islam, indvandring eller islamisk kultur. Det har i flere tilfælde resulteret i, at politikere og kendte debattører har måttet leve med politibeskyttelse.

Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt, at minoriteters ytringsfrihed beskyttes. Det er lovfæstet i grundloven, men det er også et ansvar, som vi skal tage på os som samfund. Et par klare eksempler er forfatterne Sara Omar og Yahya Hassan, som begge har været udsat for trusler, fordi de gennem deres romaner og digtsamlinger har kritiseret islam. Begge måtte efterfølgende have politibeskyttelse.

Truslerne er ikke forbeholdt offentlige meningsdannere. Truslerne er desværre blevet mere almindelige, og forslagsstillerne frygter, at det kan have en censurerende effekt på debatten. Hver gang en person trues i den offentlige debat, er der utvivlsomt mange, der tier stille. Det kaldes voldsmandens veto.

Det har ikke bare konsekvenser for vores samfund. Det er en trussel mod den demokratiske debat. Derfor skal det straffes mere konsekvent, end hvad tilfældet er i dag.

I dag er det en skærpende omstændighed, hvis truslerne eksempelvis har baggrund i andres tro. Forslagsstillerne finder imidlertid, at straffen for trusler, der skyldes offerets religion eller frafald fra en religion, er af en sådan alvor, at strafferammen bør sættes op.

Med forslaget pålægger forslagsstillerne regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der forhøjer straffen med 50 pct. i straffelovens § 266 for trusler, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.

Skriftlig fremsættelse

Naser Khader (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden.

(Beslutningsforslag nr. B 248)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.