Fremsat den 7. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF),
Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mette Hjermind Dencker (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nationale standarder for danskkundskaber hos
personalet i ældreplejen
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag, der
indfører standarder for danskkundskaber hos personalet i
ældreplejen, så det sikres, at hverken de
pårørende eller de ældre skal opleve, at det er
vanskeligt at kommunikere med personalet.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark er det fælles sprog dansk, og
selv om Danmark er et lille land, findes der en række af
forskellige dialekter, som kan være meget forskellige, men
som alle er danske. Det er der sjældent problemer med, fordi
vi har den fælles danske sprogstamme.
Problemet opstår, når udenlandsk
personale i ældreplejen ikke kan gøre sig
forståelig over for den ældre og de
pårørende. Det er i forvejen en sårbar
situation, når ens nære flytter på plejehjem
eller i plejebolig, og derfor er en god og nærværende
kommunikation med personalet afgørende for tilliden,
både for den ældre selv og for de
pårørende. Et eksempel på den utryghed, de
pårørende oplever, når de sproglige kompetencer
ikke er til stede, kan ses i artiklen fra Sjællandske Nyheder
den 10. juni 2020, »Personale på plejecentre skal blive
bedre til dansk«.
Ældre borgere på plejehjem er ofte
svækkede, og i mange tilfælde er hverken hukommelsen
eller hørelsen så god, som den plejede at
være.
Der findes allerede lovkrav om, at
sundhedspersoner fra tredjelande, som ønsker at arbejde i
Danmark, skal bestå en sprogtest. Denne ordning har
været kritiseret for, at den kun sikrer, at sundhedspersonen
kan skrive og læse dansk. Kritikken af sprogtesten udfoldes
bl.a. i en artikel fra dr.dk fra den 9. november 2019, »Man
skal kunne forstå, hvad lægen siger: Regeringen vil
stille krav til læger fra udlandet«
Kravene til sproglige kompetencer gælder
imidlertid kun for sundhedspersoner, der har en sundhedsfaglig
uddannelse, de gerne vil have anerkendt i form af en autorisation,
når de kommer til Danmark.
Mange af de ansatte i ældreplejen, som
ikke taler forståeligt dansk, har fået deres
SOSU-uddannelse her i landet eller i andre EU/EØS-lande, og
derfor stilles der ikke i lovgivningen krav om, at deres
danskkundskaber skal have et vist niveau. Andre er slet ikke
uddannet inden for faget og har derfor hverken skullet leve op til
sprogkravene eller skullet gennemføre et studie, hvor pensum
er dansk.
I den offentlige debat er det typisk de
udenlandske lægers danske sprogkundskaber, der fylder. Men
behovet for bedre sproglige kompetencer er mindst lige så
akut i pleje- og omsorgssektoren.
Derfor er der behov for at fastsætte
nationale standarder for danskkundskaber i ældreplejen. Det
er ledelsens ansvar at sikre, at de nationale standarder overholdes
af alt personale.
Ved ansættelse af nyt personale i
ældreplejen bør ledelsen være forpligtet til at
sikre sig, at ansøgeren taler tydeligt og forståeligt
dansk, og at ansøgeren kan læse og skrive dansk,
så den påkrævede dokumentation kan ske på
betryggende vis. Hvis der er tvivl om ansøgerens
danskkundskaber, kan vedkommende ikke ansættes, medmindre
ledelsen først sikrer sig, at danskkundskaberne bliver
forbedret, så de lever op til de nationale standarder.
Danskprøve 3 tager ikke i
tilstrækkelig grad højde for samtaleevnerne, og derfor
vil det ikke være tilstrækkeligt at udvide kravet om en
bestået danskprøve 3 til også at gælde
personalet i ældreplejen.
Formålet med nationale standarder for
danskkundskaber hos personalet i ældreplejen er at sikre, at
personalet ubesværet, flydende og tydeligt kan føre en
samtale på dansk med de ældre, pårørende
og andre fagpersoner.
Derfor bør der i de nationale
standarder indgå krav om, at personalet skal kunne:
- føre en
ubesværet samtale på dansk om almindelige hverdagsemner
med den ældre borger.
- føre en
ubesværet samtale på dansk om den ældre borgers
tilstand med de pårørende.
- føre en
ubesværet samtale på dansk om faglige observationer og
instruktioner med andre fagpersoner.
- læse og
skrive dansk på et niveau, som gør vedkommende i stand
til at orientere sig i journaler m.v. og opfylde
dokumentationskravene på betryggende vis.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nationale standarder for danskkundskaber hos personalet i
ældreplejen.
(Beslutningsforslag nr. B 2)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.