Fremsat den 7. oktober 2020 af Morten Messerschmidt (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flagning i Folketinget
Folketinget vedtager at fastholde de regler for
flagning i Folketinget, der var gældende indtil september
2019.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 70, folketingsåret 2019-2020, men
med nye indledende bemærkninger, der aktualiserer forslaget.
Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2019-20, tillæg A, B 70 som fremsat, og tillæg F,
møde 60, kl. 11:27.
Den 6. februar 2020 behandlede Folketinget
beslutningsforslag nr. B 70 om reglerne for flagning i Folketinget.
Anledningen var, at Folketingets Præsidium et halvt år
før havde truffet en flertalsbeslutning om, at det
også skal være muligt at flage med EU-flag den 9. maj
og FN-flag den 24. oktober.
Forslagsstillerne var imod beslutningen med
den begrundelse, at de nævnte flag ikke repræsenterer
nationer og folk, men derimod internationale, tværnationale
politiske organisationer. Et flertal af Folketingets partier fandt
ikke anledning til at støtte forslaget.
Det, der nu aktualiserer en
genfremsættelse af forslaget, er en ny beslutning i
Præsidiet om at flage med regnbueflaget i forbindelse med
lgbt-festivalen Copenhagen Pride Week.
Med beslutningen udvides adgangen til at flage
i Folketinget til ikke blot at være med nationalitetsflag og
med flag, der repræsenterer internationale,
tværnationale politiske organisationer som EU og FN, men til
også nu at omfatte flag fra internationale
græsrodsbevægelser.
Så sent som den 28. august 2019 hed det
i et notat fra Folketingets Præsidium, at Folketingets
formand »jævnligt modtager henvendelser med
ønske om, at Folketinget skal flage ved særlige
anledninger, der ikke er nævnt i den officielle
cirkulæreskrivelse«, og at der netop i den forbindelse
var fremsat ønske fra et folketingsmedlem om flagning med
regnbueflaget.
Ønsket blev imidlertid afvist med
begrundelsen, at »såfremt Folketinget åbner op
for at afvige de officielle flagregler, fx ved Copenhagen
Pride-ugen, kan det blive vanskeligt at give afslag til andre
organisationer, som henvender sig med ønske om flagning ved
deres mærkedag«. Herefter nævnes bl.a. WHO-dag,
»Knæk Cancer«-dag, aids-dag og andre
mærkedage.
Notatet taler sit eget tydelige sprog, og mere
enkelt kan det i grunden ikke siges. Fra begyndelsen burde denne
sunde fornuft også have omfattet EU- og FN-flagene, for
allerede ved at give tilladelse til flagning med disse blev der
åbnet for glidebanen.
Folketingets Præsidium har bragt sig i
en overordentlig vanskelig situation, hvor det bliver vanskeligt at
give afslag på henvendelser fra andre
græsrodsbevægelser, fordi afvisningerne straks - og med
rette - vil blive tolket politisk. Det var netop den udvikling,
Dansk Folkeparti advarede mod med beslutningsforslag nr. B 70
(folketingsåret 2019-20).
Som en krølle på Præsidiets
beslutning om at tillade flagning med regnbueflaget skal det for
fuldstændighedens skyld nævnes, at ikke alle medlemmer
af Præsidiet var involveret i beslutningen. Sagen om flagning
med regnbueflaget blev lynbehandlet via e-mail på et
døgn, og ved en fejl blev præsidiemedlemmet fra Dansk
Folkeparti ikke hørt. Præsidiemedlemmet blev
først klar over beslutningen, efter den var taget, fordi
Danmarks Radio kontaktede præsidiemedlemmet om en kommentar
til beslutningen. Præsidiemedlemmet ville have talt og stemt
imod beslutningen.
Det skal understreges, at forslagsstillerne
ikke har noget imod regnbueflaget og har sympati og respekt for
lgbt-personer. De fortjener opbakning og anerkendelse. Men derfra
og til at flage med regnbueflaget foran Folketinget er at gå
for vidt.
Forslagsstillerne henviser endvidere til
nedenstående bemærkninger, som er uændrede fra
beslutningsforslag nr. B 70 (folketingsåret 2019-20):
Folketingets Præsidium traf i september
2019 beslutning om fremover fra Folketingets hovedtrappe i
Rigsdagsgården at flage med flag, der ikke knytter sig til
nogen nation eller noget folk. Konkret gælder det, at der
fremover vil blive flaget med EU-flag den 9. maj og FN-flag den 24.
oktober. Beslutningen blev bl.a. omtalt i nyheden »Nye
flagregler for Folketinget« af 11. september 2019 på
Folketingets hjemmeside.
Forslagsstillerne finder beslutningen forkert,
idet der hermed gøres op med en lang tradition, hvor
Folketinget alene har flaget med nationale flag. Som det
naturligste flages der selvsagt med Dannebrog i hverdagen, ligesom
der ved statsbesøg flages med den besøgendes
nationalitetsflag og de nordiske flag har haft deres naturlige
rolle. Denne gode tradition har et flertal i Folketingets
Præsidium tilsidesat for at bane vej for, at også
organisationers flag kan benyttes i Folketingets flagstænger.
Dette er problematisk af flere grunde. Først og fremmest er
det velkendt, at politiske organisationer som EU, FN, NATO og andre
deler vandene mellem politikere såvel som borgere. Det er
flag, der forbindes med bestemte politiske programmer og projekter,
mens et nationalitetsflag knytter an til en nation, et folk, og
således er hævet over politik.
Folketinget skal som institution ikke tage
stilling, men skal derimod favne alle danskere, forenet i
demokratiet. Dette gør sig ikke mindst gældende i
relation til Folketingets fysiske fremtoning. Lige så
naturligt det således er at markere et udlandsbesøg
ved at flage med gæsternes nationalflag, lige så
unaturligt vil det være, at der nu i Folketingets
flagstænger og master vil kunne ses flag, der med politiske
over- og undertoner deler vandene. Det er en uskik, fordi
Folketinget som institution dermed bliver polariseret og
polariserende, mens selve ideen med folkestyre, Folketing og
grundlov er, at de skal kunne favne alle - uanset hvor i det
politiske spektrum man personligt befinder sig.
Ved at flage med en organisations flag tager
Folketinget stilling. Og det skal Folketinget netop ikke. Den slags
har man Folketingets medlemmer til. De kan på partikontorer
m.v. naturligvis flage med alle de flag, de ønsker, men ikke
i Folketinget som institution. For uanset hvor stort et eventuelt
flertal der i Folketinget måtte være for dansk
medlemskab af internationale organisationer som EU,
Europarådet, FN eller andet, ændrer det ikke på,
at der om disse organisationer og deres virke er en politisk debat,
som deler befolkningen. Ved at flage med disse organisationers flag
allierer Folketinget som institution sig med den del af
befolkningen, der måtte have veneration for den
pågældende organisation. Med sin beslutning bidrager
Folketingets Præsidium således til en splittelse af
befolkningen, endda i en tid, der kalder på samling og
sammenhold omkring de institutioner, vi har til fælles, og
som vi - hævet over politiske uenigheder - alle kan finde
sammen om og støtte.
Forslagsstillerne ønsker derfor at
omgøre Præsidiets beslutning, således at den
praksis, der var gældende frem til september 2019, også
vil være den for fremtiden gældende, og at der
således alene flages med nationalflag i Folketingets
flagstænger m.v.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
flagning i Folketinget
(Beslutningsforslag nr. B 1)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.