B 66 Forslag til folketingsbeslutning om at forhøje straffen for at vandalisere kulturarvsminder, statuer, mindesmærker og lign.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-10-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 09-02-2021
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Forslagsstillerne ønsker at forhøje straffen for at vandalisere kulturarvsminder, statuer, mindesmærker og lign., da disse ifølge forslagsstillerne vidner om vigtige begivenheder, tidsaldre eller personer, som historisk har været en del af Danmarks fortid.

Formålet med forslaget er derfor at passe på og værne om de historiske minder og markeringer. Dette skal forebygges ved at ændre på straffereglerne. Typisk dømmes man efter straffelovens § 291, hvis man udøver hærværk. Ifølge forslagsstillerne skal udgangspunktet være, at man kan blive idømt fængsel for hærværk på uerstattelige fortidsminder og kulturarvsminder, eller hvor vandaliseringen eller hærværket er politisk motiveret.