Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 66:

Forslag til folketingsbeslutning om at forhøje straffen for at vandalisere kulturarvsminder, statuer, mindesmærker og lign.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at konstatere, at jeg naturligvis er enig med forslagsstillerne i, at hærværk mod statuer og monumenter skal retsforfølges og straffes, ikke mindst når det gælder hærværk mod vores fælles kulturarv. At der er mennesker, både her og i udlandet, som mener, at de har ret til at skænde, nedrive eller smide kunstværker ud, fordi de er uenige i de holdninger, værkerne udtrykker, er mildest talt uforståeligt.

Man har ret til at være uenig, f.eks. i kolonitidens almægtige og enøjede verdenssyn, men det kan aldrig retfærdiggøre at ødelægge kunstværker og statuer for at protestere mod fortidens synder. Som kulturministeren også har sagt, skal vi se historien i øjnene og blive klogere af den, ikke fortie den eller slette den. Jeg er derfor enig med forslagsstillerne i, at den udvikling, vi har set i udlandet, hvor monumenter enten er blevet vandaliseret eller ødelagt, er bekymrende.

Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti, at strafferammen for at vandalisere kulturarvsminder, statuer, mindesmærker og lignende fordobles. Dansk Folkeparti ønsker endvidere, at straffen for at begå hærværk mod mindesmærker i udgangspunktet skal være fængsel.

Det kan regeringen ikke støtte, ikke fordi vi er uenige med Dansk Folkeparti her, men fordi det allerede i dag er sådan, at anklagemyndigheden påstår fængselsstraf for personer, der begår hærværk for beløb, der overstiger 15.000 kr. Og det må vi antage er tilfældet, når der er tale om kulturarvsminder. På den måde kan man sige, at det er en åben dør, som Dansk Folkeparti vil have åbnet.

I forhold til forslaget om at fordoble strafferammen er det heller ikke noget, regeringen kan støtte. Strafferammen for hærværk er i dag 1 år og 6 måneders fængsel. Er der tale om et betydeligt omfang eller mere systematisk, organiseret karakter, eller hvis gerningsmanden er tidligere straffet for hærværk eller en række andre forbrydelser, kan straffen stige til fængsel i op til 6 år. Det skal ved fastlæggelse af straffen indgå som en skærpende omstændighed, at hærværket er begået i umiddelbar forlængelse af grov forstyrrelse af ro og orden på et offentligt sted.

Det er altså allerede i dag sådan, at hærværk, der har medført skadestørrelse på mere end 15.000 kr., henføres under den skærpede strafferamme på 6 år. En fordobling af strafferammen vil altså betyde, at vi får en strafferamme, som vil være op til 12 års fængsel. Dermed vil strafferammen for hærværk være højere end for langt de fleste personfarlige forbrydelser, som vi normalt som samfund anser for grovere. Strafferammen vil f.eks. svare til den, der gælder for voldtægt under særlig skærpende omstændigheder. Det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt. Regeringen vil altså på baggrund af de argumenter ikke støtte beslutningsforslaget.

Med de ord tak for beslutningsforslaget, og jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være.

Tak til justitsministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for justitsministerens indlæg, ikke for støtten, som jeg forstår det, til vores beslutningsforslag. Når jeg vil stille spørgsmål her, er det jo, fordi vi igennem de seneste måneder har set adskillige eksempler rundtomkring i verden på, at noget, vi betragter som vores historie – og man kan have sine meninger om de ting, der findes i form af statuer, eller hvad det nu er – bliver udsat for hærværk, bliver udsat for skænding. Det er ikke bare i Danmark, det er også i en række andre lande, hvor det er gået endnu værre for sig. Jeg kunne godt tænke mig at spørge justitsministeren, om ikke det er meget fornuftigt at sende et klart signal fra regeringen og Folketinget til dem, der kan finde på at ødelægge gamle ting, som vi har stående, og som er en del af vores historie.

Ministeren.

Jo, det synes jeg også jeg sagde præcis med min reference til kulturministeren, som har sagt, at vi skal se historien i øjnene og blive klogere af den, ikke fortie den eller forsøge at slette den. Og så synes jeg faktisk, at de strafferammer, som vi har på det her område, altså hærværk også i den her relation, er rimelig hårde.

Hr. Peter Skaarup.

Men synes justitsministeren ikke, at når nogle f.eks. finder på at smide en statue i havnen, så er det fuldstændig grotesk? Synes justitsministeren ikke, at det så er vigtigt, at vi herinde fra Folketingets side klart markerer, at det vil vi ikke være med til, det vil vi ikke acceptere, også ved hjælp af vores strafferammer? For, som vi også skriver i vores beslutningsforslag, er sagen jo faktisk den, at der er tilfælde, hvor det typisk vil give bøde, hvis man laver forskellige former for hærværk, og det gælder også over for vores kulturarv. Der er det jo så, at vi i Dansk Folkeparti siger, at særlig i forhold til vores kulturarv, gamle statuer, hvad det nu er, skal vi passe på historien.

Ministeren.

Jeg skal ikke forholde mig til den konkrete sag, og uden at gøre det vil jeg bare sige, at hvis man antager, at der er den hypotetiske situation, hvor der bliver udøvet hærværk mod en statue, og at skadesstørrelsen antages at være mere end 15.000 kr., hvilket vel ikke er urealistisk, så vil det allerede af den grund være henført til den skærpede strafferamme på 6 år, og anklagemyndigheden vil påstå fængselsstraf.

Den næste korte bemærkning er til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak. Det er lige i fortsættelse af det sidste, ministeren siger, for det er jo fuldstændig rigtigt, at vi i stk. 2 er ovre i mere end for 15.000 kr. og en skærpet strafferamme fra bøde og op til 6 års fængsel. Og så er det, at ministeren over for Dansk Folkepartis forslag om at idømme fængselsstraf for det her hver gang svarer, at anklagemyndigheden også nedlægger påstand om fængsel.

Nu er det i hvert fald i min optik bedøvende ligegyldigt, hvor høj strafferammen er – vi når jo aldrig nogen sinde derop – og det er jo også nogenlunde ligegyldigt, hvad anklagemyndigheden nedlægger påstand om. Det, der derimod ikke er ligegyldigt, er jo, hvad der dømmes. Og der er det, jeg spørger ministeren: Har ministeren fremlagt eller vil ministeren fremlægge en oversigt over de sidste 10-20 års retspraksis på det her område – det er jo meget nemt, for der er jo næsten ingen afgørelser omkring statuer og statslig ejendom osv. – så vi kan få konstateret det, der er vigtigt, nemlig hvad der dømmes på det her område? Det kunne jeg i hvert fald være meget interesseret i at vide.

Ministeren.

Det vil jeg selvfølgelig meget gerne, altså redegøre for den retspraksis, som der har været. Og det er også rigtigt, som spørgeren siger, at den jo heldigvis ikke er omfattende. Typisk er det sådan noget med, at nogen har skåret træer ned på naboens grund eller malet graffiti på et S-tog eller noget i den stil. Det er jo uhyre få sager – heldigvis – som drejer sig om vandalisering af kulturarvsminder, men jeg vil meget gerne på given foranledning sende en måske ikke fuldstændig, men dog så en repræsentativ liste over retspraksis på området.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jamen det er helt korrekt. Jeg tillod mig selv bare lige at lade øjnene løbe ned igennem Karnov på det pågældende punkt – der var ikke meget at hente der. Der var derimod en dom om en, der havde taget sin svigermors briller og lagt dem i indkørslen i vandalhenseende. Det, der er vigtigt, og det går jeg ud fra at ministeren er enig i, er, hvad der dømmes i de her sager – ikke strafferammer eller for den sags skyld anklagemyndighedens påstand.

Ministeren.

Det er jeg enig i. Men når der er meget lidt retspraksis, synes jeg også det er relevant at sige: Hvad vil anklagemyndighedens påstand typisk være? Altså, hvad er forventningen om det niveau, som anklagemyndigheden vil tro at et forhold vil give anledning til at blive dømt til?

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Tak til ministeren. Jeg har to spørgsmål. For det første vil jeg høre, om ministeren tilfældigvis op til den her debat har undersøgt, om der er sket en stigning i antallet af hærværk på den type af fortidsminder, som vi snakker om her. Altså, er der tale om en tendens, der er stigende, eller er det sådan noget, der foregår en gang imellem – så får den lille havfrue skåret hovedet af osv.? Kunne vi få lidt evidens omkring udviklingen på det her område, hvis ministeren har det?

Det andet spørgsmål, jeg har, er, om ministeren vil gå ind at kigge på det her problem lidt bredere, for jeg synes jo, det er en meget snæver indfaldsvinkel. Vi er jo også meget optaget af at bevare kulturminderne og vores historie, det er jo en helt afgørende ting, og der kan vi jo ikke lade være med at se på alle de gravhøje, som der bliver pløjet helt op til, og hvor der er industrier, der bygger, eller byggemastodonter, der bygger uden at tage hensyn til, at der ligger kulturarvsminder i jorden. Altså, er der et emne, som vi måske kunne kigge lidt mere på – også i forhold til strafferammer?

Ministeren.

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har tjekket evidens for, hvad der måtte være af retspraksis. Det, som jeg refererer til, er det indtryk, jeg har fået ved at læse op til sagen, nemlig at der, som der blev sagt før, ikke er en myriade af sager. Men jeg har ikke gået det systematisk igennem eller prøvet at udrede, hvad der måtte være af evidens, ligesom jeg heller ikke har kastet mig over det her om, hvor tæt der pløjes på kulturarvsminder. Jeg tror i virkeligheden, at det er, fordi jeg har det sådan, at den regulering, vi har i øjeblikket af begge dele, er fin.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og mens ministeren er så venlig at gøre klar til ordførerne, kan jeg i mellemtiden sige, at den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jeppe Bruus. Velkommen.

Tak for det, formand. Hele den her debat om identitetspolitik er relevant, og den foregår jo mange steder, også herhjemme. Jeg må tilstå, at jeg nogle gange måske mest er observatør til den debat. Jeg har en lille smule svært ved sådan helt at identificere meningen med alle de argumenter og påstande, der ryger gennem luften. Jeg synes, man skal have enormt stor respekt over for den arv, kultur og historie, vi er en del af.

Som småbørnsfar til tre små børn synger jeg ofte »Elefantens vuggevise«, og til jer, hvor det måske er et stykke tid siden, at I har haft børn og har siddet og sunget den, kan jeg fortælle, at der er et omkvæd i den sang, hvor man har ændret det til at være en kokosnød i stedet for noget andet. Det tænkte jeg sådan set er meget naturligt, altså at man ikke længere synger det, der oprindelig stod i »Elefantens vuggevise«. Sådan er det også, når man læser historier for sine børn. Der er en række af de her børnebøger, der med tiden er blevet ændret lidt, fordi det, man skrev dengang, i dag ville være mærkeligt at tage i munden som far til små børn. Er det et kæmpeproblem? Er det et skred? Er det et overgreb på historien? Nej, på ingen måde. Det er sådan set bare meget naturligt. Sådan synes jeg også, at der er meget i den her debat, der er meget naturligt.

Omvendt har jeg det også lidt anstrengt med, når alt ligesom skal udviskes, og når nogle slår på tromme for det. Den debat må vi kunne have med hinanden, ligesom alt muligt andet, vi kan, i det her gode land på god, sund og demokratisk vis, hvor argumenterne må fremføres og også kan strides. Og så må man ligesom finde sig til rette og finde ud af, hvordan man kommer fremad. Et af de argumenter, man så ikke kan acceptere i sådan en debat, er at vandalisere eller øve hærværk eller smide ting i havnen, eller hvad man nu kan finde på.

Derfor er det her beslutningsforslag sådan set meget relevant. Ministeren har allerede redegjort for, og det var jeg sådan set også lidt overrasket over, at strafferammen i de her sager faktisk er ganske pæn. Hvis du øver hærværk mod noget til en værdi over 15.000 kr., kommer du som udgangspunkt i fængsel. Nu står der i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at man ikke kender eksempler på, at folk er idømt fængsel for hærværk på kulturarvsminder. Jeg er i hvert fald – tror jeg – bekendt med en enkelt sag, hvor man tilbage i 2009 idømte 7 dages fængsel til en person, der havde begået hærværk mod noget, der havde en værdi på over 24.000 kr. Men nu kan jeg forstå, at vi også får en oversigt over de sager, der har været, og så kan det jo berige os alle sammen.

Derfor tænker jeg heller ikke, at vi er der endnu, hvor det handler om, at den her debat skal angribes, ved at vi kaster strengere straffe efter det, men debatten er relevant, og hvis vi kigger rundtomkring i verden, deler jeg faktisk Dansk Folkepartis syn på, at der er en bekymrende udvikling i gang, hvor man bruger det at skænde kulturarvsminder som en legitim måde at gå ind i den her debat med hinanden på.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er da glad for, at ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Jeppe Bruus, synes at tage det alvorligt, i forhold til at det er en tendens, som vi skal modgå, og som vi skal bekæmpe, også her i Danmark. Men jeg synes så godt, at man kunne tage det så alvorligt, at man også ville være med til at diskutere et lovforslag på det her punkt, der strammer skruen over for dem, der kunne finde på sådan noget. For jeg tror nemlig på, at hvis vi skal sende nogle signaler om, at vi ikke vil have sådan nogle ting, sådan nogle tendenser, så er det altså vigtigt, at vi herindefra i Folketinget over for dem, der kunne finde på det, skærer ud i pap, at vi ikke vil finde os i det.

Nu nævnte justitsministeren så, at der allerede er nogle muligheder for at straffe i dag. Ja, det er der, men der kunne jo også sagtens være tilfælde, hvor det hærværk, man udøver, ikke koster over 15.000 kr. Og der vil jeg bare lige spørge, om hr. Jeppe Bruus ikke er enig i, at det faktisk godt kunne forekomme, at der laves så træls hærværk, hvor det er så synligt for folk, at der er gået noget galt, men hvor det ikke koster over 15.000 kr., og så er det jo bare en bøde, altså så er det nærmest ingenting, som man får som straf.

Hr. Jeppe Bruus.

Man kan forestille sig alt muligt. Altså, jeg tror, at der, som Venstres ordfører også var inde på, har været ufattelig få sager om det her. Og jeg synes sådan set også, at det er klogt, at vi så over tid kan kigge lidt på det. Det er jo ikke, fordi vi har et væld af de her sager, og strafferammen er egentlig rimelig hård. Skal man smide en 20-årig i fængsel for at lave hærværk for 10.000 kr.? Det er jeg måske lidt tøvende over for. Altså, hvis man bliver ved med at gøre det, vil jeg da antage, at straffen stiger. Men det er jo heller ikke, fordi vi har et væld af sager i Danmark. Det er selvfølgelig fint at være på forkant med udviklingen. Jeg nævnte før den ene sag, hvor der faktisk blev givet en fængselsdom for at begå hærværk for en værdi af lidt over 24.000 kr., så på den måde er der jo en rimelig hård konsekvens.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg forstår egentlig ikke, at Socialdemokraterne ikke bare siger: Godt, lad os da sende nogle signaler, der ikke er til at misforstå. For det, vi er ude efter her, er jo ikke at sidestille det med almindeligt hærværk, hvor nogle drengestreger afføder, at der bliver malet noget graffiti et eller andet tilfældigt sted. Nej, her går det jo præcis på det, som vi også har set i andre lande, hvor det er kulturarv og historie, man bevidst går efter, og hvor man som led i en eller en demonstration gerne ødelægger noget ganske bestemt og gør det helt bevidst og helt åbenlyst. Der er det bare, jeg spørger hr. Jeppe Bruus: Er Socialdemokraterne ikke enige i, at det er noget, vi skal tage voldsomt afstand fra, og at det skal straffes markant?

Ordføreren.

Jeg er en til en enig i, at det er noget, vi skal tage meget alvorligt, og at vi bestemt skal tage afstand fra det, og vi skal heller ikke være naive. Men det er også nødt til på en eller anden måde at bunde i, om det er et problem, vi har, og det er måske der, vi er lidt udfordret, da der jo ikke er et væld af sager, hvor sådan noget er sket.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og mens Socialdemokraternes ordfører gør klar til den næste, så kan jeg netop bruge tiden på at byde velkommen til Venstres retsordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Med forslaget her ønsker Dansk Folkeparti en fordobling af strafferammen. Det er den ene ting, der ligger i forslaget. Jeg kan ikke umiddelbart se, om det er strafferammen i henhold til stk. 1 – den er 1½ år; den er fra bøde til fængsel i op til 1 år og 6 måneder – eller i henhold til stk. 2, den skærpede bestemmelse, hvor strafferammen er fra bøde og op til 6 års fængsel. Hvis der med strafferammen menes den første, altså den almindelige for den mindre vandalisme, om man så må sige, så kan Venstre fuldt ud tilslutte sig forslaget her.

Jeg må sige, at strafferammer jo altså ikke lige er det, der rammer mig mest i nutiden, for domstolenes praksis er så hjælpeløst langt væk fra, hvad strafferammerne indikerer, selv for de alvorligste forbrydelser. Så om strafferammen er det ene eller det andet, er såmænd ikke det, der er det mest afgørende her. Det, der er afgørende, er, som jeg sagde tidligere i et spørgsmål, heller ikke, hvad anklagemyndigheden nedlægger påstand om. Næh, det er selvfølgelig, hvad dommerne dømmer; det er det, der hedder normalstraffen. Og der konstaterer jeg, at ministeren velvilligt stiller retspraksis til rådighed, og den venter vi selvfølgelig på. Jeg har en fornemmelse af, at retspraksis i langt, langt den overvejende del af tilfældene vil ligge på omkring en bødestraf, sådan som forslagsstillerne også indikerer det i selve forslaget. Det må jeg bare sige er alt for lidt, når man taler om vandalisme mod kulturarvsminder og mindesmærker i det hele taget.

Derfor kan Venstre selvfølgelig støtte, at vi får en normalstraf, der hedder fængsel. Så indikerede Socialdemokratiets ordfører, at det jo så satte enhver i fængsel. Nej, det gør det ikke. Vi har heldigvis bestemmelser i straffeloven, nemlig de bestemmelser, der er imod minimumsstraffe, § 81 og § 82, der siger, at domstolene nok har et normalniveau, men at det dog er tilladt at lade individuelle omstændigheder spille ind i den endelige straffastsættelse, og de vil selvfølgelig også finde anvendelse her.

Der er et punkt, som ikke har været nævnt af tidligere ordførere, og det er spørgsmålet om det civilretlige erstatningsansvar. Hvem skal egentlig betale for at få Frederik V hevet op af kanalen? Og hvem skal egentlig betale for de ødelæggelser, der sker? Ja, kigger man i erstatningsretten, er der jo ingen tvivl om, at det skal skadevolderen, men gøres de krav gældende? Det kunne jeg faktisk tvivle på sker. Og derfor skal det i hvert fald være et ønske fra Venstres side, at man fokuserer på, at dem, der bestiller musikken, også kommer til at betale for den – og i det her tilfælde, at de offentlige myndigheder, der må betale for det her svineri, også kommer til at inddrive beløbene, eventuelt med løntilbageholdelse, hos dem, der har forårsaget skaderne.

Venstre kan støtte forslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er ... Undskyld, hr. Preben Bang Henriksen, men jeg kan se, at der er en kort bemærkning, og det er nemlig fra hr. Uffe Elbæk, uden for grupperne. Værsgo.

Undskyld, at jeg fik trykket på knappen lidt for sent.

Jeg er jo ikke Frie Grønnes retsordfører, men jeg har alligevel lyst til at stille et spørgsmål i egen ret, kan man sige. Når man går ind og siger, at man skal hæve strafferammen, så plejer der at være et godt grundlag for det: Der er en faglig undersøgelse, der er et klart formuleret behov. Jeg har bare lyst til at høre, hvad behovet er for sådan en ændring.

Ordføreren.

Behovet kan man sådan set se i de gule bøger, der står ovre i hjørnet: Karnovs Lovsamling. Der vil man kunne se, at der i langt, langt de fleste tilfælde kun er idømt bødestraf i de her situationer. Hvis man ellers er tilhænger af som jeg, at straf skal have en vis præventiv virkning, ja, så er det altså efter min opfattelse og efter Venstres opfattelse i hvert fald ikke tilstrækkeligt. Så det er sådan set begrundelsen for, at vi ønsker niveauet sat op.

Hr. Uffe Elbæk.

Jeg har fulgt den her debat, og den svinger imellem, at man af gode grunde er uenige i forhold til det, der er sket nede på Kunstakademiet, og at diskutere identitetspolitik, og den får hele paletten. Nu snakker vi om at ændre retsplejeloven, og vi snakker om at skærpe den. Så vil jeg bare høre: Hvor stort er problemet? Er ordføreren vidende om, eller kan ordføreren dokumentere, at det her er et stigende problem, eller hvad snakker vi om?

Ordføreren.

Jeg har ikke nogen oversigt over problemets omfang, herunder om det er stigende eller faldende, men jeg mener ret beset, at det er det heller ikke nødvendigt at have. Hvis man mener, der er tale om et problem, om det så er i aftagende eller stigende, ja, så skal man vurdere, om straffen er proportional i henhold til det problem, der er, og det mener vi fra Venstres side ikke er tilfældet.

Så er der ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for støtten til forslaget. Jeg har bare lige et spørgsmål til hr. Preben Bang Henriksen – også affødt af hr. Uffe Elbæks spørgsmål. Så jeg vil bare lige spørge ordføreren, om ikke det er rigtigt, at udgangspunktet i de her sager er bøde og ikke fængsel. Og det, som er ønsket i det her forslag, er jo at sørge for, at udgangspunktet bliver fængsel, hvis man skænder vores kulturarvsminder, vores historie.

Ordføreren.

Som jeg forhåbentlig har sagt før, har jeg ikke nogen doktorgrad i straffelovens § 291 om den, der ødelægger og beskadiger de her genstande, og jeg kan ikke svare på, hvad retspraksis helt nøjagtig er. Men når jeg skimmer de afgørelser, som i hvert fald er gengivet i Karnovs lovsamling, ser det ud til, at udgangspunktet er bøde. Men altså, jeg hilser med glæde ministerens tilsagn om, at vi får en mere præcis gennemgang.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, og hermed siger jeg velkommen til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Det her forslag skal sikre, at folk, som vandaliserer kulturarvsminder, statuer eller lignende, skal sættes i fængsel, første gang det sker. Og det er så, på trods af at forslagsstillerne ikke kender nogen danske eksempler på, at det er sket. Jeg har så godt kunnet finde nogle eksempler på, at den slags sker, men det handler mest om kulturarvsminder som gravhøje, og så har jeg fundet et eksempel med en fredet klit – det kan man nok næppe hævde er et kulturarvsminde, men det vender jeg tilbage til. Det er sådan set også slemt nok. Det hører jo ingen steder hjemme, at man bevidst eller i kådhed gør skade på de ting.

I sommer kunne TV 2 Nord fortælle, at der var flere gravhøje i Vandet Plantage, Tvorup Plantage og Nystrup Plantage i Nationalpark Thy, som hen over sommeren var blevet udsat for hærværk. Der var nogle gerningsmænd, som i biler – man tror, det er firehjulstrækkere – har kørt op og ned ad de her fredede gravhøje, med store og brede kørespor til følge. Og at det desværre ikke er en enlig svale, kan Nordjyllands Historiske Museum fortælle om. I 2015 kunne man i hvert fald læse, at de tit finder skader på fortidsminder. En opgørelse fra museet, der fører tilsyn med 6.000 fortidsminder, viser, at cirka hver 12. fortidsminde har været udsat for hærværk. (Der lyder et brag fra liften ved siden af talerstolen). Man ved ikke, om man føler sig helt tryg og sikker heroppe! Jeg satser på, at jeg kan gå videre.

Men det er altså åbenbart ret almindeligt, at der sker den slags hærværk. Og så er der det nok mest kendte eksempel, som er sagen fra 2019, hvor borgere kunne konstatere, at nogle havde kørt en entreprenørmaskine op i klitterne på Skagen Sønderstrand og molesteret de her klitter. Og de er fredede – de er godt nok ikke kulturarvsminder, men det vurderes, at det kostede næsten 0,5 mio. kr. at genoprette de her klitter. Nu er sagen jo så på vej i retten – den skal for retten i april ifølge en anklager fra Østjyllands Politi – og her er der altså nedlagt påstand om at gøre en fængselsstraf gældende, og det viser, at man jo i hvert fald i nogle sager kan gøre det gældende. Det tror jeg rækker for SF, og derfor kommer vi ikke til at støtte det her forslag.

Til gengæld synes jeg, der er noget musik i – som også hr. Preben Bang Henriksen nævnte – at når man laver de her skader, er det også rimeligt, at man må bære omkostningerne ved skaderne og ved genoprettelsen. I det førnævnte eksempel med klitterne var der jo altså tale om 0,5 mio. kr., og det tror jeg faktisk er mere præventivt end selve fængselsstraffen, for når folk først bliver ramt på deres økonomi, tænker de sig ofte meget mere om. Og så må jeg sige, at det allermest præventive – og det ved vi jo fra forskningen – er risikoen for opdagelse, og den er nok desværre for lille. Det er nok også derfor, man frit kan tage sin firehjulstrækker og pløje igennem sådan et kulturarvsminde. Vi er heldige, at sagen med klitterne er opklaret, men jeg forestiller mig, at det er svært at finde gerningsmændene bag mange af de krænkelser, man har af f.eks. fortidsminder i Nordjylland.

På den baggrund mener jeg, at reglerne, i hvert fald indtil videre, er okay, som de er. Indtil vi finder andre eksempler i fremtiden, som viser, at der er udmålt en meget lille straf, og hvor vi ikke synes det er proportionalt, vil jeg afvente med at lave en ny lovgivning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg synes, det var nogle rigtig, rigtig gode eksempler, der blev nævnt her, hvor man har oplevet borgere skænde historiske fortidsminder. Det her er en ren antagelse, jeg aner ikke noget om det, men hvorfor tror ordføreren at det her forslag nu dukker op, hvorimod de andre sager ikke har ført til, at det var forslagsstillerne meget, meget magtpåliggende at diskutere, hvordan borgere i Jylland og andre gode steder har kørt op og ned ad vores gravhøje? Er der nogen overvejelser over det?

Ordføreren.

Som jeg har forstået det, handler det jo om debatten om den såkaldte gipsafstøbning, som er blevet smidt i havnen helt bevidst, og det har også afstedkommet, tror jeg, en forespørgselsdebat i sidste uge. Da jeg ikke er kulturordfører, har jeg ikke fulgt det sådan specielt nøje, men jeg kan forstå, at også et flertal har trukket af på den sag og gjort noget i forhold til det her Kunstakademi, hvor det er sket. Jeg synes jo, at vi faktisk står med et kæmpestort problem, som jeg også redegjorde for her, nemlig at rigtig mange fortidsminder bliver skændet, og jeg forestiller mig, at det er meget svært at få opklaret, hvem der står bag det. Det synes jeg måske – i hvert fald for nærværende – er et noget større problem end det andet.

Hr. Uffe Elbæk.

Jeg er meget, meget enig i, at de eksempler, som ordføreren har nævnt, har betydelig større rækkevidde og konsekvens. Vi havde en lang debat på flere timer for en uge siden om den her gipskopi nede på Kunstakademiet. Personligt synes jeg, at det, der er sket dernede, er fuldstændig åndssvagt, men jeg synes som sagt, at der skal være en overensstemmelse mellem handlingen og vigtigheden af de ting, som vi så gør efterfølgende. Jeg vil bare sige, at jeg synes, at de eksempler, som ordføreren har nævnt her, burde have fået meget, meget mere opmærksomhed end en gipsskulptur på en uddannelsesinstitution.

Ordføreren.

Tak for det. Det synes jeg måske også. Det kan jo være, at vi i fremtiden kommer til at ændre reglerne – det ved jeg ikke – men det kræver i hvert fald, at vi ser, at der er et stort og uoverstigeligt problem, før vi går ind i den diskussion. Jeg synes måske, at der er noget i det her, men det skal koncentrere sig om erstatningsreglerne, og jeg synes faktisk, det ville være interessant at få boret ud, om man, når man får kendskab til gerningsmænd, som ødelægger fortidsminder, får sendt dem regningen for den skade, de har forvoldt. Det synes jeg i hvert fald er vigtigt.

Mange tak til SF's ordfører. Hvis ordføreren vil være venlig lige at gøre talerstolen klar til den næste ordfører, som er fra Det Radikale Venstre. Og det er hr. Kristian Hegaard. Hvis der lyder et bump fra liften, vil jeg bare sige, at der ikke skulle være tekniske problemer – det er blot i forbindelse med et ønske om at ytre sig fra liften. Velkommen til ordføreren.

Ja, jeg havde nær begået hærværk på en historisk bygning på vej herop til talerstolen, da elevatoren var noget hakkende, men heldigvis er bygningen intakt endnu.

Det siges, at man må lære af historien, af fortiden for at forstå nutiden og forme fremtiden. Det med at forme fremtiden er der desværre nogen der har taget lidt for bogstaveligt. At forme er altså ikke noget, man gør fysisk ved hærværk, bortset fra sin egen fremtid med en tur i retssystemet. Historien er der nemlig uanset hvad og forsvinder ikke af, at man udøver hærværk på historiske eller kulturelle værker. Historien er der – og lære af den skal vi.

Hærværk i enhver afskygning er uacceptabelt. Det er børnelærdom, at man ikke skal ødelægge noget, der ikke er ens eget. Det gælder også hærværk på historiske og kulturelle værker. Bliver man taget på fersk gerning, skal man selvfølgelig have en hård og rigtig straf for det. Sådan fungerer retssystemet.

Det må dog være op til domstolene at vurdere, hvad der skal indgå som skærpende omstændigheder i en konkret situation, og derfor ser vi fra Radikale Venstres side ikke behov for at lovgive yderligere, men har tillid til, at domstolene, at dommerne som led i magtens tredeling fastsætter den rigtige straf, også når det kommer til kriminalitet vedrørende hærværk mod historiske og kulturelle værker.

Jeg glæder mig over, at alle enstemmigt heroppe fra talerstolen har sagt, at man tager afstand fra hærværk – det er et rigtig godt udgangspunkt, det er vi enige om. Men Radikale Venstre kan altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til De Radikales ordfører, så den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at den der diskussion om strafferammer er lidt vanskelig. Det er, som om vi er i gang med sådan en omgangsskrue for øjeblikket, hvor man hæver strafferammerne det ene sted, og så kommer de ud af proportion det næste sted, og så hæver man dem dér, og sådan kan man ligesom køre videre og videre. Og jeg kunne måske godt tænke mig, at vi på et tidspunkt fik en diskussion, altså sådan en mere generel diskussion, om niveauet, i stedet for at tage tingene sådan fuldstændig enkeltvis. Men okay, vi er så i gang med et af de her enkeltforslag, hvor strafniveauet lige præcis her skal hæves, i hvert fald i forhold til den relativt store strafferamme, der jo trods alt er. Og vi er jo fuldstændig enige fra Enhedslistens side – altså konservativt enige – i vigtigheden af at bevare kulturminder. Og det kan f.eks. være statuer, inklusive relativt nye gipsafstøbninger. Altså, det skal bevares; det skal ikke omformes. Men det er jo også gravpladser. Vi så jo frygtelige angreb, nazistiske angreb på den jødiske kirkegård i Randers, som jo også er et kulturminde og et fortidsminde – dybt afskyeligt, og der faldt jo heldigvis også en alvorlig dom. Det er også huse, det er gravhøje, det er minder, der ligger i jorden; det er guldhornene, havde jeg nær sagt. Der er masser af fortidsminder, som skal bevares.

I forhold til det, som Dansk Folkeparti har taget fat i her, og det, der er anledningen til den her debat, vil jeg spørge: Er det så det største problem, vi har? Og der må jeg jo nok sige, at det føler vi ikke. Vi føler faktisk, at der er et omfattende problem, der både består i noget, der overhovedet ikke er strafbart, altså ikke reelt strafbart, og så noget, der ikke straffes særlig alvorligt. Og der kan vi jo tage to områder, og fru Karina Lorenzen Dehnhardt har allerede været inde på det ene, altså spørgsmålet om landbruget, i forhold til den enorme ødelæggelse af kulturarven ude i landet, der foregår, og hvor det er meget svært at komme efter det. Det vil vi i virkeligheden gerne kigge på. Men det er jo kun det ene område.

Det andet er, når kapitalinteresser sætter sig igennem og bare kører løs uden at tage hensyn til kulturarven eller til en eventuel kulturarv. Vi har jo et eksempel fra Aalborg, hvor et ejendomsfirma i seks tilfælde på 5 år undlod at kontakte Nordjyllands Historiske Museum, selv om at dér, hvor de opførte ejendommene, lige præcis var i områder, hvor der var en masse kulturarv, en masse kulturarv. Jeg ved ikke, om de blev stillet for en domstol; jeg ved ikke, om de blev idømt fængsel eller hvad. Men af simple profitinteresser undlod de at få Nordjyllands Historiske Museum involveret, sådan at de bare kunne lukke øjnene for, om der eventuelt var nogle guldhorn i jorden.

Se, her har vi nogle meget store problemer, og vi vil meget gerne være med til at kigge på det. Men ligesom at tage et enkelt, meget isoleret eksempel ud som grundlag for diskussionen synes vi ikke er særlig hensigtsmæssigt. Så jo, vi vil bestemt ikke afvise, at der skal ske en skærpelse på det her område, i forhold til at kulturminder og kulturarv skal forsvares bedre. Det må bygge på, at vi så får et eller andet betænkningsarbejde eller en grundig redegørelse, selvfølgelig inklusive at vi får nogle oplysninger om, hvad strafferammerne er på nuværende tidspunkt, som grundlag for, at vi kan tage den diskussion.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Peter Skaarup.

Tak til hr. Søren Søndergaard og Enhedslisten jo faktisk egentlig for en positiv modtagelse af det her – bare man ikke ser det isoleret; man skal se det sammen med nogle andre ting. Ja, det vil jeg vælge at tage positivt op, og forhåbentlig kan vi få en dialog i Folketinget om, hvordan vi så strammer op på de her ting.

Jeg vil bare lige spørge hr. Søren Søndergaard til det, som Socialdemokraterne siger. Der bliver jo sagt, at værdien nok er over 15.000 kr., før der sker noget, og så giver man en straf osv. osv. Er det så ikke at tage for let på det, hvis man har den holdning? For som hr. Søren Søndergaard egentlig ret levende beskriver, synes jeg, kan der godt være tale om noget, der er så krænkende, noget, der er så grotesk, så voldsomt, og hvor der er et politisk-historisk signal i det, at det er for voldsomt, og at det strafniveau, vi har i dag, er for lavt.

Ordføreren.

Vi synes i hvert fald, som jeg sagde, at det er et voldsomt problem, at der sker overgreb på kulturarv, som ikke efterforskes, og som sådan set overhovedet ikke er omfattet af straf. Det er i hvert fald ikke noget, der bliver taget op. Derfor er den rigtige måde at gøre det her på at sige, at der er et problem i forhold til kulturminder, kulturarv, som vi skal kigge på. Lad os få nogle folk, der ved noget om det her, til at gå ind og lave en undersøgelse af, hvor stort problemet er, hvad der skal omfattes og hvad der ikke skal omfattes af eventuelle straffebestemmelser, og hvor den straf skal ligge, og det skal selvfølgelig ske, i forbindelse med at man kigger på praksis. Det er vi positive over for. Det er bare ikke det, det her forslag gør.

Vi synes, det skal være bredere. Vi synes, at hele paletten skal med, for ellers får vi den her hovsalovgivning, hvor man så kan få lov til at lave én type nedbrydning af kulturminder – det kommer ikke engang for en domstol – og så er der en anden type, hvor man så skal have en streng straf.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg tror egentlig, vi er enige, bortset fra at vi selvfølgelig gerne havde set, at Enhedslisten støttede det her, men det gør man så ikke, men Enhedslisten er i hvert fald enig i det principielle: at vi bliver nødt til at få kigget på det her. Der vil jeg så godt spørge hr. Søren Søndergaard, om ikke hr. Søren Søndergaard også er enig i, at selv om en ødelæggelse beløber sig til under 15.000 kr., så kan den faktisk godt være meget værre, end de nuværende strafferammer giver mulighed for, fordi der giver man jo kun mulighed for bøde, hvis ødelæggelsen beløber sig til under 15.000 kr.

Ordføreren.

Til det vil jeg sige, at det kan jeg ikke umiddelbart overskue, men det er muligt, og det vil jeg gerne benytte sådan et udredningsarbejde til at blive klogere på. Det er derfor, at det nogle gange kan være en fordel, at strafferammer ikke er noget, der bliver afgjort eller dikteret ved et beslutningsforslag i Folketinget, men noget, som bygger på et eller andet lidt grundigere arbejde.

Så vil jeg bare til sidst sige, at det altså ikke er et selvstændigt formål for Enhedslisten at være uenig med Dansk Folkeparti. Det sker rimelig ofte, men det er ikke, fordi det er et formål at være uenig med Dansk Folkeparti.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg synes, at det, ordføreren understreger, er rigtig fornuftigt, nemlig at hvis man skal gå ind og lave lovgivning, skal det foregå på grundlag af et godt og grundigt undersøgt materiale, og at vi ved, hvor stort problemet er, og at hvis vi overhovedet skal gå ind og skærpe strafferammen, skal der være overensstemmelse mellem dommen og det, der rent faktisk er foregået.

Så mit spørgsmål er egentlig mere principielt: Tror Enhedslisten overhovedet, at det at sende folk i fængsel i sådan en sag er den rigtige løsning?

Ordføreren.

Nej altså, vi har nok den opfattelse, at værdien af fængselsstraf for visse typer forbrydelser har sin begrænsning, men det betyder jo ikke, at man kan sige, at der skal være straffrihed, bare fordi det ikke hjælper. Nogle gange kan man jo blive nødt til at idømme straffe, selv om værdien af det er begrænset. Det er jo bare en erkendelse, som vi er kommet til. Men de forslag, som går i retning af, at man kan få en følgedom eller måske en erstatningsdom, altså at man skal erstatte det, der er gået tabt, hvilket vil sige, at der i givet fald vil kunne stilles nogle langt højere erstatningskrav end det, man gør i dag, er vi fuldstændig åbne for at diskutere,

Hr. Uffe Elbæk.

Der er noget, som jeg synes er interessant i den her diskussion. Afsættet er jo den her gipskopi af en statue, der er blevet ødelagt nede på Kunstakademiet. Der er dem, der har forvoldt skaden, jo stået frem og har sagt, at det var dem, der gjorde det, hvorimod de der traktorførere, der er kørt op og ned af fortidsminderne i Jylland, absolut ikke har stået ved deres handling. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg tænker, at det selvfølgelig giver en anden dimension til diskussionen, men det kan jo omvendt ikke være sådan, at bare fordi man står frem og erkender, at man har gjort et eller andet, så slipper man for ansvaret for det. Men jeg kan jo også konstatere, at de folk, der har gjort det, rent faktisk er blevet pålagt et ansvar. Mig bekendt er der nogle, der er blevet afskediget og altså har mistet deres job, og der er formentlig også blevet – eller også kan der blive det – rejst en sag, og så vil der komme en eller anden domsafgørelse. Og det må jo gøres, uanset om man står frem eller bliver opdaget på anden vis.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo, hr. Naser Khader.

Tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på vores fælles kulturarv og problemstillingen med efterårets vandalisme, som er helt uacceptabel og skør. Den, som ikke lærer af historien, er tvunget til at gentage den, så når visse grupper eller enkeltpersoner i disse tider forsøger at nedrive statuer og smide kulturarv ud med badevandet, er det et tegn på en dybt forfejlet historieforståelse. For historien er i sin natur noget, der har fundet sted. Derfor er idéen om, at man kan ændre på historien ved at fjerne eller vandalisere statuer og andre monumenter, blot en illusion. Lad os fokusere på at lære af vores historie i stedet for at censurere den.

For tiden er der en grundlæggende konfrontation mellem nutidens værdier og fortidens normer. En af de måder, dette kommer til udtryk på, er i en dybere forståelse af fortiden og dens personer. Hvad enten der er tale om racisme eller sexisme, er vi blevet mere bevidste om vores historiske personers skyggeside. Den udvikling er i og for sig positiv, for når vi behandler historien, behandler vi os selv. Dermed er et mere nuanceret indblik i vores fortid ensbetydende med en stærkere selvforståelse i nutiden. Derfor ser jeg til med dyb forargelse, når visse bevægelser og personer bruger nutidens nødvendige debatter til at censurere historien ved at fjerne eller vandalisere statuer.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at fordoble straffen for at vandalisere kulturarvsminder, statuer og mindesmærker, og at straffen som udgangspunkt skal være fængsel, har vi sympati for. Vi mener også, at der bør være et langt større fokus på at understrege og præcisere § 194, som i dag ikke omfatter kulturarv. Det vil sige, at det er strafbart i forvejen, men i forhold til § 194 er kulturarv ikke omfattet. Der er i hvert fald ikke nogen, der er blevet dømt i henhold til paragraffen, hvad angår vandalisering af kulturarv.

Historieløshed er nok den største trussel mod fremgang. Det er respektløst at udslette historien, for hvis den udslettes, fortrænger vi også fejlene, som vi for alt i verden ikke skal gentage. Vandalisme skal aldrig være en løsning. Den skal i stedet erstattes med oplysning, dialog og mere historieundervisning. Vi skal lære af historien og ikke fortrænge den.

I Det Konservative Folkeparti tager vi dybt afstand fra enhver ødelæggelse af kulturarven, og de skyldige skal retsforfølges, og straffen skal være højere. Men i forhold til beslutningsforslaget mener vi, at der allerede i dag i lovgivningen er gode muligheder for at straffe gerningsmanden eller -kvinden med fængsel op til 6 år. Lovens § 291, stk. 2, foreskriver, at hvis der udøves hærværk af betydeligt omfang eller af systematisk karakter, eller hvis gerningsmanden/-kvinden tidligere er fundet skyldig i hærværk, eller hvis gerningsmanden/-kvinden har begået hærværk omfattet af en række bestemmelser, herunder § 194, kan straffen stige med op til 6 års fængsel. Så jeg mener, at der i dag i loven er mulighed for at straffe hårdere. Spørgsmålet er, hvordan vi får domstolene til at gøre det, men også, hvordan vi kan få hærværk og vandalisme til at blive omfattet af § 194. Det vil vi gerne diskutere i udvalget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at vi skal sige fra over for hærværk og vandalisme. Vi skal have en straffelovgivning, der afspejler det. Det vil jeg gerne starte med at sige. Mit spørgsmål er på en måde lidt drillende, men det er også velment, og det er oprigtig nysgerrigt. Nu diskuterer vi med afsæt i en statue, der er blevet smidt i Københavns Havn. Det er en gipskopi, der er blevet smidt i Københavns Havn. Det er det, der gør, at vi står her i dag og snakker. Hvis man sætter den handling over for det, som vi hørte fra SF's ordfører om folk, der skæmmer fortidsminder og gravhøje i Jylland, hvad er så det alvorligste hærværk set med ordførerens øjne?

Ordføreren.

Jamen alle former for hærværk på statuer og lignende kulturarv er slemt og skal straffes. Vi mener, det er okay at finde ud af, om man kan straffe hårdere. Det kan godt være, at vi ikke har oplevet det i større omfang i Danmark, men det gør man altså i andre lande. I andre lande går de mere hårdhændet til værks. Derfor mener jeg, det vil være forebyggende, at vi signalerer, at straffen skal være hårdere.

Hr. Uffe Elbæk.

Er det rigtigt forstået, når hørte jeg ordføreren sige, at det er lige så alvorligt, når vi oplever, at borgere i provinsen – for nu at sige det, som det er – skæmmer gravhøje, som det, vi har oplevet på en uddannelsesinstitution i København – altså at de handlinger er fuldstændig ligeværdige?

Ordføreren.

Jeg vil ikke stå her og veje og måle, om de er ligeværdige. Det må domstolene gøre. Begge dele er dybt forkasteligt og skal fordømmes.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til den konservative ordfører. Den næste ordfører i rækken er fra Nye Borgerlige, fru Pernille Vermund. Værsgo.

I dag behandler vi B 66 om forhøjelse af straffen for at vandalisere kulturarvsminder, statuer, mindesmærker og lignende. Det er et interessant forslag, DF har fremsat. På den globale scene kan vi nok alle sammen huske de følelser, det fremkaldte, da vi så Islamisk Stat ødelægge verdenskulturarv i Irak, og vi kan nok også huske de følelser, det fremkaldte, da vi så Notre Dame brænde i 2019. At vi blev fyldt med forfærdelse over de hændelser, vidner om, at vi føler os angrebet som folk, når fortiden bliver udslettet. Men det gælder ikke kun globalt. Her i Danmark har vi også de seneste år været vidne til flere ødelæggelser af vores fælles kultur: Statuer er blevet overmalet, fordi nogle forskruede venstreorienterede har ment, at statuerne legitimerer slaveri, og kulturarv er blevet smidt i havnen, fordi det repræsenterer kolonitiden.

Med de aktioner, vi har været vidne til herhjemme, kan man ikke undgå at sidde tilbage med en følelse af, at nogle på den identitetspolitiske venstrefløj hader Danmark og dansk kultur så meget, at de vil ødelægge det, som vi har fælles som arv, og at vandalismen i virkeligheden er et udtryk for oikofobi i sin reneste form, for vores kulturarvsminder er mere end bare materielle eller historiske genstande. Det er selve kittet, der binder os sammen som folk. Det er måske til og med selve noget af det, der skaber et folk. I den forstand er ødelæggelse af kulturarvsminder også en ødelæggelse af folkesjælen, en ødelæggelse af Danmark og det danske, for hvordan kan man overhovedet tale om Danmark og det danske, hvis det ikke er for den fortid, vi deler? Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at vi værner om vores fælles fortid og vores fælles fortællinger, hvis vi vil fortsætte med at føle det fællesskab, vi gør.

Men vi skal i det hele taget gøre mere for vores fælles kulturarv, ikke alene kulturarven, men også vores naturarv med vores kyststrækninger, havbund og naturlige mindesmærker som gravhøje og andre fortidsminder. Og her er hårdere straf ét redskab. Men vi bør også både politisk og som folk i højere grad fokusere på oplysning og dannelse. Vi som nulevende generationer af danskere har en fælles forpligtelse til at videregive forståelsen af de værdier, som vores land, vores folk og vores kultur bygger på.

Men når det kommer til beskyttelsen af det fælles, er det vores ansvar som politikere at sikre det, som har særlig værdi for vores nationale værdifællesskab, og som tidligere generationer har bevaret, både kultur og natur. Det er efter min opfattelse selve grundstenen i en borgerlig politik, og derfor hilser jeg beslutningsforslaget meget velkommen, og Nye Borgerlige kan naturligvis støtte det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Uffe Elbæk.

Nu rejser en fra venstrefløjen sig op, en, som synes, at der er masser af gods og relevans i den identitetspolitiske diskussion, og så er scenen sat. Jeg kan høre på ordføreren fra Dansk Folkeparti, nej, jeg mener Nye Borgerlige – same same, but different – at det er vigtigt at værdsætte sin historie, den danske historie, og at det er vigtigt, at vi værner om den, og det er vigtigt, at vi diskuterer den etc. Hvis man nu ser bort fra, at der er foregået en handling på Kunstakademiet, som jeg på ingen måde bakker op, og i stedet ser på intentionen bag handlingen, som var at diskutere Danmarks kolonihistorie, er den diskussion så relevant?

Ordføreren.

Det er altid relevant at diskutere, hvordan vi som folk og som kultur kan udvikle os i en positiv retning, give mere frihed til mennesker, få et bedre liv sammen og i det hele taget skabe et samfund, hvor mulighederne for de danskere, der lever i Danmark, bliver bedre. Når det er sagt, er der ingen undskyldning for hærværk, hverken begået af enkeltpersoner eller af staten for den sags skyld, på vores naturarv og kulturarv.

Hr. Uffe Elbæk.

Det er jeg faktisk glad for at høre at ordføreren siger, altså det med også at se de mørkere dele af vores historie direkte i øjnene, sådan at vi kan lære af det. Det er jeg glad for bliver understreget. Så nævnte ordføreren i sin tale, at det der med at skænde statuer i sig selv er uforståeligt, og at det skal man gå imod. Jamen det handler vel om konteksten. Altså, jeg kan godt nævne nogle eksempler på, at man har væltet statuer, hvor jeg i den grad godt kunne forstå, at man gjorde det – om det var Leninstatuer i Sovjetunionen, eller da borgerne væltede Saddam Hussein-statuer i Irak. Handler det ikke om konteksten?

Ordføreren.

Jeg synes altid, at man med rimelighed kan diskutere, om en statue er relevant at have stående på en plads eller et torv, hvor den jo på en eller anden måde bliver hyldet, eller om det skulle være noget, der indgår i en kontekst, hvor man eksempelvis på et museum eller andre steder kan fastholde det som en del af den fortælling, som jo også gør, at man forhåbentlig ikke gentager fortidens dystre episoder, men at man lærer om dem, og at man husker på dem. Hvis jeg kigger på det tidligere Østtyskland, vil jeg da sige, at der er dele af Østtyskland, om hvilke jeg tænker: Tænk, hvis man havde udslettet det; tænk, hvis ikke vi kunne komme ned at se, hvor forfærdeligt det egentlig var. Jeg tror, at vi lærer af vores fortid ved at bevare den i en eller anden form – ikke ved at udsætte den for hærværk.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Så har jeg fået information om, at det ikke er, fordi talerpulten har sat sig fast. Det er, fordi den ikke skal larme, når vi kører den op og ned. Så nu er den, som den er der.

Værsgo til den næste ordfører, som er fra Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Når der begås forbrydelser ude i det danske samfund, som langt de fleste er imod, så går der også nogle gange sport i det her i Folketingssalen, med hensyn til at der er nogle, der gerne vil påstå, at de er mere imod de forbrydelser end alle andre, og så fremsætter de et beslutningsforslag om, at straffen skal være højere. På den måde kan man dokumentere, at man er mere imod det end alle andre, men det er ikke en dokumentation for, at man er mere imod det end alle andre, fordi man fremsætter beslutningsforslag om højere straf. Det kunne jo være, at strafniveauet er passende.

Sådan har jeg det også med det her forslag, som vi vil stemme imod. Jeg synes ikke, at der er redegjort for, at strafniveauet her er uacceptabelt lavt, og at det ikke står mål med andre straffe, og jeg synes ikke, at det niveau, man vil have strafniveauet op på, står mål med andre strafniveauer, og det er årsagen til, at vi vil stemme imod.

Men jeg synes, at det rejser et tema, som vi bør diskutere her i Folketinget. Det er mit indtryk, at der er en sådan helt generel undervurdering af den kriminalitet, som begås med politiske motiver i Danmark, eller også med faglige motiver, kan man sige. For det er både, når folk med et politisk motiv begår ulovligheder, og når folk med fagbevægelsesmotiver begår ulovligheder; så er det, som om man siger: Så er det ikke er så slemt; så kan vi ligesom godt acceptere det, fordi det jo er gode mennesker; det er jo folk på venstrefløjen, og det jo fagbevægelsen osv., og det handler jo om højere løn, og det handler om, at der er nogle, der vil noget godt for folk i Afrika og sådan noget.

Jeg synes, at det er stik modsat. Jeg synes, at når folk begår forbrydelser med de motiver, at de simpelt hen ønsker at påvirke samfundet i en bestemt retning, og når de er villige til at tage loven i egen hånd, så bliver det meget værre. Så når der er nogen, der f.eks. går ud og spærrer trafikken om morgenen, så folk ikke kan komme på arbejde, fordi de gerne vil gøre opmærksom på en eller anden politisk sag, som de synes er meget vigtig, så er det mit indtryk, at de ikke rigtig får nogen straf. Og jeg tænker: De der mennesker skal godt nok straffes hårdt, fordi de tager loven i egen hånd med det formål at påvirke samfundet politisk. Eller det kan være, at nogen vælter et stillads på Nørrebro, fordi de kæmper en kamp imod de firmaer, som har stillet stilladset op, og imod den måde, folk er ansat på i de firmaer. Og når det så i dag er endt med, at der, mig bekendt, kun er en enkelt sigtelse – til trods for at politiet var talstærkt til stede og at det hele blev filmet på kamera – fordi det er en faglig kamp, og det jo er ligesom lidt i orden, så tænker jeg også: Nej, det burde da give en endnu højere straf end normalt.

Det gælder så også det her med ødelæggelser af statuer; hvis det er politisk motiveret, bør vi også overveje, om det hører til et sted, hvor det er endnu værre. Men det skal ses i en sammenhæng med al den anden politisk motiverede vold og politisk motiverede forbrydelser, som er der. Derfor kan vi ikke sådan se på det her isoleret set.

Så er der en generel ting: I stedet for at vi hele tiden skal diskutere, om domstolene har det rette strafniveau i forhold til det, som befolkningen forventer, hvorfor nedsætter vi så ikke på et tidspunkt et borgerpanel med f.eks. 10.000 danskere, som bliver sat over for en computer og bliver bedt om at tage stilling til, om den ene forbrydelse bør føre til højere straf end den anden. Og når de så alle sammen har svaret på 100 spørgsmål og vi har fået et eller andet strafhierarki opstillet, hvor hver person har besvaret de 100 spørgsmål, så har vi efterhånden, når 10.000 personer har gjort det, borgernes repræsentative strafhierarki. Så kan vi sammenligne det med det strafhierarki, som faktisk udøves af domstolene, og så kan vi se, om domstolene er på afveje i forhold til det, som borgerne i Danmark faktisk ønsker der skal være af straf afhængig af forbrydelsens karakter.

Jeg synes, det ville være en god måde at gå frem på. Man kunne også, hvis man ikke vil spørge 10.000, spørge de 179, som er blevet valgt af borgerne til Folketinget, hvordan de 179 vægter forskellige forbrydelser og den straf, som skal uddeles, afhængigt af om det er den ene eller den anden forbrydelse. Det her med, at vi hele tiden har en diskussion om, hvorvidt domstolene har forstået, hvad folket i virkeligheden helst vil have, synes jeg faktisk er en temmelig trættende debat, og jeg er ikke engang retsordfører til daglig, så jeg skal ikke belemres med det hver eneste uge, som I andre skal. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup.

Jeg skal bare lige forstå hr. Ole Birk Olesen. For på den ene side siger hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance, at det er en træls tendens, at der er nogle politikere herinde, der, fordi der har været et eller andet i den offentlige debat eller der er sket et eller andet i samfundet, gerne vil have højere straffe; men på den anden side siger hr. Ole Birk Olesen jo sådan set, at når det er en politisk bestemt handling, f.eks. at man laver hærværk og vælter en statue af Winston Churchill i England eller smider en statue af Frederik V i havnen, så skal der sættes hårdt ind, så skal det være en skærpende omstændighed.

Jeg forstår ikke rigtig, hvad der er rigtigt her. Altså, hvor er det, Liberal Alliance vil hen? Vil man støtte forslaget, som jo netop slår fast, at fordi det er en helt bevidst politisk handling, at man gør det, man gør, mod kulturarvsminder, vores historie, så skal det straffes hårdere, eller vil man ikke støtte det forslag?

Ordføreren.

Vi synes, det er værd at snakke om, om politisk motiveret kriminalitet eller fagligt motiveret kriminalitet skal have et højere strafniveau end anden form for kriminalitet, og højere end i dag. Der er den diskussion med – og hr. Peter Skaarup har også sagt det i løbet af debatten – at nu må vi sende et signal; det her med, at når der begås en forbrydelse ude i samfundet, så skal der sendes et signal fra Folketinget på foranledning af Dansk Folkeparti om, at det er for galt, at der begås den forbrydelse – højere straf. Og hvad så? Så begås der en forbrydelse af samme art en måned senere – har man så udtømt signalkataloget? Må man så konstatere, at nu har man sendt signaler nok – eller skal man så gøre det hele en gang til? For der er jo blevet begået en forbrydelse igen, selv om man har hævet straffen. Skal man så have debatten her i Folketingssalen om, om vi skal hæve straffen en gang til, fordi der nu igen skal sendes et signal?

Jeg synes, at argumentationen bag det her halter.

Peter Skaarup.

Ole Birk Olesen skal tænke retspolitikken og det at sende signaler og vedtage højere straffe, hvis det er det, der er tale om, som fuldstændig det samme som andre politiske områder. Sker der et eller andet ude i samfundet med vores arbejdsmiljø, hvor nogle laver mærkelige ting, som gør, at vores medarbejdere ikke har et ordentligt arbejdsmiljø, jamen så skal vi måske tage bestik af det herinde på Christiansborg. Sker der noget med vores fiskeri som konsekvens af et eller andet ude i den store verden, skal vi måske tage bestik af det herinde på Christiansborg.

Ligesådan med retspolitikken. Sker der et eller andet ude i verden, der gør, at vi skal stramme skruen med højere straffe, så skal vi gøre det.

Ordføreren.

Jamen Liberal Alliance går ikke ind for det der signalsenderi. Vi går ind for, at man fastlægger det korrekte strafniveau. Så er spørgsmålet, hvordan vi finder det. Men det går vi ind for. For hvis man har det korrekte strafniveau, vil der jo alligevel blive begået forbrydelser.

Skal man så sige: Jamen nu er der blevet begået en forbrydelse igen, hvad enten den har med arbejdsmiljø eller med straffeloven at gøre, og nu skal vi så sende et signal igen, og derfor skal vi have straffen op på et højere niveau end det, vi egentlig mente var det optimale? Altså, det er ikke en politik, vi går ind for.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak. Jeg kan egentlig godt forstå det her med, at det ikke skal være en konstant kamp for hele tiden at sende nye signaler og hæve straffe i ét væk. Men jeg synes egentlig, der er noget meget relevant i, at man siger: Her har vi en problemstilling med den her identitetspolitiske agenda, som jo går ud over noget kulturarv eller naturarv, mindesmærker osv., som vi ikke bare lige kan få igen, og som måske derved som værdi har en anden betydning for os som folk, end hvis det er et stillads eller andet, der bliver væltet. Altså, det, som en til en kan erstattes økonomisk, er alt andet lige lettere at erstatte end det, som er Kronborg Slot, eller hvad vi nu ellers måtte have af kulturarv, mindesmærker osv.

Så kan hr. Ole Birk Olesen ikke se, at der i lyset af den udvikling i forhold til identitetspolitikken, som vi har set de senere år, og det her forsøg på at tage patent på at skulle skrive historien fra en del af venstrefløjens side, nu dermed er mere behov for at sætte fokus på det her, end der måske har været tidligere?

Ordføreren.

Jamen vi går da ind for, at der skal være højere straf, jo mere værdifulde genstande man ødelægger. Altså, hvis man går ud og sparker til et plankeværk og der knækker et bræt, så skal straffen for det hærværk da ikke være så stor, som hvis man tager en eller anden værdifuld skulptur og vandaliserer den på en måde, så den ikke kan genoprettes. Og det er jo allerede lagt ind i lovgivningen: at der er forskel på, om man ødelægger småting, eller om man ødelægger meget værdifulde ting. Så på den måde er vi jo enige. Kulturarv er naturligvis noget meget værdifuldt og må derfor også udløse en meget større straf.

Men jeg synes, at det ville være naturligt at se på, om vi skal betragte det med større alvor, end vi gør i dag, at folk forsøger at få opmærksomhed omkring deres politiske synspunkter eller gennemtvinge deres politiske synspunkter ved brug af vold og hærværk. For nogle år siden var der nogle unge, der fik et skatteyderbetalt hus af Socialdemokratiet i København, fordi de ødelagde hele København. De skulle da have haft en kæmpe, kæmpe straf i stedet for, men justitsministerens parti ville hellere give dem et hus.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund igen.

Jamen så kan jeg jo konstatere, at vi, selv om vi har forskellige indgangsvinkler til det, måske alligevel er tæt på at være enige om det her. For det kan jo ikke være sådan, at man kan tiltvinge sig ret til at omskrive historien eller få sin politiske agenda igennem ved at hærge fælles ejendom og dermed ødelægge en del af den historie, som er grundlaget for os som folk. Så tak for uddybningen.

Ordføreren.

Ja, jeg tror egentlig, at vi er enige om det principielle, men at vi måske har forskellige tilgange til det, altså til, hvordan arbejdet skal gøres for at nå hen til det sted, man synes er det ideelle. Og det her bliver for løsrevet for mig, mens det er muligt, at fru Pernille Vermund kan se det i den rette sammenhæng, altså som jeg ikke kan.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Uffe Elbæk. Værsgo.

Grunden til, at jeg lige tager ordet, er selvfølgelig, at jeg har kastet mig ind i debatten ude fra sidelinjen, fordi jeg ikke er retspolitisk ordfører. Og grunden til, at jeg gjorde det, er, at jeg synes, at det forslag, der ligger fra Dansk Folkepartis side, i den grad er symbolpolitik, og det synes jeg i den grad også er blevet understreget i debatten hernede: Hvorfor har der ikke været lige så meget fokus på, at man har ødelagt gravminder i provinsen, som at der er en gipskopi, der er blevet hældt i havnen? Og jeg vil endnu en gang understrege, at jeg synes, det er en fuldkommen tåbelig handling, men det er i min optik symbolpolitik. Det er det ene.

Det andet er, at det er enkeltsagspolitik. De to ting hænger tit sammen, og dermed har jeg ikke, endnu, hørt gode argumenter for, at der er et seriøst grundlag for at ændre vores retspolitik på det her område. Der er ikke indtil nu nogen, der har kunnet sige, hvor mange sager det drejer det sig om ud over den ene sag nede på Kunstakademiet. Og vi har jo også hørt i debatten, at det måske slet ikke er den der konkrete handling, vi snakker om. Vi snakker om identitetspolitik. Det er det, folk er optaget af, og det kan vi sagtens gøre, men jeg oplever ikke, at det forslag og de ændringer, som der bliver argumenteret for, står mål med den konkrete handling. Personligt har jeg det sådan, at den sag er kommet helt ud af kontekst og er blevet blæst op til noget, som jeg ikke synes det kan bære. Så derfor tog jeg ordet undervejs, og derfor tog jeg også ordet nu. Jeg synes, at det her desværre er et eksempel på den dårligste form for symbolpolitik.

Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Tak til hr. Uffe Elbæk for at blande sig i debatten. Og jeg synes jo, at det da bare er det, vi er herinde for, altså at debattere og nå frem til nogle løsninger, forhåbentlig, og også med lovstramninger, hvis det er det, eller hvad vi nu kan finde ud af, handlingsplaner.

Jeg vil bare lige sige til hr. Uffe Elbæk, at det lidt virker, som om han har den vurdering, at det her forslag handler om den statue, der blev smidt i havnen. Der vil jeg bare lige sige: Ja, det gør den måske også, men forslaget blev faktisk gjort færdigt i sommeren 2020, hvor vi hen over flere lande, også Danmark, men også Grønland og andre steder, oplevede, at der nærmest var gået inflation i, at gamle ting fra kolonitiden eller gamle historiske ting fra vores kulturarv bare skulle ødelægges. Og man så menneskemængder løbe rundt på gaderne med det mål at destruere gamle ting. Og det var derfor, vi sagde: Det må simpelt hen ikke ske. Og der vil jeg bare lige spørge hr. Uffe Elbæk: Det er vel egentlig meget ræsonnabelt, er det ikke? Er det ikke meget godt, at vi har nogle ting, vi passer på, selv om der måske kan være en historie, som vi ikke synes så godt om?

Hr. Uffe Elbæk.

Vi kan sagtens diskutere, hvordan man kan tage den diskussion, ikke? Og jeg har også, både her i salen, men også ude i offentligheden, sagt, at jeg ikke synes om det, der er foregået nede på Kunstakademiet. Men jeg synes, at diskussionen er relevant nok. Jeg synes, at diskussionen om vores kolonihistorie er relevant nok. Jeg synes, det er interessant at høre, hvis folk føler sig marginaliseret etc. etc. Der, hvor vi forhåbentlig er enige, er, at vi er imod vandalisme, og derfor er jeg da glad for, at hr. Peter Skaarup siger, at det her forslag ikke snævert er knyttet op til den konkrete handling nede på Kunstakademiet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Uffe Elbæk. Så er vi igennem ordførerrækken, men mangler lige ordføreren for forslagsstillerne. Hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Folketingets partier for behandlingen af det her forslag. Nogle var mere enige end andre, og vi kommer til at drøfte det her videre. Men jeg må sige, når vi sådan skal prøve at samle lidt op på debatten, at jeg da godt kan forstå, at der er nogle partier herinde, der tænker: Hvad var nu det for noget, der kom dér fra Dansk Folkeparti? Og jeg må også indrømme, at før sommeren 2020 tror jeg ikke vi i Dansk Folkepartis folketingsgruppe havde fantasi til at forestille os, at det skulle blive nødvendigt at komme med beslutningsforslag af den her karakter i Folketinget, hvor vi jo argumenterer for at forhøje straffene for vandalisering, for hærværk eller for direkte ødelæggelse af vores kulturarvsminder. Men det, der skete, og det, der begyndte i sommeren 2020, gjorde faktisk et stort indtryk på os og sikkert også på mange andre. Vi begyndte jo at se rundtom i verden, at en række kulturarvsminder, historie, blev ødelagt og markeret som noget, man ikke kunne lide, og derfor skulle det væltes eller smadres.

Den bølge rullede ind over den vestlige verden, hvor man forsøgte at gøre op med alle mulige ting i vores historie. Og det kan der såmænd være gode grunde til at man prøver at gøre op med, men der skal jo ikke gøres op med det, ved at man ødelægger ting – hvor det bare handler om at ødelægge vores historie. Vi så det i USA, hvor der var en statue af en sydstatsgeneral, der skulle ødelægges. Vi så det i England med en statue af Winston Churchill, der blev udsat for vandalisering. Og vi har også set det i Danmark, hvor man på forskellig vis er gået efter historiske ting og sager. Det er ikke så meget, men noget har vi set det. Jeg behøver ikke at minde så meget om geniet, eller det var så en institutleder såmænd, fra Kunstakademiet, der sammen med nogle såkaldte kunstnere stjal en buste af Frederik V i november måned og smed den i havnen. Det var en happening, må vi forstå. Det var ikke tyveri, det var ikke hærværk, og de mente heller ikke, det var noget, der var særlig galt, men det var en happening, sagde man. Eller måske mente de, at det, de gjorde, var kunst. Det kan man diskutere frem og tilbage, men det er i hvert fald galt set med Dansk Folkepartis øjne.

Hvem siger, at der ikke kommer flere af den slags ting? Hvem siger, at der ikke kommer mere maling på forskellige statuer, som vi så det f.eks. på statuen af Hans Egede i Grønland? Selvfølgelig kan man godt genskabe det; selvfølgelig kan man godt rense det af, i de fleste tilfælde, men det burde være unødvendigt. Det er galt, og det er noget svineri, som vi da selvfølgelig ikke skal finde os i. Man kan sige, at det, der er lidt specielt ved det, er, at det for en sjælden gangs skyld ikke kun handler om unge, eller unge indvandrere, der skaber problemer. Nej, det er i nogle af de her tilfælde såmænd nogle kunstnere, som bare synes, at de skal udøve deres indflydelse ved at vandalisere kunstværker. Det er så det, vi prøver på at markere fra Dansk Folkepartis side. Vi kunne godt lukke øjnene, men vi synes, at man skal markere det, ved at vi kræver, at strafferammen bliver fordoblet, og at udgangspunktet skal være fængsel, når der er tale om politisk betinget vandalisering.

Vi siger i Dansk Folkeparti, at vi ikke kan leve i en retsstat, hvor pøbelvældet udlever deres politiske og primitive manifestationer uden nogen som helst justits. Og hvis det først begynder, hvor stopper det så henne? Altså, er det Christiansborg, der blev opført af en konge, der skal rives ned? Eller hvad med Nyhavn eller Søerne, som i sin tid sikkert er blevet udgravet af nogle, som ikke havde ordentlige arbejdsvilkår såsom ordentlig arbejdstid, hviletid og overenskomster, der blev overholdt? Det var vel nok nærmest reelle slaveforhold, som dem, der stod bag udgravningen af Nyhavn og Søerne i København, arbejdede under, hvis vi ser det med nutidens øjne. Vi kan vel nærmest gå rundt i alle vores byer i Danmark og vandalisere og ødelægge hvad som helst, der bare er nogle få år gammelt og er blevet opført af folk, som på en eller anden måde har været i modstrid med nutidens tænkemåder og moralbegreber, hvis det kom dertil. Vedkommende har måske været homofobisk eller sexistisk eller har ikke overholdt moderne arbejdsforhold. Måske har vedkommende været mandschauvinist eller slået sine børn, været en tyran eller andet, der er i modstrid med nutidens tænke- og væremåde.

Der kan være masser af gode grunde til, at man synes, at det, nogle gjorde, var forkert, men derfra og så til på den her måde at vandalisere er der godt nok langt. Og uanset hvad vi mener om vores fortid, forsvinder den jo ikke, fordi vi ødelægger fysiske elementer fra dengang. Særlig derfor er det vigtigt, at vi sætter ind her og vi ikke lukker øjnene, for at vi kan bevare det, der kan gemmes og bevares for eftertiden.

Så vi synes i Dansk Folkeparti, at vi skal straffe det her behørigt, og andre, der måtte finde på at komme på en dårlig idé i fremtiden, får dermed sendt et signal her fra Folketingets side, der ikke er til at misforstå, hvis vi gennemfører det her forslag. Så det er derfor, vi har fremsat det. Det er, for at vi ikke mister flere uvurderlige kunstværker til anarkistiske demonstrationer, eller at de i hvert fald ikke bliver ødelagt midlertidigt, og for at vi på den ene eller den anden måde står vagt om de kulturarvsminder, vi har rundtomkring i byerne, så de ikke bliver ødelagt af nogle, der ikke gider at passe på vores ting.

Jeg vil afslutningsvis sige tak til Venstre og hr. Preben Bang Henriksen, til Konservative og hr. Naser Khader og til Nye Borgerlige og fru Pernille Vermund for støtten til forslaget, sådan i store træk, og så vil jeg da også sige tak til dem, der har udtrykt sig sådan forholdsvis positivt, som f.eks. hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten – godt nok med at ville se det i en større sammenhæng, og at det skal vi kigge nærmere på, og sådan noget. Man kan sige, at der jo faktisk tegner sig et pænt stort antal mandater bag ved muligheden for at gøre noget her, der betyder, at man ikke bare betragter det som almindeligt hærværk i fremtiden, når man vandaliserer kulturarvsminder.

Så håber jeg også, at regeringen vil genoverveje deres stilling til det her. Jeg synes, det virker, lidt, som om man lukker øjnene for problemet. Og ja, det er rigtigt, som det bliver sagt af hr. Jeppe Bruus, at der ikke har været mange sager om det på den korte bane i Danmark, men de kan jo komme, og derfor er det altså vigtigt, at vi viser rettidig omhu og fra politisk side viser, hvor skabet skal stå, sådan at vi står på den lovlydige del af befolkningens side i stedet for på siden af dem, der kunne finde på med et eller andet politisk motiv at ødelægge noget, som er en del af vores historie.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.