Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. (Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 03.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Og inden jeg byder ordføreren velkommen, holder vi en kort pause, så medlemmer, der ikke ønsker at deltage i forhandlingen, i ro og mag kan forlade salen.

Socialdemokratiets ordfører får nu ordet. Velkommen til hr. Rasmus Horn Langhoff.

Tak for det. Socialdemokratiet støtter lovforslag nr. L 34 om begrænsning af ressourcereglen, ligesom vi støtter de øvrige to elementer, som er en del af lovforslaget. Vi ved, at screeningsprogrammer betyder, at flere kræfttilfælde opdages tidligere, og dermed øges overlevelseschancerne betydeligt. Derfor er det selvfølgelig helt urimeligt, at man indkaldes for sent til en screening, at man måske ligefrem bliver syg på grund af at blive indkaldt for sent til screening, og at man efterfølgende risikerer at få afslag på erstatning. Vi så for nogle år siden eksempler på en række kvinder, der var blevet indkaldt for sent til screeningsprogrammer, så brystkræft ikke blev opdaget i tide, og at kvinderne efterfølgende fik afslag på erstatning med henvisning til netop ressourcereglen. Det er helt urimeligt.

Den type historier underminerer tilliden til vores patientrettigheder, ja, det underminerer tilliden til hele vores sundhedsvæsen. Derfor er vi enige i, at det ikke længere skal være muligt at bruge ressourcereglen i forhold til forsinket indkaldelse til screening af brystkræft, livmoderhalskræft, tyktarmskræft og endetarmskræft. Vi anerkender fuldt ud, at der i øjeblikket løbes rigtig stærkt på rigtig mange sygehuse, og at man mange steder kæmper for at få enderne til at nå sammen, men løsningen er ikke at forringe screeningsprogrammerne eller svække patientrettighederne.

Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi sikrer, at regionerne har ordentlige økonomiske rammer at arbejde under, og at der følger ressourcer med, så regionerne også kan følge med, når vi jo eksempelvis – heldigvis – lever længere og der heldigvis fødes flere børn. Det er netop også derfor rigtig glædeligt, at regeringen har indgået en aftale med regionerne, som sikrer regionerne 1,5 mia. kr. næste år, som kan være med til at styrke hele sundhedsområdet. Så samlet set er det et lovforslag, som retter op på en række elementer, og det giver rigtig god mening, og netop derfor støtter Socialdemokratiet dette genfremsatte lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Martin Geertsen fra Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Det her lovforslag handler om at begrænse ressourcereglen ved kræftscreeninger og udvide lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer og lidt andre mindre ting.

Med det udgangspunkt lægger lovforslaget op til – og det er jo det væsentlige her – at tilbuddene om undersøgelse for livmoderhalskræft og tyktarms- og endetarmskræft indskrives i sundhedsloven som patientrettigheder, herudover at fritage specialtandlæger fra krav om at afholde udgifter til klage- og erstatningssager, der kan henføres til disse tandlæger og endelig at udvide dækningsområdet for patienterstatningsordningen til en række særlige grupper af lægemidler.

Det centrale her er som nævnt, at vi specificerer og vi værner om nogle sådan fuldstændig grundlæggende patientrettigheder. Det støtter vi selvfølgelig fuldt ud op om i Venstre. Det er altså uacceptabelt, hvis en for sen screening forårsager yderligere skader og et sværere sygdomsforløb, end man ellers kunne have antaget at patienten ville have haft. Derfor ønsker vi også at sikre, at patienter, som ikke indkaldes rettidigt til screening for kræft, får mulighed for at få erstatning, hvis de får skader eller deres sygdomsforløb forringes i forbindelse med en forsinket indkaldelse. Der er altså afsat økonomi til, at regionerne skal kunne leve op til deres forpligtelser om at indkalde rettidigt til screeninger, og derfor må man altså også kunne forvente, at regionernes planlægning overholder de tidsfrister.

Desværre har det alligevel vist sig nødvendigt, at vi fremmer patienternes retstilstand og bl.a. specificerer, at regionerne altså ikke fritages for erstatningsansvar med henvisning til ressourcemæssige begrænsninger eller lignende. Patienterne skal efter vores opfattelse ikke ende som kastebold i et eller andet bureaukratisk system, hvor en henvisning til ressourcereglen bliver en fribillet til at slippe for et erstatningsansvar. Derfor støtter vi også fuldt op om lige præcis denne del af lovforslaget, lige som vi støtter den resterende del af lovforslaget.

Jeg skal også afslutningsvis sige, at det her forslag jo er fremsat af vores daværende sundhedsminister, fru Ellen Trane Nørby, og jeg kan se, at der ikke er sådan væsentligt ændret i det oprindelige lovforslag, som vi fremsatte tidligere, og som jo også på daværende tidspunkt mødte ret bred opbakning i Folketingssalen. På den baggrund er jeg også glad for at se, at lovforslaget i høringssvarene møder bred opbakning, hvor centrale aktører som f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Dansk Brystkræft Organisation, Lægeforeningen, Forbrugerrådet m.v. udtrykker stor tilfredshed med det her lovforslag.

Skulle der nu opstå spørgsmål eller ændringsforslag eller andet, vil jeg se frem til på vegne af Venstre at drøfte dem i udvalgsarbejdet. Men Venstre støtter helt grundlæggende alle elementer i det her lovforslag i dets nuværende form.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Lise Bech, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Vores ordfører er desværre forhindret i at komme i dag, så derfor er det mig, der står her. Det er jo rigtigt, at det er et lovforslag, som har været fremme før, og som ikke blev færdigbehandlet. Men herinde i Folketinget har vi lovgivet og sikret borgerne nogle patientrettigheder, og vi har lovgivet om en udredningsret og behandlingsgaranti. Det har vi gjort, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi hurtigt finder og behandler danskere med f.eks. kræft – en frygtelig sygdom, som skal behandles i tide.

Vi har også afsat penge til området for at sikre, at alle bliver tilbudt screening og behandling, men desværre har vi i de seneste år set, at flere regioner ikke har overholdt de aftaler, som de har lavet med ministeren, om at sikre at overholde den garanti, som der blev lovgivet om. Da Region Hovedstaden derfor havde glemt at indkalde flere kvinder til brystkræftscreening og der var kvinder, der derfor ikke havde fået opdaget deres brystkræft i tide, så var regionens svar, at det var på grund af ressourcemangel. Kan myndighederne afvise at yde erstatning, når mangel på ressourcer er undskyldningen for, at en behandling i sundhedssystemet ikke har levet op til lovens krav? Det var i hvert fald ikke noget, vi troede kunne lade sig gøre, men desværre fik Region Hovedstaden ret, og de kvinder, det drejede sig om, kunne ikke få erstatning. Vores love og rettigheder er intet værd, når man som region blot kan trække på skulderen og sige: Desværre, der er ressourcemangel, så vi skylder jer intet.

Derfor hilser vi loven velkommen. Det bør og skal være sådan, at giver vi en rettighed til borgerne, så skal de selvfølgelig kompenseres, hvis man ikke kan overholde loven. Vi støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Stinus Lindgreen fra Det Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Dette lovforslag omhandler en række lovændringer i forhold til patientklager og patienterstatninger. Mine ordførerkolleger, der netop har været heroppe på talerstolen, har jo fint redegjort for indholdet, men jeg vil gerne lige knytte et par ord til lovforslaget, særlig den del, der omhandler begrænsningen af ressourcereglen.

Samlet set vil lovforslaget forbedre patienternes rettigheder i forhold til at have krav på erstatning. Hvis man indkaldes for sent til en kræftscreening, risikerer man jo naturligvis, at en kræftsygdom opdages for sent eller når at udvikle sig, hvilket selvfølgelig kan være til skade for patienten. En forsinkelse kan skyldes mange ting. I dag kan man i regionerne henvise til ressourcereglen, hvis forsinkelsen skyldes manglende ressourcer ude i regionen, altså at man ganske simpelt ikke har hænder nok og ikke kan nå at gøre det inden for de givne tidsrammer. I så fald kan regionen være fritaget for erstatningskrav. Det kan jo desværre ske – og det sker ganske hyppigt – at der ikke er ressourcer nok, at der mangler hænder, og det kan næppe overraske nogen, der ved, hvor presset vores sundhedsvæsen er. Men det er ikke patienternes skyld, og det må ikke ligge patienterne til last.

Derfor er det positivt, at vi nu sikrer patienterne bedre, så de, uanset hvad årsagen til forsinkelsen er, kan søge erstatning, hvis forsinkelsen vel at mærke er til skade for patienten. Det er også positivt, at den udvides til at dække flere kræftformer. Men vi skal jo også huske, at der ikke kommer flere ressourcer af, at vi vedtager dette lovforslag. Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden ser på, om vi har sikret de rette kompetencer og de rette ressourcer ude i regionerne, så vi kan løfte de opgaver, vi har. Ja, det er jo det vigtigste, da formålet med de her screeningsprogrammer naturligvis er at fange sygdomme så tidligt som muligt, så vi undgår forværring og død.

I Radikale Venstre bakker vi fuldt op om dette forslag, og jeg ser meget frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsket korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er, som nogle allerede har sagt, sådan, at vi skal behandle et lovforslag, som ganske vist indeholder flere elementer, men det vigtigste er og bliver det første element, nemlig det, der handler om, at vi skal sikre, at sygehusene naturligvis ikke kan undlade at foretage aftalte kræftscreeninger med henvisning til, at man mangler ressourcer. I kræftpakker er der aftalt, at borgere skal have tilbud om screeninger for brystkræft, livmoderhalskræft, tyk- og endetarmskræft, og med det her lovforslag sikres det så, at patienter også har adgang til Patienterstatningen, hvis forsinkelser eller undladelser af patientundersøgelser er årsagen til, at man udvikler alvorlig sygdom. Det bakker jeg op om. Det er, som andre også har sagt, fuldstændig uacceptabelt, når vi desværre lytter os til, at der er patienter, der er blevet alvorligt syge, fordi man ikke er blevet undersøgt i tide.

Som det fremgår af flere høringssvar, bør erstatningsreglerne gælde for alle sygdomme, som er pådraget som følge af mangelfuld undersøgelse, uanset ressourcer. Men vi er også bevidste om, at et stærkt fokus på ét område kan medføre, at sygehuse blot tvinges til at flytte ressourcer fra et andet vigtigt område. Jeg vil derfor også gerne i det videre arbejde med lovforslaget sikre mig, at vi samtidig forholder os til, hvordan vi samlet set får overblik over, hvorvidt ressourcer til kræftundersøgelser ikke får konsekvenser for ressourcer til andre vigtige områder. Kan man eksempelvis forestille sig, at ressourcer til specialiserede områder indgår i konkrete drøftelser i forbindelse med økonomiaftaler, så regionerne faktisk forpligtes til at gøre opmærksom på, hvordan enderne hænger sammen?

De øvrige elementer i lovforslaget handler om udgifter til klage- og erstatningssager for speciallæger, det handler om en udvidelse af lægemiddelskadeordningen for nød- og beredskabssituationer, det handler om nogle tilpasninger af klage- og erstatningslove, og sidst, men ikke mindst handler det også om tandskader. Det er primært tekniske ændringer, som SF støtter fuldstændig op om.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Velkommen til.

Tak for det, formand. Enhedslisten synes, det er særdeles vigtigt, at Folketinget handler på baggrund af den helt urimelige situation, en række kvinder er blevet bragt i, da de ikke fik det tilbud om screening for brystkræft, som de havde krav på. Selv om nogle af de pågældende kvinder udviklede brystkræft, vurderede Patienterstatningen, at Region Hovedstaden ikke kunne ifalde et erstatningsansvar, og sidste år stadfæstede Højesteret, at regionen ikke var forpligtet til at give kvinderne erstatning. Det skete med henvisning til den såkaldte ressourceregel, som vi diskuterer i dag. Problemstillingen er jo kun blevet bekræftet af den brystkræftskandale, vi har set udfolde sig i Region Sjælland, særlig på Ringsted Sygehus.

Ressourcereglen betyder jo i korte træk, at en region med henvisning til ressourcer kan slippe for at betale erstatning til patienter, der påføres en skade, som følge af at regionen ikke lever op til sine forpligtelser i forhold til behandlingsgarantierne. Med forslaget her vil patienterne fremadrettet få mulighed for at få tilkendt erstatning i den situation, men det er dog, som andre ordførere allerede har bemærket, kun særlige grupper af patienter, der er undtaget fra ressourcereglen, nemlig de patienter, der påføres en skade som følge af manglende screeningsundersøgelser for brystkræft, for livmoderhalskræft og for tyktarms- og endetarmskræft. Vi er for så vidt enige med Det Etiske Råd i, at det kan være lidt uheldigt og besynderligt, at lovforslaget kun omfatter særlige grupper af patienter, og at det kan ses som et udtryk for en forskelsbehandling, når muligheden for tilkendelse af erstatning afhænger af, hvilken sygdom man har, og når der knytter sig særlige garantier til sygdomme, hvor private udbydere i stort omfang giver tilbud om screeninger.

Når det er sagt, finder vi det selvfølgelig uhyre vigtigt, at vi tilstræber at sikre kvinder bedst muligt imod brystkræft. Det er også rigtig godt, at vi har indført screeningsprogrammer, og så nytter det naturligvis ikke noget, at der er kvinder, der alligevel ikke får tilbuddet og bagefter må konstatere, at de heller ikke kan få erstatning, når de er blevet syge. Men det peger jo på en tilbagevendende problematik i sundhedsvæsenet, nemlig at der ikke altid følger tilstrækkelige ressourcer med til de opgaver, vi bestiller.

Derfor kan vi også med tilfredshed konstatere, at det i det forståelsespapir, der er indgået mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, fastslås, at der skal sikres en bund under velfærden, så det ikke alene er det demografiske træk, der dækkes, men at der også skal ske et egentligt løft i velfærden. Der er vi langtfra i mål endnu, men der er dog indgået en økonomiaftale med regionerne, der sikrer, at netop demografien bliver dækket. Det er det første skridt imod en mere retfærdig økonomi. For Enhedslisten er det helt afgørende, at når vi udsteder nye garantier, skal vi også sikre, at der følger tilstrækkelige ressourcer med til at løse opgaven.

Med de bemærkninger kan jeg meddele, at Enhedslisten støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken og skal byde velkommen til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen til.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at tilkendegive, at vi Konservative er rigtig glade for forslaget. Vi vil nemlig hellere bruge pengene på screening og forebyggelse, som giver mulighed for vellykket behandling, end at bruge pengene på erstatninger, når patienterne er blevet uhelbredeligt syge.

Forslaget styrker jo patienternes mulighed for at få erstatning i de tilfælde, hvor regionerne simpelt hen ikke har levet op til deres forpligtelser, når det handler om at have kapacitet nok til at kunne undersøge patienterne i tilstrækkeligt omfang. Det handler jo om screening for brystkræft, livmoderhalskræft, tyk- og endetarmskræft, som ikke er foretaget rettidigt i forhold til patientrettighederne. Her skal det ikke længere være muligt at undskylde sig med, at der ikke er kapacitet nok, hvis patienterne får kræft, og at der ikke har været screenet inden for fristen, for så skal patienterne selvfølgelig have erstatning.

Vi finder det også rigtigt at fritage de specialtandlæger, som ikke leverer ydelser, der ydes tilskud til fra regionerne, fra at skulle betale til klage- og erstatningssager.

Det er også rigtig glædeligt, at vi udvider ordningen om lægemiddelerstatning i de tilfælde, hvor patienter påføres medicinske skader som følge af medicin udleveret fra visse fartøjer og under internationale missioner. Det styrker alt sammen patienternes mulighed for at få erstatning.

Samlet set øger forslaget patienternes sikkerhed og mulighed for at få erstatning, og derfor sender vi gerne forslaget videre til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken med fru Susanne Zimmer fra Alternativet. Velkommen til.

Tak for ordet. Patienterstatning for patienter, f.eks. i forhold til kvinder, der ikke er blevet indkaldt til screening i tide, er en naturlig ting. Når vi har en beslutning om, at man skal indkaldes til screening, skal den også efterleves, og når man så ydermere bliver syg efterfølgende, er det den mest rimelige sag i denne verden, at man så skal have erstatning. Det skal man have på grund af de personlige omkostninger, der har været, men også fordi det er dyrt og det dermed kan bevirke, at der fremadrettet er mere opmærksomhed på at få indkaldt patienter i tide.

Den her ressourcetildelingsregel vil sandsynligvis betyde, at der må laves en anden prioritering i regionerne, og jeg kan være lidt bekymret for, om den screening kommer til at være på bekostning af helbredelse af folk, der har andre sygdomme. Derfor tænker jeg også, at forebyggelse er en rigtig god ting i forhold til livmoderhals-, tyktarms- og endetarmskræft, men hvad har vi af andre ting? Altså, der burde vi måske i forhold til helheden se på, hvad det er, vi bør prioritere inden for sundhedsområdet for at forebygge mest mulig sygdom.

I forhold til den demografiske dækning, der er tilført regionerne, er det jo superfint, men jeg kan alligevel være bekymret for, om det er nok til at tilgodese de her nye tiltag, og jeg spørger derfor ministeren, om man kan afvise, at det vil få betydning for regionernes ressourceprioritering fremadrettet. Men alt i alt støtter vi op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken og byder velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak, formand. Selv om det jo umiddelbart hverken er mig eller resten af Folketinget, som er ansvarlige for, at en række kvinder ikke har fået den behandling, som de burde, i tide, så kan jeg ikke lade være med at føle et ansvar, og det er måske ikke engang særlig rationelt. Men når man personligt som mig har haft den her forfærdelige sygdom tæt inde på kroppen, betyder det her noget, og når jeg hører de andre ordførere og deres taler, bliver jeg også betrygget i det, for man skal jo kunne regne med, at det offentlige lever op til sin andel af den her samfundskontrakt, og det betyder, at vi selvfølgelig skal kunne levere på det her område.

Så derfor er vi glade for det, og jeg vil gerne rose ministeren og sige, at hvis det her er niveauet for lovgivningen fremadrettet, så bliver det et rigtig godt folketingsår. Vi er meget glade og meget stolte over at kunne støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg skal byde velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Med lovforslag L 34 ændrer vi den måde, man anvender den såkaldte ressourceregel på, og det gør vi til fordel for personer, som er blevet påført skade i forbindelse med screeninger. Det er hovedsigtet med lovforslaget. Så fører vi retstilstanden for specialtandlæger tilbage til før den 1. juni 2018. Det er begge dele fornuftige ændringer, som vi bakker op i Liberal Alliance. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi har således været igennem rækken af partiernes ordførere, og tillykke til debutanterne. Hermed skal jeg give ordet til sundheds- og ældreministeren.

Tak for det, og tak for den brede opbakning til lovforslaget. Det består jo, som ordførerne har nævnt, af en række delforslag, men det vigtige, hovedpunktet, er først og fremmest, at det foreslås at ændre loven for at sikre, at patienter, som ikke indkaldes rettidigt til kræftscreening på grund af manglende ressourcer, får mulighed for at få erstatning for en eventuel skade, og det gælder ikke kun for skader efter forsinkede indkaldelser til brystkræftscreening, men med lovændringen sikrer vi også, at patienter, som måtte blive indkaldt for sent til screening af livmoderhalskræft og tarmkræft, får samme ret. Så fremadrettet vil patienter, som er omfattet af de nationale screeningsprogrammer for bryst-, livmoderhals- og tarmkræft, ikke komme til at stå i en situation, hvor de ikke kan få erstatning for skader, der skyldes forsinket indkaldelse til kræftscreening. Der er nævnt det økonomiske spørgsmål af flere ordførere, og det forstår jeg godt, men det er sådan, at regionerne allerede har fået pengene til at varetage screeningsprogrammerne. Så derfor er der sådan set ikke nogen undskyldning for ikke at få de screeningsprogrammer gennemført.

Der er også et par andre mindre elementer i lovforslaget. Det ene er, som et par ordførere også har nævnt, at ændre loven i forhold til specialtandlæger, så de ikke selv skal afholde udgifter til eventuelle klage- og erstatningssager, som de måtte blive involveret i. Det var sådan set aldrig hensigten, at specialtandlægerne skulle afholde de her udgifter, men det blev et utilsigtet resultat af den lov, som trådte i kraft den 1. juni 2018, efter Overenskomst om Tandlægehjælp blev opsagt. Det retter vi nu op på med det her lovforslag og vender tilbage til den retstilstand, som var før den 1. juni 2018, og det vil altså sige, at det er regionerne, som igen skal afholde udgifterne. Det føres tilbage til, hvad det var før.

Endelig udvider vi med lovforslaget endnu en gang patienterstatningens dækningsområde, så flere kan få erstatning. Denne gang handler det om at forbedre mulighederne for at få erstatning efter en lægemiddelskade. Man kan allerede i dag få erstatning, hvis man får en skade efter at have anvendt et lægemiddel, men der har været et hul i loven indtil nu, og det drejer sig om det, som fagligt hedder medicinkister, som altså er sådan nogle, der pakkes med et udvalg af medicin og udstyr i redningsbåde og redningsflåder til brug for behandling af skader og akut sygdom i nødsituationer til søs, og det er også i forhold til lægemidler, som man bruger i særlige nød- og beredskabssituationer.

Så jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, og jeg svarer naturligvis på de spørgsmål, som udvalget måtte stille til mig undervejs. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke spørgsmål til ministeren i denne omgang.

Da der så ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.