Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed. (Opgør med kviklån m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 26.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag er dels at styrke beskyttelsen af danske forbrugere og andre slutbrugere mod usikre og ulovlige produkter, herunder når de handler online og via globale platforme, dels at følge op på den politiske aftale om lattergas fra den 21. januar 2020.

I takt med udviklingen af den globale handel har det vist sig, at der er behov for, at man går noget skrappere til de kontrolforanstaltninger, som finder sted, med henblik på ... Er det kviklån?

Ja, undskyld. Ja, det er det. (Orla Hav (S): Undskyld!). Det kan godt blive så tamt i Folketingssalen, at vi alle sammen sidder og falder lidt hen. Vi glæder os til normale tilstande.

Men jeg vil sige, at ordføreren må starte forfra med den rigtige tale. Tak til Venstres vågne ordfører; det burde være min opgave. Tak, og værsgo.

Jeg siger pænt tak for, at alle ikke var faldet helt i søvn.

Så tager vi det med kviklån. Det lovforslag, som vi her skal kigge på, handler om det, der ofte benævnes kviklån, og tænker man efter, er kviklån jo en flot betegnelse for et produkt i den finansielle verden, som er alt andet end flot. Hvem vil ikke gerne have andel i noget, der er kvikt og går kvikt? Imidlertid er sandheden jo, at de samme lån sagtens kunne betegnes som lån til ågerrenter. Det er der ikke mange der synes er særlig flatterende. Ågerpriser ønsker ingen at betale.

I mange år troede vi, at der fandtes en lov mod ågerrenter. Det fik imidlertid et skud for boven, da domstolene for et par år siden afgjorde en sag, hvor ÅOP beløb sig til mere end 700 pct., men hvor de i kendelsen afgjorde, at dette ikke kunne falde ind under den såkaldte ågerparagraf. Det blev den øjenåbner, som dannede grobund for det forslag, der i dag ligger her til førstebehandling. Behovet for regulering var åbenbart efter domstolenes afgørelse.

I gamle dage var lån til ublu rentesatser noget, som kunne opnås hos sidegadevekselerer, altså langt borte fra offentlighedens søgelys. Kviklånene derimod er med brask og bram blevet annonceret i bybusser og andre synlige steder, hvor potentielle låntagere er blevet foregøglet, at et kviklån kan redde deres livssituation. Sandheden er imidlertid stik modsat: Det vil trække yderligere ned mod den økonomiske afgrund for den enkelte.

I Socialdemokratiet er vi glade for og stolte af den brede opbakning fra Folketingets partier, som vi i dag ser udmønte sig her ved førstebehandlingen. 25 pct. fastsættes som maksimal årlig omkostning i procent efter annoncering, og der lægges nogle gedigne blokeringer for mulighederne for at markedsføre kviklånsprodukter: Går udbyderne af lånene op til et maksimum på 35 pct., må der ikke annonceres for produktet, men det må alene være noget, som kan indgå i en konkret handelssituation. Efter Socialdemokratiets opfattelse bidrager lovforslaget her til at rydde op i den økonomiske sektor og til at beskytte borgere med en klemt økonomi, og begge dele synes vi er udtryk for ordentlighed og hensyn til mennesker.

Det var så den rigtige tale. Og vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg synes, at hr. Orla Hav er lovligt undskyldt for ikke helt at kunne finde rundt i den store mængde af lovforslag fra erhvervsministeren, som enten vil forbyde ting eller påbyde erhvervslivet diverse ting eller på anden vis lægge en masse restriktioner og byrder på erhvervslivet. Jeg har også nogle gange lidt svært ved at følge med, så jeg synes, at ordføreren fra Socialdemokratiet er lovligt undskyldt.

Jeg kan forstå, at det her handler lidt om forbrugerbeskyttelse og om at forhindre ublu långivning, men det, der er konsekvensen af det her lovforslag, vil jo være, at det bliver ulovligt for en dansker, en person i Danmark, at tage et lån på, lad os sige 5.000 kr., som skal betales tilbage 1 måned senere til 5.500 kr. – altså som koster 500 kr. i rente, men det bliver til gengæld lovligt at låne 5.000 kr. ud, som skal betales tilbage med 6.500 kr. 1 år senere. Men jeg vil egentlig bare høre Socialdemokratiets ordfører, hvordan det stiller forbrugerne bedre, at de bliver tvunget til at tage længere og dyrere lån frem for kortere og billigere lån. Hvordan er det udtryk for forbrugerbeskyttelse?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og tak for forståelsen for, at når der er fem taler i rap, kan de godt lige blive byttet rundt på i rækkefølgen. Beklager!

Til spørgsmålet om, om det her stiller forbrugerne ringere eller bedre: Vi er jo i den heldige situation, at Forbrugerrådet har udtalt sig om, at indførelsen af de her nye regelsæt efter deres opfattelse er en forbedring af forbrugernes stilling. Så det er sådan set noget af det, vi har har lagt til grund for, at det er en forbedring af forbrugernes stilling på et område, som jo har været et kildent område i rigtig, rigtig lang tid. Nu får vi lavet ordnede forhold for det, og så må vi jo tage en diskussion og stille spørgsmål til ministeren, hvis det er sådan, at Nye Borgerlige ... undskyld, Liberal Alliance har besvær med at se, om det er den ene eller den anden regnestok, der skal bruges på det her område. Jeg ser det bestemt som en fordel, at vi forbedrer forbrugernes stilling.

Hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Ja, Nye Borgerlige støtter jo faktisk det her lovforslag. Forstå det, dem, der kan. Men det glæder jeg mig til at høre hr. Lars Boje Mathiesen forklare.

Helt personligt har jeg det sådan, at jeg ikke giver meget for, hvad Forbrugerrådet Tænk siger, fordi 70 pct. af deres tid går de op i at begrænse forbrugernes valgmuligheder, og jeg synes, at en af de ringeste repræsentanter for forbrugerne er Forbrugerrådet Tænk, men lad det ligge.

Jeg vil egentlig bare gerne høre ordførerens egen forklaring på, hvorfor det er bedre for forbrugerne at låne 5.000 kr., som skal betales tilbage over lang tid til 6.500 kr., end det er at låne 5.000 kr., som skal betales tilbage med 5.500 kr. 1 måned efter. Det vil jeg egentlig bare gerne høre ordførerens egen vurdering af.

Ordføreren.

Jeg har det sådan, at hvis forbrugeren kender sine vilkår godt og grundigt, så har forbrugeren også en chance for at disponere derefter. Problemet med det, der hedder kviklån hidtil, har jo været, at forbrugerne er blevet vildledt ind i nogle fuldstændig underlige forløb, hvor de ikke har kunnet gennemskue det. Det er jo så det, vi lægger op til ikke længere kan finde sted, hvorimod et lån på et oplyst grundlag må hver enkelt jo tage stilling til, og Liberal Alliance må jo så også have en accept af, at folk også kan have mulighed for at vælge selv.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste ordfører, der får ordet, er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. Det her er et område omkring korte og dyre lån, som vi har arbejdet med i efterhånden en del år her i Folketinget. Jeg har været med i mange tiltag, der har skullet give forbrugerne en bedre sikkerhed, bedre oplysning, bedre information, og vi har skærpet kravene til, hvem der fører tilsyn. Der er lavet en lang række tiltag undervejs – grundlæggende med det formål at sikre, at forbrugerne var bedre stillet.

Den socialdemokratiske ordfører sagde meget præcist, at vi alle sammen havde en opfattelse af, at vi havde en ågerparagraf i straffeloven, men da der så faldt en dom, der tillod renter på over 700 pct., var det nok lidt svært at sige, at vi havde et effektivt værn mod for høje renter. Og derfor lavede vi jo så meget bredt i Folketinget inden jul sidste år en politisk aftale, hvor vi så tog yderligere tiltag. Grunden til, at vi gjorde det, er grundlæggende, at der er for mange, der er endt i økonomiske vanskeligheder, fordi de har taget forbrugslån, meget dyre forbrugslån. Desværre er det også noget, der har en social slagside. Der er for mange unge mennesker, der har bragt sig selv i en position, bl.a. på grund af kviklån, som gør, at udsigterne for deres økonomi fremadrettet kan blive særdeles vanskelige. Socialt udsatte har også været overrepræsenteret i den statistik.

Derfor er der brug for, at vi fortsætter den hidtidige indsats med nye elementer for at sikre forbrugerne mod at tage alt for dyre lån, som løber op i alt, alt for store omkostninger, og som risikerer at låse deres økonomi for al fremtid. Og derfor er der brug for, at vi tager nye initiativer. Og diskussionen har jo været: Var der nok i straffelovens ågerparagraf? Det var der ikke. Og derfor indføres der nu med lovforslaget et loft over ÅOP, altså årlige omkostninger i procent, på 35 pct. på lån, som ikke er sikret ved pant i fast ejendom og nogle andre undtagelser.

Men grundlæggende giver det jo mening, at vi griber ind over for de her vanvittige procenter. Vi havde diskussioner om, hvorvidt loftet skulle ligge det ene eller det andet sted. Jeg har sådan set i den her proces også set, hvad jeg synes er ganske rimelige og fornuftige lån, hvor rentesatsen måske rammer 40 pct., uden at jeg betragter det som fuldstændig vanvittige lån. Og balancen har jo været, at vi også vil sikre, at danskerne har mulighed for at kunne låne til et køleskab, hvis det står af, også med et lån, som ikke binder forbrugerne i alt for mange måneder fremover. Men kompromiset blev de 35 pct., og det står vi naturligvis ved.

På samme måde indeholder aftalen, at der bliver et markedsføringsforbud, når det gælder lån på en ÅOP over 25 pct. Det er måske ikke superhensigtsmæssigt, at der er den her forskel, men det var der, hvor vi landede politisk, og derfor står vi naturligvis ved det aftalte. Til gengæld tror jeg, at det, der er i forhold til koblingen mellem reklamer og kviklån og spil, hvad enten det er videnspil eller kasinospil, vil have en effekt.

Der er også et vigtigt element i, at det her ikke kun gælder for sådan klassiske lån, men at det også kommer til at gælde for private låneaftaler, og aftalen er jo altså også fulgt op med en indsats over for eksempelvis privat formidlede lån på Facebook og andre onlineplatforme. For vi skal gøre det her med åbne øjne. Det nytter jo ikke noget, at vi nu laver en bedre forbrugerbeskyttelse på et marked, der kvalitetstestes af Finanstilsynet, og at der er en ordentlig kontrol, at man ved, hvem man har med at gøre, at det er virksomheder, der er registreret og bliver kontrolleret og skal overholde al mulig lovgivning, hvis vi så flytter forbrugerne over i noget meget, meget mørkegråt, hvis ikke kulsort, ved at man kan låne af private på Facebook – for der findes allerede facebookgrupper – og dér er der overhovedet ingen forbrugerbeskyttelse. Derfor er jeg glad for, at vi i aftalen også fik sikret, at der kom en øget kontrol på det område, for vi er jo ganske klar over, at der selvfølgelig er nogle, der er desperate efter at tage et lån, uanset hvad prisen er, og der handler det om at afskære det mest muligt.

Jeg vil lige slutte af med en enkelt bekymring. Det er i forhold til nogle af høringssvarene, der går på, om det her holder sig fuldstændig inden for EU-reglerne. Regeringen forsikrer os, at jo, lovforslaget holder sig inden for EU-reglerne, fordi det er regeringens vurdering, at det gør det, men regeringen har ikke villet tjekke det med Kommissionen. Der må vi selvfølgelig sige, at det er regeringens ansvar at sørge for, at det holder sig inden for EU-reglerne.

Lovforslaget sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse, og vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg mindes, at det under de sagnomspundne, glorværdige VLAK-dage blev besluttet – ganske klogt, synes jeg – at Finanstilsynet skulle føre et strengere tilsyn med forbrugslånsvirksomhederne. Ordføreren har selv forhandlet det på plads, så ordføreren kender området bedre, end jeg gør. Men der skulle være fokus på at føre tilsyn med kreditvurderingsprocesserne, således at de kviklånsfirmaer, der låner penge ud til folk, der ikke kan betale tilbage, bliver lukket af Finanstilsynet. Men det arbejde er noget, man slet ikke er kommet i gang med, fordi den her regering siger: Nej, det går ikke med den slags fornuftig regulering og tilsyn; vi skal slå hårdt ned. Og jeg er bare lidt undrende over, hvorfor Venstre bidrager til en kultur på Christiansborg, hvor man i stedet for at vente på, at lovgivningen virker, og ser, om det er nok – altså et eller andet proportionalitetsprincip – så hopper med på den her galaj i stedet for at insistere på at sige: Lad os nu lige se, om det, vi har vedtaget i de glorværdige VLAK-dage, ikke bliver godt. Og det vil jeg egentlig bare have en uddybning af.

Ordføreren.

Jeg startede faktisk min ordførertale med at sige, at det her ligger i forlængelse af en stribe initiativer. For man har nogle gange det indtryk, at det er, som om Folketinget har siddet på hænderne i en masse år på det her område. Det har vi bestemt ikke. Og jeg fremhævede nemlig selv, at tilsynet blev styrket ved at flytte det fra forbrugerombudsmanden over til Finanstilsynet. Det var også i de glorværdige VLAK-dage, at der blev nedsat en arbejdsgruppe i Erhvervsministeriet, som skulle kigge på yderligere initiativer, og hvis ikke jeg husker helt galt, så var der også i den en diskussion af, om man skulle overveje muligheden for et ÅOP-loft. Så på den måde kan jeg sagtens se, at der er nogle spor, som fører tilbage til en glorværdig fælles fortid.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Den næste i ordførerrækken er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Hans Christian Skibby. Værsgo.

Tak. Nu ved jeg altså ikke, hvor glorværdig den tid var, som der henvises til. Jeg kan da godt komme i tanke om et par eksempler, der ikke var sådan særlig flatterende for samarbejdets kunst. Men det var så ikke noget, der havde med kviklån at gøre – så meget kan vi nok blive enige om.

Det lovforslag, der ligger her fra regeringen, og som udspringer fra en politisk aftale, som Dansk Folkeparti er en del af, kan vi naturligvis også støtte. Det er jo et lovforslag, som har været længe undervejs i forhold til den diskussion, der har været rent politisk i Folketinget og også uden for Folketinget i den forstand, at der jo har været en stor medieomtale om borgere, som har følt sig truffet urimeligt i forhold til bl.a. de sager, der også har været nævnt tidligere har i dag, om, at en rente på over 700 pct. ifølge dommerne ikke var i strid med den ågerlovgivning, som vi har i kongeriget Danmark. Det var jo noget, som vi var mange som undrede os over, for hvis ikke 700 pct. er åger, kan man næsten spørge: Hvad skal vi så op på? Er det så 1.700 pct., eller hvad taler vi om? Det var i hvert fald noget, der skreg til himlen, og derfor var det også på sin plads, at Folketinget satte sig sammen og prøvede på at lave nogle tiltag, som kan gøre op med det.

Det er så det, vi har til lovbehandling i dag, og den indeholder en række forbud og en række begrænsninger, bl.a. i forhold til markedsføring og maksimale årlige omkostninger i procent. Og så indeholder den også det, som Dansk Folkeparti i hvert fald var meget interesseret i at få med, netop i forhold til lån imellem private, fordi vi jo bl.a. oplevede, at folk ikke bare sender penge over Facebook osv., men også, at der ligefrem blev lavet hjemmesider, som tjente penge på at være formidlere imellem private, altså, eksempelvis primutu.dk var en af dem, som jo sørgede for at koble folk sammen; dem, der havde nogen penge, og dem, der ikke havde nogen. Og det medførte jo så, at der kom rockere på besøg hos intetanende husmødre, som havde børn, der var kommet til at optage gæld over forskellige kreative lånetjenester. Og det er jo ikke noget, der skal have gang på Jord her i Danmark. Vi er nødt til at skride ind i forhold til at sikre, at der også skal være en retsvirkning, som gælder imod kreative folk, som prøver at presse penge ud af andre, også med ulovlig inkassovirksomhed.

Derfor er det godt, at vi har fået skærpet reglerne for lån mellem private, og at vi også får sat nogle yderligere kontrolmekanismer i gang. I Dansk Folkeparti er vi så ikke helt trygge ved, at det er nok med den nye kontrol, der bliver sat i gang. Vi frygter simpelt hen, at det er for lidt, vi får sat af i forhold til det. Og vi ved jo også, at det går utrolig stærkt. Altså, man kan åbne og lukke facebookprofiler i løbet af en formiddag og en eftermiddag, og vupti, så har folk lavet nogle af de her initiativer. Så det bliver op ad bakke, og det vil det nok næsten gøre uanset hvad. Men altså, en forbedring er det, og derfor støtter vi det naturligvis også.

Der er så et sted, hvor der har været en tvist, og det er jeg nødt til at sige, også til ministeren. For det der med den maksimale årlige omkostning i procent var jo et stort stridsemne i forbindelse med forhandlingerne, og vi endte med en ÅOP på maks. 35 pct.. Men sådan som vi tolkede det i forhold til markedet – som vi også får briefing om fra dem, der, hvad skal man sige, the good guys, dem, der sådan set laver hæderlige lån på kreditmarkederne – er jo, at netop med det markedsføringsforbud, der er på lån op over 25 pct., er der jo sådan set indirekte tale om, at man laver en lavere ÅOP-grænse end de 35 pct. I stedet for blev det 25 pct., fordi man får umuliggjort den her type af markedsføring af de andre lån. Og det var ikke det, der var intentionen bag aftalen, i hvert fald. Men jeg medgiver jo også, at når ikke aftaleparterne kan blive enige om, at det ikke var intentionen, så er det jo en fugl på taget. Men det ændrer ikke på, at jeg er nødt til at sige her i salen, at det altså var aftalen: ÅOP 30-35 pct., og ikke 25 pct. Og det er så det, der var kendetegnende for det, men vi tager det selvfølgelig ad notam i forhold til den videre proces.

Men vi støtter naturligvis lovforslaget, vi er jo med i aftalen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for ordet. Det har været en lang vej at nå hertil – ikke bare vores snakke i den her folketingssamling, for det her lovforslag kommer jo oven på tidligere forsøg på at sætte en stopper for kviklån, hvor udbyderne alligevel fandt en udvej. Det skal være slut nu, og hold nu op, hvor er jeg glad for, at vi har fundet et sted at mødes i en bred aftale, der sikrer holdbarheden og er en sikkerhed for danskerne mod kviklån. Der er nogle ting i aftalen, som jeg særlig vil fremhæve, fordi jeg mener, at de tilsammen udgør et stærkt værn mod fuldstændig urimelige lån.

For det første har kviklån alt for længe haft lov til at lokke mennesker med farverige reklamer til nemme og hurtige penge. Derfor sætter vi benhårdt ind over for markedsføring af kviklån. Det er naturligvis en lovgivning, vi skal følge op på, for det er indgribende, men det er der også behov for. Der skal ikke være en busreklame med et nummer, du kan sende en sms til og så have pengene på kontoen med det samme og derefter skulle leve med et helt urimeligt ÅOP-niveau. Vi skal ikke acceptere, at der nådesløst smides reklamer op mellem sportudsendelser og klos op og ned ad spilreklamer. Det skal vi have sat en stopper for.

For det andet har kviklån alt for længe fået lov til at fange mennesker i en nærmest uendelig gældsspiral. Det får vi heldigvis gjort en ende på nu med omkostningsloftet. Det er for mig fuldstændig afgørende, at ens gæld ikke kan få lov til at stige i det uendelige. Der skal ikke være et incitament til for udbyderne af usikre forbrugslån at låne ud til mennesker, der ikke har en jordisk chance for at betale pengene tilbage. Man skal kreditvurdere sine kunder, og det får vi nu også skabt et klokkeklart incitament til.

For det tredje har udbydere af kviklån alt for længe fået lov til at tage fuldstændig vanvittige renter. Der har været absurde eksempler på et ÅOP-niveau, der var helt på månen. Det sætter vi nu en brat stopper for. I den del, der omhandler ÅOP-loftet, vil jeg gerne fremhæve, at det er vigtigt at huske, at ÅOP ikke er renten, men bliver højere med en kortere tilbagebetalingsperiode. Samtidig har vi lavet en meget bred definition af, hvilke lån der underlægges den her lovgivning. Det synes jeg at vi gør med helt åbne øjne, fordi de her udbydere, som jeg sagde i starten, tidligere har haft alt for nemt ved at finde en udvej. Derfor gælder ÅOP-loftet for alle usikrede forbrugslån. Jeg synes faktisk, vi har fået placeret os yderst fornuftigt.

Sidst, men ikke mindst, sikrer vi også med aftalen en masse andre gode ting som f.eks. penge til gældsrådgivning til de mennesker, der allerede er ulykkeligt fanget i en ond spiral. Vi er også blevet enige om at sikre udarbejdelse af undervisningsmateriale til skoler, for jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at vi får gjort noget ved, at der er rigtig mange børn og unge, der indtil videre er blevet fanget i det her.

Samlet set står vi efter min mening her med en ret enestående pakke i et lovforslag. Jeg synes, vi rammer mange af balancerne rigtig godt, og det har ved gud ikke været nemt at nå dertil, men jeg er rigtig glad for, at vi er her, og Radikale støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til De Radikales ordfører, så vi går videre til Socialistisk Folkepartis ordfører. Det er fru Theresa Berg Andersen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil indlede med at sige, at den her aftale ligger til grund for en lovbehandling, som ligger før min tid her i Tinget. Men derfor kan jeg alligevel godt glæde mig over, at man sammen med regeringen og en lang række af Folketingets partier har indgået den her aftale om at sætte en kæp i hjulet på de virksomheder, som helt skruppelløst har profiteret på nogle helt urimelige lånevilkår.

SF har i flere omgange foreslået, at der blev grebet ind over for udbydere af kviklån, og vi har haft rigtig svært ved at se passivt til, hvordan glubske virksomheder har kunnet udstede lån med op til flere hundrede, ja, flere tusinde procent i årlige omkostninger. Vi ser det som en skandale, at et land som Danmark har kunnet tillade det her marked, og at det har været fuldstændig ureguleret. Kviklånsvirksomhederne har fanget mange mennesker i en helt uoverskuelig gæld. Det kan gælde unge og udsatte mennesker, og jeg synes, det har været en uanstændig praksis fra låneudbydernes side. Så jeg er rigtig glad for, at vi får stoppet det her.

Inden den her aftale blev indgået har jeg ofte spurgt mig selv, om den her praksis er en måde at tjene penge på. Er det etisk forsvarligt at målrette sine lånemuligheder til udsatte mennesker, der i forvejen optager meget gæld, så det bliver fuldstændig uoverskueligt for dem? Jeg mener, at svaret er klart nej.

Den aftale her betyder ikke, at folk ikke længere kan låne, hvis det er nødvendigt, som Venstre siger. Hvis nu ens vaskemaskine går i stykker, eller hvis en studerende har brug for en ny computer, er der andre muligheder. Aftalen sikrer blot, at forbrugerne her får nogle rimelige vilkår, når der skal lånes penge.

Jeg er glad for, at vi kan behandle det her lovforslag – især også i den krise, som vi står i – for jeg tror, at folk har nemmere ved at ty til et kviklån, fordi de måske mister indtægt, så det er bydende nødvendigt. Flere har mistet indkomst, så det kan være fristende at låne ekstra penge i den her tid. Så jeg er rigtig glad for, at vi får det igennem nu. SF støtter forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er Victoria Velasquez.

Jeg har virkelig set frem til i dag, til et opgør med rockerrenter og til, at vi sammen skaber en bedre gældsrådgivning. Jeg synes, det er en god dag i dag. Prøv lige at overveje engang, at nu skal det være slut med, at man helt lovligt kan have renter på 759 pct. – så høj var ÅOP'en nemlig hos den virksomhed, der var for retten i Østre Landsret i 2016 – i hvert fald lige om lidt, når vi endelig får det vedtaget. Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været stor uenighed og politiske diskussioner i de forhandlinger, der har været. Jeg synes faktisk, at forhandlingerne op til i dag har handlet for meget om at skulle beskytte de virksomheder, som er på kviklånsmarkedet. Hvem er det egentlig, at man dér prøver at beskytte? Hvorfor er det, at der skal være en forretning i at have høje renter? Vi ved, at det går allerhårdest ud over dem, der ikke kan betale lånene tilbage og derfor sidder fast i en gældsspiral uden ende. Jeg citerer her fra et interview med Morgan Volish fra Herning af Danmarks Radio:

»Morgan er tidligere udsendt soldat og lider i dag af PTSD. Sygdommen betyder, at han i maniske anfald har optaget kviklån for tusindvis af kroner. - Jeg bliver fristet, og de her manier udmønter sig i, at man ikke helt er herre over sin egen gøren og laden, siger Morgan Volis. I alt har han optaget kviklån for 300.000 kroner fordelt på 27 forskellige kviklån. - Jeg har taget fat i et selskab i Aarhus, som hjælper mig med at komme af med min gæld. Men selv om jeg betaler af, så vokser min gæld alligevel, lyder det fra Morgan Volis, der er førtidspensionist.«

Morgan skylder altså omkring 300.000 kr. til diverse kviklånsfirmaer. Da vi i sommer skrev i forståelsespapiret, at vi skulle have et opgør med kviklån, så var det netop mennesker som Morgan, vi kæmpede for – ikke den nye stærkt voksende forretningsidé om at udnytte sårbare mennesker og tjene penge på andre menneskers nød. Flere har modargumenteret over for mig med, at det jo netop er fattige mennesker, som de kan hjælpe, for så kan man nemlig sikre sig, at de kan få sig et lån og f.eks. har råd til at købe sig et nyt køleskab. Der må jeg simpelt hen tage mig til hovedet og sige: Siden hvornår løser vi fattigdom og problemer med fattigdom med kviklån? Vi løser fattigdom ved at tage fat om nældens rod, og hvis man absolut skal lave lappeløsninger, bør man forbedre kommunernes mulighed for at kunne give tilskud til uforudsete udgifter eller lån, der allerede eksisterer i dag; ikke med kviklån og slet ikke med de dyre af dem. Derfor har det også for os i Enhedslisten været afgørende, at vi fik styrket gældsrådgivningen, der har trange kår, netop fordi problemet er vokset så gevaldigt de seneste år, at de faktisk slet ikke kan følge med. Der er rigtig mange, som ender med og som står i de her problemer ligesom Morgan, som har andre problemer at kæmpe med end gæld. Det lykkedes at få sat penge af til rådgiverne til lige det absolutte minimum – jeg ville have ønsket, at vi havde givet et mere markant løft, for det kan både hjælpe dem, der er i klemme, og det kan også forebygge, men det her var så langt, som vi kunne komme i denne omgang.

Hvis jeg derudover skal fremhæve en anden ting, som har været rigtig vigtig for os, så er det et opgør med den ublu og misvisende reklame for kviklån, som der har været i det offentlige rum. Det har haft massive konsekvenser og er bl.a. medskyldig i, at mange unge har optaget kviklån. Det har vi fået begrænset i forhold til markedsføringen, sådan at man overhovedet ikke må reklamere for kviklån, hvis man bare har ét produkt på hylderne med en ÅOP på over 25 pct., og det håber jeg kommer til at få en positiv indvirkning på, at færre unge bliver fanget i en gældsspiral tidligt i livet. På samme måde skal blokeringerne af at kombinere det med spil stoppe, at eksempelvis ludomaner udsættes for farlig manipulation. Stod det til os, skulle loftet for ÅOP'en have været på 15 pct. i stedet for 35 pct., men da det ikke lykkedes, synes jeg, det er udmærket, at der er et loft på, at man maks. kan betale 100 pct. oven i det, man skylder. Det vil gøre en ende på de frygtelige historier, som mange af jer måske har set i »Luksusfælden«, hvor strafrenter m.m. har betydet, at man ikke har kunnet komme ud af sin gæld.

Jeg vil gerne slutte af med at sige tak til jer, som har været med til at sikre, at vi ikke kunne nå hertil, hvor vi er i dag, og det gælder især SF og regeringen, Forbrugerrådet og andre interesseorganisationer, hvor samarbejdet har været rigtig, rigtig godt. For jeg synes faktisk også – til trods for uenigheder – at samarbejdet også har været godt. Man skulle nogle gange tro, at vi ikke kan rose hinanden på tværs af partier, særlig ikke, når vi er hamrende uenige, men det betyder altså ikke, at jeg ikke værdsætter opkvalificerende input, men her vil jeg faktisk gerne fremhæve fru Mona Juul fra Konservative som et godt eksempel på, at der kommer gode input, men at man alligevel ender med at være så politisk uenige, at man ikke kan lande en aftale; det værdsætter jeg. Så til slut håber jeg, at det her bliver et godt skridt hen imod et stop for rockerrenter, god gældsrådgivning – og især i en tid, hvor vi ser arbejdsløsheden eksplodere. Lad os tage fat om roden på de problemer, der er, og få sat en fod for døren for kviklån. Tak for det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jeg er helt enig med Enhedslistens ordfører i, at det er fint, at vi kan lave et forlig, som rummer mange partier på kryds og tværs af Folketinget. Men jeg vil også have lov til at sige, at det var det, vi kunne blive enige om. Det er ikke det hele, der er med, i forhold til de udfordringer, som der måtte komme. Ordføreren skitserer jo selv det eksempel, som flere af os også har noteret os, med ham med de 27 kviklån.

Så nævner ordføreren jo også en vaskemaskine. Det var i hvert fald det, der blev nævnt i ordførertalen. Der tænker jeg bare på, at den pågældende borger jo ikke har brug for 27 vaskemaskiner, men vi har stadig udfordringerne med, at man, når vi nu ikke kan have kviklånene, så jo netop begynder at sælge vaskemaskinerne til en meget højere pris, og så siger man med 12 girokort i hånden – og med venlig hilsen – til kunden: Værsgo, der er ingen gebyrer; der er ingen renter; det er et knaldgodt tilbud. Og så ender det jo bare med, at man måske betaler langt, langt mere for den samme vaskemaskine, som man kunne have købt andre steder til halvdelen af den pris, som man ender med at betale. Hvad mener Enhedslisten om det? For vi har jo ikke reddet kastanjerne ud af ilden.

Ordføreren, og der er ½ minut til at svare.

Det var faktisk et køleskab, som jeg nævnte, og det er jo et interessant eksempel, for det var det, der hele tiden blev bragt frem. Men når man kigger på køleskabe, kan man se, at de i IKEA faktisk holder sig under de 15 pct. og sælger køleskabe, så jeg synes, eksemplet var glimrende til at illustrere, at man skulle have støttet Enhedslisten, SF og Alternativets forslag. Nå, lad det ligge.

Jeg synes, det er en god pointe, som Dansk Folkeparti kom med under forhandlingerne, og det var jo noget, som I også rejste dér. Jeg forstod svaret fra ministeriet sådan, at det kunne man ikke på nuværende tidspunkt, men jeg håber, at ordføreren ved, at hvis vi ser, at der er grobund for, at det sker alligevel, så skal vi selvfølgelig have sat ind over for det. Det er jeg i hvert fald meget enig i, og jeg synes også, det er noget af det, som vi skal se på, når vi skal evaluere aftalen. For det hjælper jo ikke rigtig noget, hvis man kan blive taget ved næsen på den måde, som Dansk Folkeparti fortæller om. Så tak for det.

Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Jeg skal selvfølgelig undskylde, at det ikke var et køleskab, men en vaskemaskine, jeg kom til at nævne. Men det ændrer jo ikke ved grundsubstansen, som vi sådan set deler accepten af stadig væk er der. Det er også bare derfor, jeg siger, at inden vi sådan begynder at kippe med flaget og blive glade og selvfede herinde, så er det bare sådan, at vi i Dansk Folkeparti i hvert fald frygter, at det her er en glidebane hen imod langt, langt flere forbrugskøb, hvor man rente- og gebyrfrit får 12 girokort i hånden og beskeden: Værsgo, det er et godt tilbud. Og så ender det faktisk med, at kunderne betaler langt mere for produkterne, end de ellers skulle have gjort.

Enhedslistens ordfører skal have lov at svare. Værsgo.

Selv om vi er meget enige, hvad det her angår, så tænker jeg, at det er fint lige at vende tilbage til det. Jeg synes, at det er en vigtig pointe, og generelt – og det håber jeg vi kan være enige om – skal vi have styrket det både i forhold til at forebygge og til gældsrådgivning, at man kan tage kontakt og få hjælp til, hvordan man gennemskuer sådan nogle ting. Men man skal også kunne gennemskue de forskellige køb. Jeg tror, at det er de færreste, som kigger med på Folketings-tv, men Danmarks Radio har lavet et rigtig fint lille klip med Lenny fra Paradise, som afslører, at rigtig mange faktisk har svært ved at gennemskue, hvad det egentlig er, de køber. Det er så kviklån, det konkret drejer sig om her, men det drejer sig jo også om andre køb. Hvad er det egentlig, man køber med den aftale, man laver? Det synes jeg vi skal være fokuseret på at kunne gøre bedre.

Tak til Enhedslistens ordfører. Nu er der ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører, og den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for ordet. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det er sådan, men der er af uransagelige årsager altid nogle, der køber nogle tåbelige slankepiller, luksusmøbler til ingen penge og ansigtsbehandlinger, der får dig til at se 10 år yngre ud. Det er fjollet og indimellem nærmest pinagtigt at iagttage. Det samme har det været at se folk låne 10.000 kr. uden at ane, hvad ÅOP egentlig er for noget, og uden lige at læse det med småt. Det har jo ikke sjældent vist sig, at de må hoste op med f.eks. 800 pct. i årlig omkostning, altså det, der er ÅOP, som både er renten og gebyret. Det har dælme godt nok kunnet gå hen og blive til rigtig mange penge. De fleste har selvfølgelig betakket sig for at tage lån med en årlig omkostning på trecifrede procenter. At der alligevel er nogen, der er hoppet på det såkaldte kviklån, kan man kun gisne om årsagen til, men sikkert og vist er det, at udbyderne af lånene har været de helt store vindere.

Det er meget svært for mig at have sympati for udbydere, der udnytter svage sjæle, unge sårbare mennesker og måske endda ludomaners trang ved at lægge markedsføring af lån op ad spilreklamer. For der er trods alt forskel på slankepiller, der ikke virker; møbler, der er knap så luksus, når de nu ikke koster noget; og ansigtsbehandlinger, der maksimalt får dig til at føle dig yngre, og så mennesker, der ender i en uheldig økonomisk situation, fordi de har fået lån, de absolut ikke burde have fået. De første kan vi få ondt af og fnise lidt af: Verden vil bedrages. Det andet er under ingen omstændigheder fair. Det kan vi selvfølgelig ikke være bekendt bare at blive ved med at sidde og se på.

Jeg tænkte, ligesom mange andre, at vi skulle se at få gjort op med de ublu rockerlignende renter, og kastede mig ind i kampen. Jeg tænkte, at vi på trods af min antipati mod at lovgive om alt og alting skulle beskytte de svage sjæle mod rockerrenter, der kun forringer manges i forvejen meget ringe situation – at det ansvar skulle vi som samfund have overskud lige her til at påtage os. Jeg har researchet, og jeg har endda chattet med nogle af udbyderne, hvor jeg lod, som om jeg ville tage et kviklån. Det var grumt, kan jeg hilse og sige. Jeg er stødt på private långivere og et dystert sort marked, og jeg havde aldrig forestillet mig, at Konservative skulle stå uden for en aftale om netop kviklån. Så tak til ordføreren fra Enhedslisten. Jeg kan også kvittere de øvrige ordførere og fru Victoria Velasquez; det har været en fornøjelse at arbejde med sagen, men ikke desto mindre er vi ikke med i aftalen.

Vi er ikke med, fordi aftalen er alt for vidtgående. Den skyder gråspurve med kanoner. Efter min bedste overbevisning er regeringen og partierne bag aftalen blevet grebet af stemningen og har glemt, hvad opgaven egentlig gik ud på, nemlig at fjerne de ublu kviklån. Opgaven var ikke at smadre markedet for helt almindelige, kortvarige forbrugslån, for det er faktisk vigtigt, at der fortsat kan lånes penge, og at det fortsat kan betale sig at låne ud. Vi skal i politik og i livet sådan i det hele taget spørge os selv: Hvad er ret og rimeligt? Og det er selvfølgelig ikke rimeligt med 800 pct. i ÅOP. Det kan godt være, det også lyder heftigt med et ÅOP-loft på mere end 35 pct., men det behøver det reelt ikke at være, når man ser på de samlede omkostninger i kroner – slet ikke for mindre lån med kort tilbagebetalingsfrist, som rigtig mange gerne optager og betaler tilbage, og som de efter min mening skal have lov til.

Du kommer hjem fra ferie, du kom lige til at bruge lidt for mange penge, køleskabet er i mellemtiden stået af, du får en invitation til en fest, og selvfølgelig har du ikke noget at tage på – sådan er det. Det er først på måneden, og kontoen er ved at være tom. Du har den mulighed, at du kan låne 5.000 kr. over 6 måneder, og til gebyrer og renter på samme niveau, som ministeriet konsekvent har regnet med, kommer det så til at koste dig 833 kr. at låne de 5.000 kr., hvilket vel ikke er dybt urimeligt. Men lånet lander altså på en ÅOP på mere end 70 pct. og vil derfor fremover være ulovligt. Så sker der jo bare én af tre ting: Enten dropper du det der med at få kold mælk og nyt tøj, eller også får du hjælp af en ven eller fjende, eller også får du et lån med en lavere ÅOP. Det sidste kræver blot en længere tilbagebetalingstid, som banken naturligvis tager sig betalt for, og så står man med et samlet set dyrere lån med en ÅOP under 35 – ja, nok også under 25. Det er jo det, der de facto vil ske, sådan som loven er strikket sammen. Der er godt nok langt fra de 25 til de 800 pct. eller omvendt. Var det virkelig det, vi ville? Ikke efter min mening. Og det var heller ikke det, den daværende konservative erhvervsminister havde i tankerne, da han i den gamle regering satte sig for at undersøge kviklånene.

Aftalen indeholder desuden diverse andre meget vidtgående restriktioner, hvor jeg også har svært ved at se balancen. Alene markedsføringsforbuddet rammer helt seriøse virksomheder meget hårdt, og det stiller samtidig de danske virksomheder ringere end deres udenlandske konkurrenter.

Derfor takkede vi nej til aftalen, og medmindre det i udvalgsarbejdet lykkes mig at overbevise mine gode ordførerkollegaer om vitale ændringer, stemmer vi kæmpestort nej tak.

Tak for det til De Konservatives ordfører. Den næste i ordførerrækken, som ønsker ordet, er fra Liberal Alliance, og det er hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg havde ellers glædet mig til Nye Borgerliges ordførertale, men den må jeg jo få en anden god gang.

I Liberal Alliance kan vi ikke støtte det her lovforslag. Vi mener egentlig, at det på alt for mange parametre mangler noget kvalitet. Vi synes egentlig, det er et dårligt lovforslag – for at sige det ærligt – som vi ser det. Jeg kan jo forstå, at ministeren gerne vil styrke forbrugerbeskyttelsen med det her lovforslag, og som vi var inde på tidligere, var det også noget, den tidligere regering ønskede, og derfor blev der i juli sidste år lavet en ganske fin aftale om, at forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse hos Finanstilsynet til at udøve deres virksomhed, og Finanstilsynet skal godkende virksomhedernes kreditværdighedsvurderingsprocesser. Med andre ord skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at forbrugslånsvirksomheder ikke låner ud til svage sjæle, der ikke kan gennemskue deres lån, at de ikke foretager uansvarlig långivning. Det synes jeg er en fornuftig måde at gribe det an på: finde de brodne kar, tage dem ud af branchen, i stedet for at ramme alle.

Desværre er det sådan, at Finanstilsynets tilladelser ikke er blevet afgivet til en eneste virksomhed endnu; lovgivningen har ikke nået at træde i kraft. I stedet for har den nuværende regering desværre med et bredt flertal haft travlt med at gennemføre mere lovgivning, flere byrder og mere bureaukrati. Jeg synes, det er et generelt kedeligt kendetegn for den her regering og måske i særdeleshed for erhvervsministeren, at man er knap så dygtig til at foretage erhvervsvenlige initiativer, en afbalanceret regulering og gode rammevilkår, men i stedet for har fokus på begrænsninger og mistillid og dårligere rammevilkår. Jeg håber på et skift hos regeringen og ministeren.

Nu har jeg ikke siddet i Folketinget i særlig lang tid, men jeg mindes ikke, at der før i det her Folketing er blevet gennemført ny lovgivning for at fremme forbrugerbeskyttelsen på et område, inden den tidligere vedtagne lovgivning for at fremme forbrugerbeskyttelsen på samme område overhovedet er trådt i kraft og efterfølgende evalueret. Det er da ikke sådan, vi gør i det her Folketing? Det har vi ikke præcedens for. Det er en af årsagerne til, at vi ikke kunne være med på den her aftale.

Jeg får lidt det indtryk, at det måske ikke handler så meget om at fremme forbrugerbeskyttelsen, som det handler om at vise handlekraft over for danskerne i en sag, der er populær hos den danske befolkning, og at sige, at kviklån kun er for dumme mennesker, og at der ikke er nogen, der måske godt kan tage et lån og betale tilbage til tiden og være glade for produktet. Jeg ved ikke helt, om det er en del af den her samfundskontrakt om, at man gerne vil bestemme mere over diverse virksomheder. Man så jo senest, at Danske Bank skulle have skældud af erhvervsministeren for ikke at slække på kreditvurderingskravene. Nu er det så de små låneudbydere, der skal have skældud for ikke at have styr på deres långivning. Det giver ikke mening, at man på den ene side siger, at Danske Bank skal slække på kreditvurderingskravet, når de låner ud til fast ejendom, mens de skal styrke kravet til kreditvurderingen af dem, der vil låne til en knallertreparation eller en lille ferie, altså låne mindre. Altså, det hænger ganske enkelt ikke sammen, og jeg har svært ved at få øje på, hvad det er, der fremmer forbrugerbeskyttelsen i det her lovforslag.

Jeg forstår det sådan, at man gerne vil forhindre, at danskerne bliver fanget i bundløs gæld, men jeg tror oprigtigt ikke, og det er en oprigtig bekymring, at det her lovforslag bliver et værn mod øget gældsætning, bl.a. fordi det er fokuseret på ÅOP, og ÅOP er jo indrettet sådan, at det er et kunstigt begreb, der ikke reelt måler renternes del af omkostningerne på et lån. Det er jo indrettet sådan, at den falder med længden på lånets løbetid. Og det vil sige, som jeg også var inde på tidligere, at låner man 5.000 kr. i en måned og skal betale dem tilbage med 6.000 kr. en måned efter, så er ÅOP på 800 pct., selv om renten reelt set er på 20 pct. Hvis man låner 5.000 kr. og skal betale tilbage med 6.500 kr. – altså markant mere – et år senere, ja, så er ÅOP ikke på 800 pct., nej, den er under 40 pct., og så er det lovligt. Undskyld mig, men det er ikke en tilfredsstillende måde at lave regulering på.

Dem, der primært får gavn af det her lovforslag, er bankerne, er Finans Danmark, for folk vil strømme væk fra de små forbrugslånsvirksomheder og over til bankerne, der tilbyder lange lån. Forbrugerne taber, men storkapitalen vinder. Og jeg frygter, at når bankerne så får stigende aktiekurser, fordi de vinder de der kunder, vil erhvervsministeren se sig sur på bankerne, fordi de har det rigtig godt og vinder markedsandele og måske endda udbetaler udbytte til deres ejere som følge af den her regulering.

Når man kigger på høringssvarene, er der rigtig mange af dem, der fremhæver, at det her er konkurrenceforvridende og i strid med EU-retten – lige fra Dansk Kredit Råd, Finansforbundet, Dansk Annoncørforening, Danske Medier og til den tidligere direktør for Konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen. Regeringens svar til alle de her er: Jojo, men Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke er noget problem. Men en erhvervsvenlig erhvervsminister må vel sætte sig for at undersøge, om der er et problem, henvende sig til Kommissionen, undersøge det grundigt, inden man hastebehandler noget i Folketinget. Så alt i alt tror jeg desværre ikke, at det her lovforslag rammer forbrugerbeskyttelsen. Og jeg synes, det mangler kvalitet, og derfor kan vi ikke bakke op om det.

Tak for det. Tak til Liberal Alliances ordfører. Nu er vi igennem ordførerrækken, og den sidste, der får ordet, er erhvervsministeren. Værsgo.

I dag er en rigtig, rigtig god dag, fordi i dag får vi effektueret det opgør mod kviklån, som et meget bredt flertal i Folketinget i slutningen af sidste år blev enige om skulle gennemføres. Nu er lovforslaget her, der udmønter den store og brede politiske aftale, som jeg er rigtig glad for at det kunne lykkes at samle os så bredt i Folketinget om at indgå i slutningen af sidste år.

Det er på høje tid, at vi får gjort op med de urimelig høje renter og gebyrer, som nogle forbrugslån har – lån, som i nogle tilfælde har ført til, at flere danskere er endt med uoverskuelig og urimelig gæld. Derfor er jeg også glad for, at der er et bredt flertal i Folketinget, som ønsker et opgør med disse forbrugslån, sådan som vi aftalte det i december 2019. Den stigende digitalisering har gjort det meget, meget let at optage forbrugslån, og selv om der er indført en række tiltag på det forbrugerretlige område, er der behov for, at vi skærper lovgivningen yderligere, at vi hjælper forbrugerne bedre på vej. Vi vil ikke acceptere renter på flere hundrede procent, og vi vil ikke acceptere, at ganske almindelige mennesker bliver fanget i en helt urimelig gældssituation. Derfor behandler vi det lovforslag, vi står med i dag: for at gennemføre den politiske aftale om et opgør med kviklån og for at beskytte den helt almindelige forbruger mod urimelige vilkår.

Lovforslaget styrker forbrugerbeskyttelsen, og det gør det ved at sikre ordentlige forhold på markedet for forbrugslån. Det sker ved at stille en række begrænsninger for forbrugslån, bl.a. dem, som vi jo kender og omtaler som kviklån. Lovforslaget indfører derfor et ÅOP-loft på 35 pct. for forbrugslån. Der indføres samtidig et omkostningsloft på 100 pct., som er med til at sikre, at de samlede omkostninger ved et forbrugslån ikke kan løbe løbsk. Samtidig begrænser vi den massive markedsføring af forbrugslån. Med lovforslaget må man ikke i det offentlige rum markedsføre sine låneprodukter, hvis man i sin låneportefølje har forbrugslån med en ÅOP på over 25 pct. Lovforslaget indfører også et forbud mod at markedsføre forbrugslån i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Derudover er tiden også moden til at modernisere den nuværende indsats inden for finansiel forbrugerinformation. Vi skal sikre en bedre og mere effektiv indsats for at fremme forbrugernes finansielle forståelse. Derfor nedlægges Penge- og Pensionspanelet, og den offentlige forbrugerinformation forankres fremover i Finanstilsynet.

Jeg har med stor glæde noteret mig, at både erhvervs- og forbrugerorganisationer under den offentlige høring har taget grundlæggende positivt imod lovforslaget og dets overordnede formål. I det hele taget er jeg glad for, at vi er så mange, der vil beskytte danskerne og finde en god balance mellem lån til nogle rimelige omkostninger og muligheden for, at forbrugerne fortsat kan få de lån, som de har brug for. Derfor mener jeg, at vi med lovforslaget her leverer den balance og leverer det længe tiltrængte og efterspurgte opgør med kviklån.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger, først fra fru Mona Juul.

Tak for det. Det er rigtig godt, at ministeren er opmærksom på forbrugerbeskyttelse. Det er vi mange der er. Men jeg kunne jo også rigtig godt tænke mig, at ministeren var opmærksom på, at der i lovforslagets bemærkninger direkte siges, at det stiller danske virksomheder ringere end deres udenlandske konkurrenter på grund af det afsenderlandsprincip, der er i e-handelslovens §§ 3 og 4.

Det betyder jo bare konkret, at låneudbydere fra andre EU-lande fortsat vil kunne foretage onlinemarkedsføring af kreditaftaler med en ÅOP på op til 35 pct. Det får mig til at spørge ministeren, om ministeren kan bekræfte, at vi de facto har med et lovforslag at gøre, der betyder, at ÅOP maks. kan være 25 pct., og jeg vil ikke undlade at sige, at jeg også rigtig gerne ville have spurgt Nye Borgerliges ordfører om præcis det samme. For det er jo en meget bred aftale, der er lavet, men det fik jeg ikke mulighed for, så nu er det så ministeren, jeg spørger her.

Erhvervsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er glad for, at vi i fællesskab i høj grad har fokus på forbrugerbeskyttelsen, for det er jo det, som det her handler om. Det handler jo om, at der er så mange danskere, der er havnet i en grundlæggende ulykkelig situation, fordi et kviklån er blevet til det rene kviksand for dem, noget, som man ikke kan komme ud af igen, noget, som man sidder fast i.

Så er det klart, at det her er skrappe regler, men det er det jo også, fordi vi ved tidligere forsøg, også under tidligere regeringer, på at få greb om det her fænomen med kviklån har set, at omgåelse efter omgåelse er blevet udfaldet af det. Jeg ved godt, at det er stramme regler, vi laver, men grundlæggende er det min opfattelse, at det er det, der skal til for at sikre et egentligt opgør med kviklånene.

I forhold til de 25 pct., markedsføringsloftet, bliver det til et effektivt ÅOP-loft. Det er et stramt loft med de 25 pct., men det er ikke et ÅOP-loft. Man kan fortsat godt markedsføre produkter, men det er bare begrænset, hvor massivt man kan gøre det, bl.a. over for unge mennesker.

Fru Mona Juul.

Tak. Jeg tænker, at en ting, som også har været på bordet i forhandlingerne, jo netop har været det her med at købe et køleskab f.eks. Det har vi haft på flere gange, og der er jo ikke nogen tvivl om, at en udbyder af et køleskab naturligvis har den gevinst, at man også får solgt køleskabet og jo derfor kan lægge sin rentesats, sin gebyrsats, væsentlig lavere, end hvis man skal have pengene i hånden. Hvor står ministeren i forhold til det og lovforslaget?

Ministeren.

Efter min helt klare opfattelse vil man stadig væk kunne købe et køleskab, hvis man får brug for det. Jeg tror måske bare, vi lige er nødt til at smage lidt på tallene her. For er det helt urimelige forhold i forbindelse med en lånevirksomhed, at man faktisk godt kan have en årlig omkostning i procent på 35 pct. på et lån? Det burde kunne løbe rundt, og vi har i hvert fald undervejs i forhandlingerne og også meget illustrativt over for hinanden prøvet at finde eksempler på, om man kan få et køleskab eller et andet gode til en ÅOP, der ligger under det niveau, og det er muligt.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak, og jeg beklager over for den konservative ordfører, men jeg måtte lige træde af på naturens vegne, og jeg står selvfølgelig gerne til rådighed for spørgsmål, hvis det skal være sådan. Så det gør vi gerne.

Mit spørgsmål til erhvervsministeren går på, at der, når vi nu implementerer det her, måske er en tredjebehandling, som ligger i slutningen af maj eller starten af juni, og at der altså så måske er under en måned til at implementere det her, og det er i en situation, hvor virksomhederne har sendt folk hjem på grund af corona eller noget andet. Det synes jeg ikke er rimelige betingelser at give til en branche, og det tror jeg ikke på at vi ville have gjort over for andre brancher, og jeg synes ikke, at lånevirksomhedsbranchen skal stilles anderledes, end hvad vi ville have gjort over for andre brancher.

Så jeg vil opmuntre til og anbefale, også til dem, som er med i aftalen, at vi kigger på det her og måske udsætter det lidt, så vi giver en rimelig frist for folk til at implementere det, og jeg køber ikke argumentet om, at folk kunne have vidst, at vi ville have gjort det her. Men det er rimeligt, at vi, når Folketinget har vedtaget det, altså efter tredjebehandlingen, giver en rimelig frist for implementeringen. Det ville vi ellers også have gjort.

Tak. Ministeren.

Jeg skal ikke stå i vejen for det, hvis Nye Borgerliges ordfører har mulighed for at komme på talerlisten igen efter min tale. Jeg har fin mulighed for at blive her og lytte med.

I forhold til det konkrete spørgsmål om ikrafttræden er det jo noget af det, som har været lagt frem, og som aftaleparterne er enige om, og derfor skal aftaleparterne også være enige, hvis man skal lave det om. Jeg vil sige, at jeg selv har det sådan, at jeg synes, det er fornuftigt, at det træder i kraft til den aftalte ikrafttrædelsesdato af to årsager.

For det første står vi i en situation, hvor vi har set, hvor ulykkeligt kviklån rammer mange mennesker i vores samfund, særlig i sårbare situationer. Så derfor er det på tide, at vi får taget det her opgør, og at vi får det effektueret, ikke mindst fordi vi også aktuelt står i en krisesituation, hvor jeg kun tror, at det her bliver et fænomen, der kan blive yderligere udfordret. For det andet må jeg bare sige, at lovforslaget har været meget let tilgængeligt for mange aktører, der skulle forberede sig på at implementere det her, i meget lang tid. Så derfor har man haft god mulighed for at se, hvordan implementeringen af en meget bred politisk aftale ville finde sted, og dermed også at kunne forberede sig på det.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, men jeg tror måske også, at ministeren kan se, at det er specielle tider. Vi hører jo konstant fra regeringen og fra alle andre, at det her er historiske tider, og det er også historiske tider for brancher, som så skal forholde sig til ny lovgivning. De har måske kun halvdelen af medarbejderne til stede, og resten er sendt hjem, måske på hjælpepakker, og det vil sige, at de måske ikke er i stand til at løse den her opgave. For der kan være nogle af de mennesker, som er sendt hjem på lønkompensation, og derfor har de jo ikke en fysisk mulighed for det, hvis de stadig væk vil have støttekroner. For de må ikke arbejde.

Så det er jo det der med at kigge ind i den branche og spørge: Hov, hvad er rimeligheden i det her? Skal de, hvis de siger, at de ikke kan løse det – vi har sendt dem her hjem på lønkompensation – så vælge mellem ikke at få lønkompensation fortsat eller ikke at kunne implementere de nye ting, som Folketinget kommer med her? Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi stiller dem på den her måde, og jeg vil anbefale, at vi under udvalgsbehandlingen kigger på det her for at se, og om vi ikke kan skubbe det en anelse.

Tak for det. Ministeren.

Vi får selvfølgelig også en udvalgsbehandling af lovforslaget her og en mulighed for at drøfte tingene med hinanden, og jeg skal ikke i detaljen gøre mig klog på, hvor mange finansielle institutter der har hjemsendt medarbejdere på lønkompensation. Jeg lægger bare til grund, at stilleskruerne i den politiske aftale med så bred en politisk opbakning – jeg er også meget glad for, at Nye Borgerlige sammen med rigtig mange andre partier er med i den politiske aftale – jo har gjort, at man har haft en god og rum tid til at indstille sig på, hvad det er for nogle grundlæggende principper, der kommer til at gælde, og derfor mener jeg, at det er rimeligt at holde fast i ikrafttrædelsesdatoen.

Tak for det. Inden vi går videre til den næste korte bemærkning, skal jeg i hvert fald lige meddele, at man som ordfører kan bede om ordet i en anden runde, hvis man ønsker det. Så har man til gengæld kun 3 minutters taletid.

Hr. Alex Vanopslagh for en kort bemærkning.

Tak for det. Mit indtryk med en – indrømmet – lidt sparsommelig viden på området er, at såkaldte kviklån og hurtige forbrugslån for mange af de danskere, der ulykkeligvis havner i gældsfælder, i bundløs gæld så at sige, er noget af det, mens en stor del af den gæld, som de døjer med, er banklån, billån og alle mulige andre ting, der ikke bliver reguleret af det her lovforslag.

Jeg vil egentlig bare høre, om ministeren ligger inde med en viden, en viden, som ministeren måske vil dele med udvalget, som antyder eller dokumenterer, at der er problemer med personer, der er fanget i bundløs og stor gæld, alene på grund af den type forbrugslån, som man vil regulere med det her lovforslag, eller om det er noget, som man ikke har nogen viden om på nuværende tidspunkt.

Erhvervsministeren.

Man skal jo altså ikke have fulgt meget med i den offentlige debat for at vide, at kviklån har en meget negativ effekt på mennesker, der bliver ramt i situationer, hvor de ikke kan komme ud af de her kviklån igen. Jeg ved ikke, om jeg må tage spørgsmålet som et udtryk for, at Liberal Alliance slet ikke anerkender, at der er et problem med kviklån i Danmark. Nu stiller man sig jo uden for den her politiske aftale, og det synes jeg er uheldigt. Jeg synes, at man skulle have været med i forhandlingerne hele vejen igennem og være gået med i aftalen.

For grundlæggende handler det her jo også om at beskytte en række forbrugere, en række danskere, som risikerer at havne i udsatte, sårbare situationer, hvor kviklån, som jeg siger, bliver til en slags kviksand, noget, som det er svært at komme ud af, noget, der trækker en længere og længere ned økonomisk. Det har vi da en forpligtigelse til at gøre noget ved. Forsøgene har været gjort undervejs, de er blevet omgået gang på gang. Nu kommer der et egentligt opgør med kviklån, og der havde jeg meget gerne set, at Liberal Alliance havde været med. Men jeg ved ikke, om det skal være et udtryk for, at man ikke anerkender, at der her er et problem.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg må jo tolke svaret sådan, at ministeren ikke ligger inde med en viden, der dokumenterer eller antyder, at kviklånene i sig selv er det, der skaber den bundløse gæld, og at det nok snarere er et mere komplekst problem, hvor folk, der i forvejen er gældsat, tager kviklån oven i købet, og at kviklånene så bliver dråben, der får bægeret til at flyde over. Det synes jeg er en alvorlig ting.

Hvis det stod til Liberal Alliance, skulle det være sådan, at der var krav om til kviklånsudbyderne, at havde en låneansøger en stor gæld i et pengeinstitut, måtte der ikke lånes ud til den person. Men kviklånsudbyderne må ikke få adgang til de data, der kan vise, om en låneansøger har en stor gæld i et pengeinstitut. Kunne ministeren være interesseret i at styrke mulighederne for kreditvurderinger, ved at man deler de data mellem låneudbyderne?

Ministeren.

Jeg kan forsikre om, at der undervejs i forhandlingerne er blevet afsøgt forskellige muligheder. Ordførerens gode kollegaer fra andre partier, som endte med at gå med i aftalen, har også bragt forholdet på banen, så det har vi været omkring. Jeg er bare nødt til at sige, at jeg jo synes, at det afslører et parti, Liberal Alliance, som her ikke ønsker at tage et ansvar, som ikke ønsker at tage et ansvar for de negative ting, som kviklån bidrager med til det danske samfund, fordi det er ubekvemt, fordi man ikke har lyst, og det er ærgerligt. Jeg havde gerne set, at Liberal Alliance var gået med i den her aftale og stemte for lovforslaget.

Tak for det. Så skal jeg lige sikre mig, om der er nogen, der vil have ordet. Ønsker Nye Borgerliges ordfører ordet i en anden runde? Ja, værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Når jeg tager ordet, er det, fordi den konservative ordfører havde et ønske om at stille et spørgsmål, og så synes jeg, det er rimeligt, at man kan få den mulighed. Så derfor kunne jeg tage ordet her. Så det er jo sådan set bare for at give den mulighed til De Konservatives ordfører.

Hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtig god skik, vil jeg sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at vise den respekt for fru Mona Juul. Jeg tillader mig at benytte samme tilbud.

Jeg vil egentlig blot høre, hvad det er for nogle rigtig gode ting, der er i den her aftale, og som gør, at Nye Borgerlige er med i den og stemmer for.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu skal jeg passe på, at jeg ikke kommer for tæt på hr. Alex Vanopslagh – vi skulle nødig have Sundhedsstyrelsen og alle mulige andre efter os! Men hvis han vender sig om, kan jeg svare på det.

For os har det været vigtigt med den beslutning, der kom fra retten, og som viste, at det her med ågerrenter kunne vi ikke håndtere, sådan som det var nu – så krævede det, at vi lavede nogle ændringer. Der var behov for, at der blev lavet lovændringer i forbindelse med det. Kunne vi have tænkt os, at aftalen lå et andet sted, hvis man snakker ÅOP? Ja, vi så gerne, at den lå et andet sted. Nu blev det en forhandling, og så kom den til at ligge dér.

Et af de elementer, som jeg synes er vigtigt, og som jeg også hører ministeren sige at der i forhandlingerne er blevet lagt vægt på, er, at man i forhold til psykisk syge, folk på kanten af samfundet lægger en ekstra indsats ind, i forhold til at de ikke kommer til at optage rigtig mange lån. Og det synes jeg er det positive ved det her.

Hr. Alex Vanopslagh.

Der er jo også i dag en mulighed for, at man kan klikke ind i cpr-systemet og så krydse af – ligesom man kan krydse af, at man ikke vil have markedsføring i sin postkasse – at man ikke kan blive godkendt til diverse lån, og det kan psykisk syge borgere jo gøre. Jeg tænker, at der er måder at løse det på, uden at man rammer hele branchen.

Men jeg vil egentlig blot høre, om Nye Borgerlige vurderer, at det her vil betyde, at bankerne vinder kunder fra dem, der tilbyder den her type forbrugslån nu, og at det egentlig ikke nødvendigvis stiller forbrugerne bedre.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er en valid pointe, men jeg tror, det er for tidligt at sige. Og jeg tror, at der, som vi netop også har fået med i aftalen, skal evalueres på det her. For en bekymring er jo også, om det reelt set er 35 pct. eller 25 pct., der kommer til at være det styrende. Og der har vi fra ministeren fået lovning på, også i de forhandlinger, vi lige har haft, at det evaluerer vi. Og hensigten er ikke, at det skal ligge på de 25 pct., men på de 35 pct. Og det er så fordelen ved at være med i aftalen, altså at så kan vi holde ministeren fast på de her ting.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for det, og tak for muligheden. Det, jeg jo bare gerne vil spørge Nye Borgerlige om, som jo flere gange her i salen også gerne vil være erhvervslivets gode ven, er, hvordan man kan være med til at lave en aftale, der jo de facto sætter dansk erhvervsliv dårligere i forhold til at lave udbud af lån.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror ikke, at jeg anerkender præmissen om, at det generelt stiller erhvervslivet dårligere. Det beskytter forbrugerne på nogle områder. Jeg deler ikke venstrefløjens, kan man sige jubelråb om, at det her løser alt. Der vil stadig være folk, som træffer beslutninger, som måske er mindre kloge, og sætter sig i massiv gæld. Så hvis man går ud bagefter og sælger det her som noget, som på den måde sikrer, at folk ikke kommer til at sætte sig i en stor gæld, som de ikke kan komme ud af, så er det at stikke blår i øjnene. Men den går ind og beskytter måske nogle af de allersvageste i samfundet, som har brug for en hjælpende hånd, ved at sige, at vi sætter nogle kontrolenheder ind. Kunne man have gjort det uden den her? Ja, det havde vi sådan set også forudset at man kunne have gjort. Det kunne have været en bedre aftale, hvis man havde gjort det. Og jeg tror, at hvis Konservative og Nye Borgerlige skulle have lavet den aftale, så var vi nok gået den vej. Men præmissen var, at hvis vi skulle have noget af det med, så skulle det altså ind i den her aftale. Og så var det en afvejning. Og vi synes, at der altså er nogle svage derude, nogle sårbare sjæle, som her har brug for en hjælpende hånd.

Tak for det. Fru Mona Juul.

Jamen der er ikke nogen af os, tænker jeg, der ikke gerne vil hjælpe på nogen som helst måde. Spørgsmålet er, om det her lovforslag rent faktisk hjælper nogen. Det hjælper i hvert fald nogle, det er der ikke nogen tvivl om, men hjælper det alle? Hjælper det også de mennesker, som jeg har prøvet at fortælle om i min ordførertale, som jo netop får væsentlig vanskeligere ved at optage et helt almindeligt forbrugslån?

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, jeg tror ikke, at det hjælper alle, og det kunne jeg heller aldrig finde på at sige det gør. Det hjælper nogle, og så vil der være nogle andre, som stadig væk vi stå i en økonomisk svær situation, og som stadig væk vil have brug for lån. Det er jo derfor, jeg siger, at det ikke er et ultimativt fix på nogen ting. Det går ind og adresserer nogle specifikke ting, hvor der også har været et behov. Jeg synes, at den retskendelse, som kom, understregede, at der var behov for, at det blev adresseret, og at der blev gjort noget. Så kunne man altid have en vurdering af, om man skulle have vægtet det på den ene eller den anden måde. Der har vi så valgt at sige, at jamen de her ting, som vi har fået forhandlet frem, om, at det ikke blev 15 pct. ÅOP, men at det måske kommer op på de 35 i stedet for, var faktisk noget, som vi kunne hjælpe med, altså de kontrolsatser, der var på de svage og de sårbare i samfundet. Det finder vi faktisk også er rigtig, rigtig væsentligt i Nye Borgerlige for at vise vores samfundssind over for dem.

Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.