L 119 Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

(Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud).

Af: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-02-2020
Ministerområde:
Transport- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget vil med virkning fra den 1. juli 2020 indføre en frivillig anmeldelsesordning, som skal give kommunerne mulighed for at modvirke boligspekulanters udlejning af ubeboelige boliger.

Anmeldelsesordningen indebærer, at udlejere af boliger opført for mere end 40 år siden, der ikke har været udlejet inden for det seneste år, skal anmelde boligen til kommunalbestyrelsen, før der sker udlejning.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 28. december 2018 om en anmeldelsesordning til at modvirke udlejning af ubeboelige boliger.

Bemærk: Lovforslaget er udskudt: Som følge af covid-19-situationen har regeringen foretaget en prioritering af lovforslag, som regeringen ønsker behandlet af Folketinget resten af folketingsåret 2019-20. Dette lovforslag er udskudt og forventes ikke færdigbehandlet i indeværende folketingsår.