Fremsat den 29. november 2019 af Torsten Gejl (ALT) og Susanne Zimmer (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af udsatteråd i alle
kommuner
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag, så det gøres lovpligtigt
for kommuner at nedsætte et udsatteråd med inspiration
fra allerede gældende lovgivning om kommunale ældre- og
handica?pråd.
Bemærkninger til forslaget
Kommunerne er generelt set gode til at
inddrage borgerne, men når det kommer til mennesker, der af
forskellige årsa?ger lever på kanten af samfundet,
lykkes det ikke altid. Ved at oprette et lokalt udsatteråd er
kommunen med til at bringe byrådet tættere på
borgerne og gøre demokratiet mere tilgængeligt for
denne gruppe af borgere. At være udsat er at være sat
helt eller delvis udenfor fællesskabet. Nogle mennesker er i
større risiko end andre, men at blive socialt udsat kan ske
for alle. Socialt udsatte er typisk borgere med komplekse sociale
problemer, som kæmper for at opretholde en værdig
tilværelse. De har brug for at blive hørt og
respekteret, og den enkelte borger formår sjældent selv
at råbe op. Derfor er det vigtigt, at alle kommuner
nedsætter et udsatteråd og dermed fremmer dialogen med
udsatte borgere og deres repræsentanter, så udsatte
borgeres synspunkter tages med i det lokalpolitiske arbejde.
Formålet med dette forslag er derfor at
sikre, at også socialt udsattes stemmer bliver hørt i
det lokalpolitiske arbejde. Det er afgørende, at de
mennesker, som ved, hvad det vil sige at være udsat, og hvad
der er brug for, får mulighed for at komme med input og blive
hørt i forhold til de lokalpolitiske tiltag.
Forslagsstillerne mener, at det vil højne kvaliteten af de
politiske tiltag til gavn for de mennesker, det handler om.
41 kommuner har allerede set værdien i
systematisk at inddrage udsatte borgeres perspektiver i det
lokalpolitiske arbejde og har nedsat et udsatteråd. Det
første lokale udsatteråd blev nedsat i 2007.
Et udsatteråd skal varetage de udsatte
gruppers interesser og fungere som deres talerør, og med
oprettelsen af et udsatteråd inddrages flere borgere i
demokratiet.
Forslagsstiller mener, at det skal være
op til den enkelte kommune at beslutte, hvad udsatterådets
opgaver konkret skal være, men følgende opgaver er
eksempler på opgaver, som et udsatteråd med fordel
kunne varetage:
- Sikre fokus
på udmøntningen og implementeringen af kommunens
politik for socialt udsatte borgere.
- Medvirke til at
synliggøre og opprioritere det fælles ansvar for
socialt udsatte borgere.
-
Repræsentere udsatte gruppers interesser og fungere som deres
talerør.
- Være
rådgivende og vejledende i kommunale
spørgsmål.
Udsatterådets arbejdsområder kunne mere
specifikt tænkes at være:
- at lave et
dialogforum mellem socialt udsatte, medarbejdere fra sociale
tilbud, forvaltning osv.
- at ideudvikle og
udtænke nye projekter og
- at være
vagthund, der gør opmærksom på svigt og mangler
i indsatsen over for socialt udsatte borgere.
Følgende grupper kan være
repræsenteret i udsatterådet:
- Mennesker med
psykiske lidelser.
- Mennesker med
misbrug.
-
Hjemløse.
- Mennesker i
prostitution.
- Traumatiserede
flygtninge.
- Mennesker ramt af
fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der
er forbundet med eller kan føre til social udsathed.
-
Repræsentanter for ovenstående grupper.
Kommunerne skal sikre, at det lokale
udsatteråd består af både udsatte personer og
repræsentanter for udsatte grupper. Der kan desuden
også være politikere i udvalget.
Skriftlig fremsættelse
Torsten Gejl
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af udsatteråd i alle kommuner.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.