Fremsat den 26. november 2019 af Uffe Elbæk (ALT),
Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT),
Sikandar Siddique (ALT) og Susanne Zimmer (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af forsøg med et borgerting
i Danmark
Folketinget beslutter inden udgangen af
indeværende folketingsår at igangsætte et
3-årigt forsøgsprogram, hvor deliberativt demokrati
testes på nationalt niveau, ved at der oprettes et
såkaldt borgerting bestående af 100 frivillige og
tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets
sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt
udsnit af befolkningen, bl.a. ved at sikre diversitet inden for
køn, alder, geografisk placering og indkomst.
Borgertinget skal bidrage til oplysning,
offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal
borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk
emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres
gennem en række høringer. Høringerne skal
inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med
henblik på at understøtte en god deliberativ proces,
hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere
sammen. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige
lov- eller beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive
konkrete anbefalinger til Folketinget.
Det foreslås desuden, at der
nedsættes en ekspertgruppe, som i samarbejde med
borgertingets medlemmer skal evaluere forsøgsordningen og
efter 3 år vurdere, hvordan borgertingsmodellen fungerer,
hvordan den kan forbedres, og om det skal anbefales, at
borgertinget gøres permanent.
Bemærkninger til forslaget
Demokrati er ikke blot en styreform, men
også en livsform, der udleves i samtalen mellem mennesker. Et
stærkt demokrati er derfor afhængigt af en engageret og
oplyst befolkning, som har gode muligheder for at påvirke og
deltage i politiske processer.
Med borgerforslag har Folketinget taget det
første skridt mod et stærkere, mere åbent og
mere involverende demokrati. Forslagsstillerne mener, at det nu er
tid til at tage endnu et skridt. Det foreslås derfor, at der
etableres et 3-årigt forsøgsprogram med deliberativt
demokrati på nationalt niveau.
Det foreslås helt konkret, at der
oprettes et såkaldt borgerting. Borgertinget skal bestå
af 100 frivillige borgere, der udtrækkes tilfældigt for
en periode på 18 måneder. Borgertingets
sammensætning skal dog så vidt muligt afspejle et bredt
og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at sikre
diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og
indkomst.
Borgertinget skal to gange årligt
udvælge et politisk emne, som medlemmerne ønsker at
blive klogere på og diskutere. Herefter skal medlemmerne
deltage i en række høringer, hvor relevante og
forskellige eksperter inddrages i en deliberativ proces for at
sikre, at medlemmerne præsenteres for forskellige synspunkter
og relevant viden, f.eks. forskning, undersøgelser og
erfaringer fra ind- og udland. Borgertinget skal ikke have mandat
til at stille egentlige lov- eller beslutningsforslag i
Folketinget, men skal have mulighed for at afgive konkrete
anbefalinger til Folketinget.
I Københavns Kommune har man for nylig
eksperimenteret med at involvere borgerne mere i den politiske
beslutningsproces gennem en række borgersamlinger om
fornyelsen af Indre By, som det f.eks. er beskrevet i artiklen
»Ny metode for borgerinddragelse: Fornyelse af Indre By skal
besluttes sammen med borgerne« fra Altinget den 27. oktober
2019. Andre steder i verden er man gået endnu længere
og har indført forskellige former for borgerting. Det
gælder bl.a. i dele af Canada, Australien og Frankrig, men
også i byer som Madrid (beskrevet i Dagbladet Informations
artikel »Eliten skal ikke bestemme alt. Derfor er borgerting
en over 2300 år gammel god idé«, den 20. maj
2019) og den polske by Gdansk (beskrevet i publikationen
»Citizens' Assemblies - Guide to democracy that works«
fra 2018 af den polske forsker Marcin Gerwin) og i den tysktalende
del af Belgien, hvilket man så i det såkaldte
G1000-projekt.
Erfaringerne fra de nævnte lande og byer
er generelt gode. Det er de også i Irland, hvor man har
oprettet The Citizens' Assembly, hvor størstedelen af
medlemmerne er almindelige borgere udvalgt gennem
lodtrækning. Det irske borgerting kan komme med konkrete
anbefalinger til det nationale parlament, hvilket bl.a. har
medvirket til, at parlamentet valgte at afskaffe et forbud mod
abort. Forud for afstemningen blev der i borgertinget afholdt en
række folkehøringer med inddragelse af eksperter og
forskellige synspunkter, som endte med, at borgertinget valgte at
anbefale parlamentet at afskaffe forbuddet mod abort. Denne
anbefaling valgte et flertal i parlamentet efterfølgende at
imødekomme, hvorfor abort i dag er lovlig i Irland.
Forløbet er bl.a. beskrevet i Dagbladet Informations artikel
»I Irland har borgerting skabt store forandringer. Det
bør Danmark lade sig inspirere af« fra den 22. maj
2019.
Forslagsstillerne mener, at Danmark bør
lade sig inspirere af de gode erfaringer med borgerinddragelse og
deliberative processer fra udlandet. Foruden ovenstående
eksempler kan Folketinget også lade sig inspirere af arbejdet
under OECD's ekspertpanel The Future of Democracy eller det
internationale netværk Democracy R&D, der begge rummer
nogle af de dygtigste eksperter og organisationer inden for
demokrati, borgerinvolvering og deliberative metoder.
Forslagsstillerne er villige til at diskutere
den specifikke model for udformningen af et dansk borgerting,
herunder hvem der skal kunne udtrækkes til at sidde i
borgertinget. Som udgangspunkt foreslås det, at de
pågældende personer skal have stemmeret til
folketingsvalg, dog således, at 16- og 17-årige
også skal kunne udtrækkes. Ministre, personer i valgte
politiske embeder, dommere og højerestående
embedsmænd i centraladministrationen skal ikke kunne
være medlemmer af borgertinget.
Det foreslås, at medlemmer af
borgertinget modtager et honorar for deres indsats svarende til det
beløb, som en person i dag modtager for at være
domsmand. Honoraret er i dag 1.100 kr. pr. dag og 120 kr. pr. nat,
hvor man er væk hjemmefra. Medlemmer af borgertinget skal
desuden kompenseres for eventuelle rejseudgifter i forbindelse med
møder i borgertinget.
Sidst, men ikke mindst, foreslås det, at
der nedsættes et ekspertpanel, som skal følge arbejdet
i borgertinget. Ekspertpanelet kan f.eks. bestå af danske og
internationale eksperter i borgerinddragelse og demokratiske
processer samt medlemmer af Folketingets Præsidium.
Ekspertgruppen skal i samarbejde med borgertingets medlemmer
evaluere forsøgsordningen og efter 3 år vurdere,
hvordan borgertingsmodellen kan forbedres, og om
forsøgsordningen skal gøres permanent.
For at sikre den nødvendige
administrative og organisatoriske support foreslås det, at
Folketinget understøtter borgertinget med de
nødvendige organisatoriske ressourcer.
Skriftlig fremsættelse
Uffe Elbæk
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af forsøg med et borgerting i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 43)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.