Fremsat den 27. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF),
Liselott Blixt (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Dennis Flydtkjær (DF),
Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af et spilreklamenævn
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2020-21 at frembringe de
nødvendige administrative rammer for oprettelsen af et
spilreklamenævn, som skal skabe fornuftige og ansvarlige
rammer for markedsføring af spil på det danske marked
og udarbejde dertilhørende retningslinjer for
markedsføring af spil.
Bemærkninger til forslaget
Siden liberaliseringen af spilmarkedet i 2012
er antallet af spilreklamer steget markant (»Aftale vedr.
lovgivning om delvis spilleliberalisering mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og
Liberal Alliance«, februar 2010). Tilsvarende er antallet af
ludomaner steget, og ludomanicentrene i Danmark er ikke i tvivl om,
at reklamer for spil har en negativ påvirkning. Udviklingen
er især problematisk, da børn og unge har et
særligt behov for beskyttelse.
Der påhviler dem, der
markedsfører spil, et særligt ansvar for at tage alle
rimelige skridt til at minimere potentielle skadevirkninger af
spil. Alligevel er markedsføringen af spil i Danmark massiv.
Markedsføringen sker i form af reklamer i tv og radio,
på sociale medier, i skrevne blade og magasiner m.v. De mange
reklamer for spil sendes ofte på tidspunkter, hvor
børn og unge risikerer at blive eksponeret.
En fornuftig løsning på
udfordringen med de mange reklamer for spil anses af
forslagsstillerne at være oprettelse af et
spilreklamenævn og udarbejdelse af dertilhørende
retningslinjer for markedsføring af spil. Formålet
hermed skal være at styrke forbrugerbeskyttelsen og medvirke
til, at markedsføring af spil ikke får
uhensigtsmæssige konsekvenser. Eksempelvis kan
retningslinjerne indeholde bestemmelser om, i hvilke tidsrum der
må sendes reklamer for spil.
Et spilreklamenævn skal varetage
behandling af klager over markedsføring af spil i henhold
til retningslinjer for markedsføring af spil. Retningslinjer
for markedsføring af spil skal indeholde bestemmelser, der
supplerer spilleloven og markedsføringsloven.
Ved oprettelse af et spilreklamenævn og
udformning af retningslinjer for markedsføring af spil gives
spilbranchen mulighed for at vise, at den kan administrere
fornuftige og ansvarlige rammer for markedsføring af spil.
Hvis spilbranchen kan vise, at den kan skabe fornuftige og
ansvarlige rammer for markedsføring af spil, vil der
sandsynligvis ikke være et behov for at indføre totalt
forbud mod reklamer for spil i Danmark.
Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at dele af spilbranchen har indgået aftale om et
adfærdskodeks, der trådte i kraft den 1. juli 2019
(Adfærdskodeks for spilbranchen (Socialt ansvarlig
markedsføring m.v.)), marts 2019, hvori det fremgår,
at branchen har til hensigt at oprette et branchenævn, der
skal behandle klager over overtrædelser af kodekset.
Spilmarkedet i Danmark
Den 1. januar 2012 trådte en delvis
liberalisering af markedet for pengespil som f.eks.
væddemål, kortspil og spilleautomater i Danmark i
kraft.
Spillemyndigheden fører tilsyn med, at
udbyderne af pengespil overholder bestemmelserne om
økonomisk og faglig drift, krav til spilsystemer, krav til
spilkonti, information til spillerne, krav til
markedsføring, spillernes mulighed for at begrænse
spil, betaling af gebyrer m.v.
Siden 2012 er nye spiludbydere blevet godkendt
til at udbyde pengespil i Danmark, og samtidig har internettet
gjort det nemt at benytte sig af mulighederne for at spille om
penge. Udbuddet af pengespil og mulighederne for at spille er
således vokset siden 2012.
Lovgivningen for spilreklamer i
dag
Markedsføring af spil er reguleret i
både spilleloven (lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6.
december 2016) og markedsføringsloven (lov nr. 426 af 3. maj
2017).
Spilleloven indeholder bl.a. forbud mod, at
spilreklamer målrettes børn og unge under 18 år.
Dette forbud er bl.a. indsat, fordi en tidlig debut øger
risikoen for mistrivsel og afhængighed.
Markedsføringsloven indeholder krav om god skik i
markedsføringen af spil, forbud mod skjult reklame og
særlige krav til markedsføring rettet mod børn
og unge.
Fakta om ludomani og spilreklamer
I 2018 var 30 pct. af klienterne hos Center
for Ludomani under 25 år. I 2009 var tallet 7 pct.
Det har omfattende konsekvenser at være
ludoman, både for spilleren og for de pårørende.
Mange ludomaner skjuler deres spil. Det medfører ofte en
række løgne for at kunne holde spillet skjult, hvilket
kan skabe store tillidsbrud og isolation. 25 pct. af ludomanerne
har begået kriminelle aktiviteter for at skaffe penge til
fortsat spil. 33 pct. har haft tanker om at tage deres eget liv.
Forskningen viser desuden, at når en person først er
blevet spilafhængig, er det vanskeligt at blive fri af
afhængigheden igen (Center for Ludomani). Derfor er det
afgørende, at indsatsen over for spilreklamer
intensiveres.
En opgørelse fra Kantar Gallup Adfacts
viser, at der i 2012 i gennemsnit i radio og på tv var 426
reklamespot om pengespil per døgn. I 2018 var det i
gennemsnit 937, mens der i 2019 - til og med august - i gennemsnit
var 1.197 (se graf).
Gennemsnitligt antal reklamer om pengespil
i radio og på tv i døgnet
Oprettelse af et
spilreklamenævn
Formålet med at oprette et
spilreklamenævn er, at der derved vil være et
nævn, hvor fokus udelukkende er på markedsføring
af spil. Dette fokus har til hensigt at skabe fornuftige og
ansvarlige rammer om markedsføringen, hvilket der anses at
være et stigende behov for.
Inspiration fra
alkoholområdet
På alkoholområdet synes der ikke
at være tilsvarende udfordring med markedsføring af
alkohol. Dette kan øjensynlig tilskrives flere faktorer,
hvoraf en faktor vurderes at være oprettelse af
Alkoholreklamenævnet tilbage i 2000. I
Alkoholreklamenævnet er branche- og forbrugerinteresser
ligeligt repræsenteret. Derudover har
Alkoholreklamenævnet en uafhængig formand, og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er fast observatør ved
møder, hvor afgørelser om markedsføring af
alkohol træffes. Afgørelser i sager om
alkoholmarkedsføring sker på baggrund af
Alkoholreklamenævnets retningslinjer for markedsføring
af alkoholdige drikkevare.
Der er fri klageadgang til
Alkoholreklamenævnet, og klager kan komme fra privatpersoner,
virksomheder, organisationer m.v. Alkoholreklamenævnet
træffer afgørelse ved stemmeflertal, hvor alle
medlemmer har én stemme, mens Forbrugerrådet
Tænk har én stemme for hvert af de øvrige
medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme
udslagsgivende.
Alkoholreklamenævnet har følgende
sanktionsmuligheder:
1) Kritik
Vurderer Alkoholreklamenævnet, at det
indklagede markedsføringstiltag er i strid med
retningslinjerne, udtaler Alkoholreklamenævnet kritik heraf.
Alkoholreklamenævnet forventer, at kritik bliver fulgt op af
umiddelbar handling enten gennem direkte stop for
markedsføringen eller gennem ændring af
markedsføringstiltaget. Kritikken kan blive offentliggjort
gennem en pressemeddelelse.
2) Efterretning
Vurderer Alkoholreklamenævnet, at et
markedsføringstiltag er i strid med retningslinjerne, og
redegør indklagede allerede i deres bemærkninger til
klagen, at de på baggrund af klagen har stoppet eller
ændret markedsføringstiltaget i en sådan grad,
at Alkoholreklamenævnet ikke længere vurderer, at
markedsføringen er i strid med retningslinjerne, udtaler
Alkoholreklamenævnet kritik, men tager sagen til
efterretning.
3) Ingen kritik
Vurderer Alkoholreklamenævnet, at det
indklagede markedsføringstiltag ikke er i strid med
retningslinjerne, kommer Alkoholreklamenævnet med en
begrundet udtalelse herfor. Dette sikrer, at klager forstår,
hvilke overvejelser Alkoholreklamenævnet har gjort sig forud
for afgørelsen.
Der er ikke mulighed for
bødesanktionering, når der træffes
afgørelse, men til trods herfor viser erfaringerne, at
Alkoholreklamenævnets afgørelser bliver efterlevet.
Måtte dette ikke være tilfældet, bliver sagen
oversendt til Forbrugerombudsmandens behandling.
Sagsbehandlingstiden for sager i
Alkoholreklamenævnet er 1-3 måneder, fra klagen
modtages, og til afgørelsen er offentliggjort. I
særlig hastende og/eller grove sager kan
Alkoholreklamenævnet træffe afgørelse inden for
en kortere tidsramme.
Alle afgørelser, som
Alkoholreklamenævnet afsiger, offentliggøres på
Alkoholreklamenævnets hjemmeside. Alkoholreklamenævnet
afgiver årligt en beretning om sin virksomhed til
Forbrugerombudsmanden, som der er indgået en samarbejdsaftale
med.
Sammensætningen i et
spilreklamenævn
Et spilreklamenævn kan nedsættes
på tilsvarende vilkår som Alkoholreklamenævnet.
Det vil indebære, at de landbaserede og onlinebaserede
spiludbydere kan være repræsenteret i et
spilreklamenævn. I et spilreklamenævn bør
forbrugerinteresserne naturligvis også være
repræsenteret, hvilket eksempelvis kan ske, ved at
Forbrugerrådet Tænk er repræsenteret. Idet der
naturligt vil være flere repræsentanter fra branchen
end repræsentanter med forbrugerinteresser i et
spilreklamenævn, er det afgørende, at der sikres en
lige fordeling mellem branche- og forbrugerinteresser, når
der skal træffes afgørelse.
Da reklamer for spil udskiftes hurtigt, og nye
kommer til, er der et stort behov for, at der er et nævn, som
hurtigt kan gribe ind. Som tilfældet er for
Alkoholreklamenævnet, vil der være mulighed for at
skabe en praksis, hvor der forholdsvis hurtigt kan træffes
afgørelse.
Retningslinjer for markedsføring af
spil
Et spilreklamenævn vil skulle
træffe afgørelse på baggrund af udarbejdede
retningslinjer for spil. Retningslinjerne skal være udtryk
for ansvarlig selvregulering. Retningslinjerne skal være
gældende for alle erhvervsdrivende, der markedsfører
spil i Danmark.
Retningslinjerne for spil vil have til
formål at udfylde den retlige standard for god
markedsføringsskik og god erhvervsskik for spil, jf.
markedsføringslovens § 3 om god
markedsføringsskik og § 4 om god erhvervsskik.
Derudover skal retningslinjerne bl.a. supplere spillelovens §
36 om markedsføring af spil.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af et spilreklamenævn.
(Beslutningsforslag nr. B 120)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.