Fremsat den 27. februar 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL),
Jakob Sølvhøj (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give kommunerne bemyndigelse til ud fra en
helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om
udvidelse af husdyrproduktion
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag til
ændring af lov om husdyrbrug, så kommunerne fra 2021
gives bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at kunne
afslå ansøgninger om udvidelse af
husdyrproduktion.
Bemærkninger til forslaget
Danmark er det land i verden, der producerer
mest kød pr. indbygger, og i intet andet land i verden er
der så mange svin pr. indbygger som i Danmark. Naboer,
miljøet, naturen og biodiversiteten betaler ofte en
høj pris for de gener, som især de store
svinefabrikker forårsager.
I 2017 blev kommunerne frataget muligheden for
at afslå ansøgninger om markante udvidelser af
husdyrbrug ud fra f.eks. hensynet til naboer, natur eller turisme,
og det skaber flere steder i landet frustration i byråd og
hos borgmestre.
Det var en følge af blå bloks
»Aftale om Fødevare- og landbrugspakke« fra
december 2015, at lov om husdyrbrug blev ændret i 2017.
Kommunernes mulighed for konkret vurdering blev med loven fjernet
og erstattet af generelle regler.
Før lovændringen kunne
kommunalbestyrelserne afslå ansøgninger om udvidelse
af husdyrbrug med lokale argumenter som, at udvidelsen vil genere
for mange borgere, eller at kommunen f.eks. bare ikke ønsker
en markant stigning i antallet af grise i et bestemt område
af hensyn til for eksempel turisme eller natur. Men med
»Aftale om Fødevare- og landbrugspakken« skulle
det gøres lettere, hurtigere og mindre bureaukratisk for
driftige landmænd at udvide deres produktioner, og da det
ofte var kommunerne, der på den ene eller den anden
måde stak en kæp i hjulet for udvidelserne, fratog man
med lovændringen kommunernes ret til med lokale argumenter at
afslå en ansøgning.
Formålet med lovændringen var
således bl.a. at skabe større produktionsmæssig
fleksibilitet og at give frihed og administrative forenklinger til
de danske husdyrproducenter. I bemærkningerne til
lovforslaget fremgår det, at ministeriet
»fastsætter regler om afskæringskriterier,
tålegrænser, husdyrbrugs indretning og drift, tekniske
løsninger, egenkontrolregler, krav til placering og
udformning af bebyggelse m.v., med henblik på, at
kommunalbestyrelsen i mindre grad end i dag skal foretage konkrete
vurderinger og fastsætte vilkår, idet der for en
række miljøpåvirkninger fastsættes de
samme vilkår i nærmest alle godkendelser eller
tilladelser« (L 114, folketingsåret 2016-17).
Med lovændringen har kommunerne mistet
mulighed for at foretage en helhedsvurdering af den enkelte
ansøgning. Det lokalpolitiske råderum i sager om
udvidelse af husdyrproduktionen, f.eks. fra 5.000 grise til 40.000
grise, er dermed markant indskrænket på trods af, at
sådanne udvidelser kan medføre meget store
ændringer i lokalområdet med hensyn til øget
støjniveau, øget lugtniveau og øget tung
trafik i et i område, som kommunen kunne have andre
udviklingsplaner med, f.eks. udvikling af naturen og turisme. Dette
er desuden på trods af, at der foreligger en voksende
mængde dokumentation for, at det er forbundet med en
sundhedsrisiko for naboer til store grisefabrikker som følge
af øget støj, støv og lugt
(»Sundhedsplagede naboer til svinefabrikker venter på
Sundhedsstyrelsen«, Herning Folkeblad, den 27. januar
2020).
Det gældende afstandskrav fra
staldbygninger til privatboliger er i dag 50 meter, så selv
om naboer klager over sundhedsgener, kan en kommune med de
gældende regler ikke afslå en ansøgning om en
markant udvidelse af en svinefabrik, selv om den ligger i en
landsby med en række nære naboer.
En kommune kan heller ikke afslå en
ansøgning om udvidelse af husdyrproduktion med argumentet
om, at vejene i området er smalle og befærdet af for
eksempel skolebørn, ligesom kommunen ikke kan afslå en
ansøgning med argumentet om, at den har andre
udviklingsplaner for området som f.eks. natur, boliger eller
turisme.
Kommunerne er sat skakmat og er tvunget til at
lægge navn til tilladelser, som den ud fra en
helhedsvurdering og af hensyn til for eksempel miljø,
landskab og naboer ikke ønsker.
Lovændringen skete under protester fra
Kommunernes Landsforening, og efterfølgende har flere
kommuner protesteret (»Kommuner i opråb: Vi kan bare se
på, at svinefarme udvider«, Altinget, den 15. august
2019).
Det gælder Holbæk Kommune ved
socialdemokratisk borgmester Christina Krzyrosiak Hansen
(Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del - bilag 429,
folketingsåret 2017-18), Skanderborg Kommune ved
socialdemokratisk borgmester Frands Fischer (Miljø- og
Fødevareudvalget, alm. del - bilag 2, folketingsåret
2018-19, 2. samling) og Esbjerg Kommune ved formand for plan- og
miljøudvalget Karen Sandrini (S) (»Nu har
kommunalpolitikere fået nok: Lav miljøloven om!
«, tvsyd, den 4. februar 2020).
Alle har rejst problemstillingen og henvendt
sig til miljøministeren med ønske om, at
lovændringen rulles tilbage, da kommunerne oplever det som et
stort problem, at de reelt er kørt ud på et sidespor
og ikke længere har mulighed for at tage hensyn til f.eks.
landskab, miljø, natur og naboer på samme måde,
som de har i andre sager.
Kommunerne gør opmærksom
på, at de har behov for bedre at kunne træffe
individuelle afgørelser ud fra lokale forhold som f.eks.
beskyttelse af naturen i området, den lokale infrastruktur i
forhold til øget kørsel med f.eks. landbrugsmaskiner
og dyretransporter, omfanget og beskaffenheden af øvrig
beboelse i området samt lokale hensyn til særlig
sårbare drikkevandsområder.
Kommunerne sætter i stigende grad
individuelle mål om at blive klimaneutrale og nedsætte
deres klimaaftryk - initiativer, der med god grund roses af
regeringen og Folketinget.
Produktionen af kød- og mejeriprodukter
er ekstremt klimabelastende, idet alene dyrearterne køer og
svin samt deres gødning står for cirka 20 pct. af hele
landets udledning af klimagasser. Hele landbrugets andel, af
Danmarks klimabelastning beløber sig inklusiv jordbehandling
til knap 35 pct. På grund af gunstige afsætningspriser
bombarderes kommunerne lige nu med ansøgninger om markante
udvidelser af især svinefabrikkerne.
Forslagsstillerne mener, at kommunerne
bør gives selvbestemmelsen tilbage, så de ud fra
lokale forhold og egne klimamål igen får mulighed for
at afslå ansøgninger om udvidelser af husdyrbrug.
Forslagsstillerne mener således, at regeringen bør
fremsætte et lovforslag til ændring af lov om
husdyrbrug, så kommunerne fra 2021 gives mulighed for - ud
fra en helhedsvurdering - at afslå ansøgninger om
udvidelser af husdyrbrug.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give kommunerne bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at
kunne afslå ansøgninger om udvidelse af
husdyrproduktion.
(Beslutningsforslag nr. B 113)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.