Spm. nr. S 313

11) Til undervisningsministeren af:

Alex Ahrendtsen (DF) :

Hvad er ministerens holdning til de mange voldsepisoder forårsaget af børn mod børn i skolerne, og kender ministeren til etniciteten hos de børn, der forøver volden, og hvad agter ministeren at gøre ved det?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til de mange voldsepisoder forårsaget af børn mod børn i skolerne, og kender ministeren til etniciteten hos de børn, der forøver volden, og hvad agter ministeren at gøre ved det?

Ministeren.

Mange tak. Min holdning til vold og trusler i skolen er helt klar: Vi kan på ingen måder acceptere den kultur, som vold og trusler i skolen er udtryk for.

Spørgsmålet om vold mellem elever ligger mig meget på sinde. Som jeg også nævnte i sidste uge her i salen, da vi drøftede vold mellem elever, tog jeg i efteråret 2017 initiativ til en indsats, som skal dæmme op for volden på skolerne. I februar 2018 offentliggjorde vi en vejledning om forebyggelse og håndtering af vold og trusler i skolen, som blev sendt rundt til alle landets skoler. Senest indskærpede jeg over for alle landets skoleledere på Skolelederforeningen årsmøde den 1. november, at det er ledelsens ansvar at sikre, at der bliver taget hånd om problemet ude på skolerne.

Lærere og pædagoger skal have de fornødne kompetencer i forhold til børn med særlige behov, og skolen skal have et beredskab, der kan støtte op i sådanne situationer. Hvis der er bekymring for, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle vanskeligheder, så skal skolens leder inddrage PPR for at vurdere, om der er behov for specialundervisning, eller inddrage de sociale myndigheder. Men vi mangler undersøgelser af og viden om vold mellem elever.

I den nationale trivselsmåling bliver eleverne spurgt, hvor ofte de føler sig trygge i skolen, og hvor ofte de bliver mobbet, men målingen siger ikke noget om vold og trusler på skolerne. I maj 2018 offentliggjorde vi en undersøgelse af vold mod lærere og pædagoger, som bl.a. undersøger sammenhængen mellem vold og elevernes socioøkonomiske sammensætning. Undersøgelsen viser, at der er flere episoder med fysisk vold på skoler med lav socioøkonomisk baggrund, men sammenhængen er ikke signifikant.

Det har ikke været en del af undersøgelsen at se på, om der er en sammenhæng til elevernes etnicitet. Det er efter min opfattelse nødvendigt og vigtigt, at vi arbejder meget mere systematisk med denne problematik fremadrettet. Nogle skoler er mere udsatte end andre. Det er særlig på disse skoler, der skal sættes ind. Jeg vil derfor sætte en undersøgelse af vold mellem elever i gang, som skal se på omfanget af vold, hvilke elevgrupper der er involveret samt hvordan vi kan forebygge og komme volden til livs.

Det er skolelederens ansvar at sikre et trygt skolemiljø, og kan skolelederen ikke klare det, skal kommunen træde til. Skolerne har allerede en række muligheder, som de kan gribe til, når en elev udviser uacceptabel adfærd, og dem skal de gøre brug af. Skoleledelsen har mulighed for at tage elever ud af klassen og helt ud af skolen, og så skal der selvfølgelig iværksættes nogle forløb for de elever, men det er ekstremt vigtigt, at man ikke accepterer volden. Det er skolebestyrelsen, der fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt, og det mener jeg er et sundt princip, fordi det forudsætter forældrenes inddragelse.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt, giver bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen skolens leder mulighed for at iværksætte forskellige foranstaltninger over for eleven. Det kan f.eks. være i form af eftersidning eller udelukkelse fra undervisningen, og i nogle tilfælde kan en elev overflyttes til en anden klasse, en anden skole eller et andet undervisningstilbud. Det er god pædagogik, og det er noget, vi kan blive bedre til i Danmark, både i skolen og hjemme hos forældrene, som har det primære ansvar for elevernes opdragelse.

Det nytter ikke noget, at pædagogikken på skolerne ikke er klar og tydelig og uden konsekvens, så vi accepterer en hverdag med vold og trusler. Det skal også være med til at sende et signal til forældrene om, at den form for adfærd er fuldstændig uacceptabel.

Så er det spørgeren.

Tak til ministeren for faktisk et ret positivt svar. Som jeg har forstået ministeren, vil hun igangsætte en undersøgelse, så vi bliver lidt klogere. Det vil sige, at vi kommer til at kende kulturbaggrund; vi kommer til at se, hvilke skoler den her vold optræder på; og vi vil jo så også kunne få en formodning om, om der er en bestemt etnicitet, der optræder hyppigere end andre. Er det rigtigt forstået?

Ministeren.

Undersøgelsesdesignet er ikke tilrettelagt endnu. Vi har i Danmark Dansk Center for Undervisningsmiljø, og jeg forestiller mig, at det er oplagt, at de påtager sig opgaven, da vold må siges at være det værst tænkelige scenarie for et undervisningsmiljø. Så jeg håber, at de vil gribe den her bold. Men selve undersøgelsesdesignet er ikke lavet endnu.

Når det handler om vold mod lærere, ved vi jo noget om, hvilke skoler der har særlig mange voldsepisoder, og jeg forestiller mig, at vi skal have et meget bedre billede af, hvor mange skoler der så at sige er i rødt felt, altså hvor mange skoler er decideret ramt af vold i hverdagen?

Så er det spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger så specifikt, er jo, at der er masser af erfaringer ikke bare i Danmark, men så sandelig også i Frankrig, i Tyskland, hvor der er store grupperinger fra Mellemøsten, som altså forårsager kæmpemæssige problemer i skolerne med vold mod andre børn og vold mod lærere. Man kunne jo forestille sig, at det også gjorde sig gældende i Danmark. Så ville det ikke være smart, at vi også fik en oversigt over dette i Danmark?

Ministeren.

Som jeg lige sagde, er selve undersøgelsesdesignet ikke fastlagt. Vi ved om vold mod lærere, hvilke skoler der er tale om, og det er det, der er væsentligt at sige for mig. Langt de fleste grundskoler i Danmark er trygge steder at være for børn, og det skal vi holde fast i, men der er nogle skoler, som er særlig voldsramte, og hvor volden blive en del af hverdagen og en del af kulturen. Det kan der være mange forskellige årsager til; kultursammenstød kan godt være en del af det scenarie, og det er noget af det, vi skal blive klogere på.

Så er det sidste omgang til spørgeren.

Det var jo et forsigtigt, positivt svar, og jeg anerkender, at man som minister også skal være lidt forsigtig.

Det sidste spørgsmål handler om ordensbekendtgørelsen. Har ministeren planer om at skærpe den, så vi højere grad kan tage hånd om de børn, som i dag laver ballade eller forøver vold? Det er meget svært at få de børn til at skifte skole. Det kan man kun, hvis en anden skole er villig til at tage imod dem. Så vil ministeren stramme den bekendtgørelse?

Ministeren.

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at når der er et barn, der er meget voldeligt – og her taler vi altså ikke om almindelig puffen og skubben i skolegården – og optræder truende i en grad, så det går ud over klassefællesskabet, så skal man i højere grad sørge for, at det barn kommer væk fra klassefællesskabet, fordi man har et hensyn at tage, selvfølgelig til det barn, der fortsat skal have en god undervisning, men i høj grad også til klassefællesskabet. Derfor skal skolelederne jo også sørge for, hvis der er et problem med sådan en utryghed, at løse det, og det kan være ved at flytte barnet ud af skolen. Det kan de gøre i dag. Det er ikke sikkert, at det er praksis alle steder, men det er en mulighed, som skolelederen har i dag.

Dermed siger vi tak til spørgeren, og vi siger tak til ministeren.

Vi sender en ny spørger op på podiet og også en ny minister. Det er til kirkeministeren, og det er af fru Karen J. Klint, Socialdemokratiet.