Spm. nr. S 233

15) Til undervisningsministeren af:

Jacob Mark (SF) :

Mener ministeren, at det er en klog prioritering at fjerne efterskolernes tillægstakst, der udgør et tilskud på 10 mio. kr. årligt, når evalueringer viser, at unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund opnår et stort dansksprogligt, fagligt, socialt og personligt udbytte af et efterskoleophold og får større viden om det danske samfund og de danske traditioner og en stærk oplevelse af at være en del af fællesskabet?

Værsgo.

Mener ministeren, at det er en klog prioritering at fjerne efterskolernes tillægstakst, der udgør et tilskud på 10 mio. kr. årligt, når evalueringer viser, at unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund opnår et stort dansksprogligt, fagligt, socialt og personligt udbytte af et efterskoleophold og får større viden om det danske samfund og de danske traditioner og en stærk oplevelse af at være en del af fællesskabet?

Ministeren.

Mange tak. Forslaget om afskaffelse af tillægstaksten for indvandrere og efterkommere er en del af regeringens samlede finanslovsforslag for 2019. Tillægstaksten har været et ekstra tilskud til efterskolerne. Efterskolerne får også fremover et driftstilskud fra staten for elever, der er indvandrere og efterkommere, på linje med de driftstilskud, skolerne får for etnisk danske elever. Det giver gode muligheder for at sikre, at efterskolerne er for alle uanset herkomst eller husstandsindkomst.

Med forslaget om at afskaffe tillægstaksten sidestiller vi indvandrere og efterkommere tilskudsmæssigt med andre elever på efterskoler. Vi afskaffer med andre ord den positive særbehandling af unge indvandrere og efterkommere. Det gør tilskudssystemet mere fair for alle. Ud af det samlede beløb på 3,2 mia. kr. til efterskolerne på finanslovsforslaget for 2019 udgør tillægstaksten 10 mio. kr. Det svarer til 0,3 pct. Sidste år havde efterskolerne samlet et overskud på 180,6 mio. kr. Det synes jeg også vi skal have i baghovedet, når vi diskuterer dette emne.

Vi har en borgerlig-liberal regering, og vi passer på borgernes penge, og det betyder, at vi hele tiden vurderer, hvor midlerne gør mest gavn. Det har vi også gjort for tillægstaksten til efterskoler for indvandrere og efterkommere fra visse lande.

Spørgeren.

Jeg tror jo, at det kan have en mega god og positiv effekt for indvandrerbørn og efterkommere at være på en efterskole. Det at være på en efterskole betyder, at du kommer ind i et fællesskab med andre unge, at du møder undervisere og er et sted, hvor du bare hengiver dig til faglighed, til aktiviteter, til kammeratskab, til dannelse. Det, vi kan se, er, at der er mange indvandrere og efterkommere, der ikke har noget netværk. Er der noget, man får på en efterskole, så er det et netværk. Så jeg tror i virkeligheden, at en af nøglerne til at hjælpe integrationen på vej er efterskolerne og højskolerne og de andre bevægelser, som har skabt dannelse og gjort os mere frisindede gennem tiden.

Jeg blev meget overrasket over det her faktisk, fordi jeg tidligere har set, at ministeren nærmest ville udvide de økonomiske muligheder, som efterskolerne havde for at løse integrationen. Ministeren var tidligt ude at fremlægge en frihedspakke, hvor der faktisk som en del af den lå, at man skulle give bedre muligheder for flygtningebørn til at komme på efterskole og få undervisning på efterskole. Så derfor kom det meget bag på mig, at man nu vil gå den helt modsatte vej og forringe mulighederne.

Ministeren har tidligere udtalt, at »det er fortvivlende, at unge mennesker med migrantbaggrund ikke får lov til eller mulighed for at komme på efterskole«, og at flere indvandrere skal have adgang til landets efterskoler.

Det synes jeg er rigtig godt, og jeg er enig med ministeren. Men jeg vil gerne høre: Når man nu skærer det her tilskud væk, som ligesom var målrettet netop den indsats, tror ministeren så, at der kommer flere eller færre med migrantbaggrund på efterskoler?

Ministeren.

Jeg er stadig enig med mig selv i det citat, og tak, fordi Jacob Mark altid citerer mig korrekt. Jeg er stadig enig, men det, citatet henviser til, er deres forældre, fordi hypotesen jo er, og det tror jeg altså jeg har rimeligt belæg for at sige, at der er rigtig mange børn og unge, som har f.eks. arabisk baggrund, hvis forældre ikke vil sende dem af sted på en efterskole. Og det er det, der begrænser dem.

Altså, jeg synes, det er rimeligt, at man har samme muligheder for at søge særlige økonomiske vilkår, hvis man har behov for det, men mennesker i Danmark med migrantbaggrund har jo forskellig økonomisk status. Derfor synes jeg, det er fint, at de har de samme vilkår som alle andre i forhold til at søge særlige vilkår, og at efterskolerne både har et særligt fokus på den her gruppe og er opsøgende omkring den, og at vi konfronterer indvandrerforældre, som ikke vil sende deres børn af sted af kulturelle årsager, og som dermed ikke integrerer sig.

Spørgeren.

Jeg er sådan set helt enig i, at vi generelt også skal lave en større indsats for, at den gruppe børn, der tager på efterskole, er mere varieret. Jeg er rigtig glad for, at efterskolerne har mange forskellige typer børn, men især børn fra de familier, der har færrest penge, har sværere ved at komme på efterskole. Men så har vi altså den her særlige indsats, som vi snakker så meget om, for børn med indvandrerbaggrund, som ville have så godt af at komme på efterskole. Og der må jeg bare spørge igen: Når man skærer 10 mio. kr. på efterskolernes indsats til netop at sørge for, at de kommer på efterskole, tror ministeren så, at der kommer færre eller flere?

Ministeren.

Jeg tror simpelt hen ikke, at det handler om det her lille beløb. Altså, det, der er barrieren, i forhold til at der er mange – specielt unge med arabisk-dansk eller afrikansk-dansk baggrund som sagt, der ikke kommer på efterskole – er kultur. Det er meget mere en kulturbarriere, end det er en økonomisk barriere. Igen vil jeg sige, at den økonomiske barriere kan man overvinde ved at søge de samme dispensationsmuligheder, som alle andre kan, men hvad angår den kulturelle barriere, skal vi sætte meget hårdere ind, og der har efterskolerne et ansvar for at opsøge. Men migrantsamfundene har ved gud også et ansvar i forhold til at lade deres børn tage af sted.

Spørgeren.

Jeg er enig i, at der er kulturelle barrierer, og det skal vi også arbejde med. Men mens vi arbejder med det, er det jo en dum idé at gøre det sværere på den anden led, for selvfølgelig betyder økonomi noget for, både hvem der kommer, men også for det arbejde, som efterskolerne kan gøre. Tror ministeren ikke, det bliver sværere for efterskolerne både at lave god undervisning til den her målgruppe, men også at lave det opsøgende arbejde, som ministeren snakker om, når man så skærer på lige netop den indsats?

Ministeren.

Det bør de altså kunne. Det her er et meget lille beløb, men det er egentlig også en interessant principiel sag, for vi betaler jo i det danske samfund et trecifret milliardbeløb hvert eneste år til ikkevestlige indvandrere i Danmark. Vi bliver nødt til også at kigge vores systemer igennem og sige: Når man kommer hertil, har man også selv et ansvar for at integrere sig. Vi bliver nødt til i højere grad at regne med, at det er på lige vilkår, for vi kan ikke blive ved med at øge det beløb år for år.

Tak til hr. Jacob Mark for dagens indsats.

Vi går så over til spørgsmål nr. 16, som er et kombineret spørgsmål, for der er nemlig en medspørger på. Ministeren er undervisningsministeren, og hovedspørgeren er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet, og medspørgeren er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)