Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Afsnit I

Formål, ansvar for indsatsen og målgrupper

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå jobsøgende med at finde job,

2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft,

3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse, og

4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Stk. 2. For personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen med henblik på varig arbejdsmarkeds­til­knytning, og således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyn til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmar­kedet. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Kapitel 2

Ansvar for indsatsen

Kommunerne

§ 2. Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2. I denne lov dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Begrebet dækker tillige over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i denne lov eller § 13 e i lov om sygedagpenge.

Inddragelse af arbejdsløshedskasserne

§ 3. Arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer i det omfang, det fremgår af loven.

§ 4. Arbejdsløshedskasserne kan udføre opgaver som anden aktør for egne medlemmer, jf. § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov.

Inddragelse af andre aktører

§ 5. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse, jf. § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Kapitel 3

Målgrupper, visitation og tidsperioder

Målgrupper

§ 6. Der er følgende målgrupper i denne lov:

1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

9) Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.

11) Personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

§ 7. Loven omfatter tillige beskæftigede personer, der kan få en indsats efter reglerne i afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af indsatsen.

Visitation

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Opgørelse af tidsperioder

§ 9. Perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, opgøres for personer omfattet af:

1) § 6, nr. 1, som sammenlagt ledighed.

2) § 6, nr. 2-5 og 7-10, som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny periode, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2. Perioder efter stk. 1 regnes for personer omfattet af:

1) § 6, nr. 1, fra indplacering i en dagpengeperiode.

2) § 6, nr. 2-5, fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For personer, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for overgangen til den nye målgruppe.

3) § 6, nr. 7 og 8, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.

4) § 6, nr. 10, fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21.

Stk. 3. For personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, påbegyndes ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

Stk. 4. For personer, der modtager overgangsydelse og er omfattet af § 6, nr. 2-5, som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, alene fordi de opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik, påbegyndes der ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

Stk. 5. For personer, der modtager overgangsydelse, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode efter stk. 1, selvom der ikke sker et ydelsesskift.

Stk. 6. For personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, regnes perioder i § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse dog som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er opfyldt.

Bemyndigelsesbestemmelse om opgørelse af tidsperioder og om krav til forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

§ 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af henholdsvis sammenlagte og sammenhængende perioder i § 9, stk. 1, herunder om medregning af perioder med ansættelse med løntilskud og om, hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling efter kapitel 23 og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.

Afsnit II

Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere og tilmelding som jobsøgende

Kapitel 4

Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Bistand til job- og uddannelsessøgende

§ 11. Jobcenteret har til opgave at bistå jobsøgende med at finde job.

Stk. 2. Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør følgende:

1) Vejleder jobsøgende om at søge job ved fx at anvende funktionerne på Jobnet og Workindenmark.

2) Understøtter målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.

3) Henviser ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver.

4) Indhenter og videregiver information om beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3. Jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende. Jobcenteret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, at søge relevante konkrete fleksjob.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen kan bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

§ 12. Jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om følgende:

1) Mulighederne for job og uddannelse.

2) Indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22.

3) Andre aktiviteter efter denne lov.

Bistand til arbejdsgivere

§ 13. Jobcenteret har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige.

Stk. 2. Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør følgende:

1) Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved fx at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

2) Understøtter målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige.

3) Aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser én eller flere ledige til et konkret job.

4) Opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige.

§ 14. Jobcenteret kan tilbyde arbejdsgivere information og vejledning om:

1) Arbejdskraft- og uddannelsesforhold.

2) Indlæggelse af job på Jobnet for Arbejdsgivere.

3) Mulighederne for etablering af fx virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.

Stk. 2. Jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde job. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

§ 15. Jobcenteret og en arbejdsgiver kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 14 og tilknytte en mentor efter kapitel 26.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen. Arbejdsgiveren skal dokumentere de faktiske afholdte udgifter.

§ 16. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Bistand til særlige aktiviteter

§ 17. For at fremme beskæftigelse og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til, at jobsøgende finder job, og arbejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.

Stk. 2. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter og støtte, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, jobsøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

§ 18. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om henvisning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft og om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af job.

Kapitel 5

Tilmelding af jobsøgende i jobcentre, joblog m.v.

§ 19. En person kan registrere sig som jobsøgende i jobcenteret.

Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag.

Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vurderer, er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret. For jobparate skal det ske ved første henvendelse om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse om hjælp.

§ 20. Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende.

Stk. 2. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på Jobnet. Personer omfattet af § 6, nr. 1, kan også dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsesbestemmelse om registrering, tilmelding og afmelding og om jobsøgning og joblog

§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om registrering, tilmelding og afmelding som jobsøgende, jobsøgning og joblog.

Afsnit III

Cv, kontaktforløb, planer m.v. og jobrettet uddannelse

Kapitel 6

Cv-oplysninger

§ 22. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det samme gælder personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven.

Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal angive mindst et jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.

Tidspunkt for registrering af cv-oplysninger

§ 23. Cv-oplysningerne skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest:

1) 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for personer omfattet af § 6, nr. 1.

2) 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for personer omfattet af § 6, nr. 2.

3) 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp for personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

4) 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for personer omfattet af § 6, nr. 9.

Stk. 2. Cv-oplysningerne for personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven, registreres umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen.

Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8 og 10, begynder arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter kapitel 7 eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt.

Stk. 4. Personer omfattet af stk. 1 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Stk. 5. Cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og 3 skal løbende opdateres, og jobcenteret skal løbende følge op på, om oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysningerne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.

Stk. 6. Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks gøres tilgængelige for søgning, hvis personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, efter afmelding på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.

Bistand og adgang til cv-oplysninger

§ 24. Jobcenteret skal yde bistand til personer, der skal registrere cv-oplysninger, hvis personen anmoder herom. Samme pligt har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

Stk. 2. Staten og kommunen har adgang til de cv-oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang til cv-oplysningerne for egne medlemmer.

Cv-samtale for dagpengemodtagere

§ 25. For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende holde en samtale med personen, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. dog § 106. Samtalen holdes ved personligt fremmøde. Samtalen skal dog ikke holdes, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8 og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan understøttes.

Bemyndigelsesbestemmelse om cv

§ 26. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold i cv-oplysningerne, hvordan de skal registreres og om cv-samtaler.

Kapitel 7

Kontaktforløb m.v.

§ 27. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106. For personer, der skal have et uddannelsespålæg, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret det fleksible kontaktforløb efter 1. pkt. under hensyn til et uddannelsesmål, jf. § 30. Personer omfattet af § 6, nr. 6, har et opfølgningsforløb efter lov om sygedagpenge.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.

Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til mindst 3 jobsamtaler med jobcenteret.

Formål

§ 28. Kontaktforløbet har følgende formål:

1) At personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, opnår henholdsvis ordinært job eller ansættelse i fleksjob hurtigst muligt.

2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, opnår ordinært job hurtigst muligt, eller hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, er formålet at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt begynder på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, eller hvis dette ikke er umiddelbart realistisk er formålet, at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

Stk. 2. Formålet med jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 11, er at afklare mulighederne for at vende tilbage i ordinært job eller for at få et støttet job.

Jobsamtalernes indhold

§ 29. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at personen får den indsats, der er behov for.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere

§ 30. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år, der er omfattet af § 6, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Stk. 2. Vurderer jobcenteret, at en person omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.

Stk. 3. Jobcenteret skal ved første jobsamtale, jf. § 31, stk. 3, pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.

Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge en person omfattet af stk. 2 eller 3 inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Stk. 5. En person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på en uddannelse, er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Stk. 6. For en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, skal de test- og prøveresultater vedrørende Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget.

Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at en personen er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af jobcenteret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald.

Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller overgangsydelses ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 9. Uddannelsespålægget, jf. stk. 2-6, indgår i »Min Plan«.

Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

§ 31. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, holder jobcenteret mindst 4 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager arbejdsløshedskassen i 2 jobsamtaler, som holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager:

1) En, som holdes senest, når personen har været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder herom.

2) En, som tidligst holdes, når personen har været ledig i 3 måneder og senest, når personen har været ledig i 6 måneder.

Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Jobsamtaler efter de første 6 måneder

§ 32. Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale, senest når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Jobsamtalernes form

§ 33. Jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt.

Stk. 3. Deltager personer i tilbud efter kapitel 11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsvarende gælder for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, og er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomheden.

Stk. 4. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5. Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

Selvbooking

§ 34. Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 7, skal selv booke jobsamtaler digitalt. Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, skal selv booke jobsamtaler digitalt.

§ 35. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Koordinerende sagsbehandler

§ 36. Personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Stk. 2. Jobcenteret skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når personen vurderes som aktivitetsparat.

Stk. 3. Jobcenteret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 107, eller som deltager i et ressourceforløb efter § 112.

Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede

§ 37. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, har ret til at blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som jobcenteret i medfør § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Stk. 4. Jobcenteret skal vejlede om henvisning til anden aktør efter stk. 1 og 2.

Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

§ 38. Jobcenteret skal straks indkalde en person omfattet af § 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Stk. 2. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14.

Bemyndigelsesbestemmelse om kontaktforløbet

§ 39. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om:

1) Pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering, 225-timers reglen, og hvis personen efterspørger det om 6 ugers jobrettet uddannelse.

2) Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.

3) Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.

4) Uddannelsespålæg, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.

5) Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.

6) Jobcenterets mulighed for at fastlægge jobsøgning.

7) Obligatorisk intensiveret indsats.

8) Oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v.

9) Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet.

10) Selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler.

Kapitel 8

Planer m.v.

§ 40. Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

Stk. 2. Personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan.

Stk. 3. For personer omfattet af § 6, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel.

»Min Plan«

§ 41. »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. For personer, der har et uddannelsespålæg efter § 30, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

Stk. 2. »Min Plan« skal indeholde oplysninger om:

1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10.

2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter § 30, og personer omfattet af § 6, nr. 4-8 og 11-13.

3) Aftaler om og krav til jobsøgning.

4) Tilbud efter kapitel 11-14.

5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 11.

6) Øvrige aftalte indsatser.

7) Status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.

Stk. 3. Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet mod tilbagevenden til jobbet.

Stk. 4. Jobcenteret udarbejder og opdaterer løbende »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud samt ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen tilgængelig for personen digitalt på Jobnet.

Stk. 5. Personer omfattet af § 6, der har en kontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«.

§ 42. For personer omfattet af § 6, nr. 1, påbegyndes udarbejdelsen af »Min Plan« ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen, jf. § 25.

Rehabiliteringsplan

§ 43. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, jf. § 40, stk. 2, og som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer omfattet af § 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8.

§ 44. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om:

1) Personens job- og uddannelsesmål.

2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.

Stk. 3. Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.

§ 45. Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«.

Stk. 2. Indsatsdelen skal indeholde personens job- og uddannelsesmål samt en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen.

Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.

Helhedsorienteret plan

§ 46. Den helhedsorienterede plan skal indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser fra andre forvaltninger og myndigheder.

Stk. 2. Udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 45.

Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder den helhedsorienterede plan for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8, i samarbejde med personen.

Bemyndigelsesbestemmelse om planer m.v.

§ 47. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan«, og muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor

1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

2) personen søger om førtidspension,

3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller

4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå

1) i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager og

2) i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 eller i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sager om revalidering efter kapitel 21.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven, herunder om opfølgning.

Kapitel 9

Jobrettet uddannelse

Jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

§ 48. Personer omfattet af § 6, nr. 1, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, kan i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste, jf. § 49. Retten gælder for:

1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

2) Personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers ledighed, jf. §§ 9 og 10. Uddannelsen skal være afsluttet inden for følgende periode:

1) De første 6 måneder, når personen er omfattet af § 6, nr. 1, og er under 25 år.

2) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6, nr. 1, og er fyldt 25 år.

3) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6, nr. 9.

Stk. 3. Personer, der er påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddannelse.

Stk. 4. Personer, der har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har ret til jobrettet uddannelse på ny ved ledighed.

Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 1, træffer arbejdsløshedskasserne afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.

Stk. 6. Personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet uddannelse efter dette kapitel.

Stk. 7. Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. § 49, må ikke overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklusive moms pr. årselev (2019-niveau) svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau).

§ 49. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

§ 50. Under uddannelsen modtager personer omfattet af § 6, nr. 1, dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og personer omfattet af § 6, nr. 9, modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Personer, der deltager i jobrettet uddannelse, er fritaget fra rådighed.

Bemyndigelsesbestemmelse om jobrettet uddannelse

§ 51. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om jobrettet uddannelse, herunder om rådighed i forbindelse med deltagelse i jobrettet uddannelse, opgørelse af perioden med jobrettet uddannelse, administration af ordningen, dækning af deltagerbetaling og betaling af kost og logi under deltagelse i jobrettet uddannelse.

Afsnit IV

Tilbud m.v.

Kapitel 10

Tilbudsmuligheder

§ 52. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:

1) Virksomhedspraktik, jf. kapitel 11.

2) Ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.

3) Nytteindsats, jf. kapitel 13.

4) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.

Stk. 2. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Tilbud kan ligeledes gives i kombination med timer, hvor personen er ordinært ansat som lønmodtager. Personen kan ikke varetage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som ordinært ansat, jf. dog § 59, stk. 2, 2. pkt.

Overordnede betingelser for tilbud

§ 53. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. dog stk. 2-7 og § 54.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12, kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan gives med henblik på, at personen opnår samfundsmæssig forståelse. Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1, med uddannelsespålæg og nr. 4 og 5, skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.

Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, kan tilbud også gives for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Stk. 6. Personer omfattet af § 6, nr. 12, har ret til tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 7. For personer omfattet af § 6, nr. 13, kan tilbud gives efter en konkret vurdering med henblik på at understøtte, at personen bliver klar til uddannelse.

§ 54. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud uanset § 53, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 92 fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

Ophør af tilbud

§ 55. Til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, kan der ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, kan få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, jf. dog varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbud i §§ 61, 68, 85 og 91.

Stk. 3. For personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingelserne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87. Tilbuddet fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91.

Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud

§ 56. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, at kravet om personens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 6, kan deltage i tilbud i udlandet.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om forhold, der skal være opfyldt i forbindelse med afgivelse af og ophør med tilbud.

Kapitel 11

Virksomhedspraktik

§ 57. Personer omfattet af § 6, som kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af virksomhedspraktik, jf. dog § 61.

Formålet med virksomhedspraktik

§ 58. Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives tilbuddet med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, kan virksomhedspraktik tillige gives med henblik på arbejdsfastholdelse.

§ 59. Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med praktikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret. Virksomhedspraktikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Ordinære løntimer skal finde sted inden for en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med praktikken.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, skal det så vidt muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Kombination af virksomhedspraktik og gradvis tilbagevenden kan ske inden for den arbejdsfunktion, som personen er ansat til at varetage, hvis dette bedst muligt fremmer en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

§ 60. Personer i virksomhedspraktik er ikke under virksomhedspraktikken omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., jf. dog stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold og deltager i virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, vil dog være omfattet.

Stk. 2. Personer i virksomhedspraktik er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Varighed

§ 61. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til følgende:

1) 4 uger for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4, og nr. 12, som er jobparate.

2) 13 uger for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-11, og nr. 12, som er aktivitetsparate, samt nr. 13.

Stk. 2. For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Har personen hen mod udgangen af perioden på 26 uger ud fra en konkret vurdering et helt særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere med op til 13 uger ad gangen.

Ydelser m.v.

§ 62. Personer i virksomhedspraktik modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, lov om social pension eller fleksløntilskud i henhold til kapitel 20 i denne lov.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særligt udsatte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, modtager under tilbuddet en økonomisk godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og konkurrenceforvridning

§ 63. Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter dette kapitel, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Stk. 2. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, ved tilbud om virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.

§ 64. Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.

Bemyndigelsesbestemmelse om virksomhedspraktik

§ 65. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om virksomhedspraktik, herunder om betingelser for virksomhedspraktik, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt om rimelighedskravet efter § 63.

Kapitel 12

Ansættelse med løntilskud

§ 66. Personer omfattet af § 6, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, og nr. 9 og 13.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud, jf. dog § 68.

Formålet med ansættelse med løntilskud

§ 67. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 11, gives tilbuddet med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Varighed

§ 68. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed, der udgør følgende:

1) Op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4 og for personer omfattet af nr. 12, som er jobparate.

2) Op til 6 måneder hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, 10, og nr. 12, som er aktivitetsparate. Har personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurdering behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 12 måneder.

3) Mere end 12 måneder hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 11.

Krav om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v.

§ 69. For at blive ansat med løntilskud hos arbejdsgivere skal personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, i en forudgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, skal personer omfattet af § 6, nr. 6-8, i en forudgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 gælder der ikke et krav om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v., hvis personen

1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,

2) er over 50 år eller

3) er enlig forsørger.

Løn- og arbejdsvilkår

§ 70. Personer, der ansættes med løntilskud efter dette kapitel, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

§ 71. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog §§ 73 og 74.

§ 72. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 1-8 og 12, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Timelønnen udgør 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3. Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med følgende:

1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr. 1.

2) Personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8.

3) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr. 12, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer omfattet af § 6, nr. 12.

Stk. 4. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 12, er det en betingelse for udbetaling af en løn på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter stk. 3, nr. 3, at børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 6. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem jobcenteret, arbejdsgiveren og personen.

§ 73. Ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 10, skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I elev- eller lærlingeforløb, hvor personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn, og arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 74. Ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 11, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Fastsættelsen skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

§ 75. Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Løntilskuddet pr. time (2019-niveau) skal udgøre en af følgende satser:

1) 28,56 kr.

2) 50,01 kr.

3) 79,68 kr.

4) 115,73 kr.

5) 154,02 kr.

§ 76. Til private arbejdsgivere udgør løntilskuddet 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6, hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 154,02 kr. pr. time.

Stk. 4. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i § 75, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 10, i elev- og lærlingeforhold, skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Der kan dog ydes løntilskud til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Stk. 6. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 11, udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time til arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 50,01 kr. pr. time.

Stk. 7. Løntilskuddet nedsættes med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning

§ 77. Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter dette kapitel, nytteindsats efter kapitel 13, ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

§ 78. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

§ 79. Ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgiveren.

§ 80. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Bemyndigelsesbestemmelse om ansættelse med løntilskud

§ 81. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud, og om at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse., samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.

Kapitel 13

Nytteindsats

§ 82. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, kan få tilbud om nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere.

Formålet med nytteindsats

§ 83. Tilbud om nytteindsats gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan nytteindsats alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

Stk. 3. Opgaverne under tilbuddet skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver.

§ 84. Personer i nytteindsats er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i nytteindsats er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Varighed

§ 85. Et tilbud om nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger.

Ydelser

§ 86. Under deltagelse i tilbuddet modtager personen den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og konkurrenceforvridning

§ 87. Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter dette kapitel, ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Stk. 2. Forud for etablering af nytteindsats skal etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten. Er der ikke en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.

§ 88. Etablering af nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende.

Bemyndigelsesbestemmelse om nytteindsats

§ 89. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nytteindsats, herunder om betingelser, indhold og omfang. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår betingelsen efter § 87 er opfyldt, og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet efter § 87, stk. 3.

Kapitel 14

Vejledning og opkvalificering

Ordinær uddannelse

§ 90. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og nr. 11, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt. Uddannelsen skal umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Øvrig vejledning og opkvalificering

§ 91. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Stk. 2. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan sammenlagt vare højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst vare 1 måned. I praktikperioden finder § 60 om forholdet til den ansættelsesretlige lovgivning m.v. tilsvarende anvendelse.

Formålet med vejledning og opkvalificering

§ 92. Tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser samt realkompetencevurdering

§ 93. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, har ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov for et sådant kursus. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har ret til et sådant kursus i umiddelbar forlængelse af, at testen har vist et behov.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 1, der er fyldt 30 år, og nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Stk. 3. Tilbud efter stk. 1 og 2 skal være omfattet af § 90 eller regler herom udstedt i medfør af § 99.

Konkurrenceforvridning

§ 94. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 91, må ikke være konkurrenceforvridende.

Studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser

§ 95. Personer under 30 år, der er omfattet af § 6, nr. 1-5, kan ikke få tilbud efter dette kapitel til en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Stk. 2. Jobcenteret kan fravige stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.

Stk. 3. Ved anvendelse af stk. 2 skal tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse kvalificere til job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse.

Stk. 4. Unge under 25 år, der er omfattet af § 6, nr. 1, som påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 30, har uanset stk. 1 ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 6 måneders ledighed, jf. § 9.

Puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje

§ 96. Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

§ 97. Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr. 1, få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ydelser

§ 98. Personer modtager under tilbud om vejledning og opkvalificering den ydelse, som vedkommende er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsesbestemmelse om vejledning og opkvalificering

§ 99. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om vejledning og opkvalificering herunder om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, om at betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod job, kan fraviges, om køb af uddannelse og om deltagelse i sprogundervisning.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter inddragelse af de kommunale organisationer vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb kan anses for konkurrenceforvridende.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for tilskud efter §§ 96 og 97.

Kapitel 15

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse

Pligt til tilbud

§ 100. Personer omfattet af § 6, nr. 1, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden, jf. §§ 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106, efter regler udstedt i medfør af § 103 eller under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Stk. 2. Tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 kan alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.

Løbende vurdering af behov for tilbud

§ 101. Jobcenteret skal løbende vurdere og give tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har behov herfor.

Ret og pligt til tilbud

§ 102. Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har senest efter 6 måneder ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog stk. 3 og 4, og § 83, stk. 2

Stk. 2. Et tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger.

Stk. 3. Skal en person deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen i stk. 1.

Stk. 4. For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give tilbuddet efter stk. 1 senest 1 måned efter, at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere om og i givet fald, hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Stk. 5. Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, kan ikke træde i stedet for tilbud efter stk. 1.

Bemyndigelsesbestemmelse om ret og pligt til tilbud

§ 103. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret og pligt til tilbud, herunder om timetal for tilbud og om fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til tilbud.

Kapitel 16

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse

§ 104. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.

§ 105. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Stk. 3. Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen har ret til efter § 93, kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1.

Stk. 4. For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 og 2 er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give tilbud efter stk. 1, senest 1 måned efter, at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Stk. 5. Jobcenteret kan fravige stk. 1 og 2 for personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.

Afsnit V

Mindre intensiv indsats

Kapitel 17

Mindre intensiv indsats

Fritagelse fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud

§ 106. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, er ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv social politik, jf. dog stk. 2, deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14, hvis personen

1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension,

2) kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller

3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.

Stk. 2. For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.

Stk. 3. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten som nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Afsnit VI

Særlige ordninger, herunder jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og revalidering

Kapitel 18

Jobafklaringsforløb

Målgruppe

§ 107. Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 b er en ordning for

1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,

2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og

3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge.

Indsats

§ 108. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.

Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Er personen i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

§ 109. Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Varighed

§ 110. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perioder med barsel medregnes ikke i jobafklaringsforløbets varighed i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen

1) ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,

2) når folkepensionsalderen eller

3) overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

§ 111. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at

1) kunne vende tilbage i arbejde,

2) være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller

3) være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

Stk. 3. Vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.

Kapitel 19

Ressourceforløb

Målgruppe

§ 112. Ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 a er en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog stk. 2. Herudover skal en af følgende betingelser være opfyldt:

1) Personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse.

2) Personen har deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet.

3) Kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Stk. 2. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.

Indsats

§ 113. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 2. Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Varighed

§ 114. Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed. Perioder med barsel medregnes ikke i ressourceforløbets varighed i det omfang, der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.

Stk. 3. Er personen over 40 år, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister i ressourceforløb

§ 115. Personer under 40 år, der er omfattet af § 6, nr. 11, og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan få tilbud om ressourceforløb efter reglerne i § 113, stk. 1, og § 114, stk. 1.

Stk. 2. Følger personen ikke ressourceforløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.

Kapitel 20

Fleksjob m.v.

Målgruppe

§ 116. Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det er en betingelse, at personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.

Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

Indhold

§ 117. En person, der er visiteret til fleksjob, kan få ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob med fleksløntilskud efter § 123. Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i udlandet, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

2) Udstationeringen er frivillig for personen.

3) Der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122.

4) Udstationeringen højst er af et års varighed.

5) Personen er sikret hjemrejse.

Stk. 3. En person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Personen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV. En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.

Stk. 4. En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126.

Visitation

§ 118. Afgørelse om fleksjob træffes på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.

Stk. 2. For at blive visiteret til fleksjob skal der foreligge dokumentation for følgende:

1) Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

2) Alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

3) Personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

4) Personen har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.

Fastholdelsesfleksjob

§ 119. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob, jf. § 116.

Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Midlertidige fleksjob

§ 120. Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år, jf. dog stk. 2. Når den 5-årige periode udløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i § 116 for et nyt fleksjob.

Stk. 2. For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 116.

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

§ 121. Jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleks­jobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.

Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.

Stk. 3. Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et fleksjob, jf. § 120, stk. 1, udarbejde en status efter 4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

§ 122. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 123.

Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser eller kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Udfører en ansat i fleksjob funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, men er ikke omfattet af funktionærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår gælder som helhed.

Fleksløntilskud

§ 123. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 122. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3, og § 124, stk. 1-4, månedsvis bagud.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-niveau). Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. pr. måned før skat. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 122 kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.

Feriegodtgørelse, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v.

§ 124. Personer, der under ferie modtager løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Stk. 2. Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 3. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 4. Mister en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleks­løntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Stk. 5. Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 6. Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34.

Tilbagebetaling af fleksløntilskud

§ 125. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger om forhold beskrevet i § 123, stk. 2, 2. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.

Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder også, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for samme periode.

Stk. 3. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet efter stk. 1-3 bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013

§ 126. Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

1) har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Stk. 2. Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Stk. 3. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.

Stk. 4. Jobcenteret skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter stk. 1.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 141.206 kr. (2019-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud m.v.

§ 127. Retten til tilskud efter §§ 123, 124 og 126 ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til tilskud efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Stk. 3. Er et tilskud ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode om tilskud, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 128. En person har ikke ret til tilskud efter §§ 123, 124 og 126 for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

§ 129. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager tilskud efter §§ 123, 124 og 126. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 123, 124 og 126 straks efter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.

Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 123, 124 og 126.

§ 130. Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i denne lov. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 131. Det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 kan i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i denne lov.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden nævnt i stk. 1.

§ 132. Det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 kan i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden nævnt i stk. 1.

Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

§ 133. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for personer påbegyndt i fleksjob før den 1. januar 2013.

Stk. 2. Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med fravær på grund af sygdom eller barsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.

Stk. 5. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller barsel til personer i fleksjob, skal orientere kommunen herom fra første fraværsdag eller snarest herefter.

Stk. 6. Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

§ 134. Løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2. Fleksjob er på fuld tid, medmindre personen har ønsket deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 3. Fleksjob er på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse, og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse var deltidsbeskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 timer om ugen.

Stk. 4. Personer omfattet af stk. 3 arbejder i fleksjob i et antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på deltid.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 3, har dog ret til fleksjob på fuld tid, hvis de godtgør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visitationen til fleksjob.

Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 3, har endvidere ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i deres personlige forhold.

§ 135. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

§ 136. Jobcenteret giver støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskud efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december 2012. § 121, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder ydes tilskuddet på grundlag af den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 137. For en person, der modtager fleksløntilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af tilskuddet, jf. § 123. Bidraget efter 1. pkt. kan højst være 500 kr. pr. måned.

Stk. 2. Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af tilskuddet.

§ 138. Ud over bidraget i § 137 indbetales et bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 123. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 137, beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.

Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der udbetales tilskud for.

Bemyndigelsesbestemmelser vedrørende beregning af fleksløntilskud, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende m.v.

§ 139. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.

§ 140. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, der er tilkendt før den 1. januar 2013.

§ 141. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 137 og 138.

Kapitel 21

Revalidering

§ 142. Revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når

1) øvrige beskæftigelsesrettede indsatser efter denne lov eller andre indsatser efter anden lovgivning, ikke er tilstrækkelig til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv, og

2) personen kan fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så personens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Stk. 2. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan, når de i øvrigt opfylder betingelserne, være omfattet ordningen nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §§ 43 og 44, skal anvendes ved vurderingen af, om en person skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan, i det omfang det vurderes relevant, anvende rehabiliteringsplanens forberedende del ved justering, forlængelse eller ophør af revalideringsforløbet.

Stk. 4. Under et revalideringsforløb kan personen modtage ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og økonomisk hjælp efter denne lov.

Indsats

§ 143. Et revalideringsforløb kan bl.a. bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed, jf. § 147.

Stk. 2. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med personen således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til personens ønsker til fremtidig beskæftigelse.

Stk. 3. Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet.

§ 144. Personer, som er i målgruppen for revalidering, men som har behov for et afklarende forløb til at fastlægge det beskæftigelsesmæssige sigte, kan som forrevalidering få tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 med et beskæftigelsesmodnende eller afklarende formål, inden den egentlige revalidering iværksættes.

Varighed

§ 145. Revalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan gennemføres på så kort tid som muligt og højst inden for 5 år, jf. dog § 146.

Stk. 2. For personer, der har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen og, hvor de personlige forhold taler for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen tilrettelægge en revalidering på mere end 5 år.

Stk. 3. Forrevalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan gennemføres på så kort tid som muligt. Forrevalidering indgår ikke i opgørelsen af revalideringsforløbets varighed.

§ 146. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som personen kan være i revalidering, hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af

1) nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2) sygdom, pasning af børn eller andre nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet.

Selvstændig virksomhed

§ 147. Kommunen kan give en person, der er i revalidering, støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når personen har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe personen i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til personens fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

Stk. 4. Kommunen kan eftergive et lån, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

§ 148. Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige virksomheds etablering.

Afsnit VII

Indsats over for beskæftigede m.v.

Kapitel 22

Jobrotation

§ 149. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

Beskæftigede og efteruddannelsen

§ 150. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der deltager i efteruddannelse,

1) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år,

2) ikke deltager i en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, eller en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse,

3) har været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannelsens begyndelse, og

4) modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden.

Stk. 2. Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling.

Vikarer

§ 151. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den person, der ansættes som vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 eller 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, eller er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og at personen i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 2. Vikaren skal være ansat mindst 10 timer om ugen og kan højst være ansat i en periode på 6 måneder. Vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion, som den beskæftigede, der deltager i efteruddannelse.

Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, hvis personen selv har fundet vikariatet, og betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af perioden som jobrotationsvikar, jf. dog stk. 2.

Stk. 4. En person har ikke pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat ved eller i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 6. Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Jobrotationsydelse

§ 152. Jobrotationsydelsen udgør 189,51 kr. (2019-niveau) for hver time, en beskæftiget er i efteruddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.

Stk. 2. Der kan ikke ydes jobrotationsydelse i følgende situationer:

1) Den beskæftigede eller arbejdsgiveren modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

2) Arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte, herunder løntilskud efter kapitel 12, til de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.

Bemyndigelsesbestemmelse om jobrotation

§ 153. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om jobrotation, herunder om efteruddannelsen, som den beskæftigede deltager i, og om vikarens opgaver og forudgående tilknytning til arbejdsgiveren.

Kapitel 23

Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlingeordningen)

§ 154. Private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har efter reglerne i dette kapitel ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Betingelser for voksenlærlinge

§ 155. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt tilskud, at uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, er omfattet af § 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, nr. 10 eller11, er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller er ledig selvforsørgende og

1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, eller

2) i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, hvis personen har en uddannelse som nævnt i nr. 1.

Stk. 2. For at arbejdsgiveren kan få tilskud til en person, der kommer fra beskæftigelse, skal uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, ikke har en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 1. Uddannelsesaftalen skal indgås inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

§ 156. Personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1, må ikke have været ordinært ansat hos arbejdsgiveren inden for de seneste 6 måneder, medmindre personen samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning, eller har været i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integrationsloven.

§ 157. Det er en betingelse for tilskud, at eleven under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til. I fag eller dele af et fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare til, hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstområder.

Tilskud

§ 158. Afgørelse om tilskud træffes af elevens opholdskommune jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse.

Stk. 2. Indgives ansøgningen senere end nævnt i stk. 1, træffes afgørelsen om tilskud på baggrund af, om betingelserne for tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Tilskud kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter § 159, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven. Dette gælder dog ikke bonus for eleven efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 159. Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.

Stk. 2. For personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1 og 2, gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 3. For personer omfattet af § 155, stk. 2, gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Bemyndigelsesbestemmelse om voksenlærlingeordningen

§ 160. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Kapitel 24

Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

§ 161. Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud.

Stk. 2. Tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering af følgende målgrupper:

1) Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgående periode på mindst 12 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.

2) Personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.

3) Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer.

4) Personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.

Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.

Stk. 4. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob

§ 162. Jobcenteret kan give tilskud til kortvarige kurser for en person, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, når tilskuddet har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde ansættelse i fleksjob.

Stk. 2. Jobcenteret giver tilskud efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Kapitel 25

Pulje til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser

§ 163. Jobcenteret kan søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

§ 164. Inden for varslingspuljen kan jobcenteret i opsigelsesperioden for beskæftigede og for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, der har været omfattet af større afskedigelser, til den enkelte person tilbyde følgende:

1) Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.

2) Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i sammenlagt op til 8 uger.

3) Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

Stk. 2. Tilbud skal aftales senest 2 uger efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og skal være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

§ 165. Tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.

§ 166. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., dispensere fra stk. 1, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

Afsnit VIII

Understøttelse af indsatsen

Kapitel 26

Mentorstøtte

§ 167. Med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personerne kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte for en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

§ 168. Mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere ansat i en virksomhed, en uddannelsesinstitution eller i kommunen. Mentorfunktionen kan også varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med.

§ 169. Får en virksomhed eller en uddannelsesinstitution støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

Stk. 2. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Der kan bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen med henblik på at forbedre en medarbejders forudsætninger for at varetage mentorfunktionen.

Stk. 3. Jobcenteret skal i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen fastsætte et timetal for mentorfunktionen ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den person, der har brug for mentorstøtte.

Stk. 4. Der kan i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.

§ 170. Udgifter til en kommunalt ansat mentor opgøres som lønomkostninger til mentoren. Varetages mentorstøtten af en ekstern konsulent, som udfører opgaver for jobcenteret, bevilges støtten til dækning af honorar til den eksterne konsulent.

Bemyndigelsesbestemmelse om mentorstøtte

§ 171. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af udgifter til mentorstøtte, om mentorfunktionen og om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

Kapitel 27

Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud

Hjælpemidler

§ 172. Til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

§ 173. Til personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, omfatter af § 6, nr. 6, som jf. kapitel 21, deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejdsevne.

§ 174. Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 172 og 173, at følgende er opfyldt:

1) Udgiften skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde.

2) Hjælpemidlet må ikke være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.

3) Hjælp efter anden lovgivning må ikke være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Befordringsgodtgørelse m.v.

§ 175. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-13, kan efter en konkret vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter kapitel 12, kan ikke få befordringsgodtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelsen udgør 0,99 kr. pr. kilometer (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Stk. 3. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 13, kan efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring efter denne bestemmelse.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter stk. 1-3, til personer, der omfattet af § 6, nr. 1.

§ 176. Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 kan efter jobcenterets vurdering få op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Merudgiftsgodtgørelsen kan ikke anvendes til at dække udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. § 175, stk. 1.

Stk. 2. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Bemyndigelsesbestemmelse om befordringsgodtgørelse

§ 177. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om befordringsgodtgørelsens størrelse ved befordring med færge, befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9 og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14, herunder i forbindelse med indkvartering uden for bopælen og befordringsgodtgørelse til tilbud i udlandet og krav til ansøgning og udbetaling af befordringsgodtgørelsen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at merudgiftsgodtgørelsen på 1.000 kr., jf. § 176, kan hæves til 1.500 kr.

Kapitel 28

Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.

§ 178. Jobcenteret kan for at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives på baggrund af dokumenterede udgifter.

Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 7. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

§ 179. Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 2. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Afsnit IX

Øvrige bestemmelser

Kapitel 29

Underretninger

§ 180. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger om dens medlemmer omfattet af § 6, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 181. Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov.

§ 182. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens underretninger efter §§ 180 og 181, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

§ 183. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

Kapitel 30

Digital kommunikation

Borgere

§ 184. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation mellem på den ene side personer omfattet af §§ 6 og 7 og personer omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af disse for visse grupper af personer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan sende digitale informationer og meddelelser til personer omfattet af stk. 1 og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Arbejdsgivere

§ 185. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af digital kommunikation ved arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, nytteindsats, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge, fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til mentorstøtte, tilskud til hjælpemidler og andre tilskud m.v. efter denne lov. Beskæftigelsesministeren fastsætter herunder regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af dette for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frister for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge, fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til mentor og andre tilskud m.v. efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler fastsat i medfør af stk. 1.

§ 186. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende ved anmodning om udbetaling af tilskud m.v. efter denne lov. Beskæftigelsesministeren fastsætter herunder regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af dette for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.

§ 187. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunen og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan sende digitale meddelelser til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse

§ 188. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt efter §§ 184-187 kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller en selvbetjeningsløsning som afsender.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Kapitel 31

Regulering, udbetaling af ydelser, erstatning, tilsyn m.v.

§ 189. En gang årligt den 1. januar reguleres følgende med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1) Prisloftet efter § 48, stk. 7.

2) Løntilskud efter § 75.

3) Fleksløntilskud efter § 123, stk. 2.

4) Tilskud efter § 126, stk. 5, § 133, stk. 3, og § 136, stk. 2.

5) Jobrotationsydelse efter § 152.

Stk. 2. Timelønnen efter § 72, stk. 2, skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 190. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning og udbetaling, refusion til arbejdsgivere, administration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for tilskud og ydelser efter denne lov og fastsætter herunder regler om frister for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud og ydelser.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af tilskud og ydelser efter denne lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

§ 191. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 14 er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunen betaler erstatning ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14.

Kapitel 32

Forsøg

§ 192. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i denne lov, bortset fra de fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler for de enkelte forsøg.

§ 193. I perioden fra den 1. januar 2020 til en 1. januar 2024 gennemføres forsøg, hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed. Personer med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for langtidsledighed og unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, skal have et kontaktforløb i jobcenteret.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger kommuner, der deltager i forsøget.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler for forsøget.

Kapitel 33

Statens refusion til kommunerne og kommunernes medfinansiering

§ 194. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, udarbejdelse af »Min Plan«, helhedsorienteret plan og rehabiliteringsplaner og administration i øvrigt. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til særlige aktiviteter efter § 17, godtgørelse efter § 62, stk. 2, og til lægeerklæringer.

§ 195. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når udgiften angår følgende:

1) Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling.

2) Partnerskabsaftaler efter § 15.

3) Opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter § 161.

4) Undervisningsmaterialer efter § 172.

5) Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

§ 196. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter § 96.

Stk. 2. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 97.

§ 197. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til følgende:

1) Mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8.

2) Kortvarige kurser efter § 162.

3) Arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter §§ 172, 178 og 179.

4) Særlige udgifter efter § 173.

5) Befordringsgodtgørelse efter § 175, jf. dog § 198.

§ 198. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 1, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved kommunens medfinansiering af udgifterne finder § 4 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og regler udstedt i medfør af denne lov tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kommunens bidrag efter stk. 1 udgør 50 pct. af statens udgifter.

§ 199. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer omfattet af § 6, nr. 11.

§ 200. For fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, hvor visitation til fleksjob eller tilkendelse af støtte til selvstændig virksomhed er sket før den 1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til følgende:

1) Fleksløntilskud efter § 123.

2) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126.

3) Tilskud til fleksjob efter § 133.

4) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 136.

§ 201. Staten refunderer 60 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter kapitel 22.

Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne efter kapitel 23.

§ 202. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der har fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis

1) personen inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller

2) tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog højst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 2. Udgifter efter stk. 1 omfatter følgende:

1) Udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 10-11.

2) Udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, til undervisningsmaterialer efter § 172 og til mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11.

3) Udgifter til kortvarige kurser efter § 162 og udgifter til hjælpemidler efter § 178 til personer omfattet af § 6, nr. 9.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de samme bestemmelser i udlændingeloven, som fremgår af § 107, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 203. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

Stk. 2. Det er den kommune, som borgeren har som opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal hjemtage refusion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.

Afsnit X

Klageadgang, ikrafttræden m.v.

Kapitel 34

Klageadgang

Klage over jobcenterets og kommunens afgørelser

§ 204. Kommunens, herunder jobcenterets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den, som afgørelsen vedrører. Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning, jf. §§ 64, 80 og 88 kan tillige indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 3. Ved behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af merudgiftsgodtgørelse efter § 176 kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.

§ 205. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen over jobcenterets afgørelse vedrører personer omfattet af § 6, nr. 1, og der er tale om klage over jobcenterets afgørelser vedrørende følgende:

1) Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

2) Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

3) Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3.

4) Beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden aktør, jf. § 5.

Klage over arbejdsgiverens beregninger ved ansættelse med løntilskud

§ 206. Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, kan senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse indbringes for jobcenteret.

Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser

§ 207. Arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, kan senest 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 35

Ikrafttrædelses-, overgangs-, og territorialbestemmelse

§ 208. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 34, stk. 2, og kan herunder bestemme, at bestemmelsen træder i kraft på forskellige tidspunkter for personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10.

Stk. 3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 ophæves.

§ 209. Personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som forud for den 1. januar 2020 har fået en frist til selvbooking af en jobsamtale efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, og som ikke har selvbooket samtalen, skal selvbooke efter reglerne i denne lovs kapitel 7.

Stk. 2. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneders ledighed, jf. denne lovs § 9, skal der inden for de første 6 måneders ledighed i alt holdes mindst 6 jobsamtaler, hvoraf arbejdsløshedskassen deltager i 2. I opgørelsen medregnes samtaler holdt efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer. Har personen haft mere end 6 måneders ledighed, holdes en samtale efter denne lovs § 32, stk. 2, medmindre der har været holdt en samtale efter § 16 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Stk. 3. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, skal der i alt holdes mindst 4 jobsamtaler i kontaktforløbet inden for de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8. I opgørelsen medregnes samtaler holdt inden for de seneste 13 uger efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Stk. 4. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor personen har haft 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8, holdes jobsamtaler i kontaktforløbet på følgende måde:

1) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og nr. 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger med samme forsørgelsesydelse jf. denne lovs § 9, holdes mindst 2 jobsamtaler, og er perioden mellem 21-25 uger med samme forsørgelsesydelse, holdes mindst 1 jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.

2) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2 og nr. 4, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 1 jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.

Stk. 5. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 6, 7 og 8, som har fået rehabiliteringsplanens indsatsdel forud for den 1. januar 2020, skal jobcenteret snarest muligt og senest den 1. maj 2020 registrere og indberette de igangværende indsatser, som ikke allerede er registreret og indberettet til det fælles datagrundlag, så rehabiliteringsplanens indsatsdel kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. denne lovs § 45.

Stk. 6. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som den 1. januar 2020 ikke har opbrugt retten til jobrettet uddannelse efter §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, medregnes forudgående ledighed, jf. denne lovs § 9, og godkendte kurser forud for den 1. januar 2020 i forbruget af jobrettet uddannelse efter denne lovs § 48. Den jobrettede uddannelse efter denne lovs § 48 skal ligge inden for samme erhvervsgruppe.

Stk. 7. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1-3, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, medregnes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, der er givet i perioden med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8, som ret- og pligttilbud efter reglerne i denne lovs kapitel 15.

Stk. 8. For personer omfattet af denne lov § 6, stk. 2-5, medregnes ved opgørelse efter § 9 af sammenhængende perioder med samme offentlige forsørgelsesydelse i form af overgangsydelse også sammenhængende perioder før den 1. januar 2020, hvor personen har modtaget integrationsydelse og ikke været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 9. For arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller efter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den 1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.

Stk. 10. Staten yder refusion efter bestemmelserne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, af refusionsberettigende udgifter til aktiviteter, der er bevilget før den 1. januar 2020, selv om udgifterne først kommer efter den 1. januar 2020, jf. dog stk. 11 og 12.

Stk. 11. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5, 9, 10 og 12, der før den 1. januar 2019 har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, med senere eller § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage refusion efter den 1. januar 2020, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 2018.

Stk. 12. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og 6, der før den 1. juli 2019 har deltaget i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage refusion efter den 1. januar 2020, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.

§ 210. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Baggrund for lovforslaget

1.1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 23. august 2018 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Det skal være til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed.

Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats.

Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og arbejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsørgelse.

Med den nye forenklede lov kan jobcentrene og arbejdsløshedskasserne bruge mere tid på det vigtigste - at understøtte et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, bl.a. gennem en målrettet og opsøgende indsats over for virksomhederne. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne skal i tråd hermed have fokus på at sikre et rigtigt match mellem de ledige og virksomhederne og understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der over en periode på 4 år gives mere ansvar til arbejdsløshedskasserne. For at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet får udvalgte arbejdsløshedskasser i en 4-årig periode således ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Med aftalen skal der være større frihed og incitament til at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og virksomhederne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den aktive beskæftigelsesindsats gennem enklere regler og gode digitale løsninger. Når der stilles krav til ledige, skal det være om ting, vi ved, der virker.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen og skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats).

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens sammenhængsreform, hvor et af elementerne er at reducere bureaukratiet på tværs af den offentlige sektor.

Lovforslaget udmønter de elementer, der fremgår af de følgende afsnit.

1.1.1.1. Færre og mere enkle proceskrav

Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal væk fra stive og ulogiske proceskrav, og der skal være større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal understøtte, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejdsløshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenklinger til proceskrav:

- Færre proceskrav til samtaleforløbet.

- Forenkling af reglerne om indhold i samtalerne.

- Forsøg med at arbejdsløshedskasser varetager kontaktforløbet over en 4 årig periode.

- Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen.

- Arbejdsløshedskasser kan deltage via videosamtaler.

- Ét krav til ret- og pligttilbud.

- Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af jobforslag ophæves.

- Systematiske henvisningsforløb afskaffes.

- Særskilt mentorkontrakt afskaffes.

- Udvidelse af reglen om mindre intensiv indsats.

- Mere fokus i jobcentrenes arbejde med at matche ledige og virksomheder.

1.1.1.2. Ens regler på tværs af målgrupper

Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:

- Harmonisering af varighedsbegrænsningerne for løntilskud.

- Mulighed for at fortsætte i løntilskudsansættelse ved målgruppeskift.

- Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik.

- Udsatte skal have mulighed for virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted.

- Klarere jobsigte med virksomhedspraktik.

- Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering.

- Mulighed for ordinær uddannelse for ledige fleksjobvisiterede.

- Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år.

- Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test.

- Forenkling af voksenlærlingeordningen.

- Kun én varslingspulje og permanentgørelse af forsøg med udvidet varslingsindsats.

- Jobrotation udvides til flere målgrupper.

- Årlig opfølgning på kommunernes anvendelse og administration af de forskellige ordninger.

1.1.1.3. Flere digitale løsninger

Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og udvides en række digitale løsninger:

- Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal ordinært ansatte.

- Mulig justering i høring af tillids- eller medarbejderrepræsentant ved etablering af virksomhedsrettet indsats.

- Ensretning af merbeskæftigelseskravet.

- Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles ud til flere områder (fleksjob, jobrotation m.v.).

- Alle skal have et cv på Jobnet.

- Alle skal bruge »Min Plan« på Jobnet.

- Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper.

1.1.1.4. Gennemskrivning af loven

Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats.

Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser.

Med lovforslaget ophæves den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

1.1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik november 2018 aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet.

Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.

To af de initiativer kræver som konsekvens heraf ændring af lovgivning på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets områder.

Der er tale om følgende to initiativer:

- Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job. Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen og er i ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.

- Smidigere overgange mellem sektorer. Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til 3 måneder efter endt uddannelse. Samtidigt får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.

1.2. Strukturen i den foreslåede lov

Lovforslaget er opbygget således, at det primært afspejler en typisk vej gennem beskæftigelsessystemet fra første henvendelse og frem til ordinær beskæftigelse. Det vil sige, at opbygningen afspejler, at der først sker henvendelse i jobcenteret, tilmelding, personen får kontaktforløb, planer og indsatser m.v. Af øvrige strukturelle ændringer i lovforslaget i forhold til de gældende regler kan følgende fremhæves:

- Lovens indledende formålsbestemmelse er ajourført i lovforslaget, så den rummer alle de målgrupper, som lovforslaget omfatter.

- Bestemmelsen, der definerer lovens målgrupper, er ajourført og justeret, således at målgrupper, der ligner hinanden, så vidt muligt står samlet.

- Reglerne om anden aktør foreslås flyttet til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 med senere ændringer (organiseringsloven), hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

- Afsnittet om tilbud definerer fire typer af tilbud: Virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats samt vejledning og opkvalificering. Reglerne for mentorstøtte er, jf. aftalen, flyttet til afsnittet om understøttelse af indsatsen. Reglerne for nytteindsats har fået et selvstændigt kapitel og fremgår således ikke længere af reglerne for virksomhedspraktik.

- Systematisk henvisningsforløb afskaffes. Jobcenteret vil fortsat have mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.

- Målgruppen for nyuddannede personer med handicap flyttes. Bestemmelserne om løntilskud til nyuddannede personer med handicap og opkvalificering i forbindelse med ansættelse til nyuddannede personer med handicap foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009 med senere ændringer. Dette bidrager til, at kompensationsloven bliver en sammenhængende lov for personer med handicap i erhverv m.v.

- Ordningerne for personer med særlige udfordringer får selvstændigt afsnit. Der foreslås således et afsnit for personer med særlige udfordringer, som indeholder et kapitel for hver af ordningerne jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og revalidering. Disse kapitler samler reglerne om formålet med og tilkendelsen af de fire ordninger. I dag fremgår dele af disse regler af lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2019. Indsatsen og kontaktforløbet for ordningerne er indsat i lovforslagets generelle kapitler.

- Indsatsen for ledige fleksjobvisiterede foreslås flyttet til lovens generelle kapitler. Kapitlet om fleksjob vil dermed alene indeholde regler om visitation til fleksjobordningen, opfølgning i fleksjobbet, løn og tilskud for fleksjobansatte samt tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

- Indsatsen for ledige selvforsørgende foreslås skrevet ind i lovens generelle kapitler og vil dermed ikke længere have et selvstændigt kapitel.

- Indsatsen for unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats foreslås ligeledes skrevet ind i lovforslagets generelle indsatskapitler, så de ikke længere har selvstændigt kapitel.

- Reglerne om digital kommunikation foreslås flyttet til et nyt afsnit IX om "Øvrige bestemmelser".

- Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er ikke medtaget, da der på lovens forventede ikrafttrædelsestidspunkt ikke længere er personer på disse ordninger.

- Der er i forhold til den gældende lov foretaget en række sproglige justeringer og tydeliggørelser, som ikke i sig selv har indholdsmæssig betydning.

Lovforslaget indeholder i lighed med den gældende lov en række bemyndigelser til, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse fastsætter regler om bl.a. den nærmere indholdsmæssige regulering på et område, om opgørelsesmetoder, om digital kommunikation og med henblik på at foretage en nærmere begrebsafklaring. Intentionen bag og dermed rammerne for brugen af bemyndigelserne er beskrevet nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Udmøntningen af bemyndigelserne behandles i aftalekredsen forud for ekstern høring og udstedelse af bekendtgørelserne.

1.3. Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2003

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om indsatsen på beskæftigelsesområdet. Loven trådte i kraft i 2003 som udmøntning af reformen Flere i arbejde og er efterfølgende blevet ændret mere end 60 gange. De mange ændringer i loven har givet anledning til kritik fra kommuner, arbejdsløshedskasser, virksomheder og borgere, fordi der er et stort antal særregler rettet mod enkelte målgrupper. Samtidig har de mange ændringer gjort lovens struktur uoverskuelig.

Loven har siden dens ikrafttræden i 2003 udviklet sig betydeligt som følge af mange reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet. Som væsentlige overordnede ændringer kan følgende fremhæves:

1.3.1. Tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Fra 2005 fik kommunerne mulighed for efter en konkret vurdering at tilbyde virksomhedspraktik med økonomisk godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år, for hvem tilbud efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 med senere ændringer, fx servicelovens tilbud om praktikforløb ikke var tilstrækkelige. Ordningen rettede sig mod marginaliserede unge med massive problemer, fx misbrug og kriminalitet, og blev indført med lov nr. 1369 af 20. december 2004 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år).

I 2009 blev der med aftalen om Flere unge i uddannelse og job fra 5. marts 2009 tillige indført mulighed for virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge mellem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats. Ændringen blev indført med lov nr. 431 af 28. april 2010 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

1.3.2. Uddannelsespålæg

På baggrund af aftalen En ny chance til alle fra 17. juni 2005 blev der i 2006 indført regler om uddannelsespålæg for kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke havde andre problemer end ledighed, og som ikke havde forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Hvis en ung efter kommunens vurdering kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skulle pågældende have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Ændringen blev indført med lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.).

I 2009 blev uddannelsespålægget udvidet til også at omfatte dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som efter jobcenterets vurdering vil kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Ændringen blev indført med lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.).

1.3.3. Tilbud til ledige selvforsørgende

I 2007 fik ledige selvforsørgende på baggrund af aftale om Velfærdsreformen fra 20. juni 2006 mulighed for at få tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Målgruppen var personer, som ikke var i beskæftigelse og ikke opfyldte betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp. Ændringen blev indført med lov nr. 176 af 27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen - forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.).

I 2010 blev målgruppen af ledige selvforsørgende udvidet til personer, som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for offentlig hjælp til forsørgelse, og jobcenteret fik pligt til at give et tilbud til selvforsørgende, der beder om det, medmindre det ikke kan antages at forbedre mulighederne for beskæftigelse. Ændringen blev indført med lov nr. 571 af 31. maj 2010 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.).

1.3.4. Ressourceforløb til personer med komplekse problemer og rehabiliteringsteams

På baggrund af aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 blev der i 2012 indført ressourceforløb med ressourceforløbsydelse til personer med komplekse problemer ud over ledighed, som har behov for et beskæftigelsesrettet forløb kombineret med sociale og sundhedsmæssige indsatser. Der blev samtidig indført tværfaglige kommunale rehabiliteringsteams, som skulle understøtte en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats. Ændringen blev indført med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.).

1.3.5. Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen

Ligeledes blev tilskuddet i fleksjobordningen med reformen fra 2012 om førtidspension og fleksjob omlagt, så også personer med en lille arbejdsevne blev målgruppe i ordningen. Ændringen blev indført med samme ændringslov, som indførte ressourceforløb, jf. ovenfor.

1.3.6. Jobafklaringsforløb

På baggrund af forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013 (sygedagpengereformen) blev der i 2014 indført jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget deres periode med sygedagpenge, og som har behov for tværfaglig indsats for at kunne vende tilbage til arbejde. Ændringen blev indført med lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.).

1.3.7. Flere i uddannelse og job - uddannelseshjælp og nyt visitationssystem

På baggrund af aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job fra 18. april 2013 (kontanthjælpsreformen) blev der i 2014 indført uddannelseshjælp, uddannelsespålæg og en indsats rettet mod uddannelse til alle unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der blev indført nye visitationskategorier i form af uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Nytteindsats blev indført som tilbud, hovedsageligt til ledige, der ikke har brug for opkvalificering, og som alene afventer at kunne starte uddannelse eller job. Mentorstøtte blev omlagt fra en understøttende indsats til et tilbud, der bl.a. skal gives til aktivitetsparate personer, som i perioder på grund af personlige forhold ikke er i stand til at deltage i andre former for tilbud. For dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blev det hidtidige uddannelsespålæg fra 2009 videreført. Ændringerne blev indført med lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.).

1.3.8. Reform af beskæftigelsesindsatsen

På baggrund af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fra 18. juni 2014 (beskæftigelsesreformen) blev der i 2015 bl.a. indført en individuel og tidlig indsats med et fælles og intensiveret kontaktforløb i samarbejde mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser og mulighed for uddannelsesløft for dagpengemodtagere. Der blev sat øget fokus på virksomhedsservice og jobformidling som kerneopgaver for jobcentrene og på opgaver med at yde støtte til arbejdsgivere, som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde arbejdskraft. Muligheden for at få nytteindsats som tilbud blev udvidet til også at gælde dagpengemodtagere, men alene som rådighedsafprøvende tilbud. Ændringen blev indført med lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.).

1.4. Love/lovforslag som lovforslaget i øvrigt skal ses i sammenhæng med

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.).

Med ovennævnte lov nr. 174 gives der bl.a. mulighed for, at kommunen kan give tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 6 a i repatrieringsloven og som konsekvens heraf mulighed for, at jobcenteret kan fravige kravene om kontinuerlig aktivering for unge i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis de deltager i et sådant tilbud. Disse regler trådte i kraft den 1. marts 2019.

Med ovennævnte lov nr. 174 ændres bl.a. også integrationskontrakten til kontrakten, og integrationsprogrammet ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram. Disse regler træder i kraft den 1. juli 2019.

Med ovennævnte lov nr. 174 ændres endelig integrationsydelse til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2020.

Med ydelsesændringen vil personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, være omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven. Øvrige personer, herunder personer der omfattes af introduktionsprogrammet efter integrationsloven samt andre ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelsesmodtagere) uden for integrationsloven, herunder danske statsborgere, vil modtage overgangsydelse.

Som en konsekvens af de ændrede ydelser og programmer, vil personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skulle omfattes af målgrupperne i nærværende lovforslags § 6, nr. 2-5, og af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en yderligere konsekvens vil personer, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kunne blive ansat som jobrotationsvikar efter lovforslagets kapitel 22 og voksenlærling efter lovforslagets kapitel 23, når betingelserne i disse kapitler i øvrigt er opfyldt. Dette vil svare til de gældende regler for personer, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og modtager integrationsydelse.

Ovenstående ændringer er indarbejdet i nærværende lovforslag.

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med Lovforslag L 143, fremsat den 30. januar 2019: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster). Der henvises til Folketingstidende 2018-2019, tillæg A. Lovforslaget forventes at blive vedtaget i slutningen af marts 2019.

Med lovforslaget indføres der betaling af bidrag til en obligatorisk pensionsordning af forskellige overførselsindkomster, herunder af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Derudover ændres satsreguleringen af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende således, at tilskuddet fremover ikke længere reguleres med satsreguleringsprocenten. I stedet vil tilskuddene årligt blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten.

Da nærværende lovforslag forventes fremsat den 27. marts 2019, og L 143 forventes vedtaget i slutningen af marts 2019, har det ikke været muligt at indarbejde ændringerne i nærværende lovforslag. Der vil i efteråret blive fremsat forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indarbejder bestemmelserne om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt satsreguleringen af tilskuddene.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Formål med indsatsen

2.1.1. Gældende ret

Af den gældende § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,

3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Den gældende formålsbestemmelse går tilbage til 1. juli 2003, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft, og hvor beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere og øvrige ledige blev samlet i en fælles lov. Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats L 193 af 13. marts 2003, jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 5958, at den anførte oplistning i bestemmelsen ikke er udtryk for en prioriteret rækkefølge.

Den i lovens § 1, nr. 1, omtalte bistand til arbejdssøgende med at få arbejde relaterer sig til den gældende lovs § 5 og § 9, hvorefter arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret kan få bistand samt information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, om indlæggelse af cv på Jobnet og om andre aktiviteter efter loven. Arbejdssøgende kan både være personer, der ikke er i beskæftigelse, og personer der er i beskæftigelse, og som ønsker at skifte arbejde. Alle kan tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal være tilmeldt som arbejdssøgende. Det samme gælder jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Den i lovens § 1, nr. 2, omtalte service til private og offentlige arbejdsgivere relaterer sig til den gældende lovs § 5 og § 10, hvorefter private og offentlige arbejdsgivere kan få bistand af jobcenteret til at finde arbejdskraft samt information og vejledning om arbejdskrafts- og uddannelsesforhold og om indlæggelse af job på Jobnet. Jobcenteret kan ligeledes ifølge den gældende § 10 yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Det er desuden med beskæftigelsesreformen fra 2014 blevet et kerneområde for jobcentrene at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, fx ved at jobcentrene på Jobnet udsøger ledige, der matcher virksomhedernes behov. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. om bistand til job- og uddannelsesøgende og arbejdsgivere.

Den i lovens § 1, nr. 3, omtalte bistand til kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt dagpengemodtagere til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, finder sted via kontaktforløbet i lovens afsnit III, de generelle tilbud i afsnit IV og de øvrige indsatsmuligheder, der findes i loven.

Den i lovens § 1, nr. 4, omtalte støtte til personer, som på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde, retter sig mod personer med særlige udfordringer, som ikke kan dækkes via lovens generelle tilbud. Ved lovens ikrafttræden i 2002 omhandlede dette især målgrupperne revalidender, sygedagpengemodtagere som led i forrevalidering, førtidspensionister og fleksjobvisiterede samt personer med handicap, som er omfattet af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelseslovgivningen har siden 2003 udviklet sig betydeligt som følge af reformerne på beskæftigelsesområdet, jf. afsnit 1.3, og der er tilkommet flere målgrupper. Den gældende formålsbestemmelse dækker derfor ikke fuldt ud de overordnede intentioner med lovens nuværende indsatser. Der fremgår bl.a. af reformerne, at der

- for udsatte skal være fokus på sammenhæng i indsatsen på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet,

- for personer, som er i risiko for at miste jobbet, skal være fokus på fastholdelse,

- for unge skal være fokus på uddannelse, og

- for nogle dagpengemodtagere skal være mulighed for uddannelsesløft.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats, som skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Det fremgår af aftalens bilag, at der skal ske en opdatering af formålsbestemmelsen, så den i højere grad favner de gældende mål med beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund heraf bør den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indledes med en formålsbestemmelse, som rummer alle lovens målgrupper, og som definerer de helt overordnede formål for indsatsen, herunder intentionen fra aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen om, at der skal være mere fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.

Der foreslås derfor i § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en udvidelse og præcisering af lovens overordnede formålsbestemmelse, så den mere præcist sætter de overordnede rammer for formålet med de ordninger og indsatser, der gælder i dag. Af forslaget fremgår lovens overordnede formål for henholdsvis 1) jobsøgende, 2) arbejdsgivere, 3) personer med behov for beskæftigelsesindsats og 4) personer med behov for uddannelsesindsats.

Det foreslås således i stk. 1, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå jobsøgende med at finde job,

2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med en virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft,

3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse,

4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Den anførte oplistning i forslaget er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge. De enkelte elementer af forslaget til stk. 1 er følgende:

Den foreslåede formålsbestemmelse vil på samme måde som i dag fastslå, at beskæftigelsesindsatsen overordnet skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Loven skal overordnet have til hensigt dels at bistå både personer, der er jobsøgende uden at have behov for en særlig indsats, og personer, der har behov for en egentlig beskæftigelsesrettet indsats, med enten at opnå eller bevare arbejde og selvforsørgelse, og dels at bistå arbejdsgivere med at rekruttere ledige eller fastholde arbejdskraft. For unge uden uddannelse skal vejen til arbejde og selvforsørgelse gå via uddannelse.

Forslaget i nr. 1 om, at jobsøgende skal kunne få bistand til at finde job, skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 11 og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver for jobcenteret med at bistå jobsøgende med at finde job, understøtte målrettede og effektive match samt at informere og vejlede om muligheder for job og uddannelse, cv og andre aktiviteter. Bistanden vil ligeledes kunne bestå af andre aktiviteter og tilbudsmuligheder, som foreslås at fremgå af den forenklede lov.

Forslaget i nr. 2 om, at private og offentlige arbejdsgivere skal kunne få virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft, skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13 og 14 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver med bistand samt information og vejledning til arbejdsgivere. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne om virksomhedsservice i organiseringsloven. Forslaget præciserer, at opgaverne over for arbejdsgivere har at gøre med rekruttering, matchning og arbejdsfastholdelse.

Forslaget i nr. 3 handler om personer, der har behov for en egentlig indsats for at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ifølge forslaget skal der kunne gives en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats, herunder til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse. Forslaget omfatter alle personer, som har behov for en indsats, der ligger ud over den bistand til at finde et arbejde for jobsøgende, som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1. Indsatsen vil afhænge af målgruppen. For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt for personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, samt for ledige selvforsørgende vil indsatsen finde sted via lovens generelle indsatsmuligheder. Dagpengemodtagere vil desuden kunne få jobrettet uddannelse, og de vil kunne få tilbud om uddannelsesløft, hvis de har brug for uddannelse for at kunne opnå varig arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse. For personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering eller visiteret til fleksjob vil den beskæftigelsesrettede indsats foregå som led i indholdet af disse ordninger, jf. det foreslåede afsnit VI herom.

Forslaget i nr. 4 indeholder et selvstændigt formål om en individuel og målrettet uddannelsesrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet omfatter også dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, som ifølge jobcenterets vurdering vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Det foreslås desuden indsat i formålsbestemmelsens stk. 2, at for personer, som har brug for en indsats, skal indsatsen tilrettelægges med henblik på varig arbejdsmarkedstilknytning, og således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyn til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Med formuleringen tænkes på, at der for den enkelte person skal gives den indsats, der er mest effektiv i forhold til, at personen så vidt muligt opnår selvforsørgelse ved at arbejde eller følge en uddannelse på almindelige vilkår. For udsatte personer vil der fortsat kunne være behov for længerevarende og sammenhængende forløb. Forslaget har således til hensigt at understøtte, at alle får den individuelt tilrettelagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet længere tid end nødvendigt.

At indsatsen desuden skal være sammenhængende med eventuelle sociale- og sundhedsmæssige indsatser betyder, at personer, der har behov for det, skal have en sammenhængende indsats, hvor indsatser efter denne lov i nødvendigt omfang suppleres med andre indsatser, der tager højde for personens sociale eller helbredsmæssige forhold i tilfælde, hvor det vurderes at være nødvendigt for, at pågældende kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen for disse personer skal således tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, herunder helbredsmæssige, personlige eller sociale udfordringer, som personen kan have.

Forslaget afspejler bl.a., at det med både kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og reformen om førtidspension og fleksjob er blevet en klar intention, at udsatte borgere skal have en sammenhængende og om nødvendig tværfaglig indsats, som skal bidrage til, at flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv. Denne del af formålsbestemmelsen sigter især på indsatsen for personer i ressource- og jobafklaringsforløb samt øvrige personer, som er langt fra at kunne opnå job eller uddannelse, fx nogle sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

2.2. Ansvaret for indsatsen

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kommunerne

De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen er fastsat i organiseringsloven.

Af de gældende regler i kapitel 2 i organiseringsloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver som den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en anden særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.

Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af de nye regler om muligheden for at udarbejde helhedsorienterede planer til borgere med komplekse og sammensatte problemer, som blev indført pr. 1. juli 2018. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en anden enhed, som kan træffe afgørelse efter loven. Det kan fx være en afdeling, hvor de af kommunens borgere, som får en helhedsorienteret plan, er tilknyttet.

Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det på samme måde, at kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i organiseringsloven. Det fremgår videre af stk. 2, at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Det fremgår yderligere, at begrebet jobcenter også dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af lovens målgrupper, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018.

Bestemmelserne skal endvidere ses i sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018: Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). Af denne lov fremgår det, at den kommunale ungeindsats' opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Loven fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats, og at koordineringen heraf sker på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse omfatter efter loven bl.a. jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år.

2.2.1.2. Inddragelse af arbejdsløshedskasserne

Af den gældende § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov. Bemyndigelsesbestemmelsen har ikke som sådan været udmøntet andet end, at det i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser (bekendtgørelse nr. 728 af 12. juni 2017) fremgår, at arbejdsløshedskassens hovedbestyrelse eller øverste myndighed kan beslutte, at arbejdsløshedskassen deltager som anden aktør. En sådan bestemmelse vil være overflødig, hvis der fastsættes en klar hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan deltage som anden aktør, jf. forslaget i afsnit 2.2.2.2.

I bekendtgørelse om standardvedtægt er der endvidere en bestemmelse, som henviser til reglerne i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. (bekendtgørelse nr. 982 af 29. juni 2016) for de arbejdsløshedskasser, der varetager opgaver som anden aktør. Denne bestemmelse må også anses for overflødig, da alle relevante regler om krav til bl.a. arbejdsløshedskassernes regnskabsaflæggelse er samlet i denne bekendtgørelse.

Der er desuden udmøntet regler om arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse med loven med hjemmel i den gældende lovs § 11, stk. 5. Ifølge denne kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v., og om afmelding som arbejdssøgende. Der er eksempelvis i § 8 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018) fastsat regler om, at den ledige kan tilmelde sig som ledig hos sin arbejdsløshedskasse, hvis den tilbyder denne service til sine medlemmer, og der er i bekendtgørelsens § 22 fastsat regler om, hvornår en arbejdsløshedskasse skal afmelde en ledig.

Der er desuden i selve lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regler, som giver arbejdsløshedskasserne mulighed for at udføre opgaver efter loven. Ifølge lovens § 5, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne bistå egne medlemmer med at finde arbejde. Ifølge § 14 varetager arbejdsløshedskasserne cv-samtalen for dagpengemodtageren, og ifølge § 16 b deltager arbejdsløshedskasserne i fællessamtaler sammen med jobcenteret og dagpengemodtageren. Ifølge lovens § 26 a varetager arbejdsløshedskasserne tillige opgaverne vedrørende jobrettet uddannelse.

2.2.1.3. Inddragelse af andre aktører

Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.

Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.

Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Bestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører (bekendtgørelse nr. 1561 af 23. december 2014), hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre aktører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter.

2.2.1.3.1. Andre aktørers opgaver i forhold til ledige fleksjobvisiterede

I den gældende lovs § 73 c er der regler om andre aktører for ledige fleksjobvisiterede. Det fremgår bl.a., at disse har ret til at blive henvist til en anden aktør, når de har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen, og at de skal henvises til anden aktør, når de har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen.

2.2.1.3.2. Andre aktørers opgaver i forhold til revalidender

I den gældende bestemmelse i § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der regler om andre aktører for revalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter for revalidender, herunder aktiviteter som led i forrevalidering, efter lovens § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Det fremgår videre, at hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Det fremgår desuden, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå foreslås det, at der indsættes et selvstændigt kapitel om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som kort giver et samlet overblik over ansvaret for så vidt angår kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører.

2.2.2.1. Kommunernes ansvar

Reglerne om kommunalbestyrelsens opgaver efter loven foreslås videreført i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder reglerne om hvad begrebet jobcenter dækker over i loven.

2.2.2.2. Arbejdsløshedskassernes inddragelse

Det foreslås, at der i § 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en bestemmelse om, at arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer i det omfang, det fremgår af loven, jf. det omtalte under afsnit 2.2.1.2. Den foreslåede bestemmelse er alene en henvisning til, at loven indeholder sådanne opgaver for arbejdsløshedskasserne og indsættes med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå. Det drejer sig fx om arbejdsløshedskassernes opgaver med at bistå egne medlemmer med at finde arbejde, afholdelse af cv-samtaler, fællessamtalerne med jobcentrene og opgaverne om jobrettet uddannelse. Den foreslåede regel har således ikke selvstændig materiel betydning.

Det foreslås videre indsat i § 4 i loven, at arbejdsløshedskasserne kan udføre opgaver som anden aktør for egne medlemmer, jf. reglerne om anden aktør i organiseringsloven og regler fastsat i medfør heraf.

Med dette forslag bliver det således tydeliggjort i loven, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, jf. reglerne om andre aktører, der med det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til organiseringsloven.

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter loven, videreføres ikke med forslaget. Der vurderes således ikke at være behov for i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse som anden aktør. Dels indeholder § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse. nr. 1213 af 11. oktober 2018 med senere ændringer, en generel hjemmel til at føre tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Dels skal arbejdsløshedskasser, der fungerer som anden aktør, ved regnskabsaflæggelsen i forvejen følge reglerne i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen m.v.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler om, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, dog således at reglerne vil fremgå direkte af lovteksten.

2.2.2.3. Andre aktørers inddragelse

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse, jf. reglerne herom i organiseringsloven. Den foreslåede bestemmelse vil alene være en henvisning til, at der findes sådanne regler for andre aktører.

For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at bestemmelserne om inddragelse af anden aktør flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til organiseringsloven, hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

Indholdet af de foreslåede regler vil svare til de gældende regler med den ændring, at reglerne fremover vil fremgå af organiseringsloven. Det betyder, at kommunerne fortsat vil kunne overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår brugen af andre aktører i forhold til ledige fleksjobvisiterede henvises til lovforslagets kapitel 7 om kontaktforløbet og bemærkningerne hertil.

2.3. Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Målgrupper

Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats oplister 14 målgrupper for lovens afsnit III-VII:

1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017 med senere ændringer, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13.

3) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13.

4) Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5.

5) Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge.

6) Personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017 med senere ændringer, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017 med senere ændringer, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

7) Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

8) Personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

9) Personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats,

10) Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 med senere ændringer, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

11) Personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter.

12) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

13) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

14) Personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.

Den anførte rækkefølge på målgrupperne afspejler udviklingen i beskæftigelsesindsatsen, siden loven trådte i kraft i 2003, hvor den kun havde de førstnævnte 8 målgrupper.

Følgende gælder for de enkelte målgrupper:

Målgruppe 1 omfatter personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., det vil sige dagpengemodtagere. I målgruppen indgår også dagpengemodtagere, der er ansat med løntilskud.

Målgrupperne 2, 3, 12 og 13 omfatter personer under kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik. Det er personer, som modtager integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Målgruppe 4 omfatter personer, som er omfattet af reglerne for revalidering i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af § 47, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en revalidend bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under en forrevalidering. Dette betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager er i forrevalidering, tilhører personen målgruppe 4, uanset at personen fortsat modtager kontanthjælp.

Målgrupperne 5 og 14 omfatter personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Personer under nr. 5 er sygedagpengemodtagere, og personer under nr. 14 er personer i jobafklaringsforløb, dvs. personer, som har været sygemeldte i længere tid, og som skal have en tværfaglig indsats, der understøtter tilbagevenden til job. Målgruppen omfatter ligeledes sygedagpengemodtagere i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv social politik.

Målgruppe 6 omfatter personer, som modtager førtidspension, og som dermed ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Målgruppe 7 omfatter personer, som er visiteret til fleksjob, og som enten modtager ledighedsydelse eller er i fleksjob.

Målgruppe 8 omfatter nyuddannede personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som ikke har fået job op til 2 år efter endt uddannelse, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til (nyuddannede personer med handicap).

Målgruppe 9 omfatter personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Det drejer sig dels om personer mellem 15 og 18 år, som har brug for at komme ud på en arbejdsplads for derigennem at blive klar til at tage en uddannelse og dels særligt udsatte personer mellem 15 og 18 år, der har brug for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i tilfælde, hvor tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige.

Målgruppe 10 omfatter ledige selvforsørgende. Dvs. personer, som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse eller SU, og som ikke kan få tilbud efter integrationsloven, men som ønsker og efter nærmere betingelser kan få en beskæftigelsesrettet indsats i jobcenteret.

Målgruppe 11 omfatter personer i ressourceforløb. Dvs. personer, som har komplekse problemer ud over ledighed, som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Ud over de i § 2 nævnte målgrupper omfatter loven også personer, der er i beskæftigelse, og som kan få indsats efter lovens kapitler om jobrotation, tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, opkvalificering ved ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler.

2.3.1.2. Visitation

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).

Med hjemmel heri er der i § 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om visitationen for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. Det fremgår heraf, at en kontanthjælpsmodtager og en person, der modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, er jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. I modsat fald er personen aktivitetsparat. Det fremgår videre, at en person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer - og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår - er personen åbenlyst uddannelsesparat.

Der er videre fastsat i bekendtgørelsens § 39, at vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat, finder sted ved den første samtale. I helt særlige tilfælde kan jobcenteret ved den første samtale vurdere, at en person har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat. En person, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, er uddannelsesparat de første tre kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved udløbet af de første tre kalendermåneder visiteres personen endeligt som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Der er også med hjemmel i lovens § 4 a udmøntet visitationsregler for personer, der modtager integrationsydelse under integrationsprogrammet. Det fremgår således af integrationslovens § 17, stk. 2, at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat, og ved visitationen finder de visitationsregler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse. Disse regler for personer under integrationsprogrammet svarer til de ovenfor nævnte regler for, hvornår kontanthjælpsmodtagere er henholdsvis jobparate og aktivitetsparate.

Der er tillige i bekendtgørelse om matchvurdering (bekendtgørelse nr. 880 af 10. juli 2015) fastsat regler om, at personer, der er visiteret til fleksjob, og personer under revalidering skal vurderes i forhold til tre match-kategorier.

Disse indplaceres i match-gruppe 1, hvis de anses som parate til at tage et ordinært arbejde, som gør dem i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. De indplaceres i matchgruppe 2, hvis de alene er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, og de indplaceres i matchgruppe 3, hvis de hverken er i stand til at tage ordinært arbejde eller deltage i aktive tilbud.

Med kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen blev det endvidere indført, at bemyndigelsesbestemmelsen også kan anvendes til at fastsætte regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.

Værktøjet bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering af personen med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats. Afklarings- og dialogværktøjet indeholder spørgsmål af såvel objektiv karakter, fx om personens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjektiv karakter, fx om personens motivation, kompetencer og forventninger.

Afklarings- og dialogværktøjet understøtter jobcentrene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet understøtter jobkonsulenternes arbejde, når de vurderer den enkelte lediges muligheder for at komme i job, og tilrettelægger indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Den ledige og jobkonsulenter kan til enhver tid tilgå oplysninger fra afklaringsværktøjet. Det betyder samtidigt, at værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden, men også til løbende at vurdere den lediges muligheder for at komme i job.

Målgruppen for værktøjet er både ledige og jobkonsulenter i jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende på baggrund af værktøjet, men træffes af sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af personens situation.

Værktøjet er udarbejdet og er i brug på Jobnet, men videreudvikles løbende. Udvikling og implementering forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre relevante interessenter.

Bemyndigelsen er hidtil ikke udnyttet til at fastsætte nærmere regler om afklarings- og dialogværktøjet på bekendtgørelsesniveau.

2.3.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med visitationen (visitationstilsyn)

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen). Der kan herunder fastsættes regler om, at kommuner, der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontanthjælp eller integrationsydelse til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.

Bestemmelsen har været udmøntet i den nu ophævede bekendtgørelse om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne tidligere skulle foretage ved jobsamtaler i henhold til bekendtgørelse om matchvurdering (visitationstilsyn) (bekendtgørelse nr. 1002 af 19. august 2010). Der er ikke længere regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne skal gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om visitationstilsynet med de kommunale sagsbehandlingsskridt er således ikke udmøntet i dag.

2.3.1.4. Bemyndigelse til regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik på samfundsmæssig forståelse

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud om samfundsmæssig forståelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen angår den gældende bestemmelse i lovens § 22, stk. 6, ifølge hvilken der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik med henblik på opnåelse af samfundsmæssig forståelse. Bestemmelsen angår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, samt personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Hensigten med bestemmelsen er, at ledige, der mangler grundlæggende forståelse for de normer, der gælder i samfundet, og der som følge heraf ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kunne få et tilbud, som giver dem mulighed for at få indsigt i disse normer, og som samtidig forbedrer deres mulighed for at få et job.

Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om vurdering af behovet for tilbud om samfundsmæssig forståelse er ikke udmøntet.

2.3.1.5. Opgørelse af tidsperioder

2.3.1.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Efter de gældende regler i §§ 15-21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt revalidender inden for nærmere fastsatte tidspunkter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for ledighedsydelsesmodtagere efter den gældende lovs § 73 a, stk. 2.

Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har ret til jobrettet uddannelse efter den gældende lovs §§ 26 a og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne. Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst kan starte og senest skal have afsluttet uddannelsen.

I den gældende lovs §§ 85-88 og §§ 92-96 er der regler om, hvornår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have et ret- og pligttilbud, og regler om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I den gældende lovs § 96 er der regler for, hvornår uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have deres første ret- og pligttilbud og regler om gentagen aktivering, idet der højst må være 4 uger mellem tilbud.

For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sammenlagt ledighed.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet opgøres perioderne som sammenhængende perioder med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For revalidender og ledighedsydelsesmodtagere angives i § 18 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er sammenlagte.

Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser samt deltagelse i tilbud og om hvilke ydelser, der medregnes i opgørelsen.

Efter bekendtgørelsen medregnes for dagpengemodtagere de timer, hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. Hvis personen erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., påbegyndes en ny periode. Beregningen gælder for alle perioder om sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og harmonerer med beregningen af deres dagpengeperiode i dagpengesystemet, hvor forbruget ligeledes sker i timer og primært på baggrund af timer med dagpenge og løntilskudsansættelse.

For kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet medregnes i forhold til kontaktforløbet de perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

For revalidender medregnes i forhold til kontaktforløbet perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget revalideringsydelse eller integrationsydelse (for integrationsydelsesmodtagere i revalidering) eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Efter bekendtgørelsen anses en periode for sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned uden kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse eller integrationsydelse. Perioder med ansættelse med løntilskud afbryder ikke en sammenhængende periode. Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager i en kalendermåned ikke modtager kontanthjælp, fx fordi personen har fuldtidsarbejde, vil personen starte forfra i kontaktforløbet og i forhold til tidspunktet for ret- og pligt til tilbud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden alene skal være sammenlagt, vil personen derimod ikke starte forfra, selvom der i en kalendermåned ikke har været udbetalt dagpenge, og personen heller ikke har været ansat med løntilskud, fx hvis personen i en periode har været i job uden supplerende dagpenge.

I den gældende lovs § 73 b, stk. 4, er det for jobrettet uddannelse til ledighedsydelsesmodtagere fastsat, at hvis en ledighedsydelsesmodtager har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen en fornyet ret til jobrettet uddannelse.

Når en person overgår fra en målgruppe til en anden, bliver personen omfattet af reglerne for den nye målgruppe. Personens kontaktforløb og ret og pligt til tilbud m.v. skal derfor vurderes efter reglerne for den nye målgruppe. Fx hvis en dagpengemodtagers dagpengeperiode udløber, og personen herefter overgår til at modtage kontanthjælp, vil personen påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt til tilbud som kontanthjælpsmodtager.

Personer, der skifter målgruppe uden ydelsesskift, fx fra jobparat til aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, vil dog ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb eller starte forfra i forhold til tidspunkt for ret og pligt til tilbud, da tidsperioderne i reglerne opgøres på baggrund af, hvor længe personen har modtaget sin offentlige forsørgelsesydelse, og da ydelsen er den samme, fortsætter personen sit ledighedsforløb. Der er dog regler, som fastlægger næste ret- og pligttidspunkt, hvis en kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet overgår fra at være aktivitetsparat til at være jobparat.

Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp starter heller ikke forfra, når personen fylder 30 år og overgår til kontanthjælp. Det fremgår af reglerne om samtaler for kontanthjælpsmodtagere og for uddannelseshjælpsmodtagere, at første samtale skal afholdes 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp, hvilket for uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid. Personen omfattes af reglerne i lovens § 17 om samtaler mindst 4 gange inden for 12 måneder. Det samme gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som på tilsvarende vis kan skifte målgruppe.

I forhold til ret og pligt til tilbud starter indsatsen derimod forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder 30 år. Dette følger af bestemmelsen i lovens § 92, hvoraf det fremgår, at ret og pligt til tilbud påbegyndes senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder for jobparate og 6 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det samme gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, hvis de på tilsvarende vis skifter målgruppe.

2.3.1.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om

- ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,

- ansættelse som vikar i jobrotation efter kapitel 18,

- tilskud til arbejdsgivere ved ansættelse af voksenlærlinge efter kapitel 18, og

- opkvalificering ved ansættelse uden tilskud efter kapitel 18,

stilles der som hovedregel krav om, at personer i lovens målgrupper har haft en forudgående periode på 6 måneder med ledighed/visse forsørgelsesydelser, før der kan etableres en ansættelse med tilskud til arbejdsgiveren eller ydes tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af personen i forbindelse med en ansættelse uden tilskud.

Opgørelsen af den forudgående periode fremgår af reglerne i de enkelte kapitler i loven og opgøres ensartede, således at perioden for

- dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed,

- kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og ledige selvforsørgende opgøres som en sammenhængende periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, jf. lov nr. 174 af 24. februar 2015 med senere ændringer, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

- sygedagpengemodtagere opgøres som en sammenlagt periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge,

- personer i ressourceforløb som en sammenhængende periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

- personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode, hvor de har modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

I jobrotationsordningen er der desuden mulighed for, at personer omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som ved ansættelsen har været omfattet af integrationsprogrammet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, kan blive ansat som jobrotationsvikar. Der er tale om en persongruppe, som ikke i øvrigt er omfattet af lovens målgrupper.

Reglerne om sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats med hjemmel i den gældende lovs § 4. Opgørelsen svarer i det hele til beskrivelsen i afsnittet ovenfor.

Vurderingen af om en periode er sammenhængende, sker ligeledes på samme måde som beskrevet ovenfor, dog således at vurderingen sker på baggrund af de perioder, der fremgår af reglerne for henholdsvis ansættelse med løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordningen, og reglerne om tilskud til opkvalificering.

For personer, der skal have haft en sammenhængende periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., betyder et afbrud på en kalendermåned uden ydelsen, at der først kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud, tilskud til jobrotation, tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne og tilskud til opkvalificering, når personen efterfølgende har opnået en sammenhængende periode med de offentlige forsørgelsesydelser m.v., der opfylder kravet til den enkelte ordning i loven.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Målgrupper

Det foreslås i § 6, at der vil være følgende målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

9) Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.

11) Personer, der modtager førtidspension efter pensionsloven eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

I forslaget til målgrupper er der én målgruppe mindre end i de gældende regler, hvilket skyldes, at indsatsen for målgruppen af nyuddannede personer med handicap foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv, hvor de vil kunne få den samme indsats som hidtil. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Det indgår i aftalen om forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, at der skal være færre og mere enkle proceskrav og indsatsregler. Der vil således med lovforslaget så vidt muligt gælde en type regler for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en anden type regler for borgere længere fra arbejdsmarkedet. Der henvises til de enkelte kapitler i lovforslaget og bemærkningerne hertil.

Først i den foreslåede rækkefølge er de målgrupper, som modtager de almindeligste forsørgelsesydelser, og som skal have indsats efter de generelle indsatsregler. Det drejer sig om dagpengemodtagere, der er anført som målgruppe 1. Dernæst er det kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som fremgår af målgrupperne 2-5. Dernæst kommer sygedagpengemodtagere, der fremgår af målgruppe 6, som også omfatter sygedagpengemodtagere under forrevalidering.

Dernæst følger målgrupperne for personer, der har behov for en indsats under lovens særlige ordninger for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig om personer i jobafklaringsforløb som målgruppe 7, personer i ressourceforløb som målgruppe 8, fleksjobvisiterede som målgruppe 9 og revalidender som målgruppe 10. Dernæst følger førtidspensionister som målgruppe 11.

Til sidst følger de målgrupper, der adskiller sig fra de øvrige målgrupper ved ikke at have en ydelse som udgangspunktet for den indsats, de kan få efter loven. Det drejer sig om selvforsørgende som målgruppe 12 og unge under 18 år med behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats som målgruppe 13.

Forslaget viderefører de gældende målgrupper med sproglige justeringer og ændret rækkefølge, dog således at målgruppen af nyuddannede personer med handicap ikke indgår, da denne målgruppe og indsatsen til målgruppen flyttes til kompensationsloven.

2.3.2.1.1. Præcisering angående ledighedsydelsesmodtagere under revalidering

Det foreslås præciseret i § 6, nr. 9, at en fleksjobvisiteret ledighedsydelsesmodtager, som får tilbud om revalidering, bliver omfattet af målgruppen for revalidering, dvs. målgruppe 10. Der er tale om en ny bestemmelse, som tydeliggør gældende praksis om, at personer, der modtager ledighedsydelse under revalidering, er omfattet af revalideringsmålgruppen.

Det foreslås samtidigt præciseret, at personer, der får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, er omfattet af målgruppen i § 6, nr. 9.

2.3.2.1.2. Målgrupper der får indsats som beskæftigede

Det foreslås videre i § 7, at loven ud over de oplistede målgrupper tillige omfatter personer i job, dvs. personer, der som beskæftigede kan få indsats efter reglerne om jobrotation, voksenlærlingeordningen, opkvalificering ved ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler samt personer, der visiteres til fleksjob, eller som er i fleksjob.

Der er tale om en præcisering i kapitlet om målgrupper, af at loven også vil indeholde øvrige målgrupper, som kan få indsats som beskæftigede. Forslaget medfører i sig selv ingen ændringer i forhold til de gældende muligheder for at give indsats til disse målgrupper.

2.3.2.2. Visitation

Det foreslås i § 8, stk. 1, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale (visitationen). Forslaget svarer til den gældende bestemmelse, dog med en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges potentialer med hensyn til at komme tættere på beskæftigelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen heraf påtænkes udmøntet svarende til de gældende regler.

Det betyder, at der vil blive fastsat regler svarende til de gældende om, hvornår en kontanthjælpsmodtager og overgangsydelsesmodtager er jobparat eller aktivitetsparat, og regler om, hvornår en uddannelseshjælpsmodtager og overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet er uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Det foreslås endvidere i § 8, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Forslaget medfører, at der ligesom efter de gældende regler vil kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne kan anvende et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet. Udviklingen og implementeringen af afklarings- og dialogværktøjet forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Med hjemlen tydeliggøres det, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne kan benytte et afklarings- og dialogværktøj, og at det både er jobcenteret og arbejdsløshedskassen, der kan benytte afklarings- og dialogværktøjet. Arbejdsløshedskassen kan alene anvende værktøjet for egne medlemmer.

Afklarings- og dialogværktøjet skal ligesom efter de gældende regler understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov.

Ligesom efter de gældende regler skal værktøjet understøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger, herunder i vurderingen af, om personen er i risiko for langtidsledighed. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Med forslaget påtænkes det ikke videreført, at der skal udmøntes regler om matchvurdering af ledige fleksjobvisiterede og revalidender. Matchvurderingen har alene været anvendt til registrering af fravær og fritagelser og vurderes ikke at være afgørende for at kunne foretage de nødvendige registreringer.

2.3.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med visitationen (visitationstilsyn)

Den gældende regel om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med, om kommunerne har foretaget de obligatoriske sagsbehandlingsskridt forud for visitationen, videreføres ikke med forslaget. Der er ikke længere regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne skal gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere, og bemyndigelsesbestemmelsen benyttes derfor ikke længere.

2.3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik på samfundsmæssig forståelse

Reglen om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud, hvor formålet er om samfundsmæssig forståelse, videreføres ikke, da bemyndigelsesbestemmelsen ikke bliver brugt. Uden bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat være gode muligheder for at give tilbud, som udvikler sociale kompetencer og samfundsmæssig forståelse, hvis det vurderes at kunne hjælpe en person tættere på beskæftigelse.

2.3.2.5. Opgørelse af tidsperioder

2.3.2.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af tidsperioderne i kontaktforløbet, for jobrettet uddannelse og for tidspunktet for ret og pligt til tilbud, herunder hvornår perioderne regnes fra, samles i starten af loven og fremover fremgår af lovens § 9.

Det foreslås, at perioderne opgøres som:

- Sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere.

- Sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse eller revalideringsydelse for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i henholdsvis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny periode, bortset fra enkelte undtagelser i bestemmelsens stk. 3-6.

Dermed vil det klart fremgå af loven, at for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i henholdsvis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender skal der være tale om en sammenhængende periode, hvor personen modtager samme offentlige forsørgelsesydelse. Det fremgår videre, at der ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode, bortset fra de undtagelser som fremgår af forslagene til stk. 3-6.

Hvis personen skifter ydelse fx fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde en ny sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I forhold til kontaktforløbet vil der dermed efter overgangen til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes 4 samtaler inden for 6 måneder.

Personer i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, mens personer i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Der er dermed tale om forskellige ydelser, selvom begge ydelser benævnes ressourceforløbsydelse. Ved et ydelsesskift mellem disse ydelser, vil der dermed også skulle påbegyndes en ny periode og et nyt kontaktforløb.

Reglerne om kontaktforløbet for sygedagpengemodtagere fremgår af lov om sygedagpenge, og ændringerne af sygedagpengemodtageres kontaktforløb fremgår dermed af § 3, nr. 3-5, i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v. Det følger af disse regler, at personer, der overgår til sygedagpenge - ligesom i dag - altid vil skulle påbegynde et nyt kontaktforløb ved overgangen til sygedagpenge. Det gælder også i tilfælde, hvor fx dagpengemodtagere ved kortere sygdomsperioder af mere end 2 ugers varighed overgår til sygedagpenge.

For en nærmere beskrivelse af gældende og foreslåede regler for sygedagpengemodtagere henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4 og bemærkningerne til § 3, nr. 3-5, i ovenstående lovforslag.

Det foreslås, at for personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, påbegyndes der ikke en ny sammenhængende periode ved ydelsesskift. I forhold til kontaktforløbet betyder det, at personer som deltager i forrevalidering eller revalidering efter kapitel 21, ikke ved ydelsesskift skal påbegynde en ny periode med 4 samtaler inden for 6 måneder. Det vil bl.a. gælde for personer, der under forrevalidering har modtaget kontanthjælp og som under revalideringen fremover skal modtage revalideringsydelse.

Det foreslås, at for personer, der modtager overgangsydelse og er omfattet af § 6, nr. 2-5, og som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, hvor deres ydelsesskift alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik, påbegyndes ikke en ny sammenhængende periode. Dermed vil disse personer - selvom de har et ydelsesskift - ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb. Ligeledes vil overgangsydelsesmodtagere, der er overgået til at modtage kontanthjælp, ikke skulle have et nyt ret- og pligttilbud. Baggrunden for reglen er, at når deres ydelsesskift alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik skifter de ikke målgruppe og dermed heller ikke indsatsen.

Derimod foreslås det, at der påbegyndes en ny periode, hvis en overgangsydelsesmodtager overgår fra at være omfattet af en af målgrupperne for uddannelseshjælpsmodtagere (§ 6, nr. 4 eller 5), til at blive omfattet af en af målgrupperne for kontanthjælpsmodtagere (§ 6, nr. 2 eller 3), selvom personen fortsat modtager overgangsydelse. Baggrunden er, at selvom personen ikke skifter ydelse, skifter personen målgruppe og indsats, idet indsatsen skifter fra en uddannelsesrettet indsats til en jobrettet indsats. De vil dermed påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt til tilbud efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås endelig, at for ledighedsydelsesmodtagere regnes perioder i lovforslagets § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48, stk. 4, er opfyldt.

Det foreslås, at opgørelsen af perioderne regnes:

- Fra indplacering i en dagpengeperiode for dagpengemodtagere.

- Fra første henvendelse til kommunen om hjælp for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. For personer, som overgår fra at være omfattet af målgrupperne for uddannelseshjælpsmodtagere til at blive omfattet af målgrupperne for kontanthjælpsmodtagere påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for overgangen til den nye målgruppe.

- Fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse for henholdsvis personer i jobafklarings- eller ressourceforløb og for ledighedsydelsesmodtagere, dog således at den gældende regel om en ny ret til jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere fastholdes.

- Fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21 for revalidender.

For dagpengemodtagere bemærkes, at tilmeldingen som ledig typisk er det tidspunkt, hvor jobcenteret ved, at personen er ledig og ønsker dagpenge. Uanset hvilken dag i måneden en nyledig dagpengemodtager bliver tilmeldt hos jobcenteret, vil pågældende som følge af det månedsbaserede dagpengesystem blive indplaceret i dagpengeperioden pr. den første i den pågældende måned. Det betyder fx, at en nyledig dagpengemodtager, som bliver tilmeldt hos jobcenteret den 16. april, bliver indplaceret i dagpengeperioden pr. 1. april, men først kan få dagpenge for tiden fra og med den 16. april. Da der kun vil blive udbetalt dagpenge for perioden, hvor personen er tilmeldt, vil jobcenteret typisk være nødt til at opgøre tidsperioderne fra tilmeldingen, indtil det præcise tidspunkt for retten til dagpenge er indtrådt og er kendt. Dermed kan kontaktforløb m.v. påbegyndes, og der kan efterfølgende ske en korrektion af tidsperioderne på grundlag af de faktisk udbetalte dagpenge.

Fx må jobcenteret for en dagpengemodtager, der er ledigmeldt fra den 1. januar, forvente at de første 6 måneder i kontaktforløbet er fra 1. januar til 1. juli. Hvis det efter udbetalingen af dagpenge i januar viser sig, at personen kun har fået dagpenge for ½ måned, betyder det, at perioden i stedet løber frem til og med 15. juli. Og der kan være behov for justering af tidspunktet efter de efterfølgende udbetalinger.

Samtidig gælder for alle målgrupper, at der i reglerne for kontaktforløbet, for ret og pligt til tilbud og for jobrettet uddannelse beskrives rettigheder og pligter inden for en bestemt fremtidig periode i en persons ledighedsforløb/ydelsesforløb.

Jobcenteret - og arbejdsløshedskassen angående jobrettet uddannelse til en dagpengemodtager - må derfor ved opgørelsen af tidspunkterne i reglerne fastlægge de forventede tidspunkter, dvs. ud fra en forventning om, at en person modtager sin offentlige forsørgelsesydelse m.v. på fuld tid og må evt. efterfølgende korrigere opgørelsen, hvis der efter udbetaling af personens offentlige forsørgelsesydelse viser sig en ændring heri.

Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1, forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og om sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse for de øvrige målgrupper, herunder hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

Der forventes fastsat regler svarende til de gældende regler om bl.a., at sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere opgøres som timer med dagpenge og løntilskudsansættelse, og om at sammenhængende perioder for de øvrige målgrupper anses for afbrudte, når personerne i en kalendermåned hverken har fået udbetalt deres offentlige forsørgelsesydelse eller har været ansat med løntilskud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden opgøres som sammenlagt ledighed, betyder det, at når de efter et afbrud fx på 2 kalendermåneder igen anmoder og får udbetalt dagpenge, så fortsætter deres ledighedsforløb. I forhold til fx kontaktforløbet vil dette betyde, at en dagpengemodtager fortsætter sit kontaktforløb derfra, hvor personen var kommet til inden afbruddet. Det samme gælder i forhold til ret og pligt til tilbud og reglerne om jobrettet uddannelse.

For personer, hvor perioden opgøres som sammenhængende, betyder et afbrud på en kalendermåned eller mere derimod, at når de på ny henvender sig om indsats og forsørgelsesydelse, påbegyndes der en ny sammenhængende periode. Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager har et afbrud på en kalendermåned eller mere uden at få udbetalt kontanthjælp, fx fordi personen har haft fuldtidsjob, vil kontanthjælpsmodtageren ved fornyet anmodning om kontanthjælp efter afbruddet påbegynde et nyt kontaktforløb, hvor kontanthjælpsmodtageren igen skal have 4 samtaler inden for de første 6 måneder. Ligeledes vil der igen være ret og pligt til et tilbud inden for 6 måneder.

2.3.2.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder med visse forsørgelsesydelser m.v. for alle lovens målgrupper ved ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling efter kapitel 23 eller ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 21.

Det foreslås således, at reglerne om forudgående perioder med forsørgelsesydelser m.v. fremover fastsættes i en bekendtgørelse fremfor i loven. Dermed bliver lovens regler om de virksomhedsrettede ordninger lettere at læse og forstå for jobcentre, arbejdsløshedskasser, personer og virksomheder.

Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til de gældende regler i loven med visse præciseringer og tilretninger. Reglerne om hvilke offentlige forsørgelsesydelser, tilbudsperioder og perioder som ledig selvforsørgende, der kan medregnes for den enkelte målgruppe, og som i dag fremgår af loven, vil således fremover fremgå af bekendtgørelsen og vil omfatte de samme perioder som i dag med visse præciseringer og tilretninger.

Det forventes bl.a. præciseret, at sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal være udbetalt i en ledighedsperiode for at kunne medregnes. Det betyder, at ydelserne skal være udbetalt i en periode, hvor personen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed. Ligeledes forventes reglerne tilrettet således, at perioder med ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 13 vil kunne medregnes for alle målgrupper, da tilbud om ansættelse med løntilskud for alle målgrupper må anses for en ledighedsperiode. Reglerne vil desuden blive tilrettet, så ydelser fra ophørte ordninger fremover ikke medregnes. Det gælder midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, hvor det ved lovens ikrafttræden er 1 år eller mere siden, at ydelserne blev udbetalt.

Endelig skal der i forbindelse med bl.a. ordningen om jobrotation efter kapitel 22 og voksenlærlingeordningen efter kapitel 23 fastsættes nye regler om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelse for målgrupper, som i dag ikke er omfattet af reglerne.

2.4. Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

De gældende regler om jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft fremgår af kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af kapitel 4 fremgår reglerne om information og vejledning i jobcenteret, og i kapitel 14 fremgår reglerne om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler.

2.4.1.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft

Efter den gældende § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde og bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling.

Bistanden kan bl.a. ske, ved at

1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job,

2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger,

3) der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Det fremgår af stk. 2, at arbejdsløshedskasserne kan bistå egne ledige medlemmer med at finde arbejde.

Jobcenterets bistand kan fx foregå ved, at jobcenteret opsøger virksomheder i brancher med paradoksproblemer og forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft. Brancher med paradoksproblemer er områder, hvor stillingen er præget af rekrutteringsproblemer og høj ledighed, det vil sige, at der er gode jobmuligheder i området, og der er registreret ledige med de efterspurgte kvalifikationer, som skulle kunne varetage stillingen.

I de registrerede cv-oplysninger på Jobnet kan jobcenteret udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov og undersøge, om den ledige har kompetencer og motivation til at varetage det konkrete job. Jobcenteret kan også rådgive eller bistå virksomheden i at anvende Jobnet for Arbejdsgivere, fx til at slå jobannoncer op.

Den jobsøgende kan på Jobnet og job- og cv-banken Workindenmark benytte de funktioner, der er på hjemmesiderne til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et cv og finde relevante virksomheder, der kan kontaktes med henblik på at komme i job.

Jobcenteret kan vejlede om anvendelsen af Jobnet for Arbejdsgivere og om job- og cv-banken Workindenmark. Det kan fx være i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ønsker at rekruttere arbejdskraft ved at slå en jobannonce op på Jobnet for Arbejdsgivere, så den samtidig også offentliggøres i Workindenmarks jobbank. Derudover kan arbejdsgiveren selv udsøge jobsøgende i cv-banken på Jobnet for Arbejdsgivere og i Workindenmarks cv-bank og oprette digitale jobordrer til jobcentrene via Jobnet for Arbejdsgivere.

2.4.1.2. Forbud mod bistand under strejke, lockout eller blokade

Af den gældende § 6 fremgår det, at når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

2.4.1.3. Bistand til særlige aktiviteter

Det følger af den gældende § 7, stk. 1, at for at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Det vil sige, at der fx kan ydes tilskud til dækning af udgifter til virksomheders informationsmøder og tilskud til udgifter i forbindelse med jobsøgning m.v.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i gældende § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det er udmøntet i den gældende § 33 i bekendtgørelsen, at jobcenteret kan iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, der har behov for en særlig indsats. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for muligheden for støtte til befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning.

Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt de tilhørende integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har pligt til at møde til særlige aktiviteter på jobcenteret eller arrangeret af jobcenteret, hvis jobcenteret indkalder vedkommende skriftligt og personligt. For en nærmere beskrivelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, henvises til afsnit 2.4.1.6. i de almindelige bemærkninger.

2.4.1.4. Information og vejledning i jobcenteret

Af de gældende §§ 9 og 10 fremgår det, hvilken information og jobsøgning, hhv. arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere kan få i jobcenteret.

Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,

2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, og

3) information om andre aktiviteter efter denne lov.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og

2) information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet.

Derudover fremgår det af den gældende § 10, stk. 2, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice. Formålet med virksomhedsservicen er at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Servicen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en ansættelse.

2.4.1.5. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

Af den gældende § 81 a fremgår det, at en virksomhed og jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem virksomheder og jobcenteret om tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen med henblik på at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for ledige med begrænset beskæftigelsesmuligheder. Indsatsen under en partnerskabsaftale sker i form af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11. Dette indebærer bl.a., at de gældende regler om inddragelse af repræsentanter for medarbejderne også gælder, når ledige skal deltage i et rekrutteringsforløb i virksomheden.

Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 2, at virksomheden inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b.

I partnerskabsaftalen fastsættes de overordnede rammer for indsatsen, herunder de økonomiske rammer og rammer­ne for køb af uddannelse for de aftalte forløb. Virksomhederne kan selv tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats for de ledige i virksomhedspraktik. Virksomhederne skræddersyr aktiveringen, så den opfylder virksomhedens behov for kvalifikationer hos medarbejderne samt medarbejderens behov for uddannelse i form af opkvalificering eller mentor. Virksomhederne vil således som en del af forløbet kunne afholde forskellige former for korte interne kurser, herunder fx introduktionskurser og korte faglige kurser.

Af den gældende § 81 a, stk. 3 fremgår det, at virksomheden kan få tilskud til faktiske afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelse af opkvalificeringsforløb efter lovens kapitel 10 og mentor efter kapitel 9 b, samt til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3.

Det fremgår af den gældende ret § 81 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 122 fastsat nærmere regler om, at virksomheden skal dokumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til administration som grundlag for udbetaling af tilskud.

Det betyder, at der alene vil kunne ydes tilskud til faktisk afholdte udgifter, som kan dokumenteres af virksomheden. Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for køb af uddannelse. Lønudgifter til virksomhedens egne ansatte i forbindelse med interne kurser og administration under en partnerskabsaftale vil således kunne dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.

2.4.1.6. Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Den gældende § 8 medfører, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft samt om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.

Det fremgår endvidere af § 8, at beskæftigelsesministeren herunder kan fastsætte regler om, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om henvisning af arbejdssøgende til arbejdsgivere, herunder om at henvisning til konkrete job skal ske med dags varsel, og at henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i overensstemmelse med rådighedsreglerne om rimeligt arbejde, arbejdstid og transporttid, som dagpengemodtagere skal acceptere, og i overensstemmelse med dagpengemodtageres oplysninger om manglende pasningsmulighed for børn m.v. uden for institutionens åbningstid.

Der er videre fastsat regler om, at jobcenteret kan pålægge dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende. Det fremgår af den gældende § 73 e, stk. 1, 3. afsnit, 2. led, at jobcenteret kan pålægge personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse at søge relevante konkrete fleksjob.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler i kapitel 3 om jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft og kapitel 4 om information og vejledning samt reglerne om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler foreslås videreført i kapitel 4 om bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere.

For at understøtte at loven får en mere logisk opbygning, foreslås det, at reglerne samles i et kapitel med underoverskrifterne bistand til job- og uddannelsessøgende, bistand til arbejdsgivere, bistand til særlige aktiviteter og bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere.

Dette er i overensstemmelse med intentionerne i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor det fremgår, at der skal ske en gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bl.a. skal gøre loven lettere at forstå og administrere efter.

Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret med enkelte præciseringer og sproglige justeringer.

For at understøtte et øget fokus på at matche ledige og arbejdsgivere og understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft foreslås det, at det direkte kommer til at fremgå af lovteksten, at jobcenterets bistand kan ske ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere. Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med den enkelte lediges match med konkrete jobmuligheder og arbejdsgivere. Dette understøtter også intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om et øget fokus på match.

Med forslaget præciseres det endvidere, hvornår der er tale om bistand til ledige, og hvornår der er tale om bistand til job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er ledige. Dette gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx henvisning til konkrete job eller yder bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match, er der tale om bistand til ledige, mens den mere overordnede bistand fx i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet kan gives til alle job- og uddannelsessøgende.

Det foreslås herudover, at det kommer til at fremgå af loven, at jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate (dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet) at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Efter de gældende regler fremgår dette af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget fastlægges de overordnede regler om, at jobcenteret kan pålægge jobsøgning på lovniveau sammen med reglerne om, at jobcenteret kan henvise ledige til konkrete job.

Endvidere foreslås det i overensstemmelse med gældende ret, at jobcenteret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede) at søge relevante konkrete fleksjob.

Det foreslås endvidere at præcisere, at når jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx udsøgning, screening og formidling eller henvisning til et konkret job, er der tale om bistand i forhold til ledige. Når jobcenteret yder en mere overordnede bistand til arbejdsgivere i forhold til at etablere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis er ledige, kan jobcenteret bl.a. vejlede arbejdsgivere i fx at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

For at styrke opmærksomheden og overblikket over de virksomhedsrettede indsatser, foreslås det, at det fremhæves i loven, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om fx etablering af løntilskud, jobrotation, voksenlærlingetilskud og målrettet uddannelse i form af opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler om partnerskabsaftaler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, samles på lovniveau. Det vil sige, at det foreslås fastsat på lovniveau, at arbejdsgiveren skal dokumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til administration.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 81 a foreslås således ikke videreført.

Hjemlen i den foreslåede § 18 om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om henvisning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft og om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af job forventes udmøntet i bekendtgørelse svarende til de gældende regler, dog med undtagelse af reglerne om partnerskabsaftaler, som foreslås fastsat på lovniveau.

Det forventes dermed, at der fx vil blive fastsat nærmere regler om henvisning af arbejdssøgende til arbejdsgivere, herunder om at henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i overensstemmelse rådighedsreglerne.

2.5. Tilmelding, afmelding og brug af joblog

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Tilmelding og afmelding

Efter den gældende § 11, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer, der ønsker det, tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. For visse persongrupper bl.a. aktivitetsparate ydelsesmodtagere, vil der ikke ske en tilmelding på Jobnet eller i jobcenteret, men en registrering som arbejdssøgende på Jobnet eller hos jobcenteret, så de kan få bistand til at finde arbejde, fx ved at personens cv registreres på Jobnet og gøres søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgivere. Det skyldes, at de statslige og kommunale it-systemer ikke kan håndtere, at andre end dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere og tilmeldte uden ydelse, tilmeldes som arbejdssøgende. Der er ikke forskel på mulighederne i øvrigt for at anvende Jobnet, herunder for at registrere et cv og gøre det søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgivere.

Visse persongrupper, som skal modtage eller modtager en forsørgelsesydelse, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Det gælder:

- Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer, er henholdsvis jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate.

Efter den gældende lovs § 11, stk. 2, skal ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge, eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., tilmelde sig på den første ledighedsdag.

Efter gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ledige medlemmer dog kun være berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ikke konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

Efter gældende lovs § 11, stk. 3, skal jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælps- og integrationsydelse tilmeldes ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge for, at de tilmeldes. Det sker ved, at kommunen sørger for, at tilmeldingen foretages i det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen (Det fælles Datagrundlag (DFDG)), jf. organiseringsloven.

Disse persongrupper skal mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, blev indført som led i udmøntningen af aftalen om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med henblik på at øge den enkelte lediges fokus på jobsøgning. Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal dokumentere deres aktive jobsøgning i deres joblog. Proceskravet om, at den ledige digitalt skal dokumentere tjek af jobforslag, er derfor i en vis grad blevet overflødigt, da den lediges aktive jobsøgning dokumenteres ved registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog m.v.

Med hjemmel i lovens § 11, stk. 5, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om tilmelding som arbejdssøgende, herunder kravet om at tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om afmelding.

Efter bekendtgørelsen kan en person tilmelde sig digitalt via selvbetjening på Jobnet eller ved personligt fremmøde på jobcenteret. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse kan vælge at tilmelde sig ved personligt fremmøde hos sin arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedskassen tilbyder denne service til sine medlemmer. Personen anses for tilmeldt, når tilmeldingen er sket i det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen, jf. organiseringsloven.

I bekendtgørelsen er der bl.a. også fastsat regler om tilmelding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved ledighed under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en søgnehelligdag.

Der er også fastsat regler om, at personer, der står tilmeldt som arbejdssøgende, skal tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om, at en person, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende, dog får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag fra jobcenteret den første og anden gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter fristens udløb. Hvis personen 3 gange inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag på Jobnet, afmeldes personen uden påmindelse og frist.

Der er videre fastsat regler om, at visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag, og om beregning af fristen. Derudover er der regler om, at jobcenteret i visse tilfælde skal afmelde en arbejdssøgende og om at arbejdsløshedskassen i visse tilfælde skal afmelde egne medlemmer. Det gælder fx hvis en dagpengemodtager ikke selvbooker en samtale inden for en fastsat frist.

Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpengemodtagere og for de kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for den enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen igen er tilmeldt.

2.5.1.2. Brug af joblog

Efter den gældende regel i § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet være aktivt jobsøgende.

Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Uanset om jobsøgningsaktiviteterne dokumenteres i jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, har såvel jobcenteret som den lediges arbejdsløshedskasse adgang til oplysningerne.

Fleksjobvisiterede, som er ledige, skal ligeledes løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Reglerne om brug af joblog harmonerer med ydelsesreglerne for disse persongrupper, idet det er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det er en betingelse for at få dagpenge, at personen er aktiv arbejdssøgende. Ligeledes fremgår det af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, at jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er aktivt arbejdssøgende. Det fremgår videre, at det er en betingelse for at få ledighedsydelse, at personen er aktivt arbejdssøgende.

Med hjemmel i § 11, stk. 5, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om brug af joblog. Der er bl.a. fastsat regler om, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, løbende skal dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog.

Det er videre fastsat, hvad der forstås ved jobsøgningsaktivitet, fx jobsøgning rettet mod et specifikt job, og hvilke oplysninger der skal registres i jobloggen, fx virksomhedens navn. Det er endelig fastsat, at dagpengemodtagere kan vælge at registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning i stedet for jobloggen på Jobnet, hvis arbejdsløshedskassen udstiller en joblog i deres egen selvbetjeningsløsning, og denne er integreret med joblog på Jobnet.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Tilmelding og afmelding

Kravet om, at personer, der er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret, mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, videreføres ikke. Dette er i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Afskaffelse af kravet om at tjekke jobforslag skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at de ledige løbende skal dokumentere deres jobsøgning i jobloggen, og at dagpengemodtagere har pligt til selvbooking af samtaler samt forslaget om at bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere fremover får pligt til selvbooking af samtaler. Der henvises til afsnit 2.5.2.2. om joblog og til afsnit 2.7. om selvbooking.

Med forslaget sker der en væsentlig forenkling og afbureaukratisering af reglerne og en afskaffelse af et unødvendigt registreringskrav overfor ledige. Forslaget udgør desuden en administrativ lettelse for jobcentre/arbejdsløshedskasser, som fremover ikke skal partshøre og træffe afgørelser om manglende ret til ydelse i få dage, fordi en ledig har glemt at tjekke sine jobforslag og dermed er blevet afmeldt.

Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, forventes idriftsat allerede fra den 7. december 2019, dvs. inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2020.

Der er derfor i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslået en ændring af den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at reglerne om krav om at tjekke jobforslag ophæves i den gældende lov samtidig med idriftsættelsen af it-understøttelsen. For en nærmere beskrivelse henvises der til § 27 i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at de øvrige regler om registrering og tilmelding i jobcenteret, herunder om at visse persongrupper skal tilmelde sig som jobsøgende, videreføres i § 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

I lovteksten er der foreslået en sproglig præcisering, således at alle personer, der ønsker det, kan registrere sig som jobsøgende i jobcenteret. Mens dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- eller overgangsydelsesmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- eller overgangsydelsesmodtagere fortsat skal tilmeldes som jobsøgende. Dermed bringes lovteksten i overensstemmelse med den håndtering af registrering henholdsvis tilmelding, der i dag sker i de statslige og kommunale it-systemer.

Det foreslås desuden videreført, at der med hjemmel i loven fastsættes nærmere regler om registrering og tilmelding og afmelding som jobsøgende. Der forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesreglen svarende til gældende regler, dog afskaffes bekendtgørelsesregler om at tjekke jobforslag på Jobnet.

2.5.2.2. Brug af joblog

Reglerne om brug af joblog foreslås videreført i § 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

Formålet med jobloggen er at give den enkelte et overblik over egen jobsøgning. Samtidig giver registreringen i jobloggen et grundlag for jobcenteret og arbejdsløshedskassen til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning. Dermed kan anvendelsen af jobloggen og vejledningen sikre de rigtige match mellem de ledige og virksomhederne samt understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Formålet med jobloggen er endvidere, at personen skal dokumentere sin jobsøgning i jobloggen, og at arbejdsløshedskasserne og jobcentrene dermed kan bruge jobloggen til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den enkelte ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning for retten til ydelser i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås desuden videreført, at der med hjemmel i loven fastsættes regler om brug af joblog. Der forventes en udmøntning heraf svarende til gældende regler.

2.6. Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Efter den gældende § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen blev det med ændringslov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love fastsat, at også aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal omfattes af pligten til at oprette et cv. Efter § 9, stk. 4, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for, hvornår aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal have pligt til at oprette et cv. Beskæftigelsesministeren har endnu ikke sat bestemmelsen i kraft, og disse målgrupper har derfor ikke pligt til at oprette et cv.

Efter den gældende § 73 d, stk. 2, skal personer, som er visiteret til fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde.

For de øvrige målgrupper i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der ikke krav om, at de skal oprette et cv.

2.6.1.2. Indhold, frister og cv-samtale

Efter de gældende § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt personer, som er visiteret til fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling.

Efter de gældende §§ 12 og 73 d, stk. 1, indlægges oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv'er) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Jobnet er en del af det landsdækkende register (Det Fælles it-baserede Data Grundlag - DFDG), der omfatter tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger.

Efter de gældende §§ 13, stk. 1, og 73 d, stk. 2, skal der i forbindelse med cv'et angives mindst et beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

De gældende regler for, hvornår et cv senest skal oprettes, er forskellige afhængig af hvilken målgruppe, der er tale om.

Efter den gældende § 13, stk. 2, skal oplysningerne indlægges i Jobnet hurtigst muligt, og det seneste tidspunkt er:

- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere.

- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter den gældende § 73 d, stk. 3, skal en fleksjobvisiteret, som er ledig, indlægge oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter, at pågældende har opnået ret til ledighedsydelse.

Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne medlemmer) har adgang til de oplysninger, som personen har lagt på Jobnet.

For aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er pligten til at oprette et cv ikke trådt i kraft. Der henvises til afsnit 2.6.1.1. ovenfor.

Efter de gældende §§ 13, stk. 2, 4. pkt., og 73 d, stk. 3, 2. pkt., skal oplysninger i cv'et løbende opdateres.

Efter de gældende §§ 13, stk. 3, og 73 d, stk. 4, skal en person, som har pligt til at oprette et cv, og som tidligere har oprettet et cv, straks gøre cv'et tilgængeligt igen, hvis personen tilmelder sig efter at have været afmeldt eller på ny henvender sig til kommunen om hjælp.

Efter den gældende § 14, stk. 1, skal arbejdsløshedskassen holde en cv-samtale med dagpengemodtagere senest 2 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af en mindre intensiv indsats, jf. den gældende § 21 f.

Cv-samtalens formål er at sikre, at de oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende.

Arbejdsløshedskassen introducerer og påbegynder under samtalen også en personlig plan, »Min Plan«, for dagpengemodtageren. Under samtalen skal det aftales, hvordan dagpengemodtagerens jobsøgning kan understøttes, og dagpengemodtageren kan pålægges at søge relevante konkrete job.

»Min Plan« er borgerens og jobkonsulentens samlede redskab for den beskæftigelsesrettede indsats og vises for personen på Jobnet.dk

Om »Min Plan« henvises i øvrigt til afsnit 2.8. nedenfor i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter den gældende § 14, stk. 2, skal der dog ikke afholdes en cv-samtale, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmeldingen har været holdt en samtale om dagpengemodtagerens cv og »Min Plan« med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.

Efter den gældende § 73 e skal jobcenteret holde en cv-samtale med fleksjobvisiterede senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af mindre intensiv indsats, jf. den gældende § 21 f.

Formålet med samtalen er at sikre, at de oplysninger, som personen indlæggeer på Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen kan det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.

2.6.1.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger

Efter den gældende § 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og forudsætningsvis af de gældende §§ 13 og 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, gøre oplysningerne i cv'et tilgængelige for søgning for arbejdsgivere med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.

Efter den gældende § 13, stk. 4, skal jobcenteret yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i cv'et, hvis personen anmoder herom. Arbejdsløshedskassen har den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne medlemmer.

Efter den gældende § 73 d, stk. 5, skal jobcenteret yde bistand i forbindelse med, at en person, der er visiteret til fleksjob og ledig, indlægger oplysninger i cv'et, hvis personen anmoder herom.

Efter den gældende § 13, stk. 5, har staten, kommunen og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de oplysninger, som den ledige har indlagt i Jobnet.

Efter den gældende § 73 d, stk. 6, har staten og kommunen adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.2.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Det foreslås, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv på Jobnet. Dette er i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Det foreslås videreført i § 22, stk. 1, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Det foreslås som noget nyt i § 22, stk. 1, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælps- eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb og personer i revalidering, skal registrere cv-oplysninger. Tilsvarende foreslås for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaring, som ikke er i et ansættelsesforhold.

Baggrunden for forslaget er, at personer længere væk fra arbejdsmarkedet også kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Erfaringerne viser, at arbejdet med cv-oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den enkeltes forløb. Det vil sige, at det kan gøre det lettere at søge småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne selv kan rekruttere personer længere væk fra arbejdsmarkedet. Desuden kan dialogen omkring cv-oplysninger sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer, og bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for, at komme i job eller uddannelse.

For personer i revalidering er der med pligten til at registrere cv-oplysninger ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler om, at en revalidend som udgangspunkt ikke må have arbejde, når personen er i gang med en revalidering.

Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater, og for øvrige målgrupper længere fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der fungerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære timer, også selv om det er få timer, men det skal være på en måde, så det giver mening for personen.

Det foreslås derudover i § 22, stk. 1, at ledige selvforsørgende, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og personer omfattet af reglerne om en indsats efter varslingsreglerne i § 164, som får en indsats efter loven, skal registrere cv-oplysninger.

Førtidspensionister skal ikke have et cv. Det skyldes, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive ledig selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det foreslås videreført i § 24, at jobcenteret skal hjælpe personer med at registrere cv-oplysninger, såfremt de efterspørger dette, herunder også de målgrupper, der med forslaget til § 22, stk. 1, som noget nyt skal registrere cv-oplysninger. Arbejdsløshedskassen har den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne medlemmer. Ud over staten har jobcenteret og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de oplysninger, som den ledige har indlagt på Jobnet.

2.6.2.2. Indhold, frister og cv-samtale

Det foreslås i § 22, stk. 2, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Der er med ordlyden af bestemmelsen ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer for de målgrupper, der efter de gældende regler har pligt til at oprette et cv.

Det foreslås videreført i § 22, stk. 3, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.

Det foreslås videreført i § 23, stk. 1, at oplysningerne for følgende målgrupper skal registreres hurtigst muligt, og at det seneste tidspunkt er:

- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere.

- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

- 3 uger fra første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

- 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjobvisiteret.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at cv-oplysningerne for ledige selvforsørgende, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og personer omfattet af reglerne om en indsats efter varslingsreglerne i § 164 skal registreres umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen. Det betyder, at der ikke er noget fast tidspunkt for registrering af cv-oplysninger for disse målgrupper.

Det foreslås i § 23, stk. 3, at de målgrupper, hvor der ikke er fastsat frister for registrering af cv-oplysninger på Jobnet, ikke skal underlægges de samme proces- og tidskrav for registrering af cv-oplysninger. Det foreslås, at arbejdet med cv-oplysninger påbegyndes i forbindelse med kontaktforløbet efter forslaget til denne lov eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og det er forudsat, at der arbejdes med cv-oplysningerne allerede fra begyndelsen af kontaktforløbet eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og registreringer af oplysninger sker hurtigst muligt.

Baggrunden for forslaget er, at de omhandlede personer kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet fx til brug for at søge småjobs eller virksomhedspraktik. Derudover kan arbejdet med cv-oplysninger også medvirke til en god dialog i kontaktforløbet eller i opfølgningsforløbet efter reglerne om sygedagpenge med fokus på personens kompetencer og erfaringer og muligheder for at komme i arbejde. Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse.

I mange situationer kan det være hensigtsmæssigt, at en person registrerer cv-oplysninger, selv om personen endnu ikke er nået til et punkt, hvor cv-oplysningerne skal være søgbare for arbejdsgivere.

Det foreslås i § 23, stk. 4, at jobcenteret kan aftale med den enkelte person, at cv-oplysningerne skal være søgbare for arbejdsgivere for så vidt angår de målgrupper, hvor der ikke er et krav om, at cv-oplysningerne skal være søgbare. Forslaget understøtter, at cv-oplysninger gøres søgbare for arbejdsgivere, når det giver mening for den enkelte person.

Det foreslås, at der for de omhandlede målgrupper ikke skal være ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-oplysninger eller gøre cv-oplysningerne søgbare. Formålet med forslaget om, at alle skal have et cv på Jobnet, er at styrke fokus på beskæftigelses- eller uddannelsesrettede kompetencer og erfaringer. Det vurderes, at arbejdet med at registrere cv-oplysninger er en proces, der i sig selv styrker både den pågældende persons og sagsbehandlerens fokus på at være aktivt søgende mod arbejdsmarkedet, og at indførelse af ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende registrering vil være et unødvendigt proceskrav.

Dette er også i overensstemmelse med Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger, som Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den 16. november 2018, og hvoraf det fremgår, at de forenklede og skærpede sanktionsregler ikke skal medføre uhensigtsmæssig sanktionering af fx aktivitetsparate modtagere af hjælp.

Det foreslås videreført i § 23, stk. 5, at cv-oplysningerne løbende skal opdateres, og som noget nyt foreslås, at jobcenteret løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Det foreslås videreført i § 23, stk. 6, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, som tilmelder sig efter at have været afmeldt, eller som henvender sig på ny til kommunen om hjælp, straks skal gøre sine cv-oplysninger søgbare på ny.

Det foreslås videreført i § 25, stk. 1, at arbejdsløshedskassen skal holde en samtale (cv-samtale) med dagpengemodtageren senest 2 uger efter dennes tilmelding som arbejdssøgende, hvor det sikres, at cv-oplysningerne på Jobnet er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde.

Det foreslås videreført i § 25, stk. 2, at arbejdsløshedskassen sammen med personen begynder at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan«, og at det under samtalen aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Det foreslås som noget nyt, at der ikke skal holdes en cv-samtale, hvis der ved gentilmeldingen er forløbet mindre end 3 måneder fra afmelding. Begrundelsen for at ændre 3 måneders fristen fra at forholde sig til, hvornår der senest har været holdt en samtale om personens cv-oplysninger, til i stedet at forholde sig til, hvornår personen blev afmeldt, er, at der ikke er krav om, at cv-oplysningerne påses i forbindelse med jobsamtaler, men at det i stedet løbende skal påses, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, og at der dermed er en forudsætning om, at cv-oplysningerne under ledighed er ajourført helt frem til afmeldingen.

Det foreslås, at cv-samtalen for ledige fleksjobvisiterede afskaffes som et selvstændigt proceskrav. En særskilt cv-samtale anses for overflødig, fordi det foreslås, at jobcenteret fremover løbende skal påse, at den lediges cv-oplysninger er opdaterede. Afskaffelsen af en særlig cv-samtale understøtter forudsætningen om, at samtaler skal holdes på det tidspunkt og med det indhold, som er relevant for den enkelte. Loven gøres dermed lettere for borgerne at forstå og for jobcentrene at administrere efter.

Det foreslås videreført i § 26, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler.

2.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Målgruppe

I det gældende kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for

- dagpengemodtagere,

- job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og job- og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- revalidender,

- fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse,

- personer i ressourceforløb,

- uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, og

- personer i jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 20 b skal jobcenteret for en person, der er job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.

For en uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens uddannelsesønsker og -muligheder drøftes.

Formålet med samtalen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er at sikre, at de har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er formålet at sikre, at de har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Personer, der modtager førtidspension, har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret.

2.7.1.2. Formål med kontaktforløbet

Hensigten med reglerne om det individuelle kontaktforløb er at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet og understøtte, at indholdet tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller eventuelle barrierer i forhold til at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kontaktforløbet tilrettelægges under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Efter gældende regler er formålet med kontaktforløbet forskelligt afhængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, personer i jobafklaringsforløb og personer i ressourceforløb er formålet med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, jf. § 15, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gennemføres et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob, jf. den gældende § 73 a, stk. 1.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet tilrettelægges og gennemføres kontaktforløbet med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, jf. den gældende § 15, stk. 3.

For personer, der modtager førtidspension, er formålet med samtalerne at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse, jf. den gældende § 15, stk. 2.

2.7.1.3. Jobsamtalernes indhold

Efter den gældende § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er kravene til indholdet i samtalerne forskellige afhængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere samt job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, har jobsamtaler fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen skal primært understøtte jobsøgning.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal der under samtalen tillige ske en vurdering af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for personen, ligesom der skal ske en vurdering af, om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.

For revalidender skal der under kontaktforløbet følges op på personens deltagelse i tilbud efter gældende kapitel 9 b-12.

For personer i ressourceforløb skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal kontaktforløbet understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Der følges op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget herunder aktive tilbud, der er igangsat og gennemført som led i dette trin. Jobcenteret drøfter muligheden og behovet for yderligere aktive tilbud med personen for at understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til uddannelsesmålet. Det videre forløb aftales med personen, herunder frist for det relevante trin i uddannelsespålægget, det videre kontaktforløb samt ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter.

For personer i jobafklaringsforløb skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, og om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanens indsatsdel og på, at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Derudover er der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 21 på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om bl.a., hvornår personer er undtaget fra kontaktforløbet, indholdet i de enkelte samtaler, regler om digital indkaldelse til samtale, intensiveret indsats sidst i dagpengeperioden for dagpengemodtagere, om læse-, skrive-, og regnetest, oplysningspligt ved sygdom og ferie m.v., samt oplysningspligt ved deltagelse i jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, fremgår det af reglerne, at det under jobsamtalerne skal påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgørende, og disse målgrupper kan pålægges at søge relevante konkrete job, der fx er indlagt på Jobnet.

For helt eller delvis sygemeldte job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

For helt eller delvis sygemeldte uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

2.7.1.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere, uddannelses- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

Efter den gældende § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Hvis det er tilfældet, skal jobcenteret give dem et uddannelsespålæg.

Jobcenteret skal endvidere give uddannelsespålæg til alle uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år.

Et uddannelsespålæg består af 3 trin, der tilsammen forpligter den unge til at vælge en uddannelse, søge optagelse på uddannelsen samt påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Uddannelsespålægget og dets 3 trin danner rammen om indsatsen for uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt for de dagpengemodtagere under 25 år, der får et uddannelsespålæg i jobcenteret.

Jobcenteret skal ved første samtale pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om, at unge skal læse-, skrive- og regnetestes senest en måned efter henvendelsen om hjælp og have tilbudt undervisning, hvis testen viser et behov herfor.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal tillige have oplysninger om de indsatser m.v., som den unge har fået i jobcenteret, og om jobcenteret vurderer, at den unge kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske uden samtykke fra personen.

Den unge er omfattet af ret og pligt til tilbud, indtil det tidspunkt, hvor uddannelsen starter.

I uddannelsespålæggets trin 1 skal jobcenteret forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat tidsfrist at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge om optagelse på. Jobcenteret vurderer konkret hvor lang tidsfrist, den unge skal have. Fristens længde beror på jobcenterets konkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v. Fristen fastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For nogle uddannelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang. Hvis den unge fremsætter flere forslag til uddannelser, beder jobcenteret den unge om at prioritere uddannelserne.

I trin 2 pålægger jobcenteret den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Jobcenteret skal som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til den unges ønsker. At en uddannelse er relevant for den unge vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen. Det forudsættes, at den unge er berettiget til et forsørgelsesgrundlag under uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn).

I trin 3 er den unge forpligtet til at gå i gang med og gennemføre den valgte uddannelse, som den pågældende er optaget på. Hvis jobcenteret vurderer, at personen er i risiko for at falde fra en uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen, som den unge er optaget på, underrettes. Jobcenteret skal i denne underretning oplyse, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.

Efter gældende regler er der på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om det nærmere indhold af uddannelsespålæggets trin og frister, herunder at uddannelsesmål skal fremgå af trin 2.

2.7.1.5. Jobsamtalernes antal og kadence

Efter den gældende § 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der for dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed holdes individuelle jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i 1 måned.

Jobsamtaler for dagpengemodtagere kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders ledighed skal der holdes i alt 6 jobsamtaler.

Den første jobsamtale skal efter den gældende § 19 holdes tidligst, når cv-samtalen er holdt, og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 uger. Under samtalen fastlægges den lediges »Min Plan«.

Efter de første 6 måneders ledighed, skal der for dagpengemodtagere holdes jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i 3 måneder. Jobsamtalerne kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter.

Inden for de første 6 måneders ledighed er der 2 jobsamtaler, som er fælles med arbejdsløshedskassen. Den ene jobsamtale holdes mellem 3-6 ugers ledighed, og den anden holdes tidligst, når dagpengemodtageren har været ledig i 4 måneder. Arbejdsløshedskassen deltager kun i første fællessamtale, hvis den ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager. Den første fælles jobsamtale bygger videre på cv-samtalen, herunder de afgivne og indsamlede oplysninger m.v., og den lediges »Min Plan« fastlægges. Derudover skal den ledige have vejledning om jobrettet uddannelse efter positivlisten i henhold til ordningen om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis vedkommende efterspørger dette. Om jobrettet uddannelse se bemærkninger til afsnit 2.9.

Udover de 2 fælles jobsamtaler som beskrevet ovenfor, så skal der holdes en supplerende fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen, senest når personen har været ledig i 16 måneder. Ved denne fælles jobsamtale skal jobcenteret tilbyde personen en intensiveret indsats. Baggrunden er, at personen sidst i dagpengeperioden skal tilbydes både en tæt kontakt og en intensiveret indsats. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft, skal der under samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse.

For kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal den første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal der herefter holdes jobsamtale 2 gange inden for de 3 første kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Herefter holdes samtalerne løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal der efter den første samtale, holdes samtaler løbende tilpasset den enkeltes behov, dog mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.

For uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal den første samtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Efter den første samtale skal der for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate, holdes samtaler mindst 2 gange inden for de første 3 kalendermåneder. Herefter holdes samtaler for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget.

Efter første samtale skal der for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, holdes samtaler senest hver gang personen i 2 måneder har modtaget hjælp eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud.

For revalidender skal den individuelle jobsamtale efter den gældende § 16 holdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, skal der under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse, regnet første gang fra visitationen til fleksjob.

For personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal den individuelle samtale holdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 6 gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

2.7.1.6. Samtalernes form

Efter det gældende kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den gældende § 73 a skelnes der mellem følgende 3 former for kontakt i forbindelse med samtaler:

- Personligt fremmøde.

- Anden personlig kontakt telefonisk, digitalt eller på anden måde, fx ved brev.

- Opfølgning uden personlig kontakt (standby).

Samtaler, herunder fælles samtaler med arbejdsløshedskasserne, holdes efter gældende regler ved personligt fremmøde for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Der skal under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Efter gældende regler er det alene samtalen for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, der foregår ved personligt fremmøde. For uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er der ikke et direkte krav om personligt fremmøde, men jobcenteret har mulighed for og bør indkalde til samtale med personligt fremmøde, hvis jobcenteret vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Der er ikke krav om personligt fremmøde for revalidender og førtidspensionister.

Når en person deltager i tilbud efter kapitel 10-12, dvs. i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud, kan jobsamtaler ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Det er jobcenteret, der tager stilling til, hvordan samtalen skal foregå.

En samtale, som jobcenteret efter gældende regler skal tilbyde personer, som er på barsel, og hvor samtalen skal foregå inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, og skal holdes ved personligt fremmøde, medmindre personen anmoder om, at den skal foregå på anden måde. Er det tilfældet, foregår samtalen telefonisk, digitalt eller på anden måde.

Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse og personer i jobafklaringsforløb (standbyordningen).

Opfølgning uden kontakt kan foregå, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby.

Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, kan der i stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltninger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og behandlingsforløb.

2.7.1.7. Selvbooking

En dagpengemodtager har som udgangspunkt pligt til selv at booke jobsamtaler efter regler fastsat med hjemmel i den gældende § 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog ikke fællessamtaler med arbejdsløshedskassen. Her er det jobcenteret, der indkalder dagpengemodtageren til fælles jobsamtaler, uanset om arbejdsløshedskassen deltager eller ej. Det blev med beskæftigelsesreformen besluttet, at hvis det på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt, vil der kunne åbnes for, at ledige også selv booker de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager. Det er endnu ikke blevet muligt.

De nærmere regler om selvbooking for dagpengemodtagere, herunder om afmelding, hvis en person ikke booker en jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter den gældende § 16 a, stk. 6, i særlige tilfælde fratage en person retten til selv at booke samtaler, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Derudover kan jobcenteret efter regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats efter anmodning fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.

Endelig kan jobcenteret fritage en person for pligten til at booke samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget.

Efter gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det som udgangspunkt jobcentrene, der indkalder jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, men disse personer kan vælge selv at booke samtaler, og hvis de gør det sidestilles bookingen med en indkaldelse fra jobcenteret med de konsekvenser det har i forhold til udeblivelse m.v. Tilsvarende kan personer i jobafklaringsforløb også selv booke en samtale, men det har ikke konsekvenser for dem, hvis de udebliver.

2.7.1.8. Koordinerende sagsbehandler

Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal efter reglerne i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats have tilbudt en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes som aktivitetsparat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden enhed end jobcenteret.

Kommunen skal efter de gældende kapitler 12 a og 12 b udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til personer der deltager i et jobafklaringsforløb. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

2.7.1.9. Samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Den gældende ordning med samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner blev indført ved lov nr. 304 af 2. maj 2005 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark, og var et led i den daværende regerings (Venstre og Konservative) indsats mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser m.v.

Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndigheder, som fx SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at modvirke og afdække omfanget af misbrug af offentlige ydelser og sort arbejde.

Hvis en ledig bliver antruffet i forbindelse med et kontrolbesøg, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at der er tvivl om personens rådighed, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en meddelelse herom til henholdsvis personens arbejdsløshedskasse eller kommune.

For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge m.v. skal arbejdsløshedskassen straks - efter modtagelsen af meddelelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - ved skriftlig og personlig meddelelse, pålægge personen at oplyse, fra hvilket tidspunkt personen ønsker at få arbejdsløshedsdagpenge. Hvis personen ønsker at få dagpenge fra et tidspunkt, der ligger mindre end 15 dage efter, at personen har modtaget meddelelsen fra arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen straks underrette jobcenteret herom.

Efter den gældende § 21 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret straks efter underretningen fra arbejdsløshedskassen indkalde dagpengemodtageren til en jobsamtale. Samtalen skal holdes inden for 1 uge, fra jobcenterets modtagelse af underretningen. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at dagpengemodtageren har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en individuel samtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter første samtale.

Modtager kommunen meddelelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, skal kommunen straks indkalde personen til en individuel jobsamtale. Samtalen skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en individuel samtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter første samtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen sørge for, at personerne får et tilbud efter kapitel 10-12.

2.7.1.10. Systematiske henvisningsforløb

De gældende §§ 21 c -21 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører systematiske henvisningsforløb for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Hvis en person henvises til et arbejde på over 5 dages varighed, og ikke får jobbet, skal jobcenteret hurtigst muligt og løbende henvise til andre job i 3 måneder. Hvis personen herefter ikke er kommet i arbejde, skal jobcenteret give et aktivt tilbud til personen.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.2.1. Målgruppe

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ønskes ensrettet på tværs af målgrupper. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler er komplicerede og varierer meget.

Det foreslås videreført i § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og for personer, der skal have et uddannelsespålæg, under hensyn til uddannelsesmål efter reglerne om uddannelsespålæg.

Det foreslås, at samtaler i kontaktforløbet betegnes »jobsamtaler« uanset, at nogle målgrupper er langt fra arbejdsmarkedet, og at formålet med kontaktforløbet for nogle målgrupper er uddannelse.

Betingelsen om, at kontaktforløbet skal fastsættes under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, betyder, at for personer der fx er i jobafklaringsforløb, og som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal kontaktforløbet tilrettelægges under hensyntagen til personens helbredstilstand. Tilsvarende gælder for personer i andre målgrupper.

Det foreslås videreført i § 27, stk. 2, at jobcenteret for job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er på barsel, inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, skal tilbyde en jobsamtale. Tilsvarende skal jobcenteret tilbyde en jobsamtale til uddannelses- eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er på barsel.

Det foreslås, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvad indholdet i jobsamtalen skal være, men hensigten vil være at understøtte, at kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet mod barselsperiodens afslutning har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, og at uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed at understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Derudover foreslås videreført i § 27, stk. 3, at førtidspensionister har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret.

2.7.2.2. Formål med kontaktforløbet

Det foreslås videreført i § 28 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at formålet med kontaktforløbet fortsat skal afhænge af, hvilken målgruppe personen tilhører.

Hensigten med det individuelle kontaktforløb vil være at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og at indholdet tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller barrierer i forhold til at komme ind på eller vende tilbage på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Det foreslås således, at der for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og for fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gennemføres et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i henholdsvis ordinært job eller fleksjob.

Det foreslås, at formålet med kontaktforløbet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb og personer i revalidering er, at personen hurtigst muligt opnår ordinært job, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

Det foreslås, at der for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, tilrettelægges og gennemføres et kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk, foreslås det, at kontaktforløbet tilrettelægges med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

For førtidspensionister foreslås det, at formålet med jobsamtalerne er at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler, men der er sket en sproglig harmonisering på tværs af de forskellige målgrupper i overensstemmelse med intentionerne i aftalen om, at loven skal forenkles og være lettere at administrere for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den sproglige harmonisering ændrer ikke på indholdet i reglerne.

2.7.2.3. Jobsamtalernes indhold

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at de særlige regler om indhold i de individuelle jobsamtaler ønskes forenklet, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og den enkelte person at fastlægge indholdet, så jobsamtalen bliver meningsfuld og målrettet. Det fremgår videre af aftalen, at formålet med kontaktforløbet fastholdes, og der skal fortsat være fokus på jobsøgning. Kommunerne skal løbende understøtte, at borgeren får en aktiv indsats og har et fyldestgørende cv. Reglerne om indholdet i jobsamtaler, som knytter sig til uddannelsespålægget, bibeholdes, da der i 2019 skal ses på ungeområdet på baggrund af analyse af ungeområdet.

Det foreslås på denne baggrund, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktforløbet som beskrevet i forslaget til § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats herunder, at personen får den indsats, der er behov for.

For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og personer, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Dermed vil der i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke længere være fastsat særlige regler om indholdet i jobsamtaler for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt for personer i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb.

Det bliver således i højere grad op til jobcentrene at fastlægge indholdet i jobsamtalerne sammen med borgerne. De skal hele tiden have formålet for de enkelte målgrupper for øje og gennemføre et kontaktforløb, der understøtter dette.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter nærmere regler om:

- Jobcenterets pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering, om 225-timers reglen med krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, og hvis personen efterspørger det om 6 ugers jobrettet uddannelse.

- Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.

- Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.

- Uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.

- Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.

- Mulighed for at fastlægge jobsøgning.

- Obligatorisk intensiveret indsats.

- Oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v.

- Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet.

- Selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler.

Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om jobcenterets mulighed for at følge op på og fastlægge den videre jobsøgning for bl.a. dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og åbenlyst uddannelsesparate. Det forhold, at jobcenteret har mulighed for i forbindelse med kontaktforløbet at drøfte den videre jobsøgning, ændrer ikke ved, at det er arbejdsløshedskassen, der fastlægger krav til jobsøgning og træffer afgørelse om rådighed for dagpengemodtagere.

Den foreslåede bemyndigelse giver mulighed for at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om emner, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse. Reglerne om pligt til at vejlede om jobrettet uddannelse, hvis dagpengemodtageren efterspørger det, er fastsat i gældende lov, hvorefter personen skal have vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse efter positivlisten ved første jobsamtale. Denne bestemmelse foreslås flyttet til bekendtgørelse og vil ikke være knyttet til første jobsamtale. Forslaget om flytning skyldes, at de øvrige særlige regler om indhold i jobsamtalerne vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

2.7.2.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere, uddannelses- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet

Reglerne om uddannelsespålæg foreslås videreført i § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås dog, at bestemmelsen om, at jobcentrenes og uddannelsesinstitutionernes underretninger kan ske uden samtykke fra personen efter behandlingsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), udgår af bestemmelsen.

Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, at de skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål. Videre fremgår det, at oplysningerne ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, samt at oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af almindeligt følsomme personoplysninger, at en af betingelserne i forordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til jobcenterets og uddannelsesinstitutionens behandling af oplysninger fx være tilfældet, hvis der foreligger samtykke fra den registrerede til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91). Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, at det efter forordningen kun vil være muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, bl.a. de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Det vurderes, at der efter reglerne i databeskyttelsesforordningen er adgang til at give underretning mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner, og at der derfor ikke er behov for en særskilt bestemmelse herom.

Det foreslås videreført i § 39, stk. 1, nr. 4, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes regler om uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.

2.7.2.5. Jobsamtalernes antal og kadence

2.7.2.5.1. Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper. Der stilles krav om 4 jobsamtaler i jobcenteret de første 6 måneder. Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, skal der igen holdes 4 jobsamtaler inden for det første halve år på den nye ydelse. Se bemærkninger til afsnit 2.3. om opgørelse af tidsperioder.

Videre fremgår det af aftalen, at kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fortsat skal have første jobsamtale inden for en uge efter første henvendelse om hjælp. Sygedagpengemodtagere skal også ifølge sygedagpengeloven fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden til job.

På baggrund af aftalen foreslås det i § 31, stk. 1, at jobcenteret løbende skal holde mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed med dagpengemodtagere, kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

Det foreslås videreført i § 31, stk. 3, at kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal have første jobsamtale inden for en uge efter henvendelse til kommunen om hjælp.

Herefter skal jobsamtalerne holdes løbende tilpasset den enkeltes behov, og der skal mindst holdes 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder.

For personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede med ledighedsydelse og revalidender skal der holdes mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder i målgruppen. Jobsamtalerne skal holdes løbende og tilpasset den enkeltes behov, herunder skal der tages hensyn til personens helbredstilstand.

Med forslaget forenkles reglerne for jobsamtaler på tværs af målgrupper. Ledige får det samme antal jobsamtaler med jobcenteret i begyndelsen af ledighedsperioden. Bortset fra den første jobsamtale for nogle målgrupper vil der ikke længere være et proceskrav til, hvornår jobsamtalerne skal holdes, men alene krav om, at der skal holdes mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, det vil sige en løbende og tæt kontakt i starten af ledigheden eller ved skift af ydelse. Det vil bl.a. sige, at der ikke begynder en ny 6 måneders periode med krav om mindst 4 jobsamtaler, hvis fx en person får endnu et ressourceforløb eller endnu et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Som konsekvens af, at flere målgrupper skal have mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder, og at der skal gennemføres 4 nye jobsamtaler de næste 6 måneder ved ydelsesskift foreslås det, at der fastsættes regler om, hvordan de første 6 måneder opgøres. Se nærmere om opgørelse og beregning af ledighed under bemærkninger til afsnit 2.3. og specielle bemærkninger til forslaget til § 9.

Derudover forventes der på bekendtgørelsesniveau fastsat regler svarende til de gældende i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om undtagelse fra kontaktforløbet. Det gælder i forbindelse med barsel. Sådanne perioder tæller ikke med ved opgørelsen af antallet af samtaler inden for en periode, selv om personen under barsel fortsætter på samme ydelse. Der vil i denne situation ikke være et ydelsesskift, og personen starter ikke forfra i kontaktforløbet efter en periode med barsel. Dvs. at en person, der før barsel har haft 2 samtaler inden for 3 måneder, vil efter barslen skulle have 2 samtaler inden for de næste 3 måneder for, at vedkommende har haft 4 samtaler inden for de første 6 måneder.

2.7.2.5.2. Fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskasserne

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal holde 2 jobsamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 6 måneder, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager. Den ene af jobsamtalerne skal holdes senest, når personen har været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis personen anmoder herom og den anden tidligst, når personen har været ledig i 3 måneder og senest, når personen har været ledig i 6 måneder.

Forslaget ændrer ikke ved, at arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager i 2 fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, og at der dermed skal holdes i alt 6 jobsamtaler med dagpengemodtagere i denne periode.

Forslaget betyder, at jobcentrene og arbejdsløshedskassen inden for 3-måneders intervaller får frie rammer til at aftale, hvornår fælles jobsamtaler skal foregå. Forslaget ændrer ikke ved, at det er jobcenteret, der indkalder til fælles jobsamtaler. De friere rammer stiller krav til, at jobcentre og arbejdsløshedskasser er i dialog om tilrettelæggelsen af kontaktforløbet med henblik på i fællesskab at skabe de bedst mulige betingelser for gennemførelsen for begge parter.

Forslaget giver friere rammer for jobcentre og arbejdsløshedskasser til at tilrettelægge kontaktforløbet samtidig med, at antallet af jobsamtaler i starten af ledighedsforløbet fastholdes, ligesom det fælles intensiverede kontaktforløb, der blev indført med beskæftigelsesreformen, fastholdes. Dermed fastholdes også, at dagpengemodtageres kontakt med beskæftigelsessystemet skal være koordineret og sammenhængende, og at der skal gøres brug af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.

2.7.2.5.3. Jobsamtaler efter de første 6 måneder

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af pligt til jobsamtaler, som har mere end 6 måneder på en offentlig forsørgelsesydelse, får et kontaktforløb efter behov, som aftales individuelt mellem jobcenteret og personen. Personen har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal jobcenteret holde jobsamtaler med personen, når jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Dermed vil der ikke længere være fastsat regler om, at der skal være et bestemt antal jobsamtaler ved længerevarende ledighed. Jobcenteret vil løbende skulle vurdere behovet for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmålet.

2.7.2.5.4. Tredje fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen

Det foreslås videreført i § 32, at der skal holdes en jobsamtale med en dagpengemodtager om en intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i 16 måneder. I denne jobsamtale deltager arbejdsløshedskassen, medmindre personen ikke ønsker det.

Det foreslås videreført i § 32, stk. 2, at jobcenteret ved jobsamtalen skal tilbyde en intensiveret indsats til dagpengemodtageren. Det foreslåede har den virkning, at jobsamtalen skal holdes således, at den har en vis tidmæssig sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpengemodtageren skal have i perioden 16-22 måneders ledighed. For en person, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 96, skal der under jobsamtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse.

Forslaget om den tredje fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen svarer til de gældende regler.

2.7.2.5.5. Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at udvalgte arbejdsløshedskasser for at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet i en 4-årig periode får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. I dag er kontaktforløbet primært hos kommunerne, men arbejdsløshedskasserne deltager i fælles jobsamtaler med den ledige og kommunen og står for cv-samtale og rådighedssamtaler.

Initiativet udmøntes med en særskilt bestemmelse i § 193 og vil løbe i 4 år. For yderligere henvises til bemærkninger til afsnit 2.32.

2.7.2.6. Jobsamtalernes form

Det foreslås, at de individuelle jobsamtaler som udgangspunkt holdes ved personligt fremmøde. Betingelsen om personligt fremmøde kan fraviges ved:

- Deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalificering, jf. forslaget til kapitel 11-14.

- Alvorlig sygdom (standby).

- Arbejdsløshedskassernes mulighed for at deltage i fælles jobsamtaler ved video.

Det foreslås, at der ikke er krav om personligt fremmøde ved jobsamtaler for personer i revalidering og førtidspensionister. Jobsamtaler for revalidender og førtidspensionister kan således holdes på anden måde.

Det foreslås videreført i 33, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den jobsamtale, som jobcenteret skal tilbyde kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, som er på barsel, som udgangspunkt skal holdes ved personligt fremmøde, men skal holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoder herom.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at den nuværende standby-ordning udvides, så alle, der er alvorligt syge, kan undtages fra kontakt med jobcenteret. Sygedagpengemodtagere vil fortsat have deres egen standby-ordning efter sygedagpengeloven.

Det foreslås derfor i § 33, stk. 5, at opfølgning kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen.

Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, skal der i stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltninger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og behandlingsforløb.

Det foreslås, at dagpengemodtagere i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke bliver omfattet af forslaget, da de ved sygdom overgår til sygedagpenge og dermed vil blive omfattet af den særlige standby-ordning for sygedagpengemodtagere.

Forslaget om jobsamtalernes form svarer med sproglige justeringer til de gældende regler og med den tilføjelse, at der sker en udvidelse af målgruppen for standby-ordningen.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskasserne kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder arbejdsløshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Ved digitalt fremmøde forstås, at der skal være en direkte billedforbindelse.

Forslaget om, at arbejdsløshedskasserne kan deltage digitalt i fælles jobsamtaler, forventes at give en ressourcemæssig besparelse for arbejdsløshedskasserne, der skal bruge mindre tid på transport og logistik. Jobcentrene forventes samtidigt at skulle bruge færre ressourcer på planlægning og koordinering med arbejdsløshedskasserne. Udgifter til it-udstyr til gennemførelse af video-samtaler afholdes af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Der forventes på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om, at hvis en person ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager i en jobsamtale, skal personen meddele dette til jobcenteret eller arbejdsløshedskassen i så god tid som muligt. Dette svarer til gældende regler.

2.7.2.7. Selvbooking

På baggrund af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, foreslås det, at selvbooking bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb.

Derudover foreslås, at målgruppen udvides med åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Pligt til selvbooking gælder allerede for dagpengedagpengemodtagere, og de gældende regler for denne målgruppe foreslås videreført.

Pligt til selvbooking for sygedagpengemodtagere foreslås fastsat i lov om sygedagpenge. Der henvises i den forbindelse til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

For de nævnte målgrupper foreslås pligt til selvbooking at træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden den 1. januar 2020.

Derudover foreslås, at pligt til selvbooking udvides til en række flere målgrupper med virkning fra 2021, da der på dette tidspunkt forventes at være samlet erfaringer fra udvidelsen til bl.a. de jobparate.

De øvrige målgrupper vil være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, samt revalidender.

Hvis borgeren ikke booker inden for en fastsat frist, kan det få betydning for personens ydelse. Det er dog muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis personen fx har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse.

Det foreslås, at dagpengemodtagere ikke skal booke fælles jobsamtaler, hvor det er forudsat, at arbejdsløshedskassen deltager. Jobcenteret indkalder til de fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskassen. Det forudsættes, at hvis det på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt, vil der eventuelt kunne åbnes for, at dagpengemodtagere også booker de jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager.

Pligt til selvbooking foreslås med henblik på at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer i målgrupperne et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i job.

Der forventes videreført på bekendtgørelsesniveau, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som dagpengemodtageren har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver personen automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som jobsøgende er, at personen ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal - før den trækker personen i dagpengene - partshøre personen om den manglende tilmelding.

For de øvrige målgrupper, som foreslås omfattet af pligt til selvbooking, betyder det, at hvis en person ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at jobcenteret skal tage stilling til, om der er grundlag for sanktion. Det vil sige, at jobcenteret skal partshøre personen om, hvorvidt den pågældende har en rimelig grund til ikke at booke samtalen inden for den fastsatte frist. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats om bl.a. ændringer i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår sanktioner i forbindelse med selvbooking.

Jobcenteret skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på grund af manglende it-kundskaber. Tilsvarende pligt gælder for arbejdsløshedskassen for egne medlemmer.

Det foreslås, at personer i målgrupperne for pligt til selvbooking i visse situationer kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Det foreslås, at reglerne svarer til de gældende regler for dagpengemodtagere.

I overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om fritagelse af personer i målgrupperne fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler.

Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til de gældende for dagpengemodtagere om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

2.7.2.8. Koordinerende sagsbehandler

Det foreslås videreført i § 36, at aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har ret til en koordinerende sagsbehandler. Personen skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes aktivitetsparat. Ordningen justeres dog således, at det er jobcenteret i stedet for kommunen, der skal tilbyde den aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes aktivitetsparat.

Det skyldes, at det er jobcenteret, der foretager vurderingen af, om kontant- eller uddannelseshjælpsmodtageren og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet er aktivitetsparat, og at den aktivitetsparate således skal have tilbudt en koordinerende sagsbehandler umiddelbart efter dette er sket. Der ændres ikke ved, at den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Der ændres heller ikke ved, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden enhed end jobcenteret.

Det foreslås at videreføre reglen om, at jobcenteret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til personer, der har ret til et jobafklaringsforløb. For så vidt angår den koordinerende sagsbehandlers opgaver henvises til bemærkningerne under afsnit 2.8.2. om rehabiliteringsplanens indsatsdel.

2.7.2.9. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Det foreslås videreført i § 38, at jobcenteret straks skal indkalde en dagpengemodtager, en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager eller overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for en uge fra meddelelsen er modtaget.

Skyldes tvivlen, at der er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, der har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret efter den første jobsamtale herefter afholde en jobsamtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Det foreslås, at jobcenteret inden for 2 uger efter jobsamtalen skal sørge for, at der gives et tilbud efter det foreslåede kapitel 11-14 til en person, hvor der er rejst tvivl om rådigheden.

2.7.2.10. Systematiske henvisningsforløb

Det foreslås, at reglerne om systematiske henvisningsforløb for personer, der ikke får et job, som de er blevet henvist til, afskaffes. Forslaget er i overensstemmelse med aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

Jobcenteret vil fortsat have mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed. Reglen om systematiske henvisningsforløb videreføres derfor ikke med lovforslaget.

2.8. Planer

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. »Min Plan«

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af lovens § 2, der kan få en indsats efter loven have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, som er i et ansættelsesforhold, skal planen beskrive indsatsen for at fastholde personen i jobbet, og for personer, der har et uddannelsespålæg efter § 21 b, stk. 10, skal »Min Plan« beskrive den uddannelsesrettede indsats.

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, er borgerens og jobkonsulentens samlede redskab for den beskæftigelsesrettede indsats og vises for personen på Jobnet.dk. Formålet med »Min Plan« er, at give et samlet overblik over den enkeltes indsats, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren, således personen får indsigt i og dermed ejerskab over sit eget forløb. »Min Plan« er fleksibel i den forstand, at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv.

Den gældende § 29, stk. 2, medfører, at »Min Plan« skal revideres, hvis personen skal have et tilbud, som ikke indgår i den hidtidige »Min Plan«. Efter den gældende § 27, stk. 7, skal jobcenteret også revidere »Min Plan«, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Den gældende § 29, stk. 3, medfører, at en person altid har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis den pågældende anmoder om det. Dagpengemodtagere, som har opbrugt adgangen til jobrettet uddannelse i op til 6 uger, jf. det gældende kapitel 8 a, har efter den gældende bestemmelse i § 30 også ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med henblik på yderligere uddannelse, hvis personen fremsætter ønske herom.

Reglerne om udarbejdelse af »Min Plan« har status af en garantiforskrift. Det betyder, at jobcenteret er forpligtet til at udarbejde »Min Plan«, inden der bevilges tilbud. Hvis jobcenteret ikke udarbejder eller reviderer »Min Plan«, kan det betyde, at eventuelle afgørelser er ugyldige. Det kan fx være afgørelser om virksomhedspraktik eller om sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik. Da selve planen ikke har status af en afgørelse, kan personen ikke klage over den. Personen kan derimod klage over indholdet i »Min Plan«. Det vil sige, der kan klages over de afgørelser om tilbud og aktiviteter, som fremgår af »Min Plan«.

Efter den gældende § 53 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde en »Min Plan« sammen med personen. »Min Plan« skal være drøftet med personen ved en samtale.

Efter den gældende § 52, stk. 7, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret gøre planen og tilbud samt eventuelle test og andre aktiviteter heri tilgængelige for personen digitalt via Jobnet, når der er udarbejdet eller revideret en »Min Plan«.

»Min Plan« skal efter den gældende lovs § 27, stk. 2 og 3, indeholde en beskrivelse af personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for personen er beskæftigelse eller uddannelse.

For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt revalidender beskriver »Min Plan« personens beskæftigelsesmål.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb, personer i jobafklaringsforløb, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, førtidspensionister og ledige selvforsørgende personer, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oversigt over beskæftigelsesmuligheder (arbejdsmarkedsbalancen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Hvis et beskæftigelsesmål er beskrevet i personens cv-oplysninger, og det ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesmålet i »Min Plan« ikke begrundes nærmere, idet der blot kan henvises til cv'et efter den gældende lovs § 27, stk. 4.

Efter den gældende § 52, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde »Min Plan« i tæt samarbejde med personen, inden indsatsen iværksættes, med henblik på at tilrettelægge den helt rigtige indsats, der skal forbedre personens muligheder for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapitel 9 b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik herunder nytteindsats samt ansættelse med løntilskud. Det er alene jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne i »Min Plan«.

For dagpengemodtagere laver arbejdsløshedskassen et udkast til »Min Plan« sammen med personen i forbindelse med cv-samtalen - senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende - hvorefter jobcenteret i samarbejde med borgeren udarbejder den endelige plan efter den gældende bestemmelse i lovens § 19.

Ved cv-samtalen skal arbejdsløshedskassen også fastsætte individuelle krav til personens jobsøgning, der skal fremgå af "Krav til jobsøgning". Arbejdsløshedskassen skal registrere "Krav til jobsøgning" i Det fælles Datagrundlag (DFDG), så de vises i »Min Plan« på Jobnet.

Af "Krav til jobsøgning" skal bl.a. fremgå:

- De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke personen primært skal søge arbejde.

- Inden for hvilket geografisk område personen skal søge arbejde.

- At personen primært skal søge opslåede stillinger, fuldtidsansættelse og helårsstillinger.

- Forventningerne til personens jobsøgning, herunder at personen skal søge job kontinuerligt og flere job om ugen.

Når et medlem af en arbejdsløshedskasse bliver ledig, skal arbejdsløshedskassen generelt vejlede pågældende om pligten til at være aktivt jobsøgende som en del af rådighedsforpligtelsen.

Det er alene en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, der kan fastlægge "Krav til jobsøgning" og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne i »Min Plan«.

Efter den gældende § 27, stk. 5, skal alle de tilbud, der kan gives efter lovens §§ 22 og 23 angives i »Min Plan«.

Der er efter gældende regler ikke et lovmæssigt krav om, at de bindende beskæftigelsesrettede indsatser, som fastlægges i »Min Plan«, skal sendes som en særskilt afgørelse ved siden af »Min Plan« til dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, fx til borgernes e-Boks eller i almindeligt brev. Det betyder, at mange kommuner har valgt at anvende »Min Plan« som den egentlige afgørelse for disse målgrupper. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har igennem årene indarbejdet understøttende vejledningstekster i »Min Plan«, som kommunerne kan anvende som supplement til at vejlede personen i forbindelse med afgivelse af tilbud m.v. Anvendes »Min Plan« som en afgørelse, skal kommunen sørge for, at personen får den tilstrækkelige vejledning på »Min Plan«. Det indebærer bl.a., at kommunen skal tilrette de supplerende vejledningstekster, der ligger på »Min Plan«.

Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 6, begrundes i »Min Plan«.

Efter den gældende § 28, stk. 1, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven. Muligheden gælder for personer, som ikke er job- eller uddannelsesparate, herunder aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere - herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet - sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og ressourceforløbsydelsesmodtagere, fleksjobvisiteret og personer i jobafklaring.

For uddannelseshjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget som en del af »Min Plan« efter den gældende bestemmelse i § 21 b, stk. 10.

For personer, som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« efter den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, også indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen indeholde en beskrivelse af, hvordan virksomheden deltager i forløbet samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Planen indeholder også en oversigt over og adgang til personens øvrige indsatser og aktiviteter. Fx har personen adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste jobsamtale. Dagpengemodtagere kan se aftaler m.v. fra den seneste samtale med arbejdsløshedskassen og kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har fastlagt. Herudover har både dagpengemodtagere og øvrige målgrupper adgang til kravene til registrering i jobloggen og cv'et via »Min Plan«. Dette gør det let for personen at arbejde med jobloggen, idet det for personen vil være klart, hvilke krav personen skal opfylde som led i rådighedsforpligtigelsen.

De nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 53.

2.8.1.2. Mentorkontrakt

Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der efter den gældende bestemmelse i § 31 c indgås en skriftlig aftale mellem personen og jobcenteret. Aftalen, en såkaldt "mentorkontrakt", har til formål at gøre personen bevidst om, at vedkommende har fået mentorstøtte, og hvad formålet med støtten er. Aftalen, der højst kan indgås for en periode på 6 måneder, skal indeholde oplysninger om målet med mentorstøtten, mentorens navn og kontaktdata, hvilke opgaver mentoren skal bistå ved, varigheden af aftalen, timetallet for mentorstøtten og klagevejledning.

Har personen en »Min Plan«, skal oplysninger om mentorstøtte fremgå af planen. »Min Plan« skal således efter gældende regler bl.a. indeholde oplysninger om målet med mentorstøtten, varighed af perioden med mentorstøtte, hvilke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentorstøtten, således at »Min Plan« indeholder samme oplysninger som mentorkontrakten.

2.8.1.3. Rehabiliteringsplan

Efter den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, skal personer, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam efter kapitel 2 i organiseringsloven, have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, eller et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen for at sikre, at personen har ejerskab til egen sag.

Efter den gældende § 30 a, stk. 2, udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet.

Det vil typisk være jobcenteret, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. I sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger, kan det dog være socialforvaltningen, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. For personer, der allerede er i ressourceforløb, og som skal have deres sag forelagt igen for rehabiliteringsteamet, udarbejdes den forberedende del af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Efter den gældende § 68 g, stk. 2, udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler rehabiliteringsplanens forberedende del for personer, der skal i jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 30 a, stk. 3, skal den forberedende del indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Bestemmelsen indebærer, at der skal redegøres for, hvilke barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at personen kan opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der skal således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder den forudgående indsats.

Den forberedende del af planen beskriver og dokumenterer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives således heller ikke, om det er kommunens vurdering, at personen skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet dog ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag om jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 46, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik skal rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering.

Efter den gældende § 46, stk. 2, 3. pkt., skal beslutningen om revalidering dog ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

Efter den gældende § 30 a, stk. 5, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.

Indsatsdelen udarbejdes på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.

Efter de gældende regler i § 68 c, stk. 1, og § 68 g, stk. 1 og 2, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb og personer der har ret til jobafklaringsforløb. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Opfølgningen vil typisk medføre et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gennemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov.

Efter den gældende § 31 kan der fastsættes nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor personen søger om førtidspension. Endvidere kan der i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, fastsættes nærmere regler om muligheden for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3.

Endelig kan der fastsættes nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændig erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter lovens kapitel 21 eller

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. (bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2016), som bl.a. vedrører indholdet i rehabiliteringsplanen og muligheden for at fravige kravet om at indhente den praktiserende læges vurdering i visse sager om jobafklaringsforløb og førtidspension.

2.8.1.4. Helhedsorienteret plan

Det følger af de gældende regler i § 30 b, at for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Komplekse og sammensatte problemer kan fx dække over, at personen har flere samtidige udfordringer, som fx sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan personen have flere planer for indsatserne, i form af fx et krav om »Min Plan« eller en rehabiliteringsplans indsatsdel på beskæftigelsesområdet eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.

Ved koordinationsbehov, er der tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af personens tilværelse, fx i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud, og at der et behov for koordination mellem disse.

Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og vil bl.a. baseres på, om personen vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for familien. Derudover kan andre personlige forhold for personen, fx personens motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer m.v., indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes med personens samtykke. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra personen af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om personen til udarbejdelsen af planen. Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan.

I det tilfælde, at personen ikke ønsker at samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen således fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifikke lovgivning, som fx »Min Plan«.

Efter den gældende § 30 b, stk. 2, skal den helhedsorienterede plan indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Den helhedsorienterede plan kan ud over den beskæftigelsesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, afhængigt af personens konkrete forhold som fx sociale indsatser efter serviceloven.

Gældende regler i § 30 b, stk. 3, medfører, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller rehabiliteringsplanens indsatsdel. Det betyder, at de tilbud og indsatser, som personen skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats, skal fremgå af personens helhedsorienterede plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige sektorlovgivninger, som fx sociale indsatser.

Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan ændrer ikke på, at tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives med et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet sigte.

Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret skal fravige de krav, der i gældende regler stilles til udarbejdelse og revision af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min Plan«, fx at planen skal angive de tilbud, som personen skal have efter loven, og om, at tilbud skal begrundes.

Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats indgår i den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Jobcenteret kan dermed give personer, som har komplekse og sammensatte problemer en helhedsorienteret plan, som indeholder personens indsatser efter loven.

Revalidender, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, skal fortsat have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del. Det er således alene reglerne for udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en helhedsorienteret plan for personen.

Efter den gældende 30 b, stk. 4, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejde den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller har ret til et jobafklaringsforløb.

Kommunen har pligt til at registrere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i en helhedsorienteret plan.

2.8.1.5. Personer med en kontrakt efter integrationsloven

Efter de gældende regler i kapitel 9 a skal integrationskontrakten efter integrationsloven for udlændinge, som skal have en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, suppleres med oplysninger om tilbud og sanktioner m.v., som personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen omhandler flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som ikke længere er omfattet af integrationsprogrammet, og som derfor får indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationskontrakten gælder ifølge integrationsloven, indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse og indeholder integrationsprogrammets enkelte elementer. Efter gældende § 31 a, skal integrationskontrakten suppleres med oplysninger om indholdet af indsatsen, rettigheder og pligter samt de sanktioner, der kan pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis kommunen ikke har de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag, integrationskontrakt m.v., skal den tidligere opholdskommune på begæring uden udlændingens samtykke videregive disse oplysninger. Den tidligere opholdskommune skal desuden vurdere, om andre oplysninger vil være af væsentlig betydning for den beskæftigelsesrettede indsats, og om oplysningerne kan videregives - evt. uden samtykke, hvis samtykke ikke kan opnås, og de vurderes at være nødvendige for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats.

Udlændingeservice stiller oplysninger om udlændingens opholdsgrundlag til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.

Det følger af gældende § 31 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats faslægges i integrationskontrakten, herunder om opfølgning. Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at den beskæftigelsesrettede indsats for personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter integrationsloven, skal fremgå ved en henvisning i kontrakten til det aftalte om kontaktforløbet, »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, medmindre det skrives ind i integrationskontrakten.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det skal blive obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan« digitalt på Jobnet. Personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital selvbetjening, skal fortsat have »Min Plan« og tilbud m.v. i et fysisk brev, og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også undtage personer, som ikke kan mestre brugen af den digitale »Min Plan« på Jobnet.

Videre foreslås det, at de oplysninger, der fremgår af mentorkontrakten, fremover også skal fremgå af personens »Min Plan«. På den måde vil den administrative tunge dobbeltregistrering blive afskaffet.

De foreslåede elementer er i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. I det foreslåede kapitel er de foreslåede ændringer indarbejdet, og der er ligeledes indarbejdet ændringer, som kan understøtte, at »Min Plan« i en lettilgængelig form kan give et overblik over den enkeltes forløb og indsats med fokus på den overordnede retning og status for planlagte, igangværende og tidligere gennemførte aktiviteter. For sagsbehandleren skal »Min Plan« understøtte indsatsen med at hjælpe personen i job eller tættere på job, herunder med få ugentlige timer, og sikre koordinering på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser og evt. andre forvaltninger. »Min Plan« er således ikke et sagsbehandlingssystem, men et værktøj i dialogen med personen.

I dag er det kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der har kompetencen til og ansvaret for at vejlede borgerne fx i forbindelse med afgivelse af et tilbud, og dermed også bør have ansvaret for de it-løsninger, der skal understøtte den konkrete sagsbehandling. Omvendt har staten (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) med Jobnet som den centrale platform ansvaret for en række borger- og virksomhedsvendte beslutningsunderstøttende systemer, der bl.a. ved intelligent brug af de mange centralt indberettede data skal understøtte match mellem ledig og virksomhed og sikre transparens og viden om beskæftigelsesindsatsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har igennem årene indarbejdet en række standardiserede vejledningstekster i »Min Plan«, som kan anvendes til at understøtte, at relevante formkrav er overholdt, når »Min Plan« bruges til at træffe afgørelser.

Anvendelsen af »Min Plan« skal målrettes, så den understøtter en klar arbejdsdeling mellem stat og kommuner og arbejdsløshedskasser. Med forenklingen er der lagt op til at målrette anvendelsen af »Min Plan«, så planen fremover alene indeholder en beskrivelse af de aftaler, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren. Det betyder, at staten ikke længere vil it-understøtte, at »Min Plan« skal kunne bruges som en afgørelse, og at der således ikke længere vil være supplerende vejledningstekster i »Min Plan«. Idet de vejledningstekster, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tidligere har udarbejdet, vil være fjernet fra »Min Plan«, vil det være kommunernes og arbejdsløshedskassernes ansvar at sikre, at borgerne vejledes på anden måde.

Den forenklede it-understøttede udgave af »Min Plan« vil være tilgængelig fra den 1. januar 2020 i forbindelse med lovens forventede ikrafttræden. KL og Danske A-kasser vil blive indbudt til drøftelser om det fremtidige samspil mellem »Min Plan« og de kommunale it-systemer med henblik på at sikre en hensigtsmæssig integration med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne principper og brugeroplevelsen set fra såvel et borger- som et sagsbehandlerperspektiv.

2.8.2.1. »Min Plan«

Det foreslås, at det bliver obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan« digitalt på Jobnet.

Med hjemmel i den foreslåede § 184 vil det blive fastsat, at personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital selvbetjening, fortsat skal have »Min Plan« i et fysisk brev, og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også undtage borgere, som ikke kan mestre brugen af den digitale »Min Plan« på Jobnet. Det skal dog ikke være muligt at undtage personer, som allerede i dag har pligt til at modtage »Min Plan« med en oversigt over tilbud, aktiviteter, aftaler m.v. digitalt på Jobnet, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere¸ åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som hører under de nævnte målgrupper. Det er hensigten, at »Min Plan« i en lettilgængelig form skal kunne give et overblik over den enkeltes forløb og indsats med fokus på den overordnede retning og status for planlagte, igangværende og tidligere gennemførte aktiviteter.

Det foreslås, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om personens job- og uddannelsesmål, aftaler om og krav til jobsøgning, tilbud efter forslaget til kapitel 11-14 og de aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter forslaget til denne lov.

Som noget nyt foreslås det, at »Min Plan« også skal indeholde en beskrivelse af øvrige aftalte indsatser fx jobrotation, voksenlærling og jobrettet uddannelse. For at give personen en pejling af, hvordan de aftalte initiativer gik, og om personen er rykket tættere på målet, foreslås det, at »Min Plan« fremover også skal indeholde en status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser. Det gælder fx for beskæftigelsesrettede tilbud og evaluering og opfølgning på mentorforløb, jf. nærmere i forslaget til kapitel 29 om mentorstøtte. Det foreslås, at »Min Plan« også skal indeholde en beskrivelse af aftaler om og krav til personens jobsøgning. Dette omfatter både de individuelle krav, der fastsættes til personens jobsøgning af henholdsvis jobcenter eller arbejdsløshedskasse, og de aftaler, som personen løbende indgår med jobcenteret om dennes jobsøgning. For dagpengemodtagere betyder det, at »Min Plan« både skal indeholde en beskrivelse af de individuelle krav, der fastsættes til personens jobsøgning af arbejdsløshedskassen, og de aftaler, som personen løbende indgår med jobcenteret om dennes jobsøgning.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil bemyndiges til at fastsættes nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan« og om muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes bl.a. at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om indhentning og videregivelse af de oplysninger, der fremgår af kontrakten efter integrationsloven.

Der foreslås en videreførelse af gældende regler om, at jobcenteret skal udarbejde og opdatere »Min Plan« løbende efter personens aktuelle situation og behov, og at arbejdsløshedskassen skal påbegynde udarbejdelsen af »Min Plan« for dagpengemodtagere.

2.8.2.2. Mentorkontrakt

Det foreslås, at mentorkontrakten, som indeholder oplysninger om målet med mentorstøtten, mentors navn og kontaktdata, varighed af perioden med mentorstøtte, hvilke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentorstøtten og klagevejledning, bortfalder. Baggrunden er, at de samme oplysninger fremgår af personens »Min Plan«. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om mentorstøtte, herunder bl.a. om, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min plan«. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om hvilke oplysninger om mentorstøtten, der skal fremgå af personens »Min plan« m.v.

2.8.2.3. Rehabiliteringsplan

Det foreslås, at gældende regler om rehabiliteringsplanen videreføres i §§ 43-45 med den ændring, at rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i »Min Plan« på Jobnet. Forslaget er et led i forslaget om, at alle skal have »Min Plan« på Jobnet, der skal give borgeren det samlede overblik over egen situation.

Den henvises til 2.21.2.2. i forhold til anvendelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at personen skal tilbydes revalidering.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler om den koordinerende sagsbehandlers opgaver i forhold til rehabiliteringsplanen videreføres i § 44, stk. 3 og § 45, stk. 3 og 4.

For så vidt angår reglerne om, at der skal udpeges en koordinerende sagsbehandler til personer i jobafklarings- og ressourceforløb, henvises der til lovforslagets kapitel 7 om fastlæggelse af kontaktforløbet med tilhørende bemærkninger.

2.8.2.4. Helhedsorienteret plan

Reglerne om en helhedsorienteret plan for personer med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, foreslås videreført i § 40, stk. 3, og i § 46, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med sproglige justeringer men uden indholdsmæssige ændringer.

Det følger af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017 med senere ændringer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde en uddannelsesplan som et væsentligt led i den kommunale ungeindsats. Uddannelsesplanen kan udgøre den helhedsorienterede plan for unge med komplekse og sammensatte problemer.

Da persondataloven pr. 25. maj 2018 er blevet ophævet og erstattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, skal personen samtykke til udarbejdelse af en helhedsorienteret plan ske i overensstemmelse med definitionen af samtykke i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, om betingelserne for samtykke i forordningens artikel 7.

2.8.2.4. Personer med en kontrakt efter integrationsloven

En kontrakt efter integrationsloven gælder, indtil personen får tidsubegrænset opholdstilladelse. Kontrakten kan derfor gælde, selvom personen ikke længere er omfattet af hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet (tidligere integrationsprogrammet).

Hvis en person med kontrakt efter integrationsloven - efter udløbet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet - får en indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, skal kontrakten suppleres med oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats. Det betyder, at kontrakten skal indeholde en samling af »Min Plan«-oplysninger, cv-oplysninger samt oplysninger om indsatser efter integrationsloven med dertilhørende vejledning relateret til »Min Plan« samt til kontrakten.

Det foreslås, at personer omfattet af forslaget til § 6, som har kontrakt efter integrationsloven, skal have en »Min Plan« på lige fod med alle andre, der får en indsats efter lovforslaget til denne lov. De skal således have en plan, som giver et samlet overblik over beskæftigelsesindsatsen, herunder de aktiviteter og tilbud m.v., som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren.

Det foreslås også, at personer omfattet af forslaget til § 6, som har en kontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«, hvor kontrakten suppleres med oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats.

For personer omfattet af integrationsloven, er det fortsat valgfrit for kommunen, om kontrakten skal udarbejdes i »Min Plan« eller i papirform jf. integrationslovens § 20 a. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at anvende »Min Plan«, skal det aftalte om beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannelsespålæg m.v., jf. integrationslovens § 19, stk. 5, fremgå af »Min Plan«. Endvidere skal oplysninger om bl.a. hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, personen er tilbudt, og en beskrivelse af borgerens rettigheder og pligter fremgå.

Det forhold, at kommunalbestyrelsen kan udarbejde og følge op på kontrakten i »Min Plan« ændrer ikke på de krav, der stilles til indholdet af kontrakten, jf. integrationslovens § 19, men giver alene kommunalbestyrelsen muligheden for at gennemføre arbejdet med kontrakten digitalt.

2.9. Jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

2.9.1. Gældende ret

Efter de gældende §§ 26 a og 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en landsdækkende positivliste.

Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Den ledige kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende - kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Referenceperioden er den periode, som en person i målgruppen kan deltage i kurser under ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse. Perioden begynder efter 5 ugers karensperiode og skal være afsluttet inden for 6 eller 9 måneders ledighed afhængig af, om personen henholdsvis ikke er fyldt 25 år eller er fyldt 25 år, når det er en dagpengemodtager og efter 9 måneders ledighed for ledighedsydelsesmodtagere.

Personer i målgruppen har således efter gældende § 26 a mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som vælges fra positivlisten, som indeholder kurserne og erhvervsgrupperne. Det er dermed fx muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere fag/kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan fx være bygge og anlæg.

Det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal fremgå af positivlisten.

Dagpengemodtagere i målgruppen skal ved første jobsamtale efter den gældende § 19 have vejledning i jobcenteret om valg af kurser på positivlisten, hvis personen ønsker det.

Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem, der har størst behov, og ordningen gælder derfor kun for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Efter gældende regler kan retten til 6 ugers jobrettet uddannelse benyttes efter 5 ugers ledighed, medmindre personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse. I denne situation kan vedkommende fortsætte med et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledighedsdag. Det er en betingelse, at kurset eller uddannelsesforløbet og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannelse.

Der er i denne situation ikke krav om, at en arbejdsløshedsforsikret, som (endnu) ikke er dagpengemodtager skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en fleksjobvisiteret henvender sig i jobcenteret.

For dagpengemodtagere skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 6 måneders ledighed, når personen er under 25 år og inden for de første 9 måneders ledighed, når personen er fyldt 25 år. For ledige fleksjobvisiterede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneders ledighed.

En dagpengemodtager opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge. For en ledig fleksjobvisiteret gælder, at vedkommende opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Det er arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordningen for dagpengemodtagere, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

For fleksjobvisiterede er det jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for begge målgrupper.

Efter den gældende § 26 b har en person, der anses for beskæftiget efter lov om godtgørelse og tilskud, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2018 med senere ændringer, ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018 med senere ændringer, ikke ret til jobrettet uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse offentliggøres på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Positivlisten må samlet set ikke overstige 900 unikke enkeltfagskurser på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og erhvervsuddannelserne.

Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten må ikke overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklusiv moms pr. årselev svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 med senere ændringer. Prisloftet gælder således alene for uddannelser på det videregående niveau.

Efter gældende regler kan jobcenteret give en dagpengemodtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddannelse og få anden del af kurset som tilbud. Tilbuddet gives efter kapitlet om vejledning og opkvalificering i loven. Der blev i forbindelse med beskæftigelsesreformen afsat en pulje, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. For at jobcenteret kan få finansieret tilbud fra puljen, der overstiger op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse, skal tilbuddet være inden for den valgte erhvervsgruppe på positivlisten.

Puljen omfatter ikke finansiering af kurser til ledige fleksjobvisiterede.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere fastsat nærmere regler om kurser på positivlisten, rådighed, administration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi.

Der er således fastsat regler om, at ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for henvist arbejde. Jobcenteret kan træffe afgørelse om at fravige rådighedsforpligtelsen, så dagpengemodtagere ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den jobrettede uddannelse medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet kursus.

Ledige fleksjobvisiterede skal stå til rådighed for fleksjob i henhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om rådighed omfatter ikke fleksjobvisiterede, som derfor ikke kan fritages fra rådighed under deltagelse i kursus under ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om fleksjob (bekendtgørelse nr. 183 af 23. februar 2017) fastsat nærmere regler om valg af kurser på positivlisten, rådighed, administration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi og befordringsgodtgørelse.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede videreføres indholdsmæssigt i §§ 48-50, men sammenskrives og deles i flere bestemmelser.

Dog foreslås som noget nyt, at dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, er fritaget fra rådighedsforpligtelsen, når de deltager i jobrettet uddannelse. Dermed har dagpengemodtagere fremover ikke pligt til at stå til rådighed for henvist arbejde, og fleksjobvisiterede har ikke pligt til at stå til rådighed for fleksjob, mens de deltager i jobrettet uddannelse.

Dagpengemodtageres ret til på efterspørgsel at få vejledning af jobcenteret om 6 ugers jobrettet uddannelse vil blive videreført på bekendtgørelsesniveau.

Den foreslåede ordning er en sammenskrivning og med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler om 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede dog bortset fra, at den specifikt fastsatte regel om retten for dagpengemodtagere til at få vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse ved en jobsamtale foreslås afskaffet således, at 6 ugers jobrettet uddannelse indgår som en almindelig del af jobcentrenes pligt til at yde vejledning.

2.10. Tilbudsmuligheder og overordnede betingelser for tilbud

2.10.1. Gældende ret

2.10.1.1. Tilbudstyper

Efter de gældende regler i kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives følgende typer af tilbud:

- Vejledning og opkvalificering, som er en samlebetegnelse for tilbud om uddannelser, kurser, særlige tilrettelagte projekter samt korte vejlednings- og afklaringsforløb. Tilbuddet har til formål at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på at opkvalificere personen til arbejdsmarkedet. For personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller dagpengemodtagere med uddannelsespålæg gives tilbuddet med henblik på, at personen skal kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

- Virksomhedspraktik, som består af praktikophold hos private eller offentlige arbejdsgivere, hvor man under forløbet modtager sin hidtidige ydelse. Formålet for de fleste målgrupper er afdækning eller optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og afklaring af beskæftigelsesmål. For personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp uden for integrationsprogrammet, er tilbuddet et led i den uddannelsesrettede indsats. For sygemeldte i job er tilbuddet et led i at fremme fastholdelse af medarbejdere. For ledighedsydelsesmodtagere kan tilbuddet bl.a. gives med henblik på at afklare arbejdsevnen i forhold til ansættelse i et konkret fleksjob.

- Nytteindsats, som er en undergruppe af virksomhedspraktik, der består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, hvor man modtager sin hidtidige ydelse. Nytteindsats er primært tiltænkt ledige, som er i stand til at arbejde og afventer at kunne få et ordinært job eller gå i gang med en uddannelse.

- Løntilskudsjob, som består af ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere, hvor arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen. Formålet er oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. For førtidspensionister er formålet opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse, og for nyuddannede personer med handicap er formålet indslusning på arbejdsmarkedet. Hos private arbejdsgivere modtager personen overenskomstmæssig løn eller tilsvarende, og hos offentlige arbejdsgivere løn svarende til de individuelle dagpenge eller den individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For førtidspensionister fastsættes lønnen efter aftale.

- Mentorstøtte, som både kan være støtte på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution og hjælp til at overkomme personlige barrierer, som gør det vanskeligt at komme tættere på job eller uddannelse. Formålet er at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinært job. Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der får integrationsydelse uden for integrationsprogrammet i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp, har ret og pligt til mentorstøtte, hvis de på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i andre tilbud under redskabsviften.

Tilbuddene i redskabsviften gives i henhold til »Min Plan«, en helhedsorienteret plan, rehabiliteringsplanens indsatsdel eller et uddannelsespålæg. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. Der henvises til lovforslagets kapitel 8 om Planer m.v. og bemærkningerne hertil.

2.10.1.2. Overordnede betingelser for tilbud

Efter den gældende § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en hovedregel, at tilbud så vidt muligt retter sig mod områder med behov for arbejdskraft og tager udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger, og at de gives med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Desuden gælder følgende:

- For dagpengemodtagere kan tilbud om en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft gives, selvom det ikke er den hurtigste vej til varig beskæftigelse eller selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker mulighederne for varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

- For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, samt personer i jobafklarings- eller ressourceforløb er der mulighed for i særlige tilfælde, at et tilbud kan fastsættes af jobcenteret alene under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Det kan fx være et tilbud, som ikke umiddelbart ligger inden for den lediges ønsker, men som retter sig mod områder med gode jobmuligheder og jobcenteret vurderer, at det netop er dette tilbud, som kan bringe personen i job eller tættere på selvforsørgelse. Der er ligeledes mulighed for, at tilbud kan gives til de nævnte målgrupper med det formål, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Det kan være, hvis en person mangler grundlæggende forståelse for samfundsmæssige normer og som følge heraf ikke har arbejdsmarkedstilknytning. I så fald vil der kunne gives tilbud, som giver indsigt i disse normer og forbedrer personens mulighed for job.

- For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb kan tilbud gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

- For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, skal tilbuddene gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

- For dagpengemodtagere kan tilbud iflg. lovens § 23 desuden gives alene med henblik på afprøvning af en persons rådighed, såfremt jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i beskæftigelsesindsatsen.

- Ledige selvforsørgende har ifølge lovens § 75 a ret til et tilbud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

- For unge under 18 år med behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats, skal tilbuddene jf. lovens §§ 75 b og 75 c, gives med henblik på at understøtte at personen bliver klar til en uddannelse.

2.10.1.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende.

Efter den gældende lovs kapitel 13 a har ledige selvforsørgende ret til et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre personens muligheder for at få beskæftigelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse. Det er jobcenteret, der efter en konkret vurdering af personens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gives, og hvor længe tilbuddet skal vare.

Er den ledige selvforsørgende jobparat, gives tilbud og evt. tillægsydelser efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere, og er personen aktivitetsparat, gives det efter reglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Dog kan et tilbud om vejledning og opkvalificering højst vare op til 6 uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet, og den samlede varighed kan ikke overstige 26 uger. Ved et løntilskudsjob hos en offentlig arbejdsgiver udgør lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag 80 pct. af højeste dagpengesats, hvis personen har forsørgerpligt over for børn, og i andre tilfælde udgør lønnen 60 pct. af højeste dagpengesats.

2.10.1.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Efter den gældende lovs kapitel 13 b er der mulighed for efter en konkret vurdering at give tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter lovens § 75 b kan jobcenteret give tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge mellem 15 og 18 år, som har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads for der igennem at blive klar til at tage en uddannelse. Tilbuddet gives efter en konkret vurdering og giver ikke den unge en selvstændig ret til at modtage offentlig forsørgelse, men hvis den unge modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet, så bevares denne under tilbuddet.

Efter lovens § 75 c kan kommunen efter en konkret vurdering give særligt udsatte unge under 18 år, der har behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud om virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse, når kommunen skønner, at den unge har brug for netop denne indsats, fordi de sædvanlige tilbud efter lov om social service, herunder praktiktilbud efter lov om social service, har vist sig at være utilstrækkelige. Det drejer sig om udsatte unge, der typisk er karakteriseret ved, at de ikke længere kan modtage tilbud i det almindelige skolesystem, har dårlige skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet eller betydeligt forbrug af rusmidler m.m. Der er tale om unge mellem 15 og 18 år, men reglen kan efter omstændighederne også anvendes i forhold til fx en 14-årig.

Den økonomiske godtgørelse fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. op til niveauet for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år.

Der skal ske en koordinering mellem den kommunale ungeindsats og evt. andre dele af den kommunale forvaltning, særligt den sociale forvaltning, om indsatsen for så vidt angår de særligt udsatte unge, herunder at den unges kontaktperson inddrages.

Afgørelser om tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats træffes med samtykke fra både den unge og forældremyndighedens indehavere. Tilbuddene til unge under 18 år skal gives under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde.

2.10.1.3. Ophør af tilbud

Efter den gældende i § 24 kan et tilbud ikke række ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse.

- For dagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- For kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til integrationsydelse eller kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

- For revalidender kan tilbud gives, så længe personen er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik

- For sygedagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Begrænsningen gælder dog ikke tilbud, der gives som led i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

- For ledighedsydelsesmodtagere kan tilbud ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

- For personer, der er i jobafklarings- eller ressourceforløb, kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

- For uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der modtager integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp uden for integrationsprogrammet, kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. For personer, der på baggrund af et uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller integrationsydelsens ophør, skal indsatsen dog fortsætte helt frem til uddannelsesstart, jf. lovens § 21 b, stk. 8.

At tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse, gælder som udgangspunkt også, hvis personen overgår til en anden forsørgelsesydelse og bliver omfattet af en anden målgruppe i loven, hvor personen i stedet kan få tilbud efter de regler, der gælder for den nye målgruppe.

Det hindrer dog ikke, at jobcenteret efter en konkret vurdering kan beslutte, at en person i forbindelse med et ydelsesskift kan få sit tidligere tilbud som nyt tilbud - og dermed fortsætte tilbuddet, hvis der er mulighed for det på den nye ydelse. I så fald skal alle betingelser for tilbuddet være opfyldt på ny ved fortsættelsen af tilbuddet.

Personen vil dog ikke kunne fortsætte et løntilskudsjob, da arbejdsgiveren vil blive anset for at være personens seneste arbejdsgiver/ansættelsessted, og efter reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kan man ikke kan få løntilskudsjob det sted, hvor man har haft sin seneste ansættelse. Det gælder også en ansættelse med løntilskud.

Efter gældende regel i lovens § 24, stk. 4, kan tilbuddet godt række ud over datoen, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge, for sygedagpengemodtagere i forrevalidering.

2.10.1.4. Bemyndigelsesbestemmelser om tilbud

Efter den gældende § 25, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren for dagpengemodtagere fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

Efter lovens § 25, stk. 2, kan rådighedsforpligtelsen for så vidt angår kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt personer, der modtager integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, fraviges i medfør af en bemyndigelsesbestemmelse i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik. § 25, stk. 2, er således alene en henvisning til reglerne i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik. Ifølge disse regler kan beskæftigelsesministeren for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i lov om aktiv socialpolitik kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde kan fravige, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere i eller uden for integrationsprogrammet, skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Som et eksempel herpå nævner bekendtgørelsen en person, som har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor et bestemt tilbud er en forudsætning for ansættelsen. Fritagelsen fra rådigheden skal meddeles personen skriftligt.

Beskæftigelsesministeren kan desuden ifølge gældende regler i lovens § 26, stk. 1, fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet. Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at dagpengemodtagere kan få tilbud om uddannelse i udlandet, hvis uddannelsen er oprettet ved lov eller i henhold til lov i det pågældende land eller er anerkendt af det pågældende lands nationale uddannelsesmyndigheder, eller hvis uddannelsen er led i en uddannelse her i landet. Jobcenteret kan betale for studieafgift, såfremt uddannelsen er et led i en uddannelse her i landet. Det er ligeledes udmøntet i samme bekendtgørelse, at sygedagpengemodtagere, som har ret til sygedagpenge under ophold i udlandet, kan få tilbud om virksomhedspraktik i udlandet med henblik på arbejdsfastholdelse og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at modtage sygedagpenge.

Endvidere fremgår det af den gældende § 26, stk. 2, at for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for revalidender og ledighedsydelsesmodtagere kan deltagelse i tilbud i udlandet ske efter reglerne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Det følger af den gældende § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov. Der kan således tillades kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Endelig fremgår det af den gældende § 8, at beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætter regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter kapitel 10-12.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler om, at tilbud til dagpengemodtagere skal være i overensstemmelse med regler om deltidsforsikrede arbejdstid, når personen er deltidsforsikret, og om transporttid i bekendtgørelse om rådighed (bekendtgørelse nr. 808 af 23. juni 2017), og skal være i overensstemmelse med personens oplysninger om manglende pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje uden for institutionens åbningstid, som personen har oplyst om forud for afgivelsen af tilbud. Det er videre fastsat i bekendtgørelsen, at pligten til at fortsætte i et tilbud bortfalder, hvis personen skal overtage et arbejde, som jobcenteret eller arbejdsløshedskassen har henvist til.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.2.1. Tilbudstyper

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at mentorstøtte ikke længere skal være et tilbud, og at det dermed heller ikke skal kunne gives efter reglerne om ret og pligt til tilbud. Det fremgår tillige, at mentorstøtte fortsat skal kunne bruges til at understøtte indsatsen eller som en selvstændig indsats til, at personen kan blive klar til en anden type indsats.

Forslaget indebærer, at mentorstøtte ikke skal være en del af tilbudsviften, men at det skal være en understøttende indsats til personer, der har brug for mentorstøtte for at kunne opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse eller uddannelse. Mentorstøtte vil fortsat kunne gives til samme målgrupper og med samme formål som i dag.

Det fremgår ligeledes af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov, som skal være lettere at forstå og lettere at administrere efter.

Nytteindsats fremgår i dag af lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik. Nytteindsats og virksomhedspraktik er to meget forskellige redskaber med forskellige formål og målgrupper. Fx retter nytteindsats sig mod personer, der alene afventer at kunne komme i job eller uddannelse, mens virksomhedspraktik primært er for personer, der har behov for opkvalificering m.v., og som ikke umiddelbart kan opnå ordinært job eller ansættelse med løntilskud. Forskellene gør det gældende kapitel om virksomhedspraktik og nytteindsats vanskelig at læse. Det foreslås derfor, at lovteksten om nytteindsats formuleres som et selvstændigt kapitel, så reglerne for virksomhedspraktik og nytteindsats bliver mere overskuelige. Der er alene tale om en redaktionel flytning af reglerne, som ikke i sig selv har indholdsmæssige konsekvenser.

Det foreslås dermed i § 52, at jobcenteret kan give følgende typer af tilbud:

- Virksomhedspraktik.

- Ansættelse med løntilskud.

- Nytteindsats.

- Vejledning og opkvalificering.

Med forslaget ændres rækkefølgen for tilbuddene, idet vejledning og opkvalificering anføres nederst, idet det ønskes at signalere, at der skal være fokus på de virksomhedsrettede tilbud, da de generelt giver de bedste muligheder for efterfølgende beskæftigelse. Det foreslås videreført, at tilbuddene vil kunne gives hver for sig eller i kombination og i kombination med timer, hvor personen er ordinært ansat som lønmodtager.

For så vidt angår forslagene til de nærmere regler for de enkelte tilbudstyper kan henvises til lovforslagets kapitler for de enkelte tilbudstyper (kapitel 11-14) og af bemærkningerne hertil i afsnit 2.11-2.14.

2.10.2.2. Overordnede betingelser for tilbud

Der indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske ændringer i de overordnede betingelser for tilbud. Det skal således fortsat gælde, at tilbud så vidt muligt skal rettes mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft, og at de skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Ligeledes skal de gældende afvigelser hertil, som er beskrevet i afsnit 2.10.1.2. ovenfor, fortsat videreføres.

Det foreslås derfor, at disse bestemmelser videreføres i §§ 53 og 54 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.10.2.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende

Det foreslås videreført i § 53, stk. 6, i loven, at ledige selvforsørgende har ret til tilbud om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller vejledning og opkvalificering, som de selv har fundet, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

2.10.2.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Reglerne om, at der efter en konkret vurdering kan gives tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, foreslås videreført.

2.10.2.3. Ophør af tilbud

Der indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske ændringer i reglerne om, at der ikke kan gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse. Det indgår dog, at det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter ydelse undervejs, når visse betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at det videreføres i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at når jobcenteret giver et tilbud, kan der ikke gives et tilbud, som på forhånd rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse.

Det foreslås også videreført i § 55, stk. 2, i loven, at personer, der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer der er i forrevalidering, kan få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, dog med de varighedsbegrænsninger der følger af de enkelte tilbud.

Som noget nyt foreslås det, at der i § 55, stk. 3, i loven fastsættes regler om, at for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingelserne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87, dvs. betingelserne om rimelighedskrav for virksomhedspraktik og nytteindsats og betingelserne om høring af medarbejderne, merbeskæftigelseskrav og rimelighedskrav for løntilskudsansættelse.

Dette er i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvorefter det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter ydelse undervejs, og at jobcenteret i disse tilfælde ikke vil skulle lave en ny vurdering af rimelighedskrav og merbeskæftigelse. I overensstemmelse med aftalen skal jobcenteret derimod fortsat vurdere, om tilbuddet er den rette indsats for personen, og om reglerne for den nye målgruppe, som personen er omfattet af, er overholdt.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at et tilbud kan fortsættes, selvom en person skifter ydelse undervejs, hvis jobcenteret vurderer, at tilbuddet fortsat er den rette indsats for personen, og reglerne for den nye målgruppe er opfyldt. Dermed undgås det, at et tilbud skal stoppes ved ydelsesskift og efterfølgende gives på ny. Det vil både give mere fleksible rammer for jobcentrene, for de personer, der skifter målgruppe, og for de virksomheder, hvor personerne er i tilbud. Forslaget omfatter derfor alle tilbud, dvs. tilbud om virksomhedspraktik, tilbud om ansættelse med løntilskud, tilbud om nytteindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitler 11-14.

Det foreslås videre, at tilbuddet vil kunne fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskift ikke vil kunne overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91, dvs. de varighedsbegrænsninger, der gælder for tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsansættelse.

Dette er ligeledes i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvorefter reglerne for den nye målgruppe, som personen er omfattet af, skal være overholdt, og om at den samlede varighed af tilbuddet ikke må overstige den maksimale varighed, som gælder for den nye målgruppe.

Med bestemmelsen vil det fremover fremgå direkte af loven, at hvis en person skifter ydelse, vil jobcenteret kunne lade et tilbud fortsætte efter de regler, der gælder for den nye målgruppe. Ved ydelsesskift forstås her også et skift fra en forsørgelsesydelse til selvforsørgelse.

Det forhold, at alle betingelser for tilbuddet skal være opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe personen fremover er omfattet af, og at betingelserne skal være opfyldt ved ydelsesskiftet, betyder, at jobcenteret skal efterse, at alle betingelser for tilbuddet er opfyldt i forhold til reglerne for den nye målgruppe, og at jobcenteret skal efterse betingelserne på det tidspunkt, hvor personen skifter ydelse. Der vil dermed ikke fx 4 måneder før et forventet ydelsesskift kunne træffes en endelig afgørelse om fortsættelse af et tilbud, da betingelserne skal være opfyldt i tilknytning til ydelsesskiftet.

Jobcenteret skal således i tilknytning til ydelsesskiftet give og vurdere tilbuddet - ligesom hvis der havde været tale om et nyt tilbud - efter reglerne i den målgruppe, personen fremover omfattes af. Jobcenteret skal bl.a. efterse, at personen efter reglerne for den nye målgruppe kan få tilbuddet, at formålet med at give/fortsætte tilbuddet er opfyldt, og at de øvrige betingelser er opfyldt, fx at kravet om forudgående periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forbindelse med løntilskudsansættelse er opfyldt.

Det foreslås dog, at der ikke vil skulle ske en fornyet høring af de ansatte og ikke vil skulle ske en ny vurdering af, om merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet er opfyldt. Baggrunden er, at disse betingelser var opfyldt, da personen startede i tilbuddet om virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud, og da personen fortsætter i tilbuddet, vil der ikke være et behov for en ny vurdering af disse krav.

Med hjemmel i lovens § 81 vil der kunne fastsættes bekendtgørelsesregler om, at personen kan få tilbud om fortsættelse af en ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor personen har været ansat med løntilskud umiddelbart forud for personens ydelsesskift. Der vil endvidere bl.a. kunne fastsættes regler om genberegning af lønnen for et offentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet for personens forsørgelsesydelse kan have ændret sig.

Forslaget om, at tilbuddet skal fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet ikke kan overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder efter §§ 61, 68, 85 og 90 for den nye målgruppe, gælder for alle tilbud, der fortsættes ved målgruppeskift.

Det betyder, at hvis en person har været ansat med løntilskud som fx dagpengemodtager og i forbindelse med et ydelsesskift overgår til at være ansat hos arbejdsgiveren som jobparat kontanthjælpsmodtager, så må perioderne med ansættelse tilsammen ikke overstige den periode, en jobparat kontanthjælpsmodtager kan være ansat med løntilskud hos arbejdsgiveren.

Dette harmonerer med, at hvis jobcenteret i dag efter en konkret vurdering i forbindelse med et ydelsesskift beslutter, at en person kan fortsætte et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats i en ny målgruppe, er det forudsat, at det samlede tilbud kan holdes inden for varighedsbegrænsningerne for den nye målgruppe. Grunden er, at varighedsbegrænsninger ellers ikke ville blive overholdt, da tilbuddet netop fortsættes med samme indhold og hos samme arbejdsgiver.

2.10.2.4. Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud

Det foreslås videreført, at for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der modtager overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet, samt for ledighedsydelsesmodtagere og revalidender kan deltagelse i tilbud i udlandet ske efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at der kan tillades kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Det foreslås ligeledes videreført, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen kan fraviges for dagpengemodtagere, der deltager i tilbud.

Det foreslås ligeledes videreført, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet.

Det foreslås ligeledes, at der fortsat skal kunne fastsættes regler om forhold i forbindelse med afgivelse af og ophør med tilbud, fx om at tilbud til dagpengemodtagere skal være i overensstemmelse med deres rådighedspligt efter rådighedsreglerne.

Den gældende lovs § 25, stk. 2, vil ikke blive videreført, da den vurderes overflødig. Bestemmelsen er, som nævnt i afsnit 2.10.1.4. alene en henvisning til, at rådighedsforpligtelsen kan fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik. Dette vil fortsat gælde uden, at der behøver være en oplysning herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der påtænkes udmøntninger af bemyndigelserne i bekendtgørelse svarende til de hidtil gældende udmøntninger som beskrevet i afsnit 2.10.1.4. ovenfor.

2.11. Virksomhedspraktik

2.11.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives tilbud om virksomhedspraktik på private og offentlige virksomheder. En virksomhedspraktik indebærer ikke ansættelse eller løn. For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, gives virksomhedspraktik som udgangspunkt på den virksomhed, hvor personen er ansat.

2.11.1.1. Målgruppen for virksomhedspraktik

Af den gældende § 42 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at der kan gives tilbud om virksomhedspraktik til personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse uden for integrationsprogrammet og sygedagpenge samt til personer, der er i revalidering, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Det er en betingelse, at personen har behov for afklaring af beskæftigelsesmål eller på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. For uddannelseshjælpsmodtagere gives tilbuddet som en uddannelsesrettet indsats.

Der kan ligeledes ifølge den gældende lovs § 42 gives tilbud om virksomhedspraktik til personer, der modtager førtidspension, og til personer, der er visiteret til fleksjob, herunder også til personer, der er ansat i fleksjob. Fx er der mulighed for, at en person, der har et fleksjob på 7 timer om ugen, kan tilbydes virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet med henblik på at vurdere, om arbejdsevnen kan udvikles. En fleksjobansat skal dog selv have et ønske om at komme i virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet. Kommunen kan ikke pålægge personen at tage imod et tilbud om en sideløbende virksomhedspraktik, idet personen via sit fleksjob allerede opfylder sin rådighedsforpligtelse. Kommunen skal i øvrigt sikre sig, at der tages det fornødne hensyn til den pågældendes skånebehov.

Efter den gældende lovs § 75 a kan ledige selvforsørgende få tilbud om virksomhedspraktik efter de regler, der gælder for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Efter den gældende lovs § 75 b kan unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats, få tilbud om virksomhedspraktik. Efter lovens § 75 c kan særligt udsatte unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse under tilbuddet.

2.11.1.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik

Efter den gældende lovs § 42 b har dagpengemodtagere og kontanthjælpshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ret til tilbud om virksomhedspraktik, såfremt betingelserne i kapitel 11 om virksomhedspraktik og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af forløbet, dog højst den maksimale varighed efter lovens regler, jf. afsnit 2.11.1.3. nedenfor. Bestemmelsen fastsætter en ret for personen. De generelle regler for tildeling af virksomhedspraktik, om at jobcenteret skal foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse skal dermed ikke være opfyldt for selvfunden virksomhedspraktik. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Jobcenteret har dog mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

2.11.1.2. Formål med virksomhedspraktik

Efter den gældende lovs § 42 kan der gives tilbud om virksomhedspraktik med henblik på at afdække eller optræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Dette gælder for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, fleksjobvisiterede samt førtidspensionister. Tilbuddet kan også gives i form af "snusepraktik", dvs. afprøvning af nye jobmuligheder og dermed afklaring af beskæftigelsesmål.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet gives tilbuddet som led i en uddannelsesrettet indsats, dvs. med henblik på at personen bliver stand til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Ifølge den gældende lovs § 22, stk. 7, kan tilbuddet for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb tillige gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det betyder, at tilbud om virksomhedspraktik kan gives som led i at fremme hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Personen kan således være i tilbud om virksomhedspraktik sideløbende med, at personen genoptager arbejdet gradvist frem mod, at personen igen kan arbejde på fuld tid. Indholdet i virksomhedspraktikken skal understøtte, at personen hurtigt vender tilbage til arbejde på fuld tid. Der er på grund af ansættelsesforholdet ikke et krav om, at virksomhedspraktikken skal være i en anden jobfunktion. Det er en forudsætning, at personen gradvist genoptager arbejdet på normale vilkår i takt med, at personen genvinder arbejdsevnen.

Med hjemmel i den gældende lovs § 50 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler om, at jobcenteret og virksomheden aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfanget af et virksomhedspraktikforløb.

Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at der ikke er mulighed for virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har været ansat (bortset fra visse sygedagpengemodtagere). Reglen skal hindre situationer, hvor en person får virksomhedspraktik i et job, som personen kort tid forinden blev afskediget fra.

For sygedagpengemodtagere er det fastsat i bekendtgørelsen, at der er visse muligheder for at blive tilbudt virksomhedspraktik i udlandet.

2.11.1.3. Varighed af virksomhedspraktik

I den gældende lovs § 44 er der fastsat varighedsgrænser for virksomhedspraktik. Længden afhænger af, hvilken målgruppe der er tale om, og hvor langt pågældende er fra arbejdsmarkedet.

Tilbuddet kan have en varighed på op til 4 uger for dagpengemodtagere. Dog kan det vare op til 8 uger for personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, og som mindst har gennemført en kort videregående uddannelse og ikke har haft ordinær beskæftigelse efter uddannelsen.

Der er også som udgangspunkt en 4-ugers grænse for job- og uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for jobparate ledige selvforsørgende.

Der er en varighedsgrænse på 13 uger for følgende målgrupper:

- Job- og uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

- Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt aktivitetsparate ledige selvforsørgende.

- Forrevalidender.

- Sygedagpengemodtagere.

- Førtidspensionister.

- Fleksjobvisiterede.

- Personer i ressourceforløb.

- Personer i jobafklaringsforløb.

Perioden på 13 uger kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Da perioden for disse målgrupper som udgangspunkt kan gives i op til 13 uger, kan hver forlængelse også højst vare 13 uger.

Der er en varighedsgrænse på op til 26 uger for unge mellem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbuddet har en længere varighed, kan tilbuddet forlænges.

For målgruppen af særligt udsatte unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, samt for revalidender (bortset fra forrevalidender) er der ikke fastsat en maksimal varighedsgrænse for virksomhedspraktik.

For alle målgrupper gælder det, at jobcenteret altid skal vurdere, hvor lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver for, at formålet med praktikken kan opnås. Perioden skal ikke være længere, end at formålet med tilbuddet kan opnås og skal ligge inden for de fastsatte varighedsbegrænsninger.

2.11.1.4. Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.

Efter den gældende lovs § 43 er personer under en virksomhedspraktik ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017 med senere ændringer. Bestemmelsen angår det arbejde, som personen udfører under virksomhedspraktikken og ikke det arbejde, som personen evt. udfører som led i en ordinær ansættelse, der finder sted sideløbende med praktikken.

Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, er dog i kraft af, at de er i et ansættelsesforhold, omfattet af de regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v., mens de er i et virksomhedspraktikforløb på den virksomhed, hvor de er ansat.

2.11.1.5. Ydelser m.v.

Efter den gældende lovs § 45 modtager dagpengemodtagere under tilbud om virksomhedspraktik dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Følgende målgrupper modtager den ydelse, de er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengeloven: Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, revalidender, sygedagpengemodtagere, fleksjobvisiterede samt personer i jobafklarings- eller ressourceforløb.

Desuden følger det af reglerne, at personer, der er ansat i et fleksjob, under et tilbud om virksomhedspraktik bevarer deres fleksløntilskud. Ligeledes følger det, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i ansættelse under sygdom, bevarer deres løn under praktikken.

På samme måde gælder det, at førtidspensionister, der deltager i virksomhedspraktik, bevarer deres førtidspension under praktikforløbet, idet udgangspunktet er, at de har ret til ydelsen, og at der ikke er regler, der fraviger dette udgangspunkt under deltagelse i virksomhedspraktik.

Efter den gældende lovs § 75 c kan særligt udsatte unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse, som fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb svarende til satsen for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år.

2.11.1.6. Forholdet til virksomhedens ansatte

Efter den gældende lovs § 48 skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud (rimelighedskravet). Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

Med hjemmel i den gældende lovs § 50, er der fastsat nærmere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud efter lovens kapitel 12 maksimalt må udgøre

1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og

2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at der forud for etableringen af virksomhedspraktikken skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt. Der er tillige fastsat regler om, at arbejdsgiveren som udgangspunkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 med senere ændringer.

Med hjemmel i den gældende lovs § 50 er der endvidere fastsat regler i bekendtgørelsen om, at jobcenteret og virksomheden aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfanget af et virksomhedspraktikforløb, og at der ikke er mulighed for virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har været ansat (bortset fra visse sygedagpengemodtagere). For sygedagpengemodtagere er det fastsat i bekendtgørelsen, at der er visse muligheder for at blive tilbudt virksomhedspraktik i udlandet.

2.11.1.6.1. Konkurrenceforvridning

Efter de gældende regler i lovens § 49 må etablering af virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende.

Der findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med virksomhedspraktik, ligesom de understøtter, at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte:

- Virksomhedspraktik har en begrænset varighed, jf. ovenfor.

- Der kan ikke gives virksomhedspraktik til en borger, som har mulighed for at få det pågældende job enten som løntilskudsjob eller på ordinære vilkår.

- Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der må være i virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.

- Medarbejderrepræsentanter inddrages ved vurdering af rimelighedskravet og ved praktikforlængelser, jf. ovenfor.

- Det er ikke muligt at få virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har været ansat, jf. ovenfor. Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om anvendelsen af virksomhedspraktik. Herunder skal kommunerne løbende sende RAR'erne oversigter over pladser i virksomhedspraktik. Dette fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse af virksomhedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regionale arbejdsmarkedsråd.

- Der er mulighed for at klage over et tilbud om virksomhedspraktik, hvis man mener, det ikke lever op til reglerne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske væsentlige forenklinger af reglerne for virksomhedspraktik, og at indholdet og sigtet med tilbuddet skal skærpes. Det fremgår således, at formålsbestemmelsen for tilbuddet skal skærpes, således at der stilles mere direkte krav til indholdet af og jobsigtet med tilbuddet.

Det fremgår videre, at der skal ske en ensretning af varighedsbegrænsningerne, således at der kun skal gælde to varighedsregler: Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet på 4 uger og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet på 13 uger med mulighed for forlængelse efter en konkret vurdering. Ligeledes fremgår det, at der skal være mulighed for, at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal kunne få virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de har haft deres seneste ansættelsessted.

Det foreslås, at der udarbejdes et kapitel for virksomhedspraktik, hvor der bl.a. indgår regler om et klarere jobsigte med virksomhedspraktik, en ensretning af varighedsgrænserne og en bemyndigelsesbestemmelse til bl.a. at kunne fastsætte regler om, at der efter en konkret vurdering kan tilbydes virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted for udsatte personer. Dette er i overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. I det foreslåede kapitel indarbejdes ligeledes enkelte supplerende justeringsforslag i forhold til de gældende regler med henblik på at tydeliggøre reglerne og retspraksis.

2.11.2.1. Målgrupperne for virksomhedspraktik

Reglerne for, hvilke målgrupper der kan få virksomhedspraktik, foreslås videreført med sproglige justeringer i lovforslagets § 57, stk. 1 og 2. Det foreslås tydeliggjort, at det er en betingelse, at personen kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Det er overensstemmende med de gældende regler men den foreslåede formulering tydeliggør, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i arbejdsfastholdelse og med henblik på at fremme hurtig tilbagevenden til arbejdet.

2.11.2.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik

Reglerne om, at dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har ret til virksomhedspraktik, som de selv har fundet, foreslås videreført i med sproglige justeringer i § 57, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.11.2.2. Formålet med virksomhedspraktik

Det indgår i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en tydeliggørelse og skærpelse af formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik, så der stilles mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktikken. En virksomhedspraktik skal tilrettelægges, så den får en retning og et indhold, der hjælper personen tættere på sit jobmål, og så vidt muligt giver mulighed for opnåelse af ordinære løntimer.

Det foreslås i § 58, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at virksomhedspraktik skal gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen under praktikken deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Dette svarer til de gældende regler, dog med en tydeliggørelse af, at forløbet skal være udviklende og målrettet, og at personen skal indgå i arbejdsmæssige og kollegiale sammenhænge. Det er ikke hensigten, at der i større omfang end hidtil skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men der skal være øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge er relevante i forhold til, at tilbuddet skal være udviklende og målrettet for den enkelte.

Det foreslås videre indsat i lovens § 59, stk. 1, at ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden og jobcenteret. Virksomhedspraktikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. De ordinære løntimer skal være inden for en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med praktikken.

Der er tale om en skærpelse af de gældende regler, som gør det klart, at virksomhedspraktik for alle målgrupper skal bringe personen tættere på sit jobmål eller uddannelsesmål, og at en virksomhedspraktik så vidt muligt skal resultere i, at personen opnår ordinære løntimer.

Forslaget indebærer, at det klart skal aftales på forhånd mellem personen, virksomheden og jobcenteret, hvad der er det præcise formål med praktikken for den enkelte ledige. Det er således hensigten, at der skal være et klart fokus på, hvad der ønskes opnået med forløbet for den enkelte person, og at det skrives ind i aftalen, hvilke af følgende elementer der ønskes opnået:

- Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afklarer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sideløbende med praktikken inden for en anden arbejdsfunktion, eller i forlængelse af praktikforløbet.

- Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv'et og den videre jobsøgning. Dvs. personen udvikler kompetencer, som generelt forbedrer personens muligheder på arbejdsmarkedet.

- Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken skal medvirke til at afklare, hvilke områder det vil være relevant for personen at arbejde inden for. Det kan fx ske i form af kortere ophold på virksomheder (snusepraktik).

Tilbud om virksomhedspraktik skal så vidt muligt tilrettelægges således, at personen opnår kompetencer, der sigter på ordinære løntimer. Det er vigtigt, at muligheden for ordinære løntimer italesættes så tidligt som muligt. Ordinære timer kan både være et mål med praktikken og et middel, hvor løntimerne over tiden øges og på sigt kan give en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger.

For uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet foreslås det i § 58, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at tilbud om virksomhedspraktik skal gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Dvs. praktikken skal for disse bidrage til afklaring af uddannelsesmål og udvikling af kompetencer med henblik på, at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Og også for disse foreslås det, at praktikken så vidt muligt skal kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen er ordinært ansat som lønmodtager. Sigtet skal vurderes i sammenhæng med, at målet for personen er at kunne starte og fuldføre en uddannelse på ordinære vilkår. Praktikken og ordinære løntimer skal således kunne hjælpe personen tættere på dette mål.

Ved afslutningen af et virksomhedspraktikforløb skal jobcenteret sammen med personen og virksomheden gøre status over forløbet i forhold til målopfyldelsen, og resultatet skrives ind i personens »Min Plan«, jf. forslaget til § 41 om »Min Plan«.

For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb foreslås det i lovens § 58, stk. 3, videreført, at virksomhedspraktik ligesom i dag tillige skal kunne gives med henblik på arbejdsfastholdelse.

På samme måde som i dag foreslås det, at der skal være en bemyndigelse i loven til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler efter kapitlet om virksomhedspraktik. Reglerne forventes udmøntet på samme måde som i dag, jf. dog afsnit 2.11.2.6. Jf. aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats forventes det tillige at blive fastsat i bekendtgørelse, at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal have mulighed for praktik på deres seneste ansættelsessted, forudsat at praktikken ligger inden for en ny arbejdsfunktion.

2.11.2.3. Varighed af virksomhedspraktik

Der foreslås i § 61 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en forenkling af varighedsreglerne for virksomhedspraktik, således at der kun vil gælde to regler.

For personer tæt på arbejdsmarkedet foreslås en maksimal varighed på 4 uger. Det drejer sig om dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt jobparate ledige selvforsørgende.

For personer længere væk fra arbejdsmarkedet foreslås en maksimal varighed på 13 uger. Dette skal gælde for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalidering, førtidspensionister, aktivitetsparate ledige selvforsørgende samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Efter en konkret vurdering vil der være mulighed for at forlænge praktikken i op til 26 uger, hvis der vurderes behov herfor. Hvis personen herefter har et helt særligt behov for en længere periode, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for forlængelse med yderligere op til 13 uger ad gangen.

2.11.2.4. Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.

De gældende regler om, at personer i virksomhedspraktik ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat ved lov eller kollektiv overenskomst m.v., foreslås videreført med sproglige justeringer i lovforslagets § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ligeledes foreslås det videreført, at personen dog er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Forslaget gælder ikke sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold. Da disse personer er ansat sideløbende med virksomhedspraktikken, vil de også i de timer, de er i virksomhedspraktik, være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

2.11.2.5. Ydelser m.v.

Det foreslås videreført i § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer i virksomhedspraktik skal modtage den ydelse, som de i forvejen er berettiget til. Det foreslås præciseret, at det også drejer sig om ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og efter pensionslovgivningen. Dette er en tydeliggørelse af, at fleksjobvisiterede, der er ansat i et fleksjob med fleksløntilskud, bevarer retten til fleksløntilskuddet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og førtidspensionister får førtidspension efter pensionslovgivningen under en virksomhedspraktik.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

2.11.2.6. Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

Reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud, foreslås videreført i § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med sproglige justeringer og ovenstående præcisering.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, således at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstregistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen af antallet af personer med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Datagrundlag (DFDG).

Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidrage til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspejler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i støttet beskæftigelse.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

Det foreslås også videreført i lovens § 63, at der forud for etablering af virksomhedspraktik på mere end 13 uger skal være sket en drøftelse af etableringen mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

Endelig foreslås det videreført i lovens § 64, at etablering af virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvridende.

2.12. Ansættelse med løntilskud

2.12.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i §§ 51-68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om ansættelse med løntilskud til de fleste målgrupper omfattet af lovens § 2. Arbejdsgivere, der har personer i løntilskud, får udbetalt et tilskud til lønnen.

2.12.1.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud

Efter den gældende § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan følgende målgrupper få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere:

- Dagpengemodtagere.

- Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

- Revalidender.

- Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Det gælder dog ikke personer, som er i et ansættelsesforhold.

- Nyuddannede personer med handicap.

- Personer i ressourceforløb.

- Førtidspensionister.

Efter gældende lovs § 75 a kan job- og aktivitetsparate ledige selvforsørgende få tilbud efter de regler, der gælder for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om ansættelse med løntilskud. I bekendtgørelsen er det bl.a. fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:

- Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

- Statsinstitutioner.

- Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Efter bekendtgørelsen kan en person ikke få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, hvis virksomheden ejes af personens ægtefælle, registrerede partner eller samlever. En person kan heller ikke få tilbud om løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud efter loven. Herved forhindres situationer, hvor en person får tilbud om ansættelse med løntilskud hos samme arbejdsgiver og måske i det samme job, som det personen lige er blevet afskediget fra. Bestemmelsen medvirker dermed til, at der ikke sker misbrug af løntilskudsordningen.

2.12.1.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob

Efter den gældende lovs § 52 a har dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne i kapitel 12 og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden, dog højst den maksimale varighed efter lovens regler.

Bestemmelsen fastsætter en ret for personen. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, fx formålsbestemmelsen for løntilskudsjob, forudgående ledighed/ydelsesperiode, merbeskæftigelses- og rimelighedskrav. Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud. Personen vil fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.

2.12.1.3. Formål med ansættelse med løntilskud

Efter den gældende lovs §§ 52 og 75 a gives tilbud om ansættelse med løntilskud med henblik på

- oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer for dagpenge- og sygedagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende og for personer i jobafklarings- og ressourceforløb,

- opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for førtidspensionister, og

- indslusning på arbejdsmarkedet af nyuddannede personer med handicap.

Oplæring og genoptræning vil kunne være af faglig karakter, fx inden for et arbejdsområde, hvor personen ikke har erfaring eller har forældede kompetencer. Oplæring og genoptræning behøver dog ikke være af faglig karakter, men kan eksempelvis også bestå i, at personen igen bliver vænnet til at deltage i arbejdsprocesser sammen med kolleger m.v.

2.12.1.4. Varighed af ansættelse med løntilskud

Efter den gældende lovs §§ 53 og 75 a er der for de fleste målgrupper begrænsninger for, hvor lang tid et tilbud om ansættelse med løntilskud kan vare hos den enkelte arbejdsgiver.

Efter bestemmelserne gælder der følgende begrænsninger:

- For dagpengemodtagere kan et tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere gives i op til 4 måneder og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.

- For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og ledige selvforsørgende kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 6 måneder.

- For sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med handicap og personer i jobafklarings- eller ressourceforløb kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 1 år.

- For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.

Reglen om varigheden af et tilbud om ansættelse med løntilskud angiver den maksimale periode for en løntilskudsansættelse hos den enkelte arbejdsgiver.

Jobcenteret skal altid vurdere, hvor lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver for, at formålet med ansættelsen kan opnås. Perioden skal ikke være længere, end at formålet med ansættelsen kan opnås.

Varighedsbegrænsningen er ikke til hinder for, at personen efterfølgende kan få et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en anden arbejdsgiver, hvis øvrige betingelser, herunder formålet er opfyldt.

2.12.1.5. Krav om personernes forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., inden ansættelse med løntilskud

Efter den gældende lovs § 51, stk. 2, og § 75 a er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud, at

- dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder,

- kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende.

For disse målgrupper gælder kravet om forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. både for ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.

Efter den gældende lovs § 51, stk. 3, er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at

- sygedagpengemodtagere i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge,

- personer i ressourceforløb i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

- personer i jobafklaringsforløb i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder har modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

For disse målgrupper gælder kravet om forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. dermed alene for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. Der er derimod ikke krav om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

For følgende målgrupper gælder der ikke et krav om forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. hverken ved ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere: Revalidender, førtidspensionister og nyuddannede personer med handicap.

Der gælder heller ikke krav om forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. - hverken ved ansættelse hos private eller offentlige med løntilskud - hvis personen

- ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,

- er over 50 år, eller

- er enlig forsørger.

I kravet om, at en person ikke må have en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, ligger, at personen hverken må have en studenteruddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse i form af fx en erhvervsuddannelse inklusiv eux, eller en videregående uddannelse fx en af de maritime uddannelser.

Ved begrebet enlig forsørger forstås en person, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019.

Reglerne om forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forhold til ansættelse hos private arbejdsgivere, herunder undtagelserne for visse grupper, har baggrund i EU-regler: Kommissionens forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, EU-tidende 2014, nr. L 187, side 1-78 (gruppefritagelsesforordningen). Baggrunden er, at løntilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt anses for statsstøtte, som er uforenlig med EU-reglerne. Efter gruppefritagelsesforordningen er løntilskud dog tilladt under visse betingelser, hvis der er tale om et arbejdsmarkedspolitisk instrument, hvor arbejdsgivere får kompensation for at ansætte arbejdstagere, der skal oplæres eller genoptrænes, og som derfor normalt ikke kan yde en almindelig arbejdsindsats.

Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodtagere og om, hvad der forstås ved en sammenhængende periode.

2.12.1.6. Løn- og ansættelsesvilkår

Efter den gældende lovs § 59 er personer, der ansættes med løntilskud, i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, dog kan beskæftigelsesministeren efter bestemmelsen fastsætte undtagelser herfra.

Med bestemmelsen fastslås det, at personer, der bliver ansat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere, medmindre andet fremgår af loven. Her tænkes fx på ferieloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskadelovgivning m.v.

Udgangspunktet er også, at personer, der er ansat med løntilskud, er omfattet af de almindelige løn- og arbejdsvilkår, som gælder efter overenskomster m.v., men der er fastsat særlige regler om bl.a. løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, jf. nedenfor i afsnit 2.12.1.6.2.

2.12.1.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere

Efter den gældende lovs §§ 54, 58 og 75 a skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med handicap samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med løntilskud hos private arbejdsgivere.

I den gældende lovs §§ 56 og 57 er der fastsat særlige regler om løn- og ansættelsesforhold for revalidender og førtidspensionister, jf. beskrivelse i afsnittene nedenfor i afsnit 2.12.1.6.3.

Når personerne ansættes med løntilskud, skal der dermed som minimum sikres løn- og arbejdsvilkår svarende til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Private arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, er forpligtet til at følge de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår for personer i løntilskudsjob.

Der er ikke regler om, at en person, som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, skal være ansat på fuld tid eller med et bestemt timetal pr. uge. Der kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud på deltid hos private arbejdsgivere. Hvis en person, der modtager en forsørgelsesydelse fx dagpenge eller kontanthjælp, er ansat på nedsat tid med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, vil der kunne udbetales supplerende dagpenge eller kontanthjælp, hvis betingelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik i øvrigt er opfyldt. Der gælder fx betingelser om frigørelsesattest fra arbejdsgiveren.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om ansættelse med løntilskud. Der er bl.a. fastsat, at når et ansættelsesforhold med løntilskud indgås, skal der oprettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvor løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning.

Det fremgår, at betaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet. Der kan udbetales løntilskud for overarbejde hos private arbejdsgivere, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

2.12.1.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere

Efter den gældende lovs §§ 55 og 75 a skal løn- og arbejdsvilkår som udgangspunkt være overenskomstmæssige, når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. I den gældende lovs §§ 56 og 57 er fastsat særlige regler om løn- og ansættelsesforhold for revalidender og førtidspensionister, jf. beskrivelsen i nedenfor.

I den gældende lovs § 55, stk. 2-6, og § 75 a, stk. 5 og 6, er opregnet en række undtagelser til udgangspunktet om, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastlagt en fast timeløn på 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v.

Med hjemmel i den gældende lovs § 55, stk. 7, og § 68 er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om bl.a., at timelønnen er eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling, og at der ud over lønnen pr. arbejdstime kun ydes visse tillæg og pension, jf. beskrivelsen nedenfor.

Timelønnen gælder - selvom der ville være en højere eller lavere timeløn efter overenskomsten. Timelønnen beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. den gældende lovs § 127, stk. 2. Timelønnen offentliggøres årligt i vejledning om satser på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside og i Retsinformation.

Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens arbejdstid under ansættelsen, idet lønnen - for personer der modtager forsørgelsesydelser - under ansættelsen skal ligge på niveau med personens forsørgelsesydelse.

For sygedagpengemodtagere gælder det dog, at arbejdstiden fastsættes efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og en sygedagpengemodtager. For sygedagpengemodtagere sker der dermed ikke samme beregning af arbejdstiden - som for de øvrige målgrupper, jf. nedenfor - så lønnen med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er på niveau med personens sygedagpenge.

Efter gældende regler skal lønnen til dagpengemodtagere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler skal lønnen til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og personer i ressource- og jobafklaringsforløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, og arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Princippet er, at man ikke får udbetalt mere i løn, når man er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når man er ledig. Når der bruges betegnelsen »på niveau med« betyder det i praksis, at lønnen bliver lidt højere end den hidtidige ydelse, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.

Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdes begyndelse, betyder, at selvom der efter løntilskudsansættelsens start sker ændringer i personens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprindeligt beregnede løn- og timetal. Det gælder både, hvis personen efterfølgende ville have ret til en højere ydelse og hvis det var en lavere ydelse. I tilfælde hvor efterfølgende forhold betyder, at personen ville have ret til en højere ydelse, kan personen i stedet søge om supplerende hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

For ledige selvforsørgende er det i den gældende lovs § 75 a, stk. 5 og 6, fastsat, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal udgøre

- 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og

- 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.

For disse personer fastsætter den offentlige arbejdsgiver ligeledes arbejdstiden under hensyn til lønnen. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, og arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det er endvidere en betingelse for, at den ledige selvforsørgende kan få udbetalt løn svarende til 80 pct. af højeste dagpenge, at personens børn opholder sig her i riget bortset fra på Færøerne og i Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Hvis ansættelsen løber over et årsskifte, udbetales der fortsat løn på baggrund af den oprindeligt fastsatte arbejdstid, men med den nye faste timeløn for året.

Med hjemmel i den gældende lovs § 55, stk. 7, og § 68 er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om arbejdstiden, beregningen af timelønnen og den samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik samt regler om afspadsering af over- og merarbejde og nedsættelse af timetal ved ordinær beskæftigelse i forbindelse dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb, der ansættes/er i ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Endelig er der fastsat bekendtgørelsesregler for alle målgrupper, der er i ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Det er bl.a. fastsat, at ud over lønnen pr. arbejdstime ydes der kun

- omkostningsdækkende ydelser,

- arbejdstidsbestemte tillæg, og

- arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Tillæggene gives ud over den faste timeløn, og beløbet skal holdes uden for arbejdstidsberegningen.

Det er videre fastsat, at hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren både arbejdsgiverbidrag og den ansattes bidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn. Arbejdsgiver betaler dermed pensionsbidraget ud fra gældende overenskomst som beregnes ud fra den løn, som den løntilskudsansatte ville have modtaget som ordinært ansat, og ikke på baggrund af den fastsatte timeløn efter den gældende lovs § 55, stk. 2.

Ligesom ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere gælder, at når et ansættelsesforhold med løntilskud indgås, skal der oprettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, og ansættelsesforholdet kan kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Det gælder videre, at betaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet.

2.12.1.6.3. Særlige regler for revalidender og førtidspensionister

Det gælder særlige regler om løn- og ansættelsesforhold for revalidender og førtidspensionister.

Efter den gældende lovs § 56 skal løn- og arbejdsvilkårene for revalidender være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende ved ansættelse med løntilskud.

Det gælder både ved ansættelse hos private og offentlige arbejdsgivere, og det gælder også, når der er tale om et elev- eller lærlingeforløb. I disse tilfælde får revalidenden ikke kun elev-/lærlingeløn, men den mindste overenskomstmæssige løn for færdiguddannede. Det løntilskud, som arbejdsgiveren kan få udbetalt, udgør forskellen på elev-/lærlingelønnen og den overenskomstmæssige løn, som revalidenden får udbetalt. Løntilskuddet udgør én af de 5 løntilskudssatser.

For revalidender i elev- og lærlingeforløb, som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn. I disse tilfælde kan der ydes løntilskud til selve elev-/lærlingelønnen efter den gældende lovs § 64, stk. 4.

Jobcenteret kan dog efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen i elev- og lærlingeforløb for disse revalidender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, som alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde, dvs. at eleverne skal have overenskomstmæssig løn svarende til færdiguddannede. Der kan dermed gives fuld overenskomstmæssig løn til disse elever, hvis de opfylder de særlige forhold. I så fald gives løntilskuddet ikke alene til den del af lønnen, som elev-/lærlingesatsen udgør, men også til resten af lønnen.

For førtidspensionister gælder efter lovens § 57, at når de ansættes med løntilskud fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Det er dermed arbejdsgiveren og førtidspensionisten, der i samarbejde med de faglige organisationer fastsætter vilkårene for ansættelsen. Da der er tale om personer, som modtager førtidspension, vil deres arbejdsevne som regel være så nedsat, at den løn, der aftales, vil ligge et godt stykke under den overenskomstmæssige løn.

2.12.1.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

Efter den gældende lovs §§ 63 og 64 udbetales der ved ansættelse efter kapitlet et løntilskud til arbejdsgiveren.

I § 63 er opregnet 5 satser (pr. 1. januar 2015), som løntilskuddet pr. time kan udgøre. Løntilskuddet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. den gældende lovs § 127.

Løntilskuddet pr. time udgør pr. 1. januar 2019

1) 28,56 kr.,

2) 50,01 kr.,

3) 79,68 kr.,

4) 115,73 kr. eller

5) 154,02 kr.

Løntilskuddet til arbejdsgiverne beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til personen. Løntilskuddet er fastsat i loven, og der kan ikke herudover udbetales særlige tilskud til arbejdsgiverens udgifter til fx ATP, lovpligtig arbejdsskadeforsikring, feriegodtgørelse m.v. Hvis der i ansættelsen betales løn under ferie, vil arbejdsgiveren dog også kunne få løntilskud i ferieperioden.

Ved den årlige regulering af løntilskuddet reguleres den udbetalte sats automatisk til arbejdsgiveren.

Efter den gældende lovs § 64, stk. 1, sker fastsættelsen af hvilken løntilskudssats, der skal udbetales, efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. For revalidender foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til undersøgelse af arbejdsevne.

Efter bestemmelsen er udgangspunktet dermed, at jobcenteret skal fastsætte hvilken af de nævnte løntilskudssatser pr. time, der skal anvendes, ud fra konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet som de øvrige ansatte.

I den gældende lovs § 64, stk. 2-7, er der dog opregnet en række undtagelser til udgangspunktet om, at der skal ske en konkret vurdering ved fastsættelse af løntilskuddets størrelse.

Efter disse bestemmelser udgør løntilskuddet til private arbejdsgivere 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) og til offentlige arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time (2019-niveau), når der ansættes dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. Det samme gælder for ledige selvforsørgende, jf. lovens § 75 a, stk. 2 og 3.

Når sygedagpengemodtagere ansættes med løntilskud, udgør løntilskuddet 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) til private arbejdsgivere og 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til offentlige arbejdsgivere.

Jobcenteret skal dermed ikke foretage en konkret vurdering af løntilskuddets størrelse til arbejdsgiveren, når disse personer ansættes med løntilskud.

Ligeledes gælder, at når førtidspensionister ansættes med løntilskud, udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre 50,01 kr. pr. time (2019-niveau), herunder i tilfælde hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer der før den 1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser, i stedet ønsker at modtage tilskud efter dette kapitel.

Reglerne om, at jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, hvilken løntilskudssats, der skal udbetales til arbejdsgiveren, gælder derfor reelt kun for revalidender og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb.

Når revalidender og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb ansættes med løntilskud, kan løntilskuddet højst udgøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Jobcenteret skal fastsætte løntilskuddets størrelse på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte persons evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. For revalidender foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til undersøgelse af arbejdsevne.

Det følger videre, at ved ansættelse af revalidender i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen som minimum svarer til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Elevlønnen betales af arbejdsgiveren.

Der kan dog ydes løntilskud til selve elevlønnen, hvis personen er i et løntilskudsjob og tilhører den særlige gruppe, som på grund af omfattende psykiske og sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Efter gældende § 64, stk. 7, kan løntilskuddet højst udgøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere, når der ansættes en nyuddannet person med handicap. For disse personer skal jobcenteret foretage en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte forud for fastsættelsen af løntilskuddets størrelse.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om løntilskuddet til arbejdsgiverne. Det er fastsat, at hvis der under ansættelsen sker ændringer i en persons evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, kan løntilskuddet justeres under forudsætning af, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget forbehold herfor.

Bestemmelsen vedrører løntilskuddet til arbejdsgivere, hvor jobcenteret i forbindelse med ansættelsen har foretaget en konkret vurdering af løntilskuddets størrelse på baggrund af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejde i samme omfang som de øvrige ansatte. Det drejer sig om løntilskuddet til arbejdsgivere, som har ansat revalidender, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt nyuddannede personer med handicap.

For disse personer kan der under ansættelsen ske en ændring af deres evner og forudsætninger, som betyder, at løntilskuddet bør justeres. Det kan fx være fordi de i højere grad kan bidrage/deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, og løntilskuddet derfor bør sættes ned.

Efter gældende regler i § 110, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes tilskuddet til en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse med løntilskud med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige, som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

Bestemmelsen sikrer, at en arbejdsgiver ikke kan få dobbeltdækning for den ansattes løn for perioder, hvor arbejdsgiveren både kan modtage løntilskud og anden offentlig refusion, herunder refusion for sygedagpenge, barselsdagpenge eller godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse.

Med hjemmel i den gældende lovs § 110, stk. 2, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om udbetaling og nedsættelsen af løntilskuddet. Det er bl.a. fastsat, at nedsættelse af løntilskuddet opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.

2.12.1.8. Forbud mod konkurrenceforvridning

Efter den gældende lovs § 65 må udbetaling af tilskud ikke være konkurrenceforvridende.

Baggrunden for bestemmelsen er, at løntilskudsansættelser ikke må forvride konkurrenceevnen på markedet.

Løntilskudsansættelse må således ikke forvride konkurrencen mellem arbejdsgivere, der har personer ansat med løntilskud og arbejdsgivere, der ikke har.

Det findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med ansættelse med løntilskud, ligesom de understøtter, at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte:

- Formålet med løntilskudsansættelse, hvorefter det gives med henblik på oplæring og genoptræning af kompetencer, jf. ovenfor.

- Ansættelse med løntilskud har for mange målgrupper en forholdsvis begrænset varighed, jf. ovenfor.

- Merbeskæftigelseskravet betyder, at der ved ansættelse af en person med løntilskud skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren, jf. ovenfor.

- Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der må være i løntilskudsansættelse eller virksomhedspraktik i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.

- Medarbejderrepræsentanter inddrages i forbindelse med ansættelsen, herunder i forbindelse med vurdering af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet, jf. ovenfor.

- Der kan ikke gives tilbud om ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat, herunder har været ansat med løntilskud.

- Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om anvendelsen af ansættelse med løntilskud. Herunder skal kommunerne løbende sende RAR'erne oversigter over pladser med løntilskud. Dette fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse af virksomhedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regionale beskæftigelsesråd.

- Der er mulighed for at klage over et tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis man mener, det ikke lever op til reglerne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

2.12.1.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav om merbeskæftigelse m.v.

2.12.1.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren

Det følger af den gældende lovs § 60 at forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om medinddragelse af medarbejderne i forbindelse med ansættelse med løntilskud. Det er bl.a. fastsat, at det skal fremgå af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.

2.12.1.9.2. Merbeskæftigelseskrav

Efter den gældende lovs § 61, stk. 1, og § 75 a skal ansættelse med løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Bestemmelsen stiller dermed krav om, at der ved ansættelse af personer med løntilskud skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte på virksomheden. Revalidender, førtidspensionister og nyuddannede personer med handicap kan enten opfylde kravet om merbeskæftigelse ved en nettoudvidelse eller ved, at stillingen er blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller afskedigelse på grund af forseelse.

Kravet om merbeskæftigelse har i forhold til ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere - herunder undtagelserne for visse grupper - baggrund i EU-regler i gruppefritagelsesforordningen. Baggrunden er, at løntilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt anses for statsstøtte, som er uforenlig med EU-reglerne. Efter gruppefritagelsesforordningen er løntilskud dog tilladt under visse betingelser.

Efter den gældende lovs § 61, stk. 2, skal betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der fastsat regler om merbeskæftigelseskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at der ved en nettoudvidelse i private virksomheder forstås merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3 måneder. For personer i revalidering, førtidspensionister og nyuddannede personer med handicap er der fastsat regler om, at de kan opfylde kravet om en nettoudvidelse eller et krav om, at stillingen er blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller som følge af afskedigelse på grund af forseelse.

Ved opgørelsen af merbeskæftigelseskravet tages der for offentlige arbejdsgivere udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige arbejdsgiver. Dermed er der for offentlige arbejdsgivere alene krav om nettoudvidelse i forhold til budgettet og ikke i forhold til det faktiske antal ansatte.

Det er videre fastsat, at der ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde, bortset fra enkelte undtagelser, og at en person ikke kan ansættes med løntilskud hos arbejdsgivere, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Efter bekendtgørelsen behandles alle arbejdsgiveres ansøgninger og jobcentrenes bevillinger af tilbud om ansættelse med løntilskud via den digitale selvbetjeningsløsning VITAS, som er etableret og understøttes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

2.12.1.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud

Efter den gældende lovs § 62 skal der i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der fastsat nærmere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder i nytteindsats, maksimalt må udgøre

1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og

2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde, bortset fra enkelte undtagelser.

Det er også fastsat, at der forud for etableringen af ansættelse med løntilskud skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt. Efter bekendtgørelsen kan rimelighedskravet fraviges for ansættelse af førtidspensionister hos offentlige arbejdsgivere, når det kan godtgøres, at ansættelsen kan medvirke til at opnå eller fastholde beskæftigelse, og der er enighed om dette mellem arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12.2.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud

Reglerne om målgruppen for ansættelse med løntilskud foreslås videreført i § 66, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med enkelte præciseringer og ændringer.

Det foreslås, at alle personer omfattet af lovens målgrupper, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, bortset fra

1) åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

2) sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændigvirksomhed, og

3) fleksjobvisiterede og personer under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Med forslaget kan alle de målgrupper - som i dag kan få tilbud om ansættelse med løntilskud - fortsat få tilbud om ansættelse med løntilskud. Dog udgår nyuddannede personer med handicap af løntilskudsreglerne, da deres løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven. For en beskrivelse herom henvises til afsnit 2.3.2.

Det præciseres endvidere, at for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb er det en betingelse for ansættelse med løntilskud, at de hverken er i job eller driver selvstændig virksomhed. Dette betyder, at de hverken må være i et ansættelsesforhold eller have virksomhed, som de driver - heller ikke selvom de på grund af sygemeldingen pt. ikke udfører arbejde hos arbejdsgiveren eller virksomheden.

Det foreslås videreført, at der med hjemmel i loven - ligesom i dag - fastsættes regler om bl.a. afgræsningen af private og offentlige arbejdsgivere, om at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er ejet af personens ægtefælle m.v., eller hos en arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat, herunder med løntilskud. Der forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler, bortset fra at det fremover skal være muligt for en person at kunne fortsætte i et løntilskudsjob efter målgruppeskift.

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats indgår, at det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter målgruppe/ydelse undervejs.

Som følge af aftalen er der i lovforslagets § 55 foreslået regler om en persons mulighed for at fortsætte i et tilbud ved målgruppeskift.

For en nærmere beskrivelse af muligheden for at fortsætte i tilbud ved målgruppeskift henvises til bemærkningerne i afsnit 2.10. 2.3.

2.12.2.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob

Reglerne om ret til selvfundet løntilskudsjob foreslås videreført i § 66, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.3. Formål med ansættelse med løntilskud

Reglerne om formålet med ansættelse med løntilskud foreslås videreført i § 67 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.4. Varighed af ansættelse med løntilskud

I aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen er det aftalt, at der skal ske en harmonisering og forenkling af varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob, så der fremover gælder én varighedsbegrænsning for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én varighedsbegrænsning for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

Det er aftalt, at borgere tæt på arbejdsmarkedsmarkedet får en varighedsbegrænsning på 6 måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere. Målgrupper, der er længere fra arbejdsmarkedet, omfattes af en varighedsbegrænsning på 6 måneder for både private og offentlige løntilskudsjob. Løntilskudsjobbet kan efter konkret vurdering forlænges med op til 6 måneder.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med aftalen, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed, der udgør følgende:

1) Op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, job- og uddannelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt jobparate ledige selvforsørgende.

2) Op til 6 måneder hos private og offentlige arbejdsgivere for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtager, personer i jobafklaringsforløb samt personer i revalidering. Har personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurdering behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 1 år.

3) Mere end 1 år hos private og offentlige arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 11.

Med forslaget sikres, at der er ensartede varighedsbegrænsninger for borgere tættere på arbejdsmarkedet, det vil sige dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, job- og uddannelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt jobparate ledige selvforsørgende. For disse målgrupper er der frem over en varighedsbegrænsning på 6 måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere.

De øvrige målgrupper, der er længere fra arbejdsmarkedet, omfattes af en generel varighedsbegrænsning på 6 måneder ved både private og offentlige løntilskudsjob. For disse grupper kan løntilskudsjobbet efter en konkret vurdering forlænges med op til 6 måneder, så det i alt kan udgøre højst 1 år.

For førtidspensionister kan ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere dog - ligesom i dag - have varighed på mere end 1 år. Deres ansættelse med løntilskud vil dermed fortsat ikke være omfattet af en varighedsbegrænsning. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for førtidspensioner. Det vil fortsat gælde, at der for den enkelte løntilskudsansættelse, skal aftales en varighed ved påbegyndelsen af forløbet.

Med forslaget sker der en betydelig forenkling og ensretning af varighedsbegrænsningen for tilbud om ansættelse med løntilskud, og reglerne bliver nemmere at administrere for jobcentrene og lettere at forstå for både personer og arbejdsgivere.

Jobcenteret vil fortsat - ligesom i dag - skulle vurdere, hvor lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver for, at formålet med ansættelsen kan opnås. Perioden skal ikke være længere, end at formålet med ansættelsen kan opnås. Ligesom i dag kan der også fortsat gives et efterfølgende tilbud om ansættelse med løntilskud hos en anden arbejdsgiver, hvis betingelserne er opfyldt.

2.12.2.5. Krav om personernes forudgående ledighed/periode med visse forsørgelsesydelser m.v., inden ansættelse med løntilskud

Det foreslås videreført, at for at blive ansat med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere skal dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt ledige selvforsørgende have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i en forudgående periode på mindst 6 måneder.

For disse målgrupper gælder der dermed fortsat krav om 6 måneders forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. for ansættelse med løntilskud hos både private og offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås ligeledes videreført, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, skal sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i en forudgående periode på mindst 6 måneder.

Ligesom i dag gælder der dermed for disse målgrupper kun et 6 måneders krav ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.

Det foreslås også, at der fortsat ikke skal gælde et krav om en forudgående periode med ledighed/offentlige forsørgelsesydelser m.v. for revalidender og førtidspensionister.

Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgående periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Dermed bliver lovens regler om ansættelse med løntilskud lettere at læse og forstå for jobcentre, arbejdsløshedskasser, personer og virksomheder. I bekendtgørelsen vil der fremgå hvilke offentlige forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrupper.

Der foreslås endelig, at der fortsat ikke skal gælde krav om forudgående periode med forsørgelsesydelser m.v., hvis personen

1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,

2) er over 50 år, eller

3) er enlig forsørger.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om krav til forudgående ledighed/perioder med forsørgelsesydelser med sproglige justeringer. Reglen om, hvilket højeste uddannelsesniveau en person må have for at være omfattet af undtagelsen fra kravet om forudgående periode med forsørgelsesydelser m.v., er endvidere præciseret, så ordlyden er i overensstemmelse med de beskrivelser af uddannelsesniveau, som gælder på uddannelsesområdet.

Det bemærkes, at kravene om forudgående ledighed/perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v. ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere er et EU-krav. Der henvises til bemærkningerne til § 69.

Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 2, forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrupper samt om beregningen af den forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. Reglerne vil være svarende til de gældende regler med enkelte præciseringer. Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2 med tilhørende bemærkninger.

2.12.2.6. Løn- og ansættelsesvilkår

Reglen om, at personer, der ansættes med løntilskud er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, foreslås videreført i § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere

Reglerne om løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere foreslås videreført i § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere

Reglerne om løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere foreslås videreført i § 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.6.3. Særlige regler for personer i revalidering og førtidspensionister

Reglerne om løn- og ansættelsesforhold for personer i revalidering og førtidspensionister foreslås videreført i §§ 73 og 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

Reglerne om fastsættelse af løntilskuddets størrelse til arbejdsgivere og udbetaling af løntilskuddet foreslås videreført i §§ 75 og 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.8. Forbud mod konkurrenceforvridning

Reglen om, at udbetaling af tilskud ikke må være konkurrenceforvridende, foreslås videreført i § 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav om merbeskæftigelse m.v.

2.12.2.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren

Reglen om, at spørgsmålet om ansættelsen skal have været drøftet mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de ansatte hos arbejdsgiveren forud for en persons ansættelse med løntilskud, foreslås videreført i § 78 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.9.2. Merbeskæftigelse

Reglen om, at det er en betingelse, at ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren, foreslås videreført i § 79 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås dog, at der fremover ikke fastsættes regler i loven om, hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses/godtgøres. Det foreslås, at reglerne herom i stedet- ligesom de øvrige regler om merbeskæftigelseskravet - fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Det bemærkes, at kravet om merbeskæftigelse i forhold til ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere er et EU-krav, jf. reglerne i gruppefritagelsesforordningen, idet løntilskud til private arbejdsgivere ellers vil blive betragtet som statsstøtte, der ikke er tilladt i EU.

Det foreslås, at der med hjemmel i forslaget til § 81 vil kunne fastsættes bekendtgørelsesregler om merbeskæftigelseskravet, herunder regler om hvad der forstås ved nettoudvidelse, om opgørelsen af antallet af ordinært ansatte, om afgræsning af arbejdsgiveren og om, hvordan merbeskæftigelseskravet påses.

Reglerne vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om merbeskæftigelse, overholdes.

Der forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesregler hovedsagelig svarende til gældende regler. Dog foreslås det, at der som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats sker en ensretning af merbeskæftigelseskravet, så det fremover opgøres på samme måde for offentlige arbejdsgivere som for private arbejdsgivere. Det betyder, at merbeskæftigelseskravet for offentlige virksomheder fremadrettet skal opgøres som en nettoudvidelse, hvorved forstås merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal ordinært ansatte i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3 måneder.

Det følger også af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at den tid, virksomhederne bruger på at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob skal minimeres. Det skal ske ved, at opgørelsen af ordinært ansatte, herunder i forbindelse med merbeskæftigelseskravet, skal automatiseres på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret. Det indebærer, at det digitale ansøgningssystem, VITAS, fremover automatisk skal trække data fra indkomstregisteret over alle ordinært ansatte i virksomheden.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler herom. Umiddelbart vil digitaliseringen af opgørelsen på baggrund af data fra indkomstregistret betyde, at personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser vil komme til at tælle med i opgørelsen af ordinært ansatte. Der skal tages stilling til den nærmere udmøntning heraf. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

2.12.2.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud

Reglen om, at der hos såvel private som offentlige arbejdsgivere skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik og nytteindsats, foreslås videreført i § 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer, men med enkelte præciseringer.

Det foreslås således præciseret i loven, at der i opgørelsen af personer med støtte/løntilskud også medregnes nyuddannede med handicap, som fremover ansættes med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter loven og efter integrationsloven.

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, således at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstregistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen at antallet af personer med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Datagrundlag (DFDG).

Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidrage til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspejler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i støttet beskæftigelse.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

2.13. Nytteindsats

2.13.1. Gældende ret

2.13.1.1. Målgruppen for nytteindsats

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er målgruppen for nytteindsats dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Nytteindsats er på grund af sit særlige formål og indhold primært tiltænkt ressourcestærke personer, der er i stand til at arbejde eller tage uddannelse, men kan også efter en konkret vurdering gives til aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere. Det kan fx være tilfældet, hvis det vurderes, at en aktivitetsparat person vil kunne have gavn af en kombination af opkvalificering i en virksomhedspraktik og udførelse af arbejde i form af nytteindsats.

Der er ikke - i modsætning til virksomhedspraktik - fastsat regler om, at en person har ret til et tilbud om nytteindsats, som pågældende selv har fundet, hvis det opfylder betingelserne.

2.13.1.2. Formålet med nytteindsats

Efter den gældende lovs § 42 a består nytteindsats af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, som indførte nytteindsats, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 223, som fremsat, side 21, skal nytteindsats skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse.

For dagpengemodtagere kan nytteindsats alene gives som rådighedsafprøvende tilbud til personer, der ikke medvirker aktivt i beskæftigelsesindsatsen.

Nytteindsats følger i store træk reglerne for virksomhedspraktik men har et andet formål og en nærmere afgrænset målgruppe. Hvor virksomhedspraktik skal opkvalificere og forbedre den lediges muligheder for ordinært job eller afklare beskæftigelsesmål, skal nytteindsats holde den ledige aktiv og motivere personen til hurtigt at komme i gang med en uddannelse eller et job eller bringe personen tættere på uddannelse eller job. Jobcenteret skal således have fokus på, at ledige i nytteindsats på den ene side varetager samfundsnyttige opgaver og på den anden side fortsat er aktive uddannelses- eller jobsøgende.

2.13.1.3. Indholdet af nytteindsats

Efter gældende § 42 a, stk. 1, består opgaverne under nytteindsats af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det fremgår af § 76, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er udstedt i medfør af § 50 i loven, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:

- Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

- Statsinstitutioner.

- Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Der er tale om samme afgrænsning af begrebet offentlige arbejdsgivere, som findes i reglerne for løntilskudsjob hos offentlige arbejdsgivere. Det følger af afgrænsningen, at der fx kan etableres nytteindsats på selvejende institutioner, (selvejende daginstitutioner, plejehjem m.v.), som udfører arbejde for kommuner, regioner eller staten efter driftsoverenskomst, hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud.

Det er udmøntet i den gældende § 76 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at indholdet af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere. Dvs. arbejdet skal udgøre et supplement til det arbejde, der i forvejen udføres hos arbejdsgiveren eller være inden for en arbejdsfunktion der ikke udføres i forvejen.

Opgaverne under nytteindsats og organiseringen heraf kan således være meget forskelligartede og også være forskellige fra fx kommune til kommune. Der er mulighed for både at etablere nytteindsats som enkeltpladser på offentlige virksomheder, hvor den ledige går til hånde og gør nytte for sin ydelse eller som projekter, hvor flere ledige arbejder sammen i nytteindsats. Det er den enkelte offentlige arbejdsgiver, der definerer indholdet i tilbuddene under nytteindsats, og opgaverne kan fx relatere sig til vedligeholdelse eller renholdelse af kommunale institutioner og anlæg, grønne områder eller andre udendørs arealer.

De regionale arbejdsmarkedsråd har efter de gældende regler mulighed for at følge med og blive inddraget i anvendelsen og opfølgningen på nytteindsats. Det fremgår således af § 31 i organiseringsloven, at de regionale arbejdsmarkedsråd én gang årligt sammen med kommunerne skal drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats.

2.13.1.3.1. Nytteindsats som servicearbejde for borgere

Det er udmøntet i § 77 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for så vidt angår nytteindsats hos kommunale arbejdsgivere vil opgaverne - ud over de opgaver, som efter gældende regler kan udføres af kommunen - også kunne bestå af servicearbejde for borgere. Betingelserne herfor er, at de pågældende borgere kan dokumentere, at de ikke selv er i stand til at udføre det pågældende arbejde på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger, og at der er tale om arbejde, som ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Med reglen tænkes fx på hjælp til havearbejde e.l.

2.13.1.3.2. Nytteindsats i forhold til servicelovens § 83

Nytteindsats kan tillige finde sted inden for de opgaver, der også udføres efter reglerne om personlig og praktisk hjælp i servicelovens § 83. Der er dog visse begrænsninger herfor.

Af gældende § 77, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det således, at en ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens § 83, ikke samtidig kan udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83.

Det indebærer, at nytteindsatsen ikke kan træde i stedet for den hjælp som er omfattet af kommunens serviceniveau for personlig og praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83, men kan gives inden for regler om hjælp efter servicelovens § 83. Det skyldes, at en kommune ikke skal kunne beslutte at nedtrappe hjælpen efter servicelovens § 83 og dermed hjemmehjælpens udførelse af det pågældende arbejde og i stedet lade det udføre af personer i nytteindsats uden for hjemmehjælpsordningen. Nytteindsatsen kan ikke forventes udført som almindelig lønnet arbejde for borgeren.

Når nytteindsats finder sted som servicearbejde til borgere eller som opgaver efter servicelovens § 83, følger principperne for afgrænsningen af målgruppen og opgavernes omfang principperne i vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ nr. 9023 af 17. januar 2006).

2.13.1.3.3. Ikke mulighed for nytteindsats hvor man senest har været ansat

Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at en person ikke kan få tilbud om nytteindsats hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud efter loven, fx et løntilskudsjob.

Reglen har til formål at forhindre situationer, hvor en person får tilbud om nytteindsats hos samme arbejdsgiver og måske i det samme job, som det personen lige er blevet afskediget fra. Bestemmelsen medvirker dermed til, at der ikke sker misbrug af nytteindsatsordningen.

2.13.1.4. Varigheden af nytteindsats

Efter den gældende lovs § 44, stk. 4, kan et tilbud om nytteindsats have en varighed på op til 13 uger og kan ikke forlænges. Reglerne hindrer ikke, at der efter en konkret vurdering kan gives et nyt tilbud om nytteindsats. Hvis det sker på samme virksomhed, kan det ikke være inden for samme arbejdsfunktion som det tidligere tilbud, da der i så fald i praksis vil være tale om en forlængelse af tilbuddet.

2.13.1.5. Forholdet til de generelle regler for lønmodtagere

Efter den gældende lovs § 43 er personer i nytteindsats ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgivningen og af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

2.13.1.6. Ydelser

Efter den gældende lovs § 45 modtager personer, der deltager i nytteindsats, under tilbuddet den ydelse, personen i forvejen er berettiget til, dvs. dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, eller integrationsydelse.

2.13.1.7. Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

Efter den gældende § 48 skal der ligesom for virksomhedspraktik og løntilskud også for nytteindsats være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, der er i nytteindsats, virksomhedspraktik eller ansatte med løntilskud. Forud for etablering af nytteindsats skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.

Med hjemmel i gældende § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat nærmere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og antallet af ansatte med løntilskud efter lovens kapitel 12 maksimalt må udgøre

1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og

2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte i de seneste 3 måneder før etableringen af nytteindsatsen. I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsesperioden udvides fra 3 til 4 måneder.

Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at der forud for etableringen af nytteindsatsen skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en tillidsrepræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt.

Der er videre fastsat regler om, at arbejdsgiveren som udgangspunkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning.

2.13.1.7.1. Mulighed for dispensation fra rimelighedskravet

Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 48, stk. 4, at for personer i nytteindsats kan det regionale arbejdsmarkedsråd dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen. Efter § 75, stk. 4, 2. pkt., i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder dispensationsmuligheden dog ikke for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service.

Dispensationsmuligheden hænger sammen med formålet med nytteindsats, der som nævnt er, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt arbejde for deres ydelse. Der vil kunne være situationer, hvor dette formål ikke harmonerer med formålet med rimelighedskravet, som bl.a. er at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte, og der er derfor etableret en mulighed for at jobcenteret kan ansøge om dispensation.

Det regionale arbejdsmarkedsråds opgaver ved dispensation fra rimelighedskravet for nytteindsats er nærmere udmøntet i § 12 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (bekendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2015). Det fremgår heraf bl.a., at det af dispensationsansøgningen skal fremgå, hvilke opgaver og hvilke arbejdspladser der er omfattet af ansøgningen, og hvor mange personer der i forvejen er i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsjob på de berørte arbejdspladser. Det fremgår ligeledes, at tillidsrepræsentanten eller hvis en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant på de af ansøgningen berørte arbejdspladser er blevet hørt samt resultatet af høringen. Det skal også fremgå, hvordan jobcenteret har forholdt sig til reglerne om konkurrenceforvridning.

Det fremgår videre, at jobcenteret i ansøgningen skal dokumentere, at arbejdet på arbejdspladsen fortsat vil have et indhold, som giver den enkelte person, der deltager i nytteindsats, mulighed for en beskæftigelse for sin ydelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et arbejde, der gør nytte. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan træffe afgørelse om dispensation med virkning for en periode på mellem 1 og 2 år.

Det regionale arbejdsmarkedsråd er beslutningsdygtigt i disse spørgsmål, når formanden og mindst halvdelen af de udpegede medlemmer er til stede. Afgørelse om dispensation træffes ved enstemmighed.

Ifølge den gældende § 31 i organiseringsloven skal kommunen løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af nytteindsats, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

2.13.1.7.2. Konkurrenceforvridning

Efter den gældende § 48 må etablering af nytteindsats ikke være konkurrenceforvridende. Der findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med nytteindsats, ligesom de understøtter, at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte:

- Nytteindsats har en begrænset varighed, jf. ovenfor.

- Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der må være i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.

- Tillidsrepræsentanter inddrages ved etablering af nytteindsats og ved vurdering af rimelighedskravet, jf. ovenfor.

- Det er ikke muligt at få nytteindsats det sted, hvor man senest har været ansat, jf. ovenfor. Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om anvendelsen af nytteindsats. Herunder skal kommunerne løbende sende RAR'erne oversigter over pladser i nytteindsats. Dette fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse af nytteindsats, virksomhedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regionale beskæftigelsesråd.

- Der er mulighed for at klage over et tilbud om nytteindsats, hvis man mener, det ikke lever op til reglerne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Desuden er det udmøntet i § 78 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om anvendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1-8.

I det omfang, at nytteindsats består af servicearbejde for borgere, jf. ovennævnte afsnit 2.13.1.3.1., skal det ved vurderingen af spørgsmålet om konkurrenceforvridning indgå, om der er tale om arbejde, der ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde for borgeren. Dette fremgår af § 77 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nytteindsats og virksomhedspraktik er to meget forskellige tilbud med forskellige formål og målgrupper. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at nytteindsats ikke længere skal fremgå af kapitlet om virksomhedspraktik, men i stedet flyttes til et selvstændigt kapitel i loven. Dette vil gøre både reglerne om nytteindsats og reglerne om virksomhedspraktik lettere at overskue.

Det foreslås derfor, at reglerne om nytteindsats videreføres i et selvstændigt kapitel (kapitel 13) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår formålet med nytteindsats foreslås der i lovens § 83, stk. 1, tilføjet en sproglig præcisering af, at arbejdet under nytteindsats skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Dette svarer til bemærkningerne fra lovforslaget, der indførte nytteindsats, jf. afsnit 2.13.1.2 ovenfor.

Svarende til den gældende formulering i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det tydeliggjort ved en indsættelse i selve lovteksten i § 83, stk. 3, at indholdet af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.

Det påtænkes ligesom i dag udmøntet i bekendtgørelse, at opgaverne tillige vil kunne bestå af serviceopgaver til borgere, der på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger ikke selv er i stand til at udføre arbejdet, og som ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Det påtænkes ligeledes svarende til i dag udmøntet, at en ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens § 83 (personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet samt madservice) ikke samtidig kan udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83.

Principperne fra vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ nr. 9023 af 17. januar 2006) påtænkes stadig at skulle gælde, når nytteindsats finder sted som servicearbejde til borgere eller som opgaver efter servicelovens § 83.

Ligeledes påtænkes det udmøntet som i dag, at en person ikke kan få tilbud om nytteindsats hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud efter loven, fx et løntilskudsjob.

2.13.2.1. Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

Reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten er i nytteindsats, virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud, foreslås videreført i § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med sproglige justeringer.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, således at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstregistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen af antallet af personer med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Datagrundlag (DFDG).

Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidrage til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspejler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i støttet beskæftigelse.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

2.14. Vejledning og opkvalificering

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Ordinære uddannelser

Tilbud om vejledning og opkvalificering består af henholdsvis ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering. Reglerne fremgår af § 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering får personen den ydelse, som personen i øvrigt er berettiget til fx dagpenge eller kontanthjælp, og der kan bevilges hjælpemidler og befordringsgodtgørelse efter reglerne herom. Se bemærkninger til afsnit 2.27.2.

Ordinære uddannelser er omfattet af den gældende § 32, stk. 1, nr. 1, og er uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. At uddannelserne skal være umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet betyder, at de skal give kompetencer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. De skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder.

Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, hvilke love der er omfattet:

- Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og de med hjemmel i denne lov udfærdigede bekendtgørelser. Det er en betingelse, at uddannelserne umiddelbart er rettet mod arbejdsmarkedet, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017.

- Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober 2017,

- Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016.

- Lov om universiteter som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018.

Som eksempler på uddannelser, der har hjemmel i lovgivning, kan på Undervisningsministeriets område nævnes AMU-kurser, erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelserne til hhv. social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Hertil kommer nogle love, hvor det fraviges, at uddannelsen, som loven vedrører, umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, men hvor det alligevel anses som ordinær uddannelse. Det drejer sig om følgende love:

- Lov om de gymnasiale uddannelser som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017.

- Lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018.

- Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til HF-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven) som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018.

- Lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VFV-loven) som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017.

- Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne (FVU) som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017.

- Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (ÅU-loven) som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 814 af 21. juni 2018.

- Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 697 af 8. juni 2018.

2.14.1.2. Øvrig vejledning og opkvalificering

Øvrig vejledning og opkvalificering er uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af ordinær uddannelse. Disse er omfattet af den gældende § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og består af uddannelser og kurser, herunder danskundervisning (danskundervisning kan også være ordinær uddannelse, hvis det er udbudt i henhold til en af de love, der er nævnt under afsnit 2.14.1.1.) og korte vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke kan indeholdes i definitionen af ordinær uddannelse. Korte vejlednings- og afklaringsforløb dækker over meget korte forløb, hvor sigtet er at vejlede og afklare deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet.

Som eksempler på uddannelser, der ikke er ordinær uddannelse, kan nævnes uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov, fx private kurser, eller som ikke generelt udbydes til alle, fordi de er målrettet til personer, der er ledige, fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige med henblik på fastlæggelse af jobmål.

Som et andet eksempel kan nævnes ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Denne uddannelse er tilpasset personer med særlige behov.

Brobygningsforløb til uddannelse kan gives som tilbud om vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet med henblik på at gøre de unge klar til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb dækker over tilbud, som er særligt etableret til ledige. Uddannelsesforløb, der er tilpasset personer med særlige behov eller vanskeligheder, er ikke rettet generelt mod alle borgere, hvorfor de ikke falder ind under betingelsen om, at der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse).

Som eksempler på forløb, der er oprettet af kommunerne, kan nævnes jobsøgningskurser, tilbud, hvor personen ordner haver eller rydder sne for nogle af kommunens svagere borgere, tilbud i et kommunalt projekt, hvor formålet kan være at afklare personens kompetencer og lægge en plan for, hvorledes personen kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan også være projekter, hvor personen er beskæftiget med produktion på kommunens værksteder til brug for kommunen selv eller andre kommuner, fx projekter, hvor ledige fremstiller produkter eller laver lettere paknings- og montageopgaver til private virksomheder.

Under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan der indgå praktikperioder, som sammenlagt kan have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned, jf. § 32, stk. 4. Derimod kan der ikke indgå egentlige praktikperioder i særligt tilrettelagte projekter. Der er således ikke mulighed for, at der i et sådant tilbud kan indgå egentlige praktikforløb, hvor borgeren kommer ud på en virksomhed og tager del i produktionen.

Særligt tilrettelagte projekter er primært kommunale beskæftigelsesprojekter, hvor der er mulighed for, at der kan foregå produktion og afsætning, forudsat at det ikke er konkurrenceforvridende, jf. § 33. Der kan i særligt tilrettelagte projekter indgå virksomhedsbesøg, hvor borgeren fx ser arbejdsforholdene, og hvordan arbejdet på virksomheden foregår. Det er muligt at kombinere tilbud om vejledning og opkvalificering med tilbud om virksomhedspraktik efter de regler, der gælder for virksomhedspraktik, eller med andre tilbud.

Indsats i form af eksempelvis motion, kostvejledning, fysioterapi, samtaler hos psykolog, der i almindelighed ikke betragtes som beskæftigelsesrettede, kan i visse situationer gives som en del af særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, som kurser eller som korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Det er en forudsætning for at kunne give disse tilbud, at kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte person vurderer, at tilbuddet vil være netop dét, der skal til for at bringe personen tættere på job, ved fx at udvikle sociale kompetencer og dermed opkvalificere sig til arbejdsmarkedet, jf. § 32, stk. 3. Tilbud om fx samtaler hos psykolog eller misbrugsbehandling af et begrænset omfang skal almindeligvis kunne gives i sammenhæng med anden indsats, men det skal også kunne gives som enkeltstående tilbud.

Indsatser, der alene har helbredsmæssige formål eller sociale formål, kan ikke gives i beskæftigelsesindsatsen. Disse typer indsatser hører traditionelt til i enten social- eller sundhedsregi. Da der ofte vil være et vist overlap mellem formålene for en konkret indsats, bevilges støtte til en borger altid efter en konkret og individuel vurdering.

Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om bl.a. hvilke uddannelser, der anses for ordinær uddannelse, tilbud om vejledning og opkvalificering i udlandet for dagpengemodtagere, hvornår der kan gives tilbud om danskundervisning til personer med manglende danskkundskaber og jobsøgningskurser til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgruppen.

2.14.1.3. Formål

Formålet med tilbud om vejledning og opkvalificeringer er efter den gældende § 32, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kompetenceudvikling af faglige, sproglige og/eller sociale kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet for at få job eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgruppen gives tilbud om vejledning og opkvalificering som led i en uddannelsesrettet indsats, for at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

2.14.1.4. Målgrupper

Efter gældende regler kan personer, der er omfattet af målgrupperne i den gældende § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, få tilbud om vejledning og opkvalificering. Det gælder dog ikke nyuddannede personer med handicap, der er i målgruppen for tilbud om løntilskud til nyuddannede med handicap.

Derudover gælder, at ledige fleksjobvisiterede og førtidspensionister ikke kan få tilbud om ordinær uddannelse efter den gældende § 32, stk. 1, nr. 1, men alene tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter den gældende § 32, stk. 1, nr. 2.

2.14.1.5. Varighedsbegrænsning

For dagpengemodtagere, bortset fra ufaglærte dagpengemodtagere under 30 år, gælder efter den gældende § 34 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en varighedsbegrænsning inden for de første 6 måneders ledighed. De kan alene få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for de første 6 måneders ledighed. Varighedsbegrænsningen gælder ikke, hvis tilbuddet består af danskundervisning. Indgår danskundervisning som en betydelig del af tilbuddet, kan den samlede varighed af tilbuddet være op til i alt 26 uger. Tilbud, som består af korte vejlednings- og afklaringsforløb efter den gældende § 32, stk. 1, nr. 2, medregnes ikke i de 6 uger, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger. Varighedsbegrænsningen på op til i alt 6 uger gælder også for personer, der er ledig selvforsørgende, jf. den gældende § 2, nr. 10, og for denne gruppe er det ikke alene inden for de første 6 måneders ledighed, at varighedsbegrænsningen gælder, men derimod hele den periode, hvor personen er ledig selvforsørgende, jf. den gældende § 75 a, stk. 4. For nærmere om ledig selvforsørgende henvises til afsnit 2.3.2.

2.14.1.6. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser

Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgrupperne ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist, at de har behov herfor. Testen kan foregå parallelt med den øvrige aktive indsats. Der skal være tale om tilbud om forberedende voksenundervisning. Et kursus kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive-, og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU).

De nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive- og regnetest er med hjemmel i lovens § 21, stk. 2, fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret skal tilbyde en test til job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgrupperne, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Uddannelses-og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgrupperne, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal altid læse-, skrive-, og regnetestes senest en måned efter henvendelse til kommunen om hjælp. Testresultater, igangsat undervisning og gennemførte prøver skal for uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgruppen fremgå af uddannelsespålægget.

Jobcenteret skal tilbyde en test til dagpengemodtagere, som er fyldt 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, og som efterspørger et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus. Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om de har svært ved at læse, skrive og regne.

Tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller ordblindekurser medregnes ikke i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden.

2.14.1.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. Det skyldes, at mange kan have års erhvervserfaring og være i besiddelse af en række relevante kompetencer, som er anvendelige og relevante i forskellige jobs. Disse kompetencer er ofte uformelle og kan være vanskelige at få synliggjort eller italesat for personen selv.

Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), erhvervsuddannelse for voksne (EUV) eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en persons kompetencer fx kan bruges i forhold til et bestemt job, en bestemt branche eller en bestemt uddannelse.

Formålet med realkompetencevurderinger er at få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke jobmulighederne eller at få afkortet uddannelse gennem en formel anerkendelse af det, personen allerede kan og ved i forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.

Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse af kompetencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddannelsesstedet, der udsteder kompetencebeviser efter endt kompetencevurdering, og modtageren af realkompetencebeviset skal selv sikre, at cv-oplysningerne ajourføres. En realkompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag op til ti skoledage.

2.14.1.8. Konkurrenceforvridning

Efter den gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb ikke være konkurrenceforvridende.

Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til efter inddragelse af de kommunale organisationer at fastlægge vejledende retningslinjer på området bl.a. vedrørende priskalkulation for produktion og afsætning.

Om prisfastsættelse i forbindelse med kommunernes projekter er der udstedt vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (kalkulationsvejledningen), vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere og skrivelse om in house-produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter.

2.14.1.9. Studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser som tilbud

Udgangspunktet for indsatsen for unge under 30 år er, at de skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan derfor som hovedregel ikke gives tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse til unge, der modtager dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgrupperne.

Dog er det muligt efter den gældende § 37 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at give tilbud om studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse til unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse på ordinære støttevilkår. Bestemmelsen omfatter personer, der enten

- har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,

- er dagpengemodtager, som er fyldt 25 år, og som efter afslutning af ret og pligttilbud har haft 6 måneders ledighed, eller

- er uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager eller uddannelses- eller aktivitetsparat integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, som er fyldt 25 år og har opbrugt retten til SU til videregående uddannelse.

Disse personer kan få tilbud om uddannelse på deres hidtidige ydelse. Gives tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal den kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse af længere varighed end en professionsbacheloruddannelse, jf. den gældende § 37, stk. 3. Det kan fx være pædagog, lærer eller sygeplejerske.

Efter den gældende § 85, stk. 2, har unge dagpengemodtagere under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter den gældende § 21 b, ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.

Bestemmelsen betyder, at de unge dagpengemodtagere har mulighed for at kunne tage en del af den studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som de er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, på deres hidtidige ydelse, jf. den gældende § 38 om, at dagpengemodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager dagpenge.

Muligheden gælder fra det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, og indtil de har haft 26 ugers sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen for den unge være SU, elevløn eller lignende.

Med hjemmel i den gældende § 25 er det i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at disse unge er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi sigtet er, at de skal gennemføre den studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som de er påbegyndt efter uddannelsespålægget.

Der er endvidere med hjemmel i den gældende § 4 fastsat bekendtgørelsesregler om, hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodtagere.

2.14.1.10. Særlige uddannelsespuljer

2.14.1.10.1. Puljen til uddannelsesløft

For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært eller sporskifte for dagpengemodtagere med størst behov, er der i forbindelse med beskæftigelsesreformen etableret en pulje, jf. den gældende § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så dagpengemodtagere med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft. Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden.

En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år.

Varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første del af en ledighedsperiode gælder ikke for erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi af puljen.

Et uddannelsesløft i form af et tilbud om en erhvervsuddannelse skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen er motiveret for uddannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Derimod stilles der ikke krav om, at tilbuddet om erhvervsuddannelse er den hurtigste vej til varig beskæftigelse for den enkelte, idet formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik, i erhvervsuddannelsen for voksne.

En dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Under uddannelsen modtager dagpengemodtageren dagpenge med en særlig dagpengesats efter regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler kan personens dagpenge under uddannelsesløftet højst udgøre 80 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst personens individuelle sats. Dagpengemodtagere, der opnår lavere dagpengesats end hidtil, har mulighed for lån efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes. Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren, jf. den gældende § 84.

Med hjemmel i lovens § 33 a, stk. 6, er der fastsat bekendtgørelsesregler om, at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også være mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.

Derudover er der fastsat nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for puljen til uddannelsesløft.

I overensstemmelse med gældende regler kan der ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering. Se bemærkninger til afsnit 2.27.2.

I forbindelse med Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (Trepartsaftalen) fra august 2016 er der udarbejdet en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen er udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancens oplysninger. For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage i et tilbud om uddannelsesløft, som fremgår af ovennævnte liste, kan en dagpengemodtager bevare sin individuelle dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et sådant tilbud i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019.

Derudover er der med Trepartsaftalen etableret et forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft. Dagpengemodtagere med en forældet uddannelse, som tidligere har gennemført et trin 1 eller 2 i en erhvervsuddannelse, kan som forsøg inden for dagpengeperioden gennemføre et trin 2 eller 3 inden for samme erhvervsuddannelse, uanset om uddannelsen har været anvendt i de seneste 5 år. Det er en betingelse, at det trin, som personen tidligere har gennemført, er færdiggjort mindst 18 måneder før, at personen får tilbud om det næste trin. Tilsvarende betingelser gælder for trindelte uddannelser, som pr. 1. januar 2017 eller senere ændres til enkeltvise uddannelser. Derudover kan dagpengemodtagere uden relevant erhvervserfaring eller relevant uddannelse, som er omfattet af den gældende § 33 a, og som ikke kan få merit i forhold til en erhvervsuddannelse, tage trin 1 i en erhvervsuddannelse, hvis dette kan gennemføres inden for dagpengeperioden.

Dog er det muligt inden for forsøget at få bevilliget 4/5 af en erhvervsuddannelse i dagpengeperioden, såfremt den ledige erklærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår. Det betyder i de tilfælde, at kravet om, at fx tilbud om trin 1 i en erhvervsuddannelse skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden, fraviges. Forsøget løber til udgangen af 2019.