L 66 Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering.

(Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne).

Af: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 09-11-2018
Betænkning afgivet 04-12-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2018
3. behandlet, vedtaget 20-12-2018
Ministerområde:
Sundheds- og Ældreministeriet
Resumé:
Regeringen ønsker en modernisering og styrkelse af det primære sundhedsvæsen og en ændret styring af sundhedsvæsenet. For at ændre styringen har regeringen fjernet 2-procentsproduktivitetskravet og den statslige aktivitetspulje og i stedet lanceret Nærhedsfinansiering.

Dette lovforslag udgør hjemmel for udbetaling af Nærhedsfinansiering til regionerne og dermed grundlaget for en ændret styring.

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om regionernes økonomi for 2019.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.