Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt forskellige andre love. (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.)

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 13.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Jeg indleder med at give ordet til fru Annette Lind, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag får vi styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen og uddannelsesparathedsvurdering til alle

ungdomsuddannelser. Flere skal have mulighed for at udvikle sig og bruge deres evner ved at uddanne sig. Det er vejen til et godt arbejdsliv, ja, det er vejen til en bedre tilværelse. Med uddannelse får man mulighed for at skabe mere frihed og flere valgmuligheder. Det skal vi fortsat sørge for.

Vores uddannelsessystem er et af de bedste i verden. Det kan vi være stolte af, men ikke alt er perfekt. Knap hver tiende unge ender uden for vores normale uddannelsessystem. Årsagerne kan være mange, men en af dem handler om, at vi har haft alt for lidt fokus på det praksisfaglige i vores undervisningssystem. Det ser vi også tydeligt, når vi ser på ansøgningstallene til erhvervsuddannelserne. De er utilstrækkelige og burde være meget højere, og det skal vi gøre noget ved.

Vi har allerede taget gode skridt i retning af at gøre vores erhvervsuddannelser mere attraktive, ligesom vi har gjort meget mere ud af at løfte den gruppe af unge, som står uden uddannelse eller job. Det har vi gjort med den nye forberedende grunduddannelse, fgu, der samler de praksisfaglige tilbud på én skole, og det har vi også gjort ved at øge praksisfagligheden i folkeskolen. Men vi er fortsat ikke i mål, for vi mangler at styrke rammerne for erhvervsskolerne, så de kan understøtte en høj faglig kvalitet og styrke søgningen til erhvervsuddannelserne og gennemførelsen af dem. Det er det, vi gør i dag med det her lovforslag.

Jeg vil gerne sige med det samme, at det her lovforslag er meget detaljestyret, og jeg vil ikke komme ind på alle de ting, der er i det. Socialdemokratiet er glade for, at vi giver kommunerne større ansvar for søgningen til erhvervsuddannelserne, og at man skaber enklere og mere sammenhængende uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne. Men vi er også glade for, at man udvider adgangen til grundforløbets første del, og at der etableres et helt nyt grundforløb plus, GF+, samt at der bliver mulighed for at indgå et praktikpladstilsagn mellem kommende elever og virksomheder.

Der er mange ting, man kan pege på her, men det er et rigtig godt lovforslag, og det gælder også, at erhvervsskoler og folkeskoler nu i højere grad skal indgå forpligtende samarbejder, så erhvervsskolerne kan varetage udvalgte dele af undervisningen af elever fra folkeskolen.

Lige præcis i går var hr. Jacob Mark og jeg på skolebesøg på Mercantec i Viborg, og de er i hvert fald nogle af dem, der er foregangsskole for det her samarbejde, og der talte vi lige præcis om det her lovforslag – om, at man gør mere ud af uddannelsespraksisvurderingen, brobygningen og nogle af de ting, som vi skal vedtage med det her lovforslag.

Vi er glade for, at vi bygger videre på den pakke af tiltag, som skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive over for de unge, og som gør vores uddannelsessystem mere varieret, så de unge kan blive mere bekendt med, at der findes andre veje til arbejdslivet end gennem gymnasiet. Det er der hårdt brug for.

Noget andet, som der siges rigtig ofte ude i vores uddannelsessystem, er selvfølgelig, at man skal fremtidssikre økonomien. Det har vi gjort med det her lovforslag i 1 år frem. Det er ikke lykkedes at få det gjort længere, og det er vi rigtig, rigtig kede af, for omprioriteringsbidraget skal helst annulleres helt, og det er vi selvfølgelig kede af at vi ikke kunne komme helt i mål med.

Men vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Og jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de også stemmer for.

Det udløste ikke korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Susanne Eilersen.

Tak for det, formand. Da vores normale ordfører på området, fru Marlene Harpsøe, er blevet forhindret, har jeg lovet at fremføre Dansk Folkepartis holdning. Dansk Folkeparti har sammen med et flertal her i Folketinget indgået aftalen om »Fra folkeskolen til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden«. Vi i Dansk Folkeparti er både glade for og stolte over aftalen, da den på flere måder kan gøre en stor forskel for søgningen til erhvervsuddannelserne, samt for hvor mange der får et svendebrev på deres erhvervsuddannelse.

I Dansk Folkeparti var vi i forhandlingerne bl.a. optaget af, at der skulle være mulighed for at få mere tid til at gøre erhvervsuddannelsen færdig. Derfor er det glædeligt, at vi indfører et såkaldt GF+, som betyder, at man kan få 10 uger ekstra på sin erhvervsuddannelse. Det vil bl.a. betyde, at voksne, der vil læse til sosu-hjælper eller -assistent, kan få mere tid på skolen. Det har stor betydning for, at vi kan få uddannet nogle flere varme hænder til ældreplejen. Der mangler rigtig mange varme hænder, og mangel på varme hænder kan være en bombe under en værdig ældrepleje. Derfor har dette været en høj prioritet for Dansk Folkeparti.

Man øger også adgangen til GF1, så flere unge starter på det første grundforløb i stedet for at springe det over og starte direkte på det andet grundforløb. Det øger den enkeltes mulighed for at tage uddannelsen færdig og undgå frafald.

Vi i Dansk Folkeparti har også i forhandlingerne ønsket, at der blev gjort op med den måde, som uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen fungerer på i dag. Vi ser det som et problem, at de unge, hvis de ønsker at gå i gymnasiet, og det vil de fleste, kan blive vurderet, i forhold til om de er uddannelsesparate til gymnasiet, selv om de måske godt kunne tage en anden form for ungdomsuddannelse, f.eks. en erhvervsuddannelse. Det ændrer vi nu på, og det er jeg glad for at vi i Dansk Folkeparti kunne få aftalekredsens opbakning til. Så fremover får alle at vide, hvilken ungdomsuddannelse de rent faktisk er uddannelsesparate til. Jeg forventer derfor, at flere unge fremover bliver erklæret uddannelsesparate, og at flere unge får at vide, at de kan blive optaget på en eux- eller erhvervsuddannelse. Det vil også kunne medvirke til, at flere unge går den faglærte vej på erhvervsskolen.

Kommunerne får også et større ansvar for at få flere til at søge mod erhvervsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen forpligtes til at fastsætte lokale mål for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne, ligesom kommuner, hvor under 10 pct. søger en erhvervsuddannelse, forpligtes til at udarbejde en plan for, hvordan de vil sikre, at flere søger en uddannelse med svendebrev.

Til slut vil jeg nævne, at vi i Dansk Folkeparti fik regeringen med på at afskaffe omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne. Det er positivt, at regeringen til sidst gav sig. Vi i Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at vi investerer i uddannelse. Det er dette lovforslag også et udtryk for. Vi kan derfor i Dansk Folkeparti tilslutte os lovforslaget.

Det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Ja, som nok alle tilstedeværende i salen her lige nu ved, så er der faktisk nogle store udfordringer i forhold til at få nok unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med lovforslaget her får taget nogle vigtige skridt i forhold til egentlig at få flere unge til at få smag for, hvad det vil sige at få en erhvervsuddannelse. Lige nu må vi sige, at kun ca. 19 pct. af de unge mennesker vælger en erhvervsuddannelse.

Netop i de her år er der faktisk en kæmpe efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Så sent som i går var jeg med beskæftigelsesministeren på virksomhedsbesøg rundtomkring i Syddanmark, hvor vi flere steder simpelt hen mødte virksomhedsejere, som sagde, at de havde rigtig svært ved at få faglært arbejdskraft. Så jeg håber, at det her lovforslag, som jo udmønter flere forskellige tiltag, vil være med til, at vi forhåbentlig kan se, at også antallet af unge mennesker, som søger ind på en erhvervsuddannelse, vil komme til at stige. Der er steder rundtomkring i landet, hvor man gør det rigtig godt. Der er mange kommuner, især måske i det vestjyske, som har rigtig mange unge mennesker, som søger en erhvervsuddannelse, men jeg håber, at der med de her tiltag vil blive endnu flere unge, som får lyst til at søge den vej.

Og med det vil jeg runde af med at sige, at Venstre naturligvis støtter det her lovforslag. Jeg har også en hilsen fra De Konservative, som siger, at det gør de også.

Det gav heller ikke, jo, det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg sige tak for godt samarbejde og en god aftale. Jeg synes, at det, vi lægger an til at vedtage, er rigtig godt. Jeg har dog et spørgsmål. Økonomi fyldte en del i forhandlingerne. Vi blev enige om at annullere omprioriteringsbidraget, og så blev vi også enige om at videreføre kvalitetspuljen. Jeg var ude på en erhvervsskole i går sammen med Annette. De sagde, at det er helt afgørende, at kvalitetspuljen ikke kun kommer et år frem, men at den bliver videreført, ellers kan de ikke videreføre alle de mange aktiviteter, de har med brobygning og med at tiltrække nye elever. Vi går til valg på at videreføre kvalitetspuljen. Hvad tænker Venstre om at videreføre kvalitetspuljen flere år frem?

Jeg minder lige om, at fru Annette Lind også har et efternavn. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at jeg har forståelse for, at man selvfølgelig på erhvervsskolerne godt kan have et ønske om, at også kvalitetspuljen rækker flere år frem. Det er klart, at det på en eller anden måde også giver en øget tryghed for dem. Men det er jo nu engang sådan, at jeg ikke har en pose penge med her på talerstolen i dag. Det er jo nogle af de her ting, kan man sige, som vi sagtens kan drøfte også i forligs- og aftalekredsen, men det kræver jo også, at vi er parate til for den sags skyld så også at finde pengene et andet sted.

Hr. Jacob Mark.

Men er ordføreren enig i, at hvis man ligesom har haft et niveau, hvor man har haft kvalitetspuljen fra år til år for at dække for det omprioriteringsbidrag, der har været, vil det være sådan, at hvis kvalitetspuljen lige pludselig forsvinder, vil det jo være en besparelse på den drift, der er ude på skolerne, og at det kan være ret alvorligt i den situation, vi er i lige nu, med hensyn til at gøre det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse?

Ordføreren.

Jamen jeg er helt enig i, at det på den måde godt kan opleves, som om man får et hul i økonomien, hvor man så på andre måder skal finde penge til at dække hullet. Så jeg forstår sagtens det, som SF's ordfører også påpeger, og jeg vil også sige, at vi i Venstre har det sådan, at vi gør rigtig meget for også at understøtte erhvervsskolerne, erhvervsuddannelserne, for at sikre, at også kvaliteten netop på erhvervsskolerne er rigtig god, så de unge mennesker også får en god uddannelse.

Så var der ikke flere, der havde korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og næste ordfører er hr. Jacob Sølvhøj fra Enhedslisten. Værsgo.

Vi er i Enhedslisten enige i intentionerne i det foreliggende forslag. Det er helt ubestrideligt et problem, at stadigt færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og vi kan desværre konstatere, at stadigt færre gennemfører en erhvervsuddannelse. Det er bare en måneds tid siden, at Danmarks Statistik offentliggjorde nye tal, der viser, at i 2018 var der 10 pct. færre, der fuldførte en erhvervsuddannelse, end i 2017. Og går man yderligere 1 år tilbage, kan man se, at der også fra 2016-2017 var et fald på 10 pct. Det giver rigtig god grund til bekymring, i betragtning af at vi om ganske få år vil mangle titusindvis af faglærte i både den private sektor og på de offentlige arbejdspladser.

På den baggrund er det også fornuftigt, at der arbejdes med politiske initiativer, der kan øge tilgangen til erhvervsuddannelserne, og jeg vil sige, at forslaget her indeholder en række udmærkede elementer. Men jeg vil også sige, at det samlet set kan være svært at få øje på en rigtig konsekvent og helhjertet indsats for at få flere igennem erhvervsuddannelserne. Det var f.eks. efter Enhedslistens opfattelse en meget klar fejl, at man indførte karakterkrav på erhvervsuddannelserne. Det har afskåret flere tusind unge fra at tage en erhvervsuddannelse, og derfor kan det jo godt forekomme mig, at nogle af de initiativer, der ligger her, er noget, hvor man så at sige går ind og reparerer på nogle af de fejlgreb, man tidligere har begået.

Jeg vil sige, at så længe adgangskravet eksisterer, giver det jo god mening, at der arbejdes med at etablere de bedst tænkelige rammer for kurser, i det her tilfælde i dansk og matematik og dansk som andetsprog, der kan sikre, at de unge, der ikke umiddelbart opfylder adgangskravene, altså karakterkravene, kan gå ind og sikre sig de nødvendige kvalifikationer, så de kan blive optaget.

Der har jo været en del debat om, hvor kurserne skal placeres, og jeg vil sige, at jeg sådan set godt kan se en betydelig fornuft i, at voksne, som skal ind og kvalificere sig til at tage en voksenerhvervsuddannelse, får mulighed for at kvalificere sig på de uddannelsesinstitutioner, hvor de efterfølgende skal tage deres erhvervsuddannelse. På den anden side synes jeg også, at der er grund til at være bekymret for de konsekvenser, det kan have for vuc'erne, at man på den måde flytter virksomhed fra vuc'erne og over til erhvervsuddannelserne.

Forleden var vi en række ordførere, der var samlet til en konference, som blev afholdt af Uddannelsesforbundet og GL, hvor det blev meget tydeligt for os alle, tror jeg, at der var en stor bekymring blandt vuc'erne for, at man bid for bid undergravede elevgrundlaget for vuc'erne. Så derfor vil jeg sige, at jeg godt kan se fornuften i at åbne for den her mulighed for, at det kan placeres på erhvervsuddannelserne. Men jeg håber, at der bredt i Folketinget vil være en opfattelse af, at det er vigtigt, at vi har meget stærk opmærksomhed på, hvad det får af konsekvenser for vuc'erne, der i forvejen er hårdt ramt. Og forhåbentlig kan der – om ikke nu, men så efter et valg – findes et politisk flertal, der kan holde hånden økonomisk under vuc'erne.

Jeg synes også, der er grund til at bemærke, at der blandt høringsparterne er en stor betænkelighed ved forslaget vedrørende kommunale måltal for søgning til erhvervsuddannelserne. Jeg er sådan set enig i, at det er bekymrende, når man i nogle kommuner er helt nede på, at kun 5 pct. af en ungdomsårgang søger ind på en erhvervsuddannelse. Men jeg synes også, det er værd at lægge mærke til de advarende bemærkninger, der er i nogle af høringssvarene, om, at man med måltallene risikerer at bringe sig i en situation, hvor vejledningen får sværere ved at fungere uafhængigt af institutions- og sektorinteresser. Vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, fordi de synes, det er et godt og attraktivt tilbud. Vi skal til gengæld være meget varsomme med at skubbe eleverne i én bestemt retning.

Vi er som sagt indledningsvis enige i intentionerne med det her forslag. Vi synes, det har mange gode elementer. Der er, som beskrevet her, også elementer, som vi er lidt nervøse for konsekvenserne af. Men når man opvejer det samlede indtryk af lovforslaget, vil vi dog betragte det som et lille skridt i den rigtige retning, altså mod at prioritere og styrke erhvervsuddannelserne. Og derfor vil vi stemme for lovforslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordførertalen. Enhedslistens ordfører siger på en eller anden måde, at man synes, det er rigtig vigtigt at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Og alligevel hiver Enhedslisten nogle ting frem, som man synes er problematiske, altså at man heller ikke skal skubbe til de unge mennesker. Hvad vil Enhedslisten så gøre, hvis man ikke også vil være med til at skubbe? Man kan skubbe på mange måder, man kan godt skubbe forsigtigt. Men tror Enhedslisten, at man reelt vil kunne få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse alene ved bare at tale om det?

Ordføreren.

Nej, det sidste med garanti ikke. Altså, min bekymring er – og jeg tror og håber da, at de fleste af uddannelsesordførerne deler den – at det er utrolig vigtigt, når der skal foregå en vejledning af de unge i folkeskolens udskoling, at de unge ikke får det indtryk, at fordi politikerne vurderer, at der er et samfundsmæssigt behov for flere faglærte, så skal de skubbes i retning af uddannelser, de faktisk ikke ønsker. Altså, så er vi ude på et skråplan, og jeg har også den bekymring, at det faktisk ikke virker, for de unge er jo for kloge til at lade sig skubbe i retning af noget, de ikke vil. Så det er det, jeg mener med det. Derfor tror jeg, at vi er nødt til at spørge: Hvorfor er det nu, at erhvervsuddannelserne åbenbart ikke er attraktive nok? Og der tror jeg, at der er mange elementer, vi skal bringe i spil, og bl.a. er erhvervsuddannelserne rigtig klemt af de besparelser, der har været. Desuden mangler der jo i den grad praktikpladser. Så vi skal løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet. Vi skal ikke forsøge at skubbe de unge i en retning, som de i virkeligheden ikke ønsker.

Fru Anni Matthiesen.

Som jeg hører Enhedslistens ordfører, så siger man ingen skub og heller ingen krav. I hvert fald ikke, når det gælder karakterkrav. Det var noget af det, ordføreren i sin tale gav udtryk for at man er modstander af. Men hvis der modsat ikke er nogen karakterkrav – og vi kan se det i forhold til de almene gymnasier, hvor der jo også er et karakterkrav i dag – så risikerer man vel egentlig, at der er rigtig mange unge mennesker, der havner i en uddannelse, hvor de simpelt hen får nederlag efter nederlag, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav. Og den bekymring kunne jeg godt tænke mig at høre Enhedslistens kommentar til.

Ordføreren.

Altså, det er indlysende – og de tal har vi jo også vendt i forskellige sammenhænge tidligere – at når man har lukket adgangen for en lang række unge, er det klart, at så bliver frafaldet fra uddannelserne mindre, og derfor kan det jo godt fremstå, som om man har grebet det rigtigt an her. På den anden side ved vi jo, at der er tusindvis af unge, der bliver afskåret fra at tage en erhvervsuddannelse. Når vi går tilbage og kigger på tiden før erhvervsuddannelsesreformen, kan vi jo se, at de unge faktisk klarede sig igennem en erhvervsuddannelse med de karakterer, de havde. Så jeg tror, at der er rigtig mange unge, som faktisk ville have kunnet gennemføre en erhvervsuddannelse, men som er udelukket fra det, og det synes jeg er et kæmpemæssigt problem. Når det nu er sådan, er det jo fornuftigt, at der bliver lavet adgangskurser, så vi for de voksnes vedkommende her hjælper dem med at få et karakterniveau, så de faktisk kan komme ind på uddannelsen.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Jamen vi er da også rigtig glade for den aftale, som blev indgået den 22. november sidste år mellem de fleste af Folketingets partier, og lovforslaget her udmønter jo dele af den gode aftale. Som tidligere ordførere har redegjort for, giver det her lovforslag bl.a. landets folkeskoler og erhvervsskoler langt bedre mulighed for at indgå i de her forpligtende samarbejder, og det er noget af det, vi tror på, i forhold til at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Vi synes jo, det er for lidt, at kun 25 pct. efter 10. klasse vælger at gå den vej, hvor de fortsætter deres uddannelse i en erhvervsmæssig retning. Det må vi simpelt hen kunne gøre bedre.

Det er jo ikke, fordi der er nogen, der tror, det her lovforslag alene vil gøre det. Der er mange andre initiativer, der også skal tages. Der er en kulturændring, og der er noget med, at vi alle sammen skal være bedre til at tale erhvervsuddannelserne op, men det her tror vi på er et godt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Liberal Alliance naturligvis lovforslaget.

Det har ikke udløst kommentarer, så vi går videre i ordførerrækken til fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Jeg vil først og fremmest sige, at vi planlægger at stemme for forslaget. Vi er jo ikke en del af forligskredsen, og vi har derfor ikke haft mulighed for at deltage i forhandlingerne og sætte vores præg på det her lovforslag. Derfor vil jeg bruge min taletid på at gå lidt ud over lovforslaget, som vi som sagt støtter, og i stedet sætte lidt fokus på, at vi mener, der er brug for at tænke helt nyt. For som en tidligere ordfører var inde på, bliver vi jo simpelt hen nødt til at spørge os selv, hvorfor erhvervsuddannelserne ikke er attraktive nok, og hvorfor vi ikke er i stand til at vende den udvikling, hvor for få unge vælger erhvervsuddannelserne. Og der er det altså ikke nok at vælge relativt små lappeløsninger.

Jeg blev derfor glad for at se en artikel for nylig i Uddannelsesforbundets blad , der havde titlen »Riv gymnasierne og erhvervsuddannelserne ned og byg en ny ungdomsuddannelse«. Det er nogle tanker, som jeg er meget på linje med. I artiklen fremgår det, at Danske Gymnasier, noget, der hedder Uddannelsespolitisk Netværk, og DEG-L udtaler, at alle er »enige i, at der er behov for et opgør med et system, hvor de unge i dag går ind i en silo, og hvor de kun i begrænset omfang har mulighed for et omvalg«.

Det er jeg fuldstændig enig i. Vi skal have et uddannelsessystem, som er meget mere fleksibelt end det, vi har i dag, og hvor der ikke er så tykke mure mellem ungdomsuddannelserne. Hvis den unge f.eks. efter 1. g gerne vil have nogle mere praktiske fag, skal han eller hun kunne skifte over uden at skulle starte helt forfra det nye sted. Det kan man ikke i dag, og det er dybt problematisk. Så erhvervsskolerne og gymnasierne er alt for adskilte.

En anden ting, der også skal gøres noget ved, er, at når de unge skal vælge en ungdomsuddannelse, er det problematisk, at de skal vælge retning så tidligt i livet. Døren smækker hårdt i – det er den følelse, mange unge har, og derfor tør mange af dem ikke vælge erhvervsuddannelsen til, fordi de tænker, at stx holder flere døre åbne bagefter. Så det er de også inde på i den her artikel, nemlig at det vil være fornuftigt at udskyde valget, f.eks. til man er omkring 17 år, før man skal træffe en beslutning, der er så stor. Og måske skal man slet ikke træffe en beslutning, der er så firkantet som den, man træffer i dag.

Det er dybt problematisk, at erhvervsuddannelserne stadig i for høj grad vælges fra af de unge, og at alt for mange springer fra, når de er gået i gang med uddannelsen. Derfor bliver vi nødt til at være mere modige, og vi bliver nødt til at tænke helt nyt. Det kræver et meget omfattende arbejde og måske også et mere omfattende arbejde end det, forligskredsen har været i gang med her. Måske er det kontroversielt at sige det, men det er pinedød nødvendigt at se på hele systemet af ungdomsuddannelser og ikke bare skrue på små håndtag.

Det forslag, som flere har været ude med, er, at man simpelt hen har én indgang; at man slår gymnasier og erhvervsuddannelser sammen, så alle elever starter på et fælles grundforløb; at man f.eks. lader hovedforløbet bestå af forskellige linjer, som eleverne lettere skal kunne skifte imellem; og at man måske skal vente med specialiseringen og med praktikken til en efterfølgende videre uddannelse.

Ja, det kan godt være, det er kontroversielt, og måske er det også revolutionerende, hvis man skulle gøre sådan i Danmark. Men så revolutionerende er det jo heller ikke, for vi skal bare kigge over på den anden side af sundet, for der, altså i Sverige, har man et noget lignende system som det, jeg lige har nævnt her.

Som sagt stemmer Alternativet ja til L 199, men vi har nogle anker mod det her forslag. Vi mener, at der er et stort fravær af konkrete tiltag, der reelt kan imødegå de problemer, der er brug for at finde løsninger på. Og vi mener, at særlig erhvervsskolerne, men også folkeskolerne med det her forslag pålægges et øget ansvar, uden at der tilføres flere midler, og det virker ikke bæredygtigt.

Men lad mig slutte med det positive, for der er positive ting, og det er også derfor, vi stemmer for. Vi finder det positivt, at der lægges op til en øget praksisfaglighed, ved at udskolingselever f.eks. kan tage deres valgfag på erhvervsskolerne, og at erhvervsskolelærerne kan varetage undervisningen i folkeskolen. Vi finder det positivt, at karakterdannelse og faglig stolthed skal være en del af uddannelsernes formål. Vi finder det positivt, at adgangen til grundforløbets første del bliver udvidet med det her forslag. Der er mange ting ved det, vi finder positivt, og derfor stemmer vi for L 199.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Jacob Mark, SF.

Vi skal have mange flere unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse, og det skal vi ikke kun, fordi det er vigtigt for vores samfund, at vi også har faglærte i fremtiden, men fordi det er rigtig fedt at tage en erhvervsuddannelse, og man kan mærke, at rigtig mange af de unge mennesker, der kommer ud efter en erhvervsuddannelse – i hvert fald dem, jeg har mødt – er megastolte af det, de kan, og de får en megafed identitet i forhold til deres fag. Jeg tror desværre, at man havde rigtig mange år, hvor man talte erhvervsuddannelserne ned, og så blev mange af de unge og mange af de unges forældre bekymrede for, om man er på sikker grund i fremtiden, hvis man tager en erhvervsuddannelse. Det er man, og det skal vi blive ved med at fortælle de unge, og vi skal gøre det stadig mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse og vise det hav af muligheder, der er ved at gøre det.

Man kan gøre mange ting, og man kan starte med at vedtage det her lovforslag, som gør nogle gode ting. Med det her lovforslag forbedrer vi samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsuddannelse, det løbende samarbejde, forhåbentlig i forhold til kommunikationen, altså nogle folkeskolelærere skal ud og blive dygtigere ude på erhvervsuddannelserne, en del af de valgfag, man har i folkeskolen, kan udlægges til erhvervsuddannelserne – det tror jeg kommer til at blive rigtig godt, og jeg håber, at erhvervsuddannelserne bliver opmærksomme på det og kaster sig over den her mulighed – og så bliver det obligatorisk med praktisk/musisk valgfag i udskolingen.

Så synes jeg personligt, at det er godt, at kommunerne får et ansvar for søgningen. Der er stadig for mange kommuner, som ikke sådan rigtig har etableret det der gode samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og folkeskolerne. Det kræver vi simpelt hen af kommunerne, hvis det her skal lykkes. Nu blev der snakket lidt om, at de unge har stort frafald på erhvervsuddannelserne. Med det her siger vi også, at man skal have fokus på det gode undervisningsmiljø; det ved vi er noget af det, der er vigtigt. Der er mere kompetenceudvikling af erhvervsuddannelseslærerne. Vi ved, at lærere, der er dygtige, også har en evne til at fastholde eleverne der, hvor de er. Så udvider man grundforløbets første del og laver et nyt grundforløb plus. Så jeg synes altså, at det er en ret god aftale. Det kan godt være, at det er nogle små forbedringer, men jeg hører egentlig, at sektoren er positiv, og jeg synes i hvert fald, at det er blev rigtig godt.

Så er der nogle diskussioner, der stadig venter. Vi brugte ret lang tid i aftalekredsen på at diskutere økonomi. Skulle man videreføre omprioriteringsbidraget? Efter noget armlægning blev vi enige om, at det skal man ikke, for det går ikke, at man bliver ved med at spare på erhvervsuddannelserne, hvis de også skal have fokus på at etablere nye samarbejder med folkeskolerne, og hvis de der lærere, som vi kompetenceudvikler, også skal have tid til at forberede sig og lave god undervisning; så det er rigtig godt. Men i fremtiden venter altså den diskussion om, om man skal videreføre den der kvalitetspulje, som er så vigtig, og som netop kan bruges på at gøre det ekstra, som vi gerne vil have de gør, og det kommer vi i hvert fald til at kæmpe for også efter et valg. Jeg håber, de andre partier har det på samme måde.

Så er der to kampe, som blev sendt til hjørnespark, og det var der en god grund til. Hvad skal der ske med brobygningen? Brobygning er megavigtigt for samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsuddannelse. Der var lagt op til at lave det om, men jeg synes egentlig, at det var fornuftigt, at man blandt partierne sagde, at det vil vi gerne have nogle, der kender praksis, til at kigge på hvordan skal laves i fremtiden, og så må vi diskutere det politisk efter et folketingsvalg.

Endelig skal man også kigge på uddannelsesparathedsvurderingen og alt det, de unge mennesker skal igennem i udskolingen, hvor de skal vurderes, og i forhold til hvor de skal hen, og hvad der skal ske i fremtiden. Det tror jeg bliver en stor diskussion, hvor SF i hvert fald som udgangspunkt har den holdning, at alle unge er klar til en eller en form for uddannelse. Vi mener ikke, at man skal kunne få stemplet ikkeuddannelsesparat. Det er vores ansvar som voksne at gelejde de unge mennesker derhen, hvor de hører til.

Alt i alt synes jeg, det er en god aftale, som jeg tror kommer til at gøre en positiv forskel for erhvervsuddannelserne, og som dermed forhåbentlig lokker flere unge til at gå den vej i fremtiden.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til undervisningsministeren.

Tak. En erhvervsuddannelse er den lige vej til mange muligheder. Ordene kommer fra kontorelev Zacharias Birkholm Andersen. Zacharias har sammen med 14 andre unge deltaget i et panel for eud- og eux-elever, som jeg nedsatte i foråret sidste år. Panelet har været en kæmpe gave for alle os, der arbejder med uddannelse, for de 15 engagerede unge mennesker har åbent og ærligt givet deres mening til kende om, hvad der skal til for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne og ikke mindst fastholde dem hele vejen frem til endt uddannelse. Der er ingen tvivl om, at disse unge mennesker kan nå langt med deres uddannelse. De er kvikke og ambitiøse, og de er fantastiske ambassadører for erhvervsuddannelserne og alle de muligheder, der følger med. Vi skal have flere som Zacharias, men det kræver politisk handlekraft.

Derfor var den 22. november sidste år en god dag, for her lykkedes det nemlig efter måneders forhandlinger at samle bred politisk opbakning til at gøre noget aktivt for at få sporet flere unge ind på den faglærte karrierevej og samtidig styrke erhvervsuddannelserne. For rigtig mange unge er erhvervsuddannelserne et klogt og ambitiøst uddannelsesvalg, hvor faglig stolthed, viden og skabertrang er centrale elementer, hvor der er gode muligheder for at læse videre, og hvor spændende jobs venter forude. Det skal vi ikke bare fortælle de unge; vi skal også være bedre til at vise dem det, og vi skal gøre noget aktivt og konkret for at gøre denne vej tydeligere og mere attraktiv at vælge. Det gør vi med aftalen »Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden«, og den politiske aftale udmønter vi nu med dette lovforslag.

Jeg vil gerne sige tak til alle de partier, der bakker op om lovforslaget. En af intentionerne i den politiske aftale er et opgør med automatvalget af ungdomsuddannelse. I dag peger grundskolen i høj grad mod gymnasiet, og mange ser ikke erhvervsuddannelserne som en naturlig forlængelse af grundskolen. 73 pct. af en årgang vælger en gymnasial uddannelse, mens kun 19 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse. Det kan der være mange årsager til, men en af dem er, at de ikke har haft nok oplevelser med de praktiske fag. Danske skoleelever er gode til at formidle og fortælle, men vi skal også vise eleverne værdien i det, de kan skabe med hænderne – at håndværk, pleje, omsorg, handel, service og teknik også er faglighed.

Folkeskoleeleverne får med aftalen flere erfaringer med håndværksfag og indblik i, hvilke muligheder der følger med en faglært uddannelse. Som en del af lovforslaget får folkeskoler og erhvervsskoler i endnu højere grad mulighed for at indgå forpligtende samarbejder, og erhvervsskolerne kan varetage dele af undervisningen af folkeskoleeleverne. Folkeskolen skal med andre ord nære elevernes håndværkerdrømme, og der skal være kortere vej fra folkeskole til faglært. Initiativerne i aftalen skal også sikre, at nye elever på erhvervsuddannelserne fra første dag møder trygge, attraktive ungemiljøer med faglige udfordringer og stærke traditioner. Vi etablerer et nyt grundforløb på erhvervsuddannelserne det første år, og der skal være bedre mulighed for at få en praktikplads med et praktikpladstilsagn. Det er nu, aftalens ambitioner skal ud at stå deres prøve, og jeg glæder mig til at følge det videre arbejde. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, kan jeg se, og dermed siger vi tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.