Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 20.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I dag er en historisk dag – desværre, ønsker jeg at tilføje. Det er det jo, fordi det er første gang, at konsekvensen af den beslutning, som et flertal traf i Storbritannien, for alvor bliver konkret for mennesker af kød og blod, herboende britiske statsborgere, og måske mest af alt konsekvensen af, at den britiske regering og det britiske parlament endnu ikke er blevet klare på, hvad det egentlig er for en relation, man ønsker til EU i fremtiden.

Udlændinge- og integrationsministeren har fremlagt et lovforslag, som vi står med her i dag, der skal afbøde de alvorligste konsekvenser, som brexit vil få for britiske statsborgere bosat i Danmark. Storbritannien og Danmark har i mange årtier haft et tæt forhold handelsmæssigt som politisk og også kulturelt. Det tætte forhold er kun blevet styrket gennem medlemskabet af Den Europæiske Union, som gennem årene har bidraget med stadig større muligheder for samarbejde og kulturel udveksling vores lande imellem. Det er også den primære årsag til – eller en af de mange årsager til – at der i hvert fald er mindst 800 britiske statsborgere, som bor, lever og arbejder med deres familier her i Danmark. Fællesskab og samarbejde til trods har Storbritannien ulykkeligvis valgt at forlade Den Europæiske Union.

Som ansvarlige politikere er det selvfølgelig vores ansvar at holde hånden under de mange både danske og også – gældende for det nærværende lovforslag – britiske statsborgere, der har nydt godt af de tætte bånd mellem vores lande. Storbritanniens afsked med EU må ikke forhindre dygtige unge mennesker i at færdiggøre deres uddannelser eller stoppe herboende briter fra at bidrage på arbejdsmarkedet. Derfor er jeg også glad for, at lovforslaget viderefører stort set alle de rettigheder, som de berørte borgere nyder efter EU-retten i dag, om ikke andet, så indtil briterne selv har fundet ud af, hvordan de vil forlade EU, og hvilken tilknytning de ønsker fremadrettet.

Som udlændinge- og integrationsministeren også selv understreger i fremsættelsestalen, udgør det fremlagte lovforslag kun en midlertidig ordning. En endelig løsning kan først komme i hus, når vi har fået en komplet afklaring på, om Storbritannien ønsker at træde ud af Unionen eller ej. Det forlyder i nyhederne, at vores partifæller i det britiske Labourparti nu støtter en helt ny folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU. Udmeldingen gav mig et fornyet håb om, at briterne i sidste ende ender med at blive.

Ved vores indmeldelse i EU indgik Storbritannien og Danmark i et europæisk skæbnefællesskab. Sammen med resten af Europa besluttede vi at lægge fortidens rædsler bag os for i stedet for at arbejde for varig fred, samarbejde, handel og velstand. Vi bør ikke samtidig tage stabilitet og rigdom i Europa for givet, og vi har brug for Storbritannien, hvis vi ønsker at se frem mod en lys fremtid for vores lille hjørne af verden. Derfor håber jeg også, at Storbritanniens intention om at forlade EU, ligesom ordningen fremlagt i det her lovforslag, forbliver midlertidig. Med de ord kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til Peter Hummelgaard Thomsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det er, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen også var inde på, et særligt lovforslag, som jo har til formål at afværge, hvis man kan sige på den måde, nogle af de konsekvenser, som det vil have for briter her i Danmark og for danskere i Storbritannien, hvis det ender med, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Så når vi i dag står med dette lovforslag, er det jo, fordi Storbritannien har besluttet at forlade EU, en beslutning, som det sådan set er meget nemt at have forståelse for.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at sikre en fornuftig og ordentlig overgang for de briter, der nu er i Danmark, og for de danskere, der er i Storbritannien. Vi skal selvfølgelig behandle de briter, der bor i Danmark, ordentligt. Det skal vi i den grad. Det er Dansk Folkepartis klare holdning. Det er også vigtigt at understrege, at der er tale om en midlertidig ordning. På et tidspunkt skal briterne efter Dansk Folkepartis opfattelse overgå til de almindelige regler på udlændingeområdet i forhold til sociale ydelser osv., så det her er altså en midlertidig ordning for de briter, der er i Danmark.

Man kunne selvfølgelig også godt overveje at sætte en solnedgangsklausul ind i lovforslaget. Det er der ikke endnu, men det kunne der godt være en vis ræson i. Med disse bemærkninger ser Dansk Folkeparti positivt på lovforslaget, så med forbehold for, hvad der måtte komme frem i udvalgsbehandlingen, hælder vi til at støtte forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken med hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre ønsker vi at fastholde de tætte relationer til Storbritannien, efter at de har forladt EU, men det skal selvfølgelig ske på en måde, hvor vi balancerer rettigheder og forpligtelser. Derfor er regeringen også tilfreds med den aftale, som blev indgået mellem EU 27 og den britiske regering tilbage i november. Det var en god og balanceret aftale, som sikrer en ordentlig britisk udtræden af EU, ikke mindst for de mange berørte borgere.

Af samme årsag er vi selvfølgelig også meget ærgerlige over, at det britiske parlament har forkastet den aftale, som Storbritanniens premierminister selv var med til at indgå. Vi håber, at der bliver fundet en løsning hurtigst muligt, og afventer i spænding det britiske parlaments bud på, hvordan vi kommer videre.

I mellemtiden bliver vi fra dansk side nødt til at forberede os på det scenarie, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale den 29. marts. I denne forbindelse er det vigtigt for regeringen, at de mere end 18.000 britiske statsborgere, der har valgt at bosætte sig i Danmark og indrettet deres liv på baggrund af deres EU-rettigheder, behandles ordentligt.

Med det her lovforslag ønsker regeringen derfor at videreføre stort set alle de rettigheder, som de herboende briter i dag nyder som EU-borgere. Det er hensigten, at loven skal gælde midlertidigt, mens vi afventer, at Storbritanniens forhold til EU bliver endelig afklaret.

Der er ingen tvivl om, at Storbritanniens beslutning om at forlade EU har vist, hvad der vil ske, hvis man glemmer at lytte til borgernes bekymringer og frustrationer. Det skal vi tage ved lære af. Men samtidig har brexit også demonstreret, at vi via vores EU-medlemskab har fået en række muligheder og rettigheder, som vi måske er kommet til at tage lidt for givet. Når det er sagt, respekterer vi selvfølgelig fuldt ud briternes beslutning om at forlade EU, men indtil der bliver fundet en løsning, er det vores pligt at passe på de britiske borgere, som har valgt at bosætte sig i Danmark og bidrage til det danske samfund.

På denne baggrund bakker Venstre fuldt ud op om lovforslaget. Og så skal jeg gøre noget, som jeg sjældent gør på det her område, nemlig hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de støtter lovforslaget.

Det er en ny konstellation i dansk politik. Tak for det. Vi går videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Det er godt, at regeringen har fremsat det her forslag, så der tages højde for den situation, at Storbritannien forlader EU den 29. marts uden en aftale – hvis de altså gør det. Hvis vi ikke vedtager sådan en lov, vil det betyde, at tusinder af briter, danskere og andre EU-borgere fra den ene dag til den anden mister rettigheder til ophold i Danmark, til en lang række sociale ydelser og til tilbud i henhold til serviceloven, mulighed for at indgå ægteskab i Danmark og rettigheder til visse sundhedsydelser og ydelser i uddannelsessystemet. Det skyldes, at de pågældende, dvs. britiske statsborgere i Danmark og danske statsborgere i Storbritannien samt EU-borgere, og de pågældendes familiemedlemmer, der har optjent rettigheder i Danmark og Storbritannien, ikke længere har status som EU-borgere, men pludselig har status som tredjelandsborgere.

Derfor hilser vi det velkommen, at regeringen har fremsat det her lovforslag, der betyder, at de pågældende i en overgangsperiode i det store hele bevarer de rettigheder, de har opnået ved brexits ikrafttræden. Det er rimeligt over for de mange mennesker, der ellers ville blive sat i en ganske forfærdelig situation. De skal ikke undgælde for, at Storbritannien og EU ikke kan finde ud af at lave en aftale om, hvordan Storbritannien kommer ud af EU på en fornuftig måde.

Der er et par punkter, hvor vi ikke er helt enige. Der lægges op til, at de pågældende borgere kun kan bevare retten til børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnecheck, hvis barnet befinder sig i Danmark. Begrundelsen er, at de ikke længere er omfattet af EU's forordning nr. 883 om koordinering af medlemslandenes sociale sikkerhedsydelse. Ja, det er sandt, men tabet af de nævnte rettigheder er da lige så mærkbart for den pågældende familie, som det ville være at miste retten til tab af arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, tilbud efter dagtilbudsloven og plejevederlag. Disse rettigheder har regeringen bare valgt at videreføre i en periode med den begrundelse, at det ville være indgribende at fjerne dem, og at de pågældende familier har haft nogle berettigede forventninger til at modtage dem ved ophold her i landet.

Vi mener, man bør gøre noget lignende, når det drejer sig om muligheden for at eksportere børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnecheck. Nogle vil sikkert undre sig over, at Enhedslisten tager den sag op; vi mener som bekendt, at man kun skal kunne få børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnecheck, hvis børnene opholder sig her i landet, og det er faktisk også det, der står i loven. Men vi gør det med nøjagtig samme begrundelse som den, regeringen bruger for at bevare rettigheden til tabt arbejdsfortjeneste, tilbud efter dagtilbudsloven og plejevederlag. Det er indgribende over for familierne at ændre det med så kort varsel, og de har haft nogle berettigede forventninger til at kunne nyde godt af rettighederne. I øvrigt er det udgiftsneutralt, så det kan ikke være pengene, der er problemet. Det vil vi prøve at rette op på i udvalgsarbejdet. Vi vil også stille nogle spørgsmål til britiske statsborgeres mulighed for at få barselsdagpenge i visse situationer. Det synes vi ikke er helt klart.

Men alt i alt skal der lyde ros til regeringen for at fremsætte lovforslaget. Vi vil nu nok sætte spørgsmålstegn ved, om det kan kaldes rettidig omhu, at det først kommer nu, 1 minut i 12. Vi vil i stilfærdighed minde om, at Enhedslisten på denne dag for 2 år siden fremsatte et beslutningsforslag, B 73, som opfordrede regeringen til at indlede forhandlinger med Storbritannien om en gensidig overgangsordning, så de to landes statsborgere kunne forblive i det andet land på vilkår svarende til de nugældende. Regeringen afviste det med, at man havde overladt det til EU at forestå forhandlingerne, og at det ville undergrave EU's forhandlingsposition, hvis medlemslandene forhandlede bilateralt med Storbritannien. Resultatet ser vi nu: panik før lukketid og en stor bekymring og usikkerhed hos mange mennesker. Det kunne have været undgået, kære regering.

Og så noterer vi os, at regeringen alligevel har valgt at indføre en mere vidtrækkende beskyttelse for de pågældende borgere, end Europa-Kommissionen lægger op til. Det er vi glade for, men det viser jo bare, at vi ikke kan overlade den sag til EU. Derfor vil vi også gentage vores opfordring, hvis det viser sig, at det bliver en hård brexit. Så skal vi bruge overgangsperioden til at indlede forhandlinger med den britiske regering om, hvad der i givet fald skal ske, når overgangsperioden udløber. Men uenigheden om, hvad der burde have været gjort, skal selvfølgelig ikke skille os ad i den her situation, hvor det handler om at skabe tryghed hos tusindvis af danske og britiske statsborgere om deres situation efter den 29. marts i år. Vi stemmer for lovforslaget; alternativet er skræmmende.

Vi siger tak til hr. Christian Juhl. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det her lovforslag er om noget udtryk for rettidig omhu. Den 29. marts rykker tættere og tættere på, og lige nu er der ikke meget, der tyder på, at briterne og EU kan blive enige om en brexitaftale. I den situation kan vi selvfølgelig ikke rive gulvtæppet væk under de godt 17.000 britiske statsborgere, som bor i Danmark, og derfor bakker vi helhjertet op om det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne have uddybet, hvordan i alverden Liberal Alliance kan kalde det her rettidig omhu. Det er lavet i hast, det er lavet med meget, meget kort varsel uden ret meget diskussion. Vi foreslog for 2 år siden, at det ville være rigtig godt at have sådan en aftale, og der blev det bare blankt afvist, og man fik at vide, at det skal EU ordne. Det har EU ikke kunnet ordne. Ville det set i bakspejlet ikke have været fornuftigt, at vi havde gjort det i god tid, så der havde været en chance for at diskutere det med alle de mennesker, der nu i 2 år har været usikre om deres situation, både de danskere, der er i Storbritannien, og de briter, der er i Danmark?

Ordføreren.

Nogle gange er det utrolig nemt at være Enhedslisten, fordi man kan gøre verden så sort-hvid. Men det er verden ikke. Kompleksiteten er kæmpestor på det her område. Der var masser af usikkerheder for 2 år siden. Det var ikke givet, hvordan det ville ende – at vi ville stå i den situation, vi står i nu. Så der var utrolig mange forhold, man skulle tage med i betragtning. Så det taget i betragtning er det her bestemt et udtryk for rettidig omhu.

Hr. Christian Juhl.

Ja, og det havde også været let at være Liberal Alliance, hvis I havde lyttet til Enhedslisten for præcis 2 år siden. Vi stillede det forslag, at vi skulle igangsætte en proces, så vi kunne give de her mennesker tryghed. Dengang var det helt sikkert, at i marts 2019 ville Storbritannien træde ud af EU, hvis ikke andet skete. Og derfor var der behov for at lave en aftale, og der var behov for at beskrive, hvordan den kunne være. Det kunne man være gået i gang med, men man ville ikke – jeg vil endda kalde det, at man dumstædigt ikke ville det – og man overlod det bare til EU. EU har ikke løst den opgave.

Ordføreren.

Der er på ingen måde tale om dumstædighed her. Der er tale om, at for 2 år siden var situationen usikker. Det var for 2 år siden meget, meget svært at forudse, at man ville stå i den situation, man står i nu. Så der har været utrolig mange komplekse forhold, der har spillet ind, og som stadig væk spiller ind. Og derfor er det her er et udtryk for rettidig omhu. Det her er et udtryk for, at vi påtager os et ansvar for nogle borgere, som vi ikke ønsker stillet i en urimelig situation på grund af brexit.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det helt kort. Vi støtter lovforslaget fra Alternativets side. Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at man viderefører langt de fleste af de rettigheder, som de britiske borgere har i forhold til deres rettigheder i Danmark og muligheden for at være i Danmark. Vi er sådan set enige i de kritikpunkter, der har været, i forhold til at danske borgere kan tage deres dagpenge med til England og bruge dem i 3 måneder, og at den rettighed udløber med brexit den 29. marts, men det er så lille en detalje, kan man sige, at det selvfølgelig ikke fraholder os fra at støtte hele lovforslaget. Så vi støtter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Holger K. Nielsen, SF.

Det her lovforslag er jo en konsekvens af det kaos, man kan se i Storbritannien i øjeblikket, og som jo bryder med alt, hvad man ellers kunne have forestillet sig af fornuftig, politisk aktivitet. Derfor er det jo en reel mulighed, at vi får det, man kalder en hård brexit den 29. marts, og derfor det her lovforslag.

Man kan sige, at vi jo behandler lovforslaget i lyset af, at vi godt nok støtter det, men at vi håber, at det aldrig bliver sat i kraft. Det er jo ikke uinteressant, at man gør det, men sådan er det jo. Det er sådan et forslag, vi skal have i baghånden. Hvis vi får en hård brexit, kan vi gøre sådan og sådan for at beskytte rettighederne for borgerne. Det er jo meget fornuftigt og bestemt udtryk for rettidig omhu efter vores mening.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Jeg ser ikke flere ordførere i salen. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Først og fremmest mange tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget her i dag. Lovforslaget, som vi behandler, har til formål midlertidigt at videreføre gældende rettigheder efter en lang række gældende regler om bl.a. ret til ophold, arbejde og ydelser for de mennesker, der berøres af Storbritanniens udtræden af EU uden en aftale.

Jeg vil ikke stå og gennemgå lovforslaget her fra talerstolen, men jeg vil dog helt overordnet fremhæve, at der med lovforslaget foreslås indført en ordning, hvor størstedelen af de rettigheder, som de berørte personer nyder efter EU-retten i dag, midlertidigt videreføres. Det gælder bl.a. i forhold til retten til ophold, retten til arbejde og uddannelse og retten til at modtage en række ydelser, herunder bl.a. efterløn, førtidspension og folkepension. Formålet er således at beskytte de briter, der udøver deres frie bevægelighed her i Danmark på tidspunktet for Storbritanniens udtræden, og øvrige personer, der har opnået rettigheder som følge af Storbritanniens medlemskab af EU. Herved undgår vi at rive gulvtæppet væk under de mange borgere og familier, der på baggrund af Storbritanniens medlemskab af EU har indrettet deres liv og hverdag i overensstemmelse med deres rettigheder efter EU-retten.

Som statsministeren også tidligere har formuleret det, er det kun ret og rimeligt, at det ikke er borgerne, der skal betale prisen for Storbritanniens udtræden af EU. Jeg vil dog gentage, at det er hensigten, at loven vil skulle gælde midlertidigt, mens vi afventer, at Storbritanniens forhold til EU bliver endeligt afklaret. Lovforslaget skal således i første omgang afværge de alvorlige konsekvenser, det vil have for borgerne både i Danmark og Storbritannien, hvis det ender med, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Den løsning, der på sigt vil skulle afløse den midlertidige ordning, vil jo så naturligvis afhænge af flere faktorer, herunder om der på EU-niveau findes en løsning med briterne, og hvordan Storbritannien i øvrigt håndterer situationen.

Tilbage er der sådan set kun at sige tak for modtagelsen af lovforslaget her. Jeg ser meget frem til den videre behandling og stiller mig naturligvis til rådighed i forbindelse med de spørgsmål, der måtte være – og det gør de øvrige ministerkollegaer naturligvis også.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre ministeren, om hun vil være med til at kigge på eksport af børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnecheck, da det jo kan have en ret voldsom konsekvens for folk. Ikke mindst når vi snakker om midlertidig lovgivning, vil det jo have lige så store konsekvenser som mange af de andre ting, og derfor er det måske en god idé at sikre britiske og danske statsborgere i den her situation, når man vil lave en midlertidig lov. Jeg vil gerne opfordre ministeren til, at vi får en snak om det og så også får sikret de her ting, når vi står i den her situation, lige før lukketid.

Ministeren.

Jamen opfordringen er jo så hørt. Jeg vil sige, at vi har udarbejdet lovforslaget, som vi nu synes at det dækker bedst, og man kan sige, at det, der ligger i det her lovforslag, i virkeligheden er, at vi viderefører verden med brædder, indtil der kommer en endelig løsning på det. Jeg mener sådan set, at den måde, vi gør det på, er den mest betryggende måde for de briter, der måtte opholde sig her i Danmark.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det har jeg forstået, og jeg vil ikke længere spille bagklog. Vi forlænger verden med brædder, som ministeren siger, men de her tre områder, Enhedslisten har peget på, er jo ikke noget, der koster ekstra. Det er kun et spørgsmål om at sikre nogle af vores egne borgere og nogle af de britiske borgere, der bor i Danmark, og det kunne vi vel godt strække det til, når vi har sikret dem på andre områder. For der er jo altså børnefamilier og andre, som netop kommer i klemme med de her ting.

Ministeren.

Altså, Enhedslisten er jo altid velkommen til at stille et ændringsforslag, og vi er naturligvis også i ministeriet behjælpelige med den slags. Om det så vil komme til at nyde opbakning, er en anden sag. Men det er klart, at vi selvfølgelig stiller os til rådighed med teknisk bistand i den forbindelse.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.