B 55 Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk kompensation ved medhold i klagesager.

Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 25-04-2019

Afgivet: 25-04-2019

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 25. april 2019

20181_b55_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 25. april 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF, EL, RV, SF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet

Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Alternativets medlemmer af udvalget finder det rimeligt, at borgernes retssikkerhed styrkes, ved at der udbetales kompensation til borgere i tilfælde, hvor Ankestyrelsen giver borgeren medhold i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse.

DF, EL, RV, SF og ALT ønsker, at regeringen skal ændre reglerne, både for at styrke retssikkerheden, men også for at øge motivationen til at træffe de rigtige afgørelser i første omgang.

DF, EL, RV, SF og ALT konstaterer beklageligvis, at der ikke er et flertal for beslutningsforslaget, idet regeringen og Socialdemokratiet ikke støtter forslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. december 2018 og var til 1. behandling den 26. februar 2019. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsbehandlingen er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1