Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL),
Pelle Dragsted (EL),
Rune Lund (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en afklaringsgaranti for personer i
kontanthjælpssystemet
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag til ikrafttræden den 1. juli 2019,
der sikrer følgende:
- Alle i
kontanthjælpssystemet får en afklaringsgaranti på
12 måneder, i særlige tilfælde højst 24
måneder.
- Det skal inden
for den nævnte tidsfrist afklares, om borgeren skal visiteres
til ordinær beskæftigelse, uddannelse, revalidering,
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
- Borgere, der ved
lovforslagets ikrafttræden har været i
kontanthjælpssystemet i mere end 1 år, skal være
afklaret inden udgangen af 2020.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget giver kontanthjælpsmodtagere
en retsgaranti, som sikrer, at de inden for 12 måneder - i
særlige tilfælde 24 måneder - afklares med
henblik på visitation til ordinært arbejde, uddannelse,
revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension.
Forslaget sikrer samtidig, at de knap 90.000,
der i dag har været fanget i kontanthjælpssystemet i
mere end 1 år, får en garanti for, at de er afklaret
inden udgangen af 2020. Med en sådan afklaringsgaranti vil vi
kunne gøre op med det store menneskelige og
samfundsmæssige problem, at tusindvis af mennesker parkeres i
kontanthjælpssystemet i årevis uden at få den
nødvendige hjælp til at komme videre i livet.
Formålet med forslaget er, at jobparate
kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt kommer i
ordinært arbejde på overenskomstmæssige
vilkår. Mennesker med andre problemer end ledighed
(aktivitetsparate) skal hurtigst muligt afklares og visiteres til
andre ordninger, som enten kan bringe dem nærmere
arbejdsmarkedet (uddannelse og opkvalificering, fleksjob,
revalidering, ressourceforløb) eller tilkendes fleksjob
eller førtidspension.
En opgørelse fra
beskæftigelsesministeren fra februar 2019 viser, at 89.485
har været i kontanthjælpssystemet i mere end 1
år, 22.496 i 1-2 år, 16.521 i 2-3 år, 11.657 i
3-4 år, og 8.694 i 4-5 år. Hele 30.117 har været
i kontanthjælpssystemet i mere end 5 år, heraf 8.022 i
mere end 10 år, jf. Beskæftigelsesudvalget, alm. del -
bilag 228, folketingsåret 2018-19.
Samme opgørelse viser et moderat fald i
antallet af kontanthjælpsmodtagere konjunkturen taget i
betragtning, men viser overordnet, at det desværre er
gået den forkerte vej siden 2015, da der er en stigende andel
af personer, der har været mere end 2 år i
kontanthjælpssystemet, og andelen er vokset fra 46 pct. til
52 pct. Og ser man på gruppen, der har været i systemet
i mere end 7-10 år, er denne gruppe ligefrem vokset med 3.765
personer fra 6.422 til 10.187. Der er kun et lille fald blandt dem,
der har været mere end 10 år i systemet fra 8.651 til
8.022.
Det er et kæmpe svigt over for de mange
tusinde mennesker, der på den måde lades i stikken - et
svigt begået af skiftende regeringer, Folketinget og
kommunerne. Det er beskæmmende, at det trods
højkonjunktur, historisk vækst i beskæftigelsen
og mange storladne ord om, at vi ikke må »opgive«
de udsatte og »parkere« de svage, netop er, hvad der
sker. Hertil kommer, at vi udsætter disse mange mennesker for
fattiggørelse som følge af manglende regulering af
overførselsindkomsterne, kontanthjælpsloftet,
225-time?rsreglen og den nu endnu lavere hjemsendelsesydelse. Det
at leve i årevis for så lave ydelser underminerer
familiernes eksistensgrundlag.
Der er mange årsager til denne negative
udvikling. Skiftende regeringers hårdhændede
sparepolitik over for kommunerne med budgetlov, sanktioner og
omlægning af refusi?onssystemet.
»Udbudsreformer«, der har gjort det sværere at
få dagpenge, efterløn, førtidspension og
sygedagpenge. Beskæftigelsespolitikkens dominans over
socialpolitikken, hvor den individuelle helhedsorienterede
hjælp til borgeren nedprioriteres til fordel for
meningsløs aktivering, uden at tage højde for, at
cirka to trejdele af de berørte borgere er såkaldt
aktivitetsparate, det vil sige, at de har mange andre problemer, ud
over at de mangler et job, jf. Beskæftigelsesudvalget, alm.
del - spørgsmål 202, folketingsåret,
2018-19.
Alt det skal der gøres op med, hvis vi
skal løse problemet. Det kræver dog et helt andet
flertal i Folketinget, der tænker i mennesker i stedet for at
prioritere skattelettelser, som den bedst stillede del af
befolkningen har mest ud af.
Men vi kan gøre noget her og nu. Vi kan
udstyre de ledige og uarbejdsdygtige borgere med nogle rettigheder
i lovgivningen. En væsentlig årsag til problemet er jo,
at der ikke er nogle forpligtelser for kommunerne til at
sørge for hurtig sagsbehandling og afklaring af borgerne.
Derfor skal borgerne udstyres med nogle klare retsgarantier
vedrørende sagsbehandling og tidsfrister, som kommunerne
skal overholde, og som kan påklages, hvis de ikke
overholdes.
Det er baggrunden for Enhedslistens forslag om
en afklaringsgaranti, som blandt andet Dansk
Socialrådgiverforening har slået til lyd for
(»Socialrådgiverformand: Kontanthjælpsmodtagere
har ret til garanti«, Avisen.dk, den 2. februar 2018). De
mange faglige organisationer m.fl. bag
»VærdigReform« har foreslået noget
lignende, når det gælder afklaring i forbindelse med
ressourceforløb.
Enhedslistens forslag burde nyde bred
opbakning i Folketinget. Alle partier i Folketinget er enige om, at
man kun skal være i kontanthjælpssystemet midlertidigt,
og at det er et alvorligt svigt over for disse mennesker, hvis de
parkeres på disse ydelser i årevis. Alle erkender, at
jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, jo
sværere er det at komme tilbage igen - hvis man da nogen
sinde har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo længere
tid man som syg er på kontanthjælp, jo større er
faren for, at man også får det dårligere fysisk
og psykisk.
Hele folketinget har derfor anerkendt det
arbejde, som blev sat i gang af beskæftigelsesminister
Jørn Neergaard Larsen (V) i 2016, kaldet »Flere skal
med«. Baggrunden var heftig kritik fra oppositionen, der
angreb, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i
høj grad ramte langtidssyge og handicappede. Der blev derfor
afsat 300 mio. kr. af satspuljen til at »vende
bunkerne«, dvs. gå i gang med at afklare ca. 25.000
personer, der havde været på kontanthjælp i mere
end 5 år (»Neergaard vil rydde op: Syge skal IKKE
være på kontanthjælp«, Avisen.dk, den 26.
februar 2016).
I maj måned 2018 kunne
beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen konstatere, at af
de 23.600 personer, der på det tidspunkt var afklaret, blev
ca. hver tredje vurderet til at være i målgruppen for
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, jf.
Beskæftigelsesudvalget, alm. del, spørgsmål 406,
folketingsåret 2017-18. Men alt for få er kommet videre
i systemet. Dertil kommer, at cirka halvdelen af de 8.400 personer,
der var i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob
eller førtidspension, stadig var på
kontanthjælp, jf. Beskæftigelsesudvalget, alm. del,
spørgsmål 409, folketingsåret 2017-18.
Det viser på den ene side, at det er
muligt at afklare langt flere, langt hurtigere end det sker i dag.
Men det viser også, at der skal gøres langt mere. Det
skal heller ikke afhænge af skiftende regeringers og
kommunernes velvilje. Borgerne skal have nogle klare
retsgarantier.
Som eksemplet »Flere skal med«
viser, er det selvfølgelig ikke gratis. Der skal investeres
i flere sagsbehandlere, men det er en god investering. Som en
række kommuner, med Hjørring i spidsen, har vist, er
det gavnligt både for mennesker og for kommunekassen. Det vil
det selvfølgelig også være for statskassen
på længere sigt, hvis man indfører en
lovfæstet rettighed, som foreslået af Enhedslisten.
Hurtig afklaring af borgerne sikrer, at flere kommer i
ordinært job (under forudsætning af at jobbene findes,
naturligvis! ) med sparede udgifter til
overførselsindkomster og øgede skatteindtægter
til følge. Hurtigere afklaring af borgere med
helbredsmæssige eller andre problemer forebygger senere
øgede udgifter i sundhedssystemet og det sociale system.
Idet vi ser bort fra det antal, som regeringen
allerede har afklaret gennem »Flere skal med«,
skønnes det, at udgiften til Enhedslistens forslag om en
afklaring af ca. 70.000 borgere vil være 1.009 mia. kr. over
de kommende 2½ år. Beløbet fordeles til
samtlige kommuner ud fra et forholdstal med hensyn til det faktiske
antal personer i kontanthjælpssystemet set i forhold til
antal år i systemet.
Det finansieres ved at indføre en
længere afskrivningsperiode for immaterielle aktiver (f.eks.
goodwill). Lige nu kan man afskrive 1/7 om året, dvs. fuld
afskrivning inden 7 år. Enhedslisten foreslår denne
periode forlænget til 15 år, det vil sige, at man kan
afskrive 1/15 om året. På grund af fremrykning af
beskatning får staten en rentefordel. Dette giver et
umiddelbart merprovenu på 725 mio. kr. årligt eller ca.
550 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd,
jf. Skatteudvalget, alm. del, spørgsmål 181,
folketingsåret 2018-19.
Det er en permanent indtægt, som
fremover kan bruges til at indføre et loft over antal sager
pr. sagsbehandler og andre initiativer, der kan sikre en
helhedsorienterede sagsbehandling i det sociale og
beskæftigelsesmæssige system. Enhedslisten er
naturligvis åben for andre finansieringsforslag, der ligesom
det foreslåede har en klar social profil.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
afklaringsgaranti for personer i kontanthjælpssystemet.
(Beslutningsforslag nr. B 139)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.