Fremsat den 19. februar 2019 af Holger K.
Nielsen (SF),
Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om større hensyntagen til børns
trivsel på asylcentre
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en samlet plan for forbedringer af børns trivsel i
det danske asylsystem. Planen skal bl.a. sikre, at
Udlændingestyrelsen tager større hensyn til barnets
tarv i administrative beslutninger om at flytte familier fra et
asylcenter til et andet, at der indføres mulighed for
selvhushold, og at der gives adgang til ekstern praktik, arbejde og
folkeskole m.m.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en opdateret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 142,
folketingsåret 2017-18, jf. Folketingstidende 2017-18,
tillæg A, B 142 som fresat, tillæg B, betænkning
over B 142, og tillæg F, møde 100 kl. 15.57 og
møde 107 kl. 09.30.
De seneste måneder har vilkårene
for børn på danske asylcentre været genstand for
debat. Der er ingen tvivl om, at disse børn i vidt omfang
mistrives. Det er dokumenteret i flere omgange af uvildige
organisationer, som bakkes op af Ombudsmanden. Da det er selve
situationen på centrene, der er en væsentlig kilde til
mistrivsel, vil den mest effektive løsning være at
oprette boliger til børnefamilier uden for centrene.
Et flertal i Folketinget har ved flere
lejligheder afvist at flytte børnefamilier ud af centrene.
Der har dog været en vis vilje til at komme kritikken af
børnenes trivsel i møde på andre punkter.
Læser man sagkundskabens kritik af børnenes forhold
på centrene - eksempelvis SFI's rapport
»Livsvilkår for børn med familie på danske
asylcentre« (Christensen, Else og Vitus Andersen, Kathrine,
Socialforskningsinstituttet, 2006) eller Dansk
Flygtningehjælps rapport »Trivsel og udvikling hos
børn på asylcentre - Om krydsfeltet mellem
udlændingeloven og serviceloven« (Dansk
Flygtningehjælp, 2018) - står det klart, at man med
ganske simple redskaber kan forbedre trivslen for børn
på danske asylcentre væsentligt. Beslutningsforslaget
skal ses i dette lys.
En bedre trivsel kan især opnås
ved at minimere antallet af skift fra center til center,
indføre faciliteter til selvhushold og give øget
mulighed for aktiviteter uden for centrene. I fald dette forslag
vedtages, bør også andre, lignende muligheder for
forbedringer af trivslen undersøges.
Det er nemlig ikke bare de mange skift, men
også den usikre hverdag, den manglende adgang til omverdenen
og de somme tider problematiske indkvarteringsforhold, der bidrager
til børnenes mistrivsel. Som følge heraf kommer mange
af disse børn til at lukke sig om sig selv. De får
svært ved at knytte bånd til både voksne og
børn. Ligeledes forværres tilstanden for de
børn, som lider af ptsd. Psykologer og eksperter er ikke i
tvivl. Det kaos og den uorden, som vilkårene afstedkommer,
harmonerer ikke med hensynet til det enkelte barns trivsel.
Psykologer i Røde Kors har siden 2009
vurderet og undersøgt trivslen hos en stor gruppe af
asylansøgende børn. Det er Røde Kors'
vurdering, at den omskiftelige hverdag på asylcentrene samt
ophold i mere end et år på et asylcenter kan
medføre psykologiske skader, der vil følge disse
børn hele livet igennem. I dag bliver familier flyttet rundt
med kort varsel, og de bånd, som børnene har etableret
til andre børn og til pædagoger, forsvinder ved de
mange flytninger. Dette medfører ifølge Røde
Kors, at børnene får svært ved at knytte sig til
andre mennesker, hvilket påvirker resten af deres
tilværelse (»Ombudsmandens tilsynssag med
Sjælsmark«, jf. svar på UUI alm. del - spm 552,
folketingsåret 2017-18).
SFI's undersøgelse fra 2006
dokumenterede, at et barn gennemsnitligt bor på 6,3
forskellige asylcentre under asylbehandlingen. Læser man
Dansk Flygtningehjælps seneste rapport, ser man tydeligt, at
dette problem på ingen måde er løst. Derfor
bærer Danmark fortsat ansvaret for psykiske lidelser og
nedsat udvikling hos alt for mange børn. Det er en skamplet
på et land, der ellers bryster sig af at behandle mennesker
anstændigt.
De uafhængige institutioner, der har
udtalt sig, peger især på følgende problemer:
indkvarteringsvilkårene (herunder boligform og
værelsesforhold), om der er selvhushold eller
cafeteriaordning, hyppige flytninger mellem centre, mangel på
adgang til ekstern praktik, arbejde og folkeskole samt
motivationsfremmende foranstaltninger.
Folketinget pålægger derfor
regeringen at udarbejde en plan for at imødekomme kritikken
af asylsystemets behandling af børn. Planen bør
indeholde tiltag, der genopretter hensynet til det enkelte barns
trivsel på de danske asylcentre, fokuserer på
indkvarteringsvilkårene og skaber tryghed og stabile forhold
for de asylansøgende familier. Samtidig bør planen
som minimum skitsere, hvordan Udlændingestyrelsen fremover
vil sikre et større hensyn til barnets tarv i forbindelse
med administrative beslutninger om at flytte familier. Det kunne
eksempelvis ske ved at indføre et loft over, hvor mange
gange et barn må flyttes mellem centrene.
Skriftlig fremsættelse
Holger
K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
større hensyntagen til børns trivsel på
asylcentre.
(Beslutningsforslag nr. B 100)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.