Spm. nr. US 38

Tak for det, formand. Og tak til statsministeren, både for de indledende bemærkninger, men også for det svar, som statsministeren gav til fru Mette Frederiksen for et øjeblik siden om en eventuel justering af de forhold, der gælder, når man forhandler overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. På Dansk Folkepartis vegne vil jeg i hvert fald melde os helt ind i den diskussion og vil også se frem til at få den drøftelse på et tidspunkt, hvor det hele forhåbentlig er på plads, kan man sige, i forhold til de aktuelle forhandlinger, der har været, men hvor vi så kan diskutere, hvordan det kan være eller eventuelt justeres i forhold til det fremadrettede perspektiv.

Men det, jeg ellers ville bruge spørgetimen til, var at genoptage en diskussion, som jeg jo har haft med statsministeren to gange tidligere i spørgetimer. Det er på baggrund af en udvikling i Tyskland med en ny regering, et nyt regeringsgrundlag og et snarligt loft, ser det ud til, for så vidt angår antallet af familiesammenføringer. Jeg har tidligere her i spørgetimerne forsøgt at få statsministeren til at gøre det klart, at hvis Tyskland kan, kan Danmark også. Så hvis Tyskland indfører et loft over antallet af familiesammenføringer, vil vi også kunne gøre det i Danmark.

Det har jeg ikke fået et helt så tydeligt svar på, som jeg godt kunne ønske mig, og derfor var min glæde stor, da jeg så, at statsministeren sendte sin integrationsminister til Tyskland, til Berlin, for at diskutere det her. Og i den forbindelse, for 14 dage siden, sagde integrationsministeren så: Kan man gøre det i Tyskland, kan man også gøre det i Danmark. Og det, jeg i dag godt kunne tænke mig at få statsministeren til, er at gøre de her ord fra integrationsministeren til statsministerens egne. Så nu spørger jeg for tredje gang: Kan vi ikke få det løfte, at hvis Tyskland indfører sådan et loft, er udgangspunktet, at så kan vi også gøre det i Danmark, og så gør vi det også her i Danmark?

Tak for det. Og så er det statsministeren.

Tak for det. Jeg tror, jeg foretrækker at bruge mine egne ord om det her. Jeg er fuldstændig bekendt med, at der er dannet en regering i Tyskland, som har en ambition om at sætte et loft over antallet af familiesammenføringer for dem, som vi i Danmark ville kalde § 7, stk. 3-flygtninge – så ved vi alle sammen, hvad vi taler om, eller spørgeren og jeg gør i hvert fald – på 1.000 om måneden. Vi har til gode at se lovforslaget. Jeg tror, det er tæt på. Vi har til gode at se den juridiske argumentation. Jeg bliver nødt til at sige, at umiddelbart vurderet ser det tungt ud, hvis man holder det op mod de højesteretsdomme, der er faldet i Danmark.

Men for at gå ind i den her sag et helt andet sted vil jeg sige, at jeg tror, man skal se på: Hvad er det, der overhovedet sætter det her i gang i Tyskland? Det, der sætter det her i gang i Tyskland, er jo, sagt i fuld respekt for Tyskland, at man ikke ændrede politik i tide. Tyskland har i 2015-2017 modtaget over 1,4 millioner asylansøgninger. Svenskerne har vel modtaget i omegnen af et par hundred tusinde i samme periode. Vi har modtaget 31.000. Og det er jo, fordi vi har styr på det. Det er, fordi regeringen har strammet op sammen med Dansk Folkeparti.

Det betyder også, at selv hvis man leger med tanken om at sige, at der kommer et tysk loft, og vi oversætter det til dansk – hr. Kristian Thulesen Dahl har tidligere gjort mig opmærksom på, at det svarer til 65 asylansøgere om måneden, og det er så 830-840 familiesammenføringer om året – så vil vi, allerede fordi vi i tide har ført en fornuftig politik, ikke sprænge det loft, sådan som jeg kan gennemskue det. Og man kan jo gennemskue det, for i modsætning til tyskerne, der har ladet tingene sejle og derfor bare har suspenderet nogle rettigheder og nu har 240.000 asylansøgere, der principielt har en rettighed, så har vi jo sagt, at man først kan søge efter 3 år. Og vi ved jo – og jeg vil gerne drøfte det, når vi kender det tyske lovforslag – præcis med hvilken kadence vi potentielt får familiesammenføringsansøgninger til Danmark. Og som jeg kan se det, kan det ske med respekt for en dansk oversættelse af et tysk loft, også selv om vi ikke har formuleret det formelt.

Værsgo, hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg deler fuldstændig synspunktet om, at tyskerne har ladet tingene sejle, og at det her med wir schaffen das og med kansleren, der åbner Tyskland op osv., har givet utrolig store problemer i Tyskland, som jo også er afledt til os andre, for det er med Tyskland som transitland, at mange så kom til Danmark. Nogle gik videre til Sverige, kan vi huske, på de danske motorveje osv., mens nogle blev hængende i Danmark.

Når vi taler om et loft, er det selvfølgelig for også at udvise rettidig omhu og sikre, at hvis der kommer en lignende situation på et tidspunkt, hvor tingene kommer ud af kontrol, så skal vi have de redskaber i skuffen, der gør, at vi har styr på tingene. Og det er klart, at hvis tyskerne rent juridisk finder en vej igennem at lave et loft, som statsministeren rigtigt siger, på 12.000 om året, 1.000 om måneden, som svarende til danske forhold jo så vil komme ned under 70 personer, 65-67 personer, om måneden, så skal vi også lade os inspirere af det. Det kan godt være, at vi rent juridisk ikke kan få det afklaret nu, men kan jeg så ikke i det mindste få statsministeren til at anerkende, at så må regeringen tage initiativ til politiske forhandlinger mellem Folketingets partier om, hvordan vi så finder en vej igennem, der sikrer, at vi lader os inspirere af det, tyskerne har gang i nu.

Værsgo.

To ting. Et tysk loft vil ikke have nogen betydning i Danmark på det, man kunne kalde den korte bane, for vi ved præcis, hvor mange der i Danmark har fået subsidiær beskyttelsesstatus og dermed efter 3 år har mulighed for at søge familiesammenføring, og vi har styr på tallene. Hvis vi havde haft en asylansøgningsprocedure magen til den tyske, skulle vi have modtaget over 100.000 i de år, jeg nævnte før. Vi har modtaget omkring 30.000. Så det er der styr på. Så et tysk loft vil ikke påvirke os, og jeg vil mene, at vi selv uden et loft ikke vil ramme det, fordi vi i modsætning til vores nabolande Tyskland og Sverige handlede i tide.

Så medgiver jeg, at der kan være en afledt effekt, for det er klart, at hvis Tyskland laver et system, hvor man ikke kan få familiesammenføring overhovedet, så vil det selvfølgelig bidrage til, at det for nye asylansøgere ikke er noget attraktivt land, og skabe en risiko for, at man så vil vandre igennem Tyskland – hvis nogle vandrer – til Danmark. Det er ikke noget, der kan ske i morgen, men det er noget, der kunne ske på sigt, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til.

Derfor vil jeg gerne give det tilsagn, at når vi kender det tyske forslag, og det kan måske være inden for få dage, så vil vi meget gerne tage en drøftelse med Dansk Folkeparti om, hvordan vi håndterer det her, så vi får skabt tryghed om, at vi fortsat har styr på tingene. Men lad os glæde os over, at vi ikke er ude i en paniksituation som visse andre lande.

Værsgo.

Det er klart, at der jo er sket noget i de sidste par år på området. Vi har fået strammet en lang række regler, og det er sådan – og det er dokumenteret rimelig klart – at hvis man lemper reglerne, kommer der flere, og hvis man strammer reglerne, kommer der færre. Det skal selvfølgelig også ses forholdsmæssigt i forhold til andre lande. Så hvis tyskerne strammer, uden at Danmark strammer, jamen så vil der alt andet lige komme flere til Danmark. Derfor bliver vi set med Dansk Folkepartis øjne nødt til, når tyskerne er i gang med at indføre det her – måske i en grad af panik for Tysklands vedkommende på grund af alle de uhyrligheder, som politikerne i Tyskland har udsat deres befolkning for – mindst at lægge os i halen af det og gennemføre den samme stramhedsgrad, kan man sige, som tyskerne. Som minimum.

Der vil jeg gerne kvittere positivt for, at statsministeren anerkender den logik og også på det grundlag vil tage initiativ til drøftelser og forhandlinger, for at vi så kan finde den rigtige vej til at sikre netop det.

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Det giver jo ikke anledning til meget yderligere, andet end måske igen at understrege proportionerne. Jeg har det helt grundlæggende sådan, at vi skal respektere Højesterets kendelser, og vi skal respektere vores internationale forpligtelser. Jeg synes, det klæder et lille land at stå vagt om det. Jeg er meget, meget spændt på at se en tysk juridisk argumentation for, at det, som man kan læse ud af Højesterets præmisser er en individuel rettighed, i Tyskland åbenbart ikke er en individuel rettighed. Det bliver meget spændende at studere.

Jeg glæder mig så over, at Danmark ikke med de tal, vi kender, har det behov for at afsøge grænserne og måske krydse dem, fordi vi i virkeligheden har håndteret det her med rettidig omhu. Der er 240.000 af den her kategori af flygtninge i Tyskland, som, fordi man sagt ligeud har lukket for mange ind og suspenderet nogle rettigheder – i modsætning til, hvad vi har gjort i Danmark, nemlig at sørge for at holde tallet lavt og forøge fristen med 3 år – pludselig har et kollektivt retskrav, medmindre man gør noget. Den form for panik er Danmark ikke i. Og hvis ikke vi har brug for juridisk at indføre et loft, fordi vores tal allerede er sådan, at vi ikke ville ramme det, selv om vi gjorde det, så synes jeg måske, at vi skal lade være. Men lad os tage den diskussion og den drøftelse, når vi har det tyske forslag.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.