Spm. nr. S 663

3) Til undervisningsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Hvordan vil ministeren sikre, at betydningen af kultursammenstødet mellem islam og kristendom og de deraf følgende problemer for demokratiet i Danmark indgår i de tiltag om såkaldt demokratisk dannelse, som ministeren har lanceret, men hvor det nævnte kultursammenstød tilsyneladende ikke figurerer?

Fru Marie Krarup, værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet lyder: Hvordan vil ministeren sikre, at betydningen af kultursammenstødet mellem islam og kristendom og de deraf følgende problemer for demokratiet i Danmark indgår i de tiltag om såkaldt demokratisk dannelse, som ministeren har lanceret, men hvor det nævnte kultursammenstød tilsyneladende ikke figurerer?

Værsgo, ministeren.

Jeg er meget opmærksom på de kultursammenstød, som foregår på vores uddannelsesinstitutioner, og i den forbindelse er det meget vigtigt, at vi ikke er berøringsangste over for udfordringerne. Jeg anerkender til fulde, at den demokratiske dannelse er udfordret af ikkevestlig indvandring, og at der er behov for mere islamkritik i vores folkeskole og uddannelsessystem.

Religionskritik skal være en integreret del af vores undervisning. Det har det været i mange år, og det skal det også være i forhold til andre religioner end den kristne; det er det som sagt allerede i forhold til kristendommen. Jeg ønsker bl.a., at man i klasselokalerne tør tage de svære diskussioner om religiøse teksters syn på eksempelvis kønnenes ligestilling, jøder og homoseksuelle.

Jeg har nedsat et dialogforum for demokratisk dannelse, som er kommet med anbefalinger til mig til initiativer til at fremme den demokratiske dannelse. De foreslår bl.a.: Ungdomsuddannelserne skal ikke være værdineutrale, men skal aktivt fremme demokrati og afvise f.eks. totalitære ideologier. Det skal signaleres, at institutionerne ikke kan være værdineutrale i mødet med udemokratiske værdier. Og det er vigtigt, at institutionerne forholder sig til kontroversielle emner.

Det er jeg enig i. Anbefalingerne har været sendt i høring hos interessenter, ligesom de er blevet drøftet i gymnasieforligskredsen, og jeg er ved at se nærmere på, hvilke initiativer jeg vil gå videre med. Det er mig magtpåliggende, at de initiativer, der bliver sat i søen, reelt imødekommer og har effekt i forhold til de udfordringer, der er med kultursammenstød og demokratisk dannelse, på uddannelsesinstitutionerne. Jeg tror ikke, at det er en udfordring, vi løser med et snuptag. Der er nærmere tale om et langt, sejt træk.

Tak. Og værsgo til spørgeren.

Tak for besvarelsen, og også tak for det initiativ, som ministeren har taget. Det vil jeg godt rose, for jeg synes, det er fremragende, at man tager de her problemer op. Og jeg er også godt klar over, at der kommer videre forhandlinger i sagen, så vi forhåbentlig får mere indflydelse på, hvilke af de her tiltag man vil tage alvorligt.

Men jeg synes også, det er vigtigt at få stillet skarpt på, at der trods alt er en forskel på tankegangen hos det parti, jeg kommer fra, Dansk Folkeparti, og så Liberal Alliances tankegang. For det er sådan, at når der er de her såkaldte demokratiske problemer på skolerne, skyldes det jo, at der som noget nyt inden for de sidste 30 år er kommet en kultur og en religion i landet, som modvirker den frihed, som vi er vant til i Danmark, og som kommer fra kristendommen. Det er altså det, der er centrum i problemet. Og derfor er vi også nødt til at signalere, at det er dansk kultur og frihedstradition, som skal være bærende i vores skoler.

Derfor mener vi, at det er bedre f.eks. at forbyde islamisk fællesbøn, lukke bederum og forbyde islamiske tørklæder for at give plads til den danske frihed, end det er at gøre mange af de ting, som er foreslået blandt tiltagene i den her dialoggruppe, hvor man f.eks. ønsker, at flere elever skal deltage i elevråd og andre demokratiske processer. Samtidig mener vi, det er vigtigt, at der i uddannelserne stilles helt skarpt på forskellen mellem det islamiske og det kristne menneskesyn, sådan at det bliver klart for alle, at det kristne menneskesyn er et, der kan bære et demokrati, fordi man f.eks. anser alle folk for lige, mens det islamiske lægger forhindringer i vejen for det.

Der må ikke være nogen berøringsangst over for forståelsen for problemets kerne. Derfor mener vi, det er nødvendigt, at man indser, at problemet kommer fra et frihedsfjendsk budskab, og at vi i Danmark har en skole, der bygger på et andet budskab. Derfor mener vi, at vores frihed og demokrati bedst forsvares ved grænsen med en stram udlændingepolitik og ved de ting, jeg nævnte før – ved at lukke bederum og lukke muligheden for at holde islamisk fællesbøn på skoler osv. osv. – end ved at man laver øvelser i demokrati i skolerne.

Jeg vil godt høre, om ministeren ikke er enig med mig i det.

Værsgo, ministeren.

Tak. Til at starte med vil jeg sige, at det jo er rigtigt, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på nogle træk er helt forskellige partier, som har forskellige udgangspunkter for at lave vores politik. Der, hvor vi så er ens, er jo i analysen af, at der sker kultursammenstød både på grundskoleniveau og ude på ungdomsuddannelserne, som også hidrører fra religiøse konflikter, altså simpelt hen værdier, måder at agere på, som er helt forskellige alt efter det værdimæssige ophav, man har. Så den analyse er vi enige om.

Hvad skal man så gøre? Jeg er også enig i, at elevråd jo ikke bare løser alt det her. Og det, vi så kan mødes om at drøfte: Hvad er det så for nogle yderligere tiltag, vi, begge parter – Liberal Alliance og regeringen som en helhed og Dansk Folkeparti – kan stå på mål for? Og der er jeg sikker på vi godt kan finde nogle tiltag, som kan styrke grundelementerne både i vores grundskole og på vores ungdomsuddannelser og pudse dem af, sådan at vi står stærkere i de kultursammenstød, som faktisk finder sted.

Værsgo, fru Marie Krarup.

Det vil jeg selvfølgelig håbe kan lade sig gøre. For det, som jeg er bange for at man mister i den her proces, er den grundlæggende forståelse af, hvad det er, der er på spil, altså at det er de her to forskellige menneskesyn, der støder sammen, samt ideen om, at når man har en lovreligion, så må mennesker ikke bestemme reglerne.

Det vil sige, at det i sidste ende er en religiøs konflikt, vi har. Det kan man tydeligt se på de undersøgelser, der er lavet, af, hvad det er, problemerne går ud på. Og derfor er det også sådan, at når vi skal sætte ind over for dem, er vi nødt til at bruge den viden, og det er der, jeg synes der mangler noget. Vi er nødt til at sige, at alle elever skal have den her viden og kunne opnå den her forståelse af, at det er et religiøst problem, vi står over for – og så selvfølgelig også indføre nogle tiltag, som kan dæmpe den negative indflydelse, som en religiøs adfærd, der er i modstrid med den normale danske adfærd, medfører.

Værsgo, ministeren.

Jamen som sagt tror jeg, at vi kan nå hinanden et langt stykke ad vejen i forhold til en analyse af, hvad det er, der er på spil, f.eks. en helt forskellig forståelse af f.eks. kvindens stilling i samfundet, kvindens retsstilling, kvindens rettigheder som individ, ret over egen krop osv. Men hvordan skal man så sætte ind? Og det er jo der, jeg også vil opfordre Dansk Folkeparti til at komme med helt konkrete forslag, som vi så kan drøfte, til at styrke den demokratiske dannelse.

Værsgo for sidste omgang.

Ja, det vil vi meget gerne gøre, og det har vi også gjort. Og vi synes jo, det er en smule grotesk, at man f.eks. synes, at det er okay, at der er bederum på uddannelsesinstitutioner, som vi udmærket godt ved udelukkende bliver brugt til islamisk fællesbøn, samtidig med at man så i et andet lokale kan stå og sige, at vi har et meget stort problem med den demokratiske dannelse og med, at man ikke ligestiller mænd og kvinder. Men inde i bederummet har man lige citeret fra koranen, hvor man siger, at mænd er mere værd end kvinder. Det hænger jo ikke sammen, og det er derfor, vi synes, at man er nødt til også at tage nogle praktiske skridt, som er dem, vi har foreslået i et beslutningsforslag, som vi desværre ikke har set ministeren støtte.

Sidste svar. Værsgo.

Jamen jeg har udtalt helt klart, og det gør jeg gerne igen, at jeg ikke synes, at bederum er en god idé, hverken på skoler eller ungdomsuddannelser. Jeg har også sendt et hyrdebrev ud om, at jeg vil opfordre til, at man tænker nøje over det, før man opretter et sådant, fordi man kan se, at det også afstedkommer konflikter. Og det hører jo ikke til skolernes og uddannelsernes kerneopgave at stille rum til rådighed for bøn. Så det er min holdning, og den har jeg kommunikeret klart ud. Men regeringens holdning er også, at det ikke er noget, vi skal lovgive om; at det også er et lokalt ansvar.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.