Fremsat den 7. februar 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

(Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 1567 af 19. december 2017, § 3 i lov nr. 1680 af 26. december 2017, lov nr. 1689 af 26. december 2017 og lov nr. 1691 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 2, § 9, stk. 21, 1. pkt., § 9 a, stk. 5, 1. pkt., § 9 f, stk. 9, 1. pkt., § 9 i, stk. 3, 1. pkt., § 9 m, stk. 6, 1. pkt., § 9 n, stk. 2, 1. pkt., § 9 p, stk. 2, 1. pkt., § 10, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og 6, § 11, stk. 1 og stk. 11, 2. pkt., § 32, stk. 7, § 40 e, to steder i § 40 f, stk. 1, § 42 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., § 44 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, 1. pkt., og § 47 b, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller 9 q«.

2. I § 4 c, stk. 4, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, 2 eller 3,«

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.

3. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, ændres »9 n eller 9 p« til: »9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller stk. 3,«.

4. I § 9 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »9 n eller 9 p« til: »9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller stk. 3«.

5. I § 9 c, stk. 6, 1. pkt., ændres »9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p, 9 q eller § 47, stk. 1«.

6. I § 9 f, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller godkendt«.

7. I § 9 g, stk. 3, indsættes efter »§ 9, stk. 1, nr. 1-3«: », og § 9 q, stk. 1-3«.

8. I § 9 h, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nye numre:

»11) opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1,

12) opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2 og 3,«

Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.

9. I § 9 h, stk. 1, indsættes efter nr. 13, der bliver nr. 15, som nyt nummer:

»16) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 11 og 12,«

Nr. 14 bliver herefter nr. 17.

10. I § 9 h, stk. 1, indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 17, som nyt nummer:

»18) tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter bestemmelsen, der er nævnt i nr. 11,«

Nr. 15 og 16 bliver herefter nr. 19 og 20.

11. I § 9 h, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 19, indsættes efter »nr. 1-10«: »og 12«.

12. I § 9 h, stk. 4, 1. pkt., ændres »13 og 14« til: »15 og 17«, i 2. pkt. ændres »11 og 12« til: »11-14 og 16«, og i 3. pkt., ændres »15 og 16« til: »18-20«.

13. I § 9 h, stk. 7, indsættes efter »§ 9 n, stk. 2 og 3«: », § 9 q, stk. 10-12«.

14. I § 9 h, stk. 13, 2. pkt., ændres »nr. 4-10, 13 og 14« til: »nr. 4-10, 15 og 17«, i 3. pkt. ændres »nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16« til: »nr. 1-3, 13, 14, 19 og 20«.

15. I § 9 h, stk. 13, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum: »Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 11, 12, 16 og 18, reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

16. I § 9 j, stk. 2, 1. pkt., ændres »9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 3«.

17. I § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og § 9 l, stk. 2, 1. pkt., ændres »9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 og 3«.

18. Efter § 9 p indsættes:

»§ 9 q. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution eller lignende.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af stk. 1. § 9, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., når barnet bor hos en udlænding, der er omfattet af stk. 1 og har del i forældremyndigheden over barnet, og barnet ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie.

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis udlændingen har opnået tilknytning til Danmark.

Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2 og 3, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, i tiden indtil der meddeles tids-ubegrænset opholdstilladelse.

Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 skal betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes den pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. pr. person. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ydes der senere offentlige udgifter til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun gives, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Stk. 8. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter stk. 1, hvis udlændingen opfylder betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2-4 og nr. 7, og stk. 4, nr. 1, og ikke i de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.

Stk. 9. Uanset at betingelserne nævnt i stk. 8, bortset fra betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding omfattet af stk. 1, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.

Stk. 10. En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 8 kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.

Stk. 11. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, og ingen særlige grunde taler herimod. Har udlændingen ikke længere lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, kan ansøgning ikke indgives her i landet, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Stk. 12. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1-3, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 1-3. Har udlændingen ikke lovligt ophold i medfør af stk. 1-3, kan ansøgning om forlængelse ikke indgives, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Stk. 13. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Stk. 14. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed efter stk. 6.«

19. I § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres »9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3«.

20. I § 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., ændres »eller 9 c, stk. 1, 1. pkt.« til: »9 c, stk. 1, 1. pkt., eller § 9 q, stk. 2«.

21. I § 11, stk. 11, 1. og 3. pkt., og § 19, stk. 10, 1. og 2. pkt., ændres »9 b-9 f« til: »9 b-9 f eller 9 q«.

22. I § 11, stk. 12, udgår », som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, eller en udlænding«.

23. I § 12, § 33, stk. 10, og § 44, stk. 3, ændres »9 i-9 n og 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p og 9 q«.

24. I § 14, stk. 1, nr. 4, ændres »9 d eller 9 e« til: »9 d, 9 e eller 9 q, stk. 2 og 3«.

25. I § 19, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »§ 9 f, stk. 7«: », og 9 q, stk. 5«.

26. I § 19, stk. 8, 1. pkt., og § 19, stk. 9, 1. pkt., ændres »eller 9 c, stk. 1« til: »9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2 og 3«.

27. I § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »De i«: »§ 9 q, stk. 8,.«.

28. I § 33, stk. 5, ændres »og § 9 p, stk. 2 og 3« til: »§ 9 p, stk. 2 og 3, og § 9 q, stk. 11 og 12«.

29. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »9 h, stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14« til: »9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17«.

30. I § 52 b, stk. 1, nr. 1, ændres »og 9 f« til: », 9 f og 9 q«.

31. I § 52 b, stk. 1, nr. 3, ændres »og § 9 f« til: », § 9 f og § 9 q«.

32. I § 52 b, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »jf.«: »§ 9 q, stk. 8, og«.

33. I § 52 b, stk. 1, nr. 5, ændres »og § 9 f, stk. 9« til: »§ 9 f, stk. 9, og § 9 q, stk. 11 og 12«.

34. I § 52 b, stk. 1, nr. 12, ændres »11, 14 og 15« til: »11-14 og 18-20«.

35. I § 52 b, stk. 2, nr. 8, ændres »4-9, 12 og 13« til: »4-10, 15 og 17«.

36. I § 52 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller 9 f« til: », 9 f eller 9 q«.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1690 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, nr. 7, ændres »§§ 9 m eller 9 n« til: »§§ 9 m, 9 n eller § 9 q, stk. 2«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2018.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. En ny opholdsordning for udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v.

2.1. Gældende ret

2.1.1. Udlændingelovens § 47, stk. 1

2.1.2. Udlændingelovens § 9 c, stk. 1

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Forslag til betingelser for ny opholdstilladelse til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v.

2.3.1. Personkredsen

2.3.2. Varigheden af opholdet i Danmark

2.3.3. Tilknytning til Danmark

2.3.4. Selvforsørgelse

2.3.5. Økonomisk sikkerhedsstillelse

2.3.6. Danskkundskaber

2.3.7. Indgivelse af ansøgning

2.3.8. Forlængelse af opholdstilladelse

2.3.9. Ulønnet frivilligt arbejde

3. Opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse

3.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Forslag til betingelser for opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere

3.2.1. Personkredsen

3.2.2. Bopælskrav

3.2.3. Selvforsørgelse

3.2.4. Økonomisk sikkerhedsstillelse

3.2.5. Danskkundskaber

3.2.6. Indgivelse af ansøgning

3.2.7. Forlængelse af opholdstilladelse

3.2.8. Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen med Tyrkiet m.v.

4. Opholdstilladelse til mindreårige børn af udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse

4.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.2. Forslag til betingelser for opholdstilladelse til mindreårige børn

4.2.1. Personkredsen

4.2.2. Bopælskrav

4.2.3. Selvforsørgelse

4.2.4. Indgivelse af ansøgning

4.2.5. Forlængelse af opholdstilladelse

5. Tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der er pensioneret efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v. og meddelt ny opholdstilladelse

5.1. Gældende ret

5.2. Ministeriets overvejelser

5.3. Forslag til betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

5.3.1. Opholdskrav

5.3.1.1. Gældende ret

5.3.1.2. Forslag til opholdskrav

5.3.2. Kriminalitet

5.3.2.1. Gældende ret

5.3.2.2. Forslag til vandelskrav

5.3.3. Ingen forfalden gæld til det offentlige

5.3.3.1. Gældende ret

5.3.3.2. Forslag til krav om ingen forfalden gæld til det offentlige

5.3.4. Danskkundskaber

5.3.4.1. Gældende ret

5.3.4.2. Forslag til krav om danskkundskaber

5.3.5. Medborgerskabsprøven eller aktivt medborgerskab

5.3.5.1. Gældende ret

5.3.5.2. Forslag til krav om bestået medborgerskabs-prøve eller aktivt medborgerskab

5.3.6. Selvforsørgelse

5.3.6.1. Gældende ret

5.3.6.2. Forslag til krav om selvforsørgelse

6. Betaling af gebyr for ansøgninger m.v. efter den foreslåede opholdsordning

6.1. Gældende ret

6.2. Ministeriets overvejelser og forslag om betaling af gebyr for at indgive ansøgning m.v. efter den foreslåede opholdsordning

7. Ændring af integrationsloven

7.1. Gældende ret

7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

10. Administrative konsekvenser for borgerne

11. Miljømæssige konsekvenser

12. Forholdet til EU-retten

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

14. Sammenfattende skema

1. Indledning

Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde ved en international organisation, EU-institution eller lignende, kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, om bl.a. opholdstilladelse til udlændinge, der arbejder ved internationale organisationer m.v., som er omfattet af en værtsskabsaftale indgået mellem den pågældende organisation m.v. og Danmark. Den pågældendes ægtefælle eller faste samlever og børn kan ligeledes meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeles af Udenrigsministeriets protokol og er knyttet til ansættelsen ved den internationale organisation m.v., hvorfor der ikke stilles særskilte krav i forbindelse med opholdstilladelsen.

Opholdstilladelsen er begrænset til ansættelsesforholdets varighed og kan ikke gøres tidsubegrænset.

Denne gruppe udlændinge har derfor ikke mulighed for uden opholdstilladelse på andet grundlag at fortsætte deres ophold i Danmark, når ansættelsesforholdet ophører, og de går på pension.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny opholdsordning for udlændinge, der har været ansat ved en herværende international organisation m.v. og har opholdt sig i lang tid her i landet, således at de, hvis nærmere bestemte betingelser er opfyldt, har mulighed for at blive i Danmark, når de pensioneres. Den foreslåede ordning vil ligeledes omfatte udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever og mindreårige børn.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at ægtefæller og faste samlevende, som meddeles opholdstilladelse efter den nye ordning, skal tilbydes en integrationsindsats efter integrationsloven.

Der gælder særlige forhold for udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde ved en international organisation m.v. og meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan omfattes af de almindelige regler om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det foreslås derfor, at der indføres en særlig bestemmelse om tidsubegrænset opholdstilladelse til denne gruppe.

Lovforslaget skal ses i lyset af en stigende interesse fra de internationale organisationer m.v. for ansattes mulighed for at fortsætte deres ophold i Danmark ved pensionering. Dette gør sig særligt gældende efter FN-byens åbning i København i 2013. Med lovforslaget sikres det, at Danmark er et attraktivt land for internationale organisationer m.v., og at incitamentet for internationale organisationer m.v. til at etablere sig i Danmark bibeholdes. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der skabes klarhed over denne persongruppes retsstilling, når ansættelsen ophører ved pensionering.

Udover forslag til en ny opholdsordning for tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v. og deres familie indeholder lovforslaget forslag til en række konsekvensændringer som følge af forslaget.

2. En ny opholdsordning for udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v.

2.1. Gældende ret

2.1.1. Udlændingelovens § 47, stk. 1

Efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., meddeler udenrigsministeren opholdstilladelse til personer, som i medfør af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer nyder diplomatiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale, der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er omfattet af artikel 1 h i Wienerkonventionen eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer. Udenrigsministeren meddeler ligeledes opholdstilladelse til familiemedlemmer til personer omfattet af 1. pkt., jf. § 47, stk. 1, 2. pkt.

Medfølgende familie omfatter ægtefæller, faste samlevere samt ugifte, hjemmeboende børn under 21 år og ugifte, hjemmeboende børn under 23 år, der er fuldtidsstuderende ved en videregående uddannelsesinstitution.

2.1.2. Udlændingelovens § 9 c, stk. 1

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

I dag kan der efter praksis meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, på baggrund af den pågældendes forudgående ophold her i landet og den tilknytning, som den pågældende har opnået til Danmark. Det beror på en konkret vurdering, om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse. Ved vurderingen lægges der vægt på længden og karakteren af opholdet i Danmark, tilknytning opnået gennem arbejde, uddannelse, deltagelse i foreningsliv m.v., sproglig tilknytning, tilknytning til herboende personer, manglende netværk i eller tilknytning til hjemlandet og helbredsforhold.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., meddeler Udenrigsministeriets protokol opholdstilladelse til bl.a. udsendte medarbejdere ved herværende internationale organisationer m.v. En sådan opholdstilladelse vil ikke blive forlænget, når udlændingens ansættelse ophører i forbindelse med, at den pågældende går på pension.

Der er ikke i dag en særlig bestemmelse om opholdstilladelse til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Har udlændingen ikke mulighed for opholdstilladelse på andet grundlag, vil udlændingen skulle søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der er behov for at tydeliggøre retsstillingen for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres.

Der skal stilles krav i forbindelse med opnåelse af opholdstilladelse i Danmark. Et langvarigt ophold kan ikke i sig selv begrunde meddelelse af opholdstilladelse. Muligheden for at få opholdstilladelse ved pensionering skal derfor betinges af, at en række relevante krav er opfyldt.

Det foreslås således, at udlændinge, der har været ansat ved en international organisation, EU-institution eller lignende her i landet og har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, får mulighed for at opnå opholdstilladelse efter en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Det foreslås således, at meddelelse af opholdstilladelse betinges af et alderskrav, et krav om at den pågældende er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv, et krav om forudgående ophold af en vis varighed, et tilknytningskrav, et krav om danskkundskaber, et selvforsørgelseskrav og et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse.

Afgørelser om opholdstilladelse efter den nye forslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vil skulle træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46, stk. 1, og vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 q, stk. 1, er indeholdt i lovforslagets § 1, nr. 18.

2.3. Forslag til betingelser for ny opholdstilladelse til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v.

2.3.1. Personkredsen

Hensigten med den foreslåede nye opholdsordning er, at den skal omfatte udlændinge, der som følge af pensionering ikke længere har et opholdsgrundlag i Danmark som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution eller lignende.

Det foreslås derfor, at det skal være en betingelse, at udlændingen har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution eller lignende, og at udlændingen er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv. Det er således en løbende betingelse, at udlændingen ikke er erhvervsaktiv. Hvis udlændingen bliver erhvervsaktiv efter at være meddelt opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Det bemærkes, at udlændingen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde, jf. afsnit 2.3.9.

Udenrigsministeriet har i dag meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., til ansatte ved European Environment Agency, European Communications Office, EUROFISH, Global Biodiversity Information Facility, United Nations Development Programme, International Council for the Exploration of the Sea, International Organization for Migration, Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe, United Nations Population Fund, United Nations Childrens Fund, United Nations Office for Project Services, World Food Programme, World Health Organization, United Nations Women, United Nations Environment Programme, United Nations High Commissioner for Refugees og European Investment Bank.

Lovforslaget retter sig således mod udlændinge, der pensioneres efter at have været ansat ved disse eller lignende organisationer.

Pensionsalderen ved de internationale organisationer m.v. følger ikke den danske folkepensionsalder. I dag er pensionsalderen i FN-regi enten 60 eller 62 år for personer, der er ansat før 2014/15. For personer, der er ansat efter 2014/15, er pensionsalderen 65 år. Pensionsalderen er 60-65 år for personer, der er ansat ved EU's institutioner før 2004. For personer, der er ansat i perioden 2004-2013, er pensionsalderen mellem 63 og 65 år. For personer, der er ansat efter 2014, er pensionsalderen 66 år.

Da pensionsalderen kan variere, foreslås det, at der både stilles et krav om, at den pågældende er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder, og et alderskrav.

Det er ikke hensigten, at udlændinge, som vælger at gå på pension i en tidlig alder, skal kunne få opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning. Omvendt skal en udlænding, der som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder kan gå på pension som f.eks. 65-årig, heller ikke kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, når den pågældende er f.eks. 60 år. Formålet med den foreslåede nye ordning er at sikre, at udlændinge, der når en vis alder og pensioneres og derfor ikke længere har et opholdsgrundlag, under visse betingelser har mulighed for at blive i Danmark.

Det foreslås derfor, at den nye opholdsordning omfatter udlændinge, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv, og som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution eller lignende, jf. forslaget til en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1.

2.3.2. Varigheden af opholdet i Danmark

Forslaget retter sig mod udlændinge, der har haft et langvarigt ophold i Danmark. Det skal således være en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, at udlændingen har haft et langvarigt ophold i Danmark som ansat ved en herværende international organisation m.v. Generelt har opholdets varighed betydning for tilknytningen her til landet, og det er ikke hensigten, at udlændinge med et forholdsvist kortvarigt ophold her i landet skal kunne opnå opholdstilladelse efter ordningen.

Som det fremgår af afsnit 2.1.2, indgår bl.a. længden af opholdet i Danmark som et moment i den skønsmæssige afvejning af, om en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, i dag kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Endvidere tillægges varigheden af opholdet her i landet bl.a. betydning ved Udlændingestyrelsens vurdering af, om tilknytningskravet er opfyldt i ægtefællesammenføringssager. Efter praksis anses en herboende ægtefælle, som er født og opvokset i et andet land, således for at have haft et længerevarende ophold, hvis den pågældende har haft ophold med opholdstilladelse i ca. 12 år i Danmark.

Det foreslås derfor, at det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, at udlændingen har opholdt sig lovligt i Danmark i de sidste 12 år.

Forslaget om, at udlændingen har opholdt sig i Danmark i de sidste 12 år, hænger sammen med formålet med den nye ordning. Ordningen omfatter udlændinge, der har besluttet sig for, at de ønsker at fortsætte med at bo fast i Danmark, når de går på pension. Det er ikke hensigten med ordningen, at den skal omfatte udlændinge, der efter endt ansættelse forlader Danmark og senere ønsker at benytte ordningen.

Det foreslås endvidere, at der skal være tale om et uafbrudt ophold. Det vil derfor være en forudsætning for at benytte ordningen, at udlændingen har boet i Danmark uafbrudt i de sidste 12 år på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Kortvarige udlandsophold i form af f.eks. ferie, indlæggelse på hospital i udlandet m.v. vil ikke afbryde opholdet. Flere afbrudte ophold på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ikke lægges sammen. Der skal være tale om et sammenhængende uafbrudt ophold på mindst 12 år.

Det foreslås herefter, at det er et krav for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, at udlændingen uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation m.v.

2.3.3. Tilknytning til Danmark

Ved ankomsten til Danmark har en udlænding, der ansættes ved en international organisation m.v., ikke nødvendigvis det samme incitament til hurtigt at blive integreret i det danske samfund som andre nyankomne udlændinge. Generelt skaber arbejdet ved internationale organisationer m.v. ikke nødvendigvis samme tilknytning til Danmark som udlændinge, der arbejder på en dansk arbejdsplads, opnår.

Et langvarigt ophold her i landet bør ikke i sig selv kunne begrunde ret til fortsat ophold i Danmark. Opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning bør forbeholdes de udlændinge, der under deres ophold i Danmark på grundlag af ansættelse ved en herværende international organisation m.v. har opnået en vis tilknytning her til landet.

Det foreslås derfor, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, kun kan meddeles, hvis udlændingen har opnået tilknytning til Danmark, jf. forslaget til § 9 q, stk. 4 i lovforslagets § 1, nr. 18.

Det vil bero på en konkret vurdering, om den pågældende har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at der kan meddeles opholdstilladelse. Ved denne vurdering indgår bl.a., om den pågældende har tilknytning til herboende personer, herunder familie og venner, og i bekræftende fald omfanget heraf. Hvis udlændingen har haft et ophold i Danmark, der er væsentligt længere end 12 år, kan dette tillægges betydelig vægt. Det kan bl.a. også indgå i vurdering-en, hvis udlændingen har mindreårige børn, der går eller har gået i en dansk skole.

2.3.4. Selvforsørgelse

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse skal det sikres, at meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning ikke medfører offentlige udgifter til forsørgelse af de pågældende.

Det foreslås på den baggrund, at det skal være en betingelse for opholdstilladelse, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie ikke modtager hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet i tiden indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. forslaget til bestemmelsen i § 9 q, stk. 5.

Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, jf. de foreslåede bestemmelser i forslaget til § 9 q, stk. 2 og 3, og afsnit 3 og 4, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages. Dette følger af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 5, at Udlændingestyrelsen uden samtykke kan indhente de oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige til brug for styrelsens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som styrelsen skal træffe efter udlændingeloven.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, foretager opslag i indkomstregisteret efter bestemmelsen i udlændingelovens § 44 a, stk. 5, for at kontrollere, om udlændingen eller dennes familie har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen med henblik på at kontrollere, at betingelserne for en opholdstilladelse overholdes, kan samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret. Dette gælder dog alene for personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Adgangen til registersamkøring kan overordnet anvendes til to typer af kontrol. Det drejer sig dels om kontrol af, at udlændinge med opholdstilladelse løbende overholder betingelserne for tilladelsen, dels kontrol af, at udlændinge, hvis opholdstilladelse her i landet er inddraget, nægtet forlænget, bortfaldet eller udløbet, ikke fortsat opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.

Samkøring kan bl.a. vedrøre oplysninger fra indkomstregisteret om indtægt i form af offentlig forsørgelse.

Udlændingestyrelsen kan således efter de gældende regler foretage mellemliggende kontrol af, om selvforsørgelseskravet i den nye ordning er opfyldt, forudsat at de pågældende er informeret på forhånd.

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol med selvforsørgelseskravet, vil Udlændingestyrelsen i ansøgningsskemaet informere om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, hvis der er udbetalt hjælp til offentlig forsørgelse, jf. afsnit 2.3.5.

2.3.5. Økonomisk sikkerhedsstillelse

Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, betinges af, at udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skal stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4.

Ydes der senere offentlige udgifter til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Lovforslaget indeholder forslag om, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed, jf. forslaget til § 9 q, stk. 14, i lovforslagets § 1, nr. 18. Hvis forslaget vedtages, vil der blive udstedt en bekendtgørelse om den økonomiske sikkerhed efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 6. Det er hensigten at fastsætte regler svarende til de regler, der gælder for ægtefællesammenførte. Det betyder bl.a., at sikkerheden vil kunne stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto. En anfordringsgaranti er en garanti, som udlændingens pengeinstitut stiller over for kommunalbestyrelsen i udlændingens bopælskommune. En deponeringskonto er en konto i et pengeinstitut, som udlændingen indsætter beløbet på, og som kommunalbestyrelsen i den pågældendes bopælskommune har pant i.

Hvis kommunen har haft udgifter til hjælp til udlændingen, skal kommunen således kræve udgifterne dækket af henholdsvis den stillede anfordringsgaranti eller deponeringskontoen.

Det foreslås ved L 95 (Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn)), fremsat den 15. november 2017, at den økonomiske sikkerhed, der som udgangspunkt skal stilles i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, skal stilles i en periode på 10 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4. Forslaget indebærer, at der fremover ikke stilles krav om forlængelse af en tidligere stillet sikkerhed eller en ny sikkerhed, selvom udlændingen ikke måtte have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold. For udlændinge, der ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold, vil forslaget således betyde, at der ikke længere vil være stillet en økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Det foreslås, at den økonomiske sikkerhed efter udlændingelovens § 9 q, stk. 6, ligeledes skal stilles i en periode på 10 år, og at § 9 q, stk. 6, skal administreres på samme måde som udlændingelovens § 9, stk. 4, med den foreslåede ændring.

Hvis udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold, vil der således ikke længere være stillet en økonomisk sikkerhed til dæk-ning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp til offentlig forsørgelse.

Som det gælder for den økonomiske sikkerhed, der stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, vil der endvidere blive fastsat regler om, at den økonomiske sikkerhed frigives, hvis udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, dør eller udrejser af Danmark.

2.3.6. Danskkundskaber

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør det være en betingelse for at få opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, at udlændingen har kendskab til det danske sprog. Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse, at den pågældende har opholdt sig forholdsvist længe her i landet, og ønsker den pågældende fortsat ophold i Danmark efter pensionering, er det naturligt at stille krav om kendskab til dansk. Det er væsentligt for udlændinges muligheder for at få et vellykket ophold i Danmark, at de har kendskab til det danske sprog.

Det foreslås derfor, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, betinges af, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. forslaget til udlændingelovens § 9 q, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Prøve i Dansk 1 er den afsluttende prøve på Danskuddannelse 1. Generelt er formålet med Danskuddannelse 1, at udlændingen skal opnå de dansksproglige kompetencer, der giver mulighed for at kunne varetage et ufaglært arbejde og i øvrigt kunne virke som aktiv borger i det danske samfund. Generelt vil en udlænding, der gennemfører Danskuddannelse 1, have de fornødne sproglige kompetencer til at kunne varetage en række jobfunktioner på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Herudover kan en udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 1, mundtligt forstå hovedpunkterne i en klar normal fremstilling af velkendte emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med bl.a. fritidsaktiviteter. Skriftligt vil en person, der har bestået Prøve i Dansk 1, kunne forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af umiddelbar betydning som f.eks. meget basale informationer om personlige og familiære forhold m.v. Dette er relevant, uanset om den pågældende skal i beskæftigelse eller ej, f.eks. pga. pensionering.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, er ikke omfattet af integrationsloven og de integrationstilbud, der tilbydes nyankomne udlændinge. Da udlændinge, der er omfattet af § 47, stk. 1, ikke bopælsregistreres i en kommune som tilflyttet til Danmark og ikke skal indgå i hverken et integrations- eller et introduktionsforløb, vil det være op til udlændingen selv at tilmelde sig Prøve i Dansk 1, evt. som selvstuderende, og selv afholde evt. udgifter i den forbindelse.

De pågældende har som selvforsørgende kursister frit valg af prøveafholdende udbyder af danskuddannelse. De kan gå til prøve uden at være optaget til undervisning på det modul, der fører frem til prøven, jfr. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Der afholdes to årlige prøver i henholdsvis maj-juni og november-december. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune, hvor den valgte udbyder af danskuddannelse er beliggende, kan bestemme, at selvstuderende skal opkræves et gebyr, jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.3.7. Indgivelse af ansøgning

Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, som udgangspunkt kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, jf. forslaget til § 9 q, stk. 11.

Det betyder, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning som udgangspunkt skal indgives før udløbet af opholdstilladelsen, der er meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, for at kunne indgives her i landet.

Ansøgningen kan således indgives her i landet, mens den pågældende har en gyldig opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, der ikke kan ventes forlænget, fordi den pågældendes ansættelsesforhold ved den herværende organisation ophører som følge af pension.

Hvis ansøgningen kan indgives her i landet, tillægges den opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Uanset at udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ansøgningen ikke indgives, hvis særlige grunde taler herimod.

Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives, kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Det kan være, hvis udlændingen f.eks. er 50 år ved ansøgningens indgivelse. Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der ansøges om, og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt nye oplysninger.

Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, kan ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9 q, stk. 11, 2. pkt.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, inden udlændingens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi et familiemedlem er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgning-ens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, indgives, selvom udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil skulle indgives fra f.eks. hjemlandet, idet det bemærkes, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, forudsætter, at den pågældende uafbrudt har haft ophold her i landet i de sidste 12 år bortset fra ferieophold m.v., jf. afsnit 2.3.2.

Udenrigsministeriet vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, fremover vejlede om muligheden for opholdstilladelse efter den nye ordning, således at de pågældende med det samme informeres om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for fortsat ophold ved pensionering. Udenrigsministeriet vil ligeledes informere om, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, normalt skal indgives før udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, for at kunne indgives her i landet.

Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

2.3.8. Forlængelse af opholdstilladelse

Opholdstilladelser meddeles tidsbegrænset, indtil der eventuelt opnås tidsubegrænset opholdstilladelse. Den periode, en tidsbegrænset opholdstilladelse meddeles for varierer, afhængig af hvilken type opholdstilladelse der er tale om. F.eks. meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring som udgangspunkt for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2.

I forbindelse med en ansøgning om forlængelse kontrollerer udlændingemyndighederne, om betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. et krav om selvforsørgelse.

Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den nye foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, skal meddeles med mulighed for varigt ophold og for højst 2 år og efter 2 år for højst 3 år ad gangen. Det harmonerer med muligheden for tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år, jf. afsnit 5.

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, og som fortsat ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt.

Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.

En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ved tilladelsens udløb have ulovligt ophold.

Hvis udlændingens opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9 q, stk. 12, 2. pkt.

Der henvises til afsnit 2.3.7 for en beskrivelse af omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.

2.3.9. Ulønnet frivilligt arbejde

Det foreslås, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, skal have mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at den pågældende ikke må modtage vederlag for arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internet-opkobling m.v. Den pågældende må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende får, f.eks. betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, gratis frokost, herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.

Ulønnet frivilligt arbejde er arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som udføres for en formelt organiseret organisation eller forening.

Udlændingen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave, således at udlændingen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested for hjemløse, mens udlændingen ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisation eller forening, hvis dette ikke er i tilknytning til den kerneydelse, som organisationen eller foreningen leverer.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft.

Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke indgivelse af en ansøgning, men vil være indeholdt i den opholdstilladelse, som Udlændingestyrelsen udsteder efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

3. Opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse

3.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udenrigsministeriet meddeler efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., opholdstilladelse til blandt andre medfølgende ægtefæller og faste samlevere til udlændinge omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

En sådan opholdstilladelse er meddelt på grundlag af ægteskab eller fast samlivsforhold med en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Det betyder, at ægtefællens/den faste samlevers opholdstilladelse ikke kan forlænges, når udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., går på pension og derfor ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse.

En ægtefælle m.fl., der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil ikke på dette tidpunkt kunne opnå opholdstilladelse efter de almindelige ægtefællesammenføringsregler, da dette forudsætter, at den herboende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, litra e.

Med henblik på at sikre, at ægtefæller og faste samlevere til udlændinge, der har været ansat ved herværende internationale organisationer m.v., og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres, kan blive og fortsætte familielivet i Danmark sammen med den pensionerede udlænding, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse, der giver ægtefælle og faste samlevere, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., mulighed for at få opholdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 2.

Det foreslås, at adgangen til opholdstilladelse betinges af et bopælskrav, danskkundskaber, et krav om selvforsørgelse og et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse.

Afgørelser om opholdstilladelse efter den nye forslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, vil skulle træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46, stk. 1, og vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.

3.2. Betingelser for opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere

3.2.1. Personkredsen

Det foreslås, at der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, dvs. en udlænding, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation m.v.

Det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, og at familien skal bo på samme adresse i Danmark, jf. afsnit 3.2.2. Det vil også være et krav, at det ikke kan anses for tvivlsomt, at ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters ønske, og at ægteskabet ikke er indgået eller samlivsforholdet etableret proforma, jf. forslaget til § 9 q, stk. 2, 2. pkt.

Fast samlivsforhold af længere varighed skal forstås på samme måde, som begrebet forstås ved administrationen af den gældende ægtefællesammenføringsbestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, dvs. som samliv af normalt mindst 1½-2 års varighed.

Det er en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., da det er hensigten, at forslaget skal omfatte ægtefæller og faste samlevere, der allerede har haft fast ophold i Danmark som medfølgende familie til en ansat ved en herværende international organisation m.v., der meddeles opholdstilladelse ved pensionering. Hvis en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, indgår ægteskab eller etablerer fast samlivsforhold med en udlænding, der ikke har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., må de pågældende ansøge om opholdstilladelse efter de almindelige ægtefællesammenføringsregler i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

3.2.2. Bopælskrav

Det vil være en betingelse for at meddele opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever, at den pågældende bor sammen med udlændingen omfattet af den forslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1.

I praksis antages der som udgangspunkt at foreligge samliv på fælles bopæl, hvis begge parter normalt dagligt opholder sig på den fælles bopæl. Hvis den ene part ikke dagligt opholder sig på den fælles bopæl, afgøres det efter en konkret vurdering, om de pågældende kan anses for at samleve på fælles bopæl.

Afgørende for dette skøn er, om de pågældende på trods af adskillelsen opretholder et samliv, der i al almindelighed må anerkendes som et normalt samliv under de givne betingelser. I dette skøn indgår bl.a. en vurdering af årsagen til og baggrunden for adskillelsen. Hvis adskillelsen er begrundet i arbejdsmæssige årsager eller lignende, vil betingelsen om samliv på fælles bopæl normalt være opfyldt selv ved adskillelse af længere tids varighed.

Ophæves samlivet, vil ægtefællens/den faste samlevers opholdstilladelse kunne inddrages efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, hvorefter en tidsbegrænset opholdstilladelse bl.a. kan inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.

3.2.3. Selvforsørgelse

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse skal det sikres, at meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning ikke medfører offentlige udgifter til forsørgelse af de pågældende.

Det foreslås på den baggrund, at det skal være en betingelse for opholdstilladelse, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie ikke modtager hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, i tiden indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages. Dette følger af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, hvis der er udbetalt hjælp til offentlig forsørgelse, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag, jf. afsnit 2.3.5 og 3.2.4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4 for en beskrivelse af den kontrol med overholdelse af selvforsørgelseskravet, som forudsættes iværksat efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 10.

3.2.4. Økonomisk sikkerhedsstillelse

Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, betinges af, at udlændingen stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dæk-ning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skal stille som sikkerhed i forbindelse med ansøgning om ægtefællesammenføring efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. (2012-niveau) pr. person. Søger en udlænding, som er fyldt 60 år, som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation m.v., og som er gået på pension, og dennes ægtefælle eller faste samlever om opholdstilladelse efter de nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, skal der således stilles økonomisk sikkerhed for 2 x 50.000 kr. (2012-niveau).

Ydes der senere offentlige udgifter til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

3.2.5. Danskkundskaber

Det er væsentligt for udlændinges muligheder for at få et vellykket ophold i Danmark, at de har kendskab til det danske sprog.

Det forslås derfor, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, kun kan gives, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. forslaget til § 9 q, stk. 7.

Prøve i Dansk 1 er den afsluttende prøve på Danskuddannelse 1. Generelt er formålet med Danskuddannelse 1, at udlændingen skal opnå de dansksproglige kompetencer, der giver mulighed for at kunne varetage et ufaglært arbejde og i øvrigt kunne virke som aktiv borger i det danske samfund. Generelt vil en udlænding, der gennemfører Danskuddannelse 1, have de fornødne sproglige kompetencer til at kunne varetage en række jobfunktioner på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Herudover kan en udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 1, mundtligt forstå hovedpunkterne i en klar normal fremstilling af velkendte emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med bl.a. fritidsaktiviteter. Skriftligt vil en person, der har bestået Prøve i Dansk 1, kunne forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af umiddelbar betydning som f.eks. meget basale informationer om personlige og familiære forhold m.v.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, er ikke omfattet af integrationsloven og de integrationstilbud, der tilbydes nyankomne udlændinge. Da udlændinge, der er omfattet af § 47, stk. 1, ikke bopælsregistreres i en kommune som tilflyttet til Danmark og ikke skal indgå i hverken et integrations- eller et introduktionsforløb, vil det være op til udlændingen selv at tilmelde sig Prøve i Dansk 1, evt. som selvstuderende, og selv afholde evt. udgifter i den forbindelse.

De pågældende har som selvforsørgende kursister frit valg af prøveafholdende udbyder af danskuddannelse. De kan gå til prøve uden at være optaget til undervisning på det modul, der fører frem til prøven, jfr. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Der afholdes to årlige prøver i henholdsvis maj-juni og november-december. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune, hvor den valgte udbyder af danskuddannelse er beliggende, kan bestemme, at selvstuderende skal opkræves et gebyr, jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

3.2.6. Indgivelse af ansøgning

Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og hvis ingen særlige grunde taler herimod, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Udgangspunktet er således, at en ægtefælle eller fast samlever skal indgive ansøgning, før opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, dvs. mens den stadig er gyldig, for at ansøgningen kan tillades indgivet her i landet. Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Det kan f.eks. være, hvis det efter en umiddelbar vurdering kan lægges til grund, at de pågældende ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab og ikke eller kun kortvarigt har levet sammen på fælles bopæl. Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet her i landet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der ansøges om, og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt nye oplysninger.

Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9 q, stk. 11, 2. pkt.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, inden udlændingens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi et familiemedlem er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, indgives her i landet, selvom udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Hvis ansøgningen kan indgives her i landet, tillægges den opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil skulle indgives fra f.eks. hjemlandet.

Udenrigsministeriet vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, fremover vejlede om muligheden for opholdstilladelse efter den nye ordning, således at de pågældende med det samme informeres om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for fortsat ophold i Danmark på grundlag af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q, stk. 2. Udenrigsministeriet vil ligeledes informere om, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, der ønskes indgivet her i landet, som udgangspunkt skal indgives før udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1.

Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

3.2.7. Forlængelse af opholdstilladelse

Opholdstilladelser meddeles tidsbegrænset, indtil der evt. opnås tidsubegrænset opholdstilladelse. Den periode, en tidsbegrænset opholdstilladelse meddeles for varierer, afhængig af hvilken type opholdstilladelse der er tale om. F.eks. meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring som udgangspunkt for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2. I forbindelse med en ansøgning om forlængelse vil udlændingemyndighederne kontrollere, om betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. et krav om selvforsørgelse.

Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den nye foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 2, skal meddeles med mulighed for varigt ophold og som udgangspunkt for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, dvs. på samme måde, som tidsbegrænset opholdstilladelse meddeles efter de almindelige ægtefællesammenføringsregler.

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, og som fortsat ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt.

Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.

En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ved tilladelsens ophold have ulovligt ophold.

Hvis udlændingens opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9 q, stk. 12, 2. pkt.

Der henvises til afsnit 3.2.6 for en beskrivelse af omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.

3.2.8. Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen med Tyrkiet mv.

Den 12. september 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980.

Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte stand still-klausuler, som betyder, at medlemsstaterne ikke må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser eller nye begrænsninger, for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

En ægtefælle eller fast samlever, der er tyrkisk statsborger og har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., kan være i beskæftigelse m.v. og dermed være økonomisk aktiv på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2. Den pågældende vil derfor være omfattet af stand still-klausulerne, jf. Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980. Det betyder, at den pågældende ikke må mødes med nye begrænsninger i forhold til retten til fortsat ophold i forhold til de regler, der var gældende ved ikrafttrædelsen af stand still-klausulerne (Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, trådte i kraft den 1. december 1980), idet begrænsningen kan have den virkning, at den tyrkiske arbejdstager ikke kan fortsætte sit ophold i Danmark som økonomisk aktiv.

Opholdstilladelse til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeles i dag efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af et konkret skøn, jf. afsnit 2.1.2, mens meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 2, forudsætter, at en række nærmere bestemte betingelser er opfyldt, herunder et danskkrav og et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse. Da disse betingelser ikke tidligere har været gældende, kan de ikke kræves opfyldt af en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2.

Endvidere vil retten til fortsat ophold for den pågældendes ægtefælle - udlændingen med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt. - ikke kunne betinges af, at betingelserne i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, er opfyldt, da det kan have virkning for den økonomisk aktive ægtefælles fortsatte ophold og dermed mulighed for at fortsætte sin beskæftigelse m.v.

I tilfælde, hvor ægtefællen til den udlænding, der går på pension, er en tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv, skal spørgsmålet om opholdstilladelse derfor afgøres efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af den hidtidige praksis om opholdstilladelse til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Er der ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, kan der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Den pågældende kan naturligvis også ansøge om opholdstilladelse på andet grundlag.

4. Opholdstilladelse til mindreårige børn af udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse

4.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udenrigsministeriet meddeler efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., opholdstilladelse til medfølgende børn af udlændinge omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter praksis meddeler Udenrigsministeriet opholdstilladelse til ugifte, hjemmeboende børn under 21 år og ugifte, hjemmeboende børn under 23 år, der er fuldtidsstuderende ved en videregående uddannelsesinstitution.

En sådan opholdstilladelse meddeles på grundlag af slægtsskabet med en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Det betyder, at barnets opholdstilladelse ikke kan forlænges, når udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., går på pension og derfor ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse.

Som det fremgår ovenfor, kan børn over 18 år efter praksis meddeles opholdstilladelse under visse betingelser, men kun så længe en af barnets forældre er ansat ved en herværende international organisation m.v. og har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47.

Det er ikke hensigten med den nye ordning, at børn, der er fyldt 18 år og således er blevet myndige, skal kunne få opholdstilladelse på baggrund af forælderens ansættelsesforhold ved en international organisation m.v., når den herboende forælder ikke længere har en sådan ansættelse. Voksne børn over 18 år, der ønsker at blive i Danmark, må derfor henvises til at søge et selvstændigt opholdsgrundlag på lige fod med andre voksne udlændinge.

Men der er mindreårige børn med et forudgående ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., der har etableret et liv i Danmark og ofte har fulgt deres forældre under forældrenes ansættelse og går i skole i Danmark.

Det bør sikres, at sådanne mindreårige børn kan fortsætte deres ophold i Danmark sammen med forælderen, der har været ansat ved en herværende international organisation m.v., og som meddeles opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, og evt. en anden forælder, dvs. ægtefælle eller fast samlever, der meddeles opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om opholdstilladelse til mindreårige børn, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås, at opholdstilladelsen betinges af et bopælskrav og et forsørgelseskrav. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Afgørelser om opholdstilladelse efter den nye forslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 3, vil skulle træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46, stk. 1, og vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

4.2. Forslag til betingelser for opholdstilladelse til mindre-årige børn

4.2.1. Personkredsen

Det foreslås, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn, som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., og som bor hos en udlænding, der er omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i § 9 q, stk. 1, og har del i forældremyndigheden over barnet.

Det er således bl.a. et grundlæggende krav, at barnet har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., da det er hensigten, at forslaget skal omfatte mindreårige børn, der allerede har haft fast ophold i Danmark som medfølgende familie til en ansat ved en herværende international organisation m.v., der meddeles opholdstilladelse ved pensionering. Hvis en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, ønsker familiesammenføring med et barn, der ikke har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil de pågældende skulle ansøge om opholdstilladelse efter de almindelige familiesammenføringsregler i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

4.2.2. Bopælskrav

Det foreslås, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 3, betinges af, at barnet bor hos forælderen/forældrene. Det samme krav stilles i forbindelse med familiesammenføring med børn efter reglerne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1.

Kravet gælder, indtil barnet fylder 18 år. Herefter vil kravet ikke blive stillet, men opholdstilladelsen vil dog være betinget af, at forælderen stadig er fastboende i Danmark. Tilsvarende gælder for børn, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1.

4.2.3. Selvforsørgelse

Som det fremgår ovenfor, skal det sikres, at meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning ikke medfører offentlige udgifter til forsørgelse af de pågældende. Opholdstilladelse skal derfor betinges af et selvforsørgelseskrav.

Selvforsørgelseskravet indebærer, at opholdstilladelse er betinget af, at hverken udlændingen eller dennes eventuelle medfølgende familie modtager hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet i tiden indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages. Dette følger af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, hvis der er udbetalt hjælp til offentlig forsørgelse, jf. afsnit 2.3.5 og 3.2.4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4 for en beskrivelse af den kontrol med overholdelse af selvforsørgelseskravet, som forudsættes iværksat efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 10.

4.2.4. Indgivelse af ansøgning

Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse til et mindreårigt barn efter § 9 q, stk. 3, kun kan indgives her i landet, hvis barnet har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og hvis ingen særlige grunde taler herimod, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Udgangspunktet er således, at barnets forælder/forældre skal indgive ansøgning, før opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, dvs. mens den stadig er gyldig, for at ansøgningen kan tillades indgivet her i landet.

Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan være, hvis det er åbenbart, at beting-elserne for opholdstilladelse ikke er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis barnet ikke er mindreårigt.

Hvis barnet ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9 q, stk. 11, 2. pkt.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis barnet eller et af barnets nærmeste familiemedlemmer, f.eks. en forælder, bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, ikke kan indgives, inden barnets opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi barnet eller et familiemedlem er hospitalsindlagt i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være, hvis barnet eller en forælder er involveret i et trafikuheld, og ansøgningen derfor ikke når at blive indgivet rettidigt. Herudover kan et eksempel være, hvis forælderen er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Barnets forælder/forældre skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges de pågældende til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, indgives her i landet, selvom barnet ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Hvis ansøgningen kan indgives her i landet, tillægges den opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Hvis barnet ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil skulle indgives fra f.eks. hjemlandet.

Udenrigsministeriet vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, fremover vejlede om muligheden for opholdstilladelse efter den nye ordning, således at de pågældende med det samme informeres om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for fortsat ophold i Danmark på grundlag af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q, stk. 3. Udenrigsministeriet vil ligeledes informere om, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, der ønskes indgivet her i landet, som udgangspunkt skal indgives før udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter § 47, stk. 1.

Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

4.2.5. Forlængelse af opholdstilladelse

Opholdstilladelser meddeles tidsbegrænset, indtil der evt. opnås tidsubegrænset opholdstilladelse. Den periode, en tidsbegrænset opholdstilladelse meddeles for, varierer, afhængig af hvilken type opholdstilladelse der er tale om. Tidsbegrænset opholdstilladelse til børn efter den almindelige regel i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge indehavere af forældremyndigheden har opholdstilladelse her i landet jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 3.

Efter at barnet er fyldt 18 år, kan opholdstilladelsen forlænges med 4 år ad gangen, dog højst indtil forælderens evt. opholdstilladelse udløber, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 19.

I forbindelse med en ansøgning om forlængelse vil udlændingemyndighederne kontrollere, om betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. et krav om selvforsørgelse.

Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 3, også skal meddeles med mulighed for varigt ophold og indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge indehavere af forældremyndigheden har opholdstilladelse her i landet. Når barnet er fyldt 18 år, kan opholdstilladelsen forlænges med 4 år ad gangen, dog højst indtil forælderens evt. opholdstilladelse udløber.

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 3, og som fortsat ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt.

Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.

En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ved tilladelsens udløb have ulovligt ophold.

Hvis udlændingens opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9 q, stk. 12, 2. pkt.

Der henvises til afsnit 4.2.4 for en beskrivelse af omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.

5. Tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der er pensioneret efter ansættelse ved en herværende international organisation m.v. og meddelt ny opholdstilladelse

5.1. Gældende ret

For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal en udlænding opfylde de grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, og 2 af 4 supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1-4.

Det er en grundlæggende betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen lovligt har boet her i landet i mindst 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., kan der således, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen lovligt har boet her i landet i normalt mindst 8 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Udlændinge kan dog opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter mindst 4 års lovligt ophold i Danmark, hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser i § 11, stk. 3, nr. 2-9, og samtlige 4 supplerende betingelser i § 11, stk. 4, nr. 1-4, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.

Betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse omfatter udover opholdskravet et vandelskrav, et krav om, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til det offentlige, et selvforsørgelseskrav, et krav om, at udlændingen skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, et krav om, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, et beskæftigelseskrav, og et krav om, at udlændingen skal være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.

Udover de grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, skal udlændingen som nævnt opfylde 2 ud af de 4 supplerende integrationsrelevante betingelser i § 11, stk. 4, for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. De 4 integrationsrelevante betingelser omfatter et krav om bestået medborgerskabsprøve, eller krav om, at udlændingen skal have udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., et udvidet beskæftigelseskrav, et indkomstkrav og et krav om, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, kan der meddeles tids-ubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, og en af betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4. Opfylder udlændingen betingelserne i stk. 3, nr. 2-7, og betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 4 år.

En række af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil ikke kunne stilles, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger det, jf. udlændingelovens § 11, stk. 16. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en udlænding, der på grund af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, i overensstemmelse med FN's Handicapkonvention ikke vil blive mødt med disse krav. Der vil kun blive undtaget fra de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap m.v. ikke kan opfylde.

Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, træffes af Udlændingestyrelsen. Klage over Udlændingestyrelsens afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 4.

5.2. Ministeriets overvejelser

Udlændinge, der arbejder ved en herværende international organisation m.v. og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ikke umiddelbart omfattes af bestemmelsen i udlændingelovens § 11. Det skyldes, at der for personer omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, gælder en række særlige forhold, der har betydning i relation til reglerne i udlændingelovens § 11.

Bl.a. bopælsregistreres de ved ankomsten til Danmark ikke i CPR som tilflyttet til landet, men tildeles et administrativt cpr-nr. til brug ved kontakt med de danske myndigheder/institutioner. Endvidere anses de ikke for at have bopæl eller være beskæftiget i Danmark, uanset at de fysisk befinder sig i og har deres arbejdsplads i Danmark. Som eksempel kan også nævnes, at de er undtaget fra betaling af skatter og afgifter, og at flertallet ikke er omfattet af det danske socialsystem eller det danske sundhedssystem, da det forventes, at sådanne udgifter normalt afholdes af udsendelsesstaten.

På grund af disse særlige forhold kan personer, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, ikke umiddelbart omfattes af udlændingelovens § 11 om tidsubegrænset opholdstilladelse. Bl.a. vil de ikke kunne opfylde kravet om beskæftigelse her i landet, da de ikke anses for at være beskæftiget i Danmark. Den supplerende betingelse om et indkomstkrav vil heller ikke kunne opfyldes, da det omfatter skattepligtig indkomst i Danmark, og personer omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, som nævnt ikke er skattepligtige i Danmark. Endelig er kravene vedrørende gæld til det offentlige og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik ikke relevante, da denne persongruppe ikke har været omfattet af det offentlige system i den periode, de har opholdt sig her i landet.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, der indeholder de betingelser, der skal være opfyldt for, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det foreslås således, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af et opholdskrav, dvs. et krav til varigheden af opholdet i Danmark, et vandelskrav, et selvforsørgelseskrav, et krav om danskkundskaber, et krav om, at den pågældende ikke har forfalden gæld til det offentlige, og et krav om bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab.

Som andre udlændinge, der som følge af handicap m.v. ikke er i stand til at opfylde betingelserne for at tidsubegrænset opholdstilladelse, vil udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, i overensstemmelse med FN's Handicapkonvention ikke blive mødt med disse krav. Der vil kun blive undtaget fra de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap m.v. ikke kan opfylde.

Der henvises til de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 8 og 9.

Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de nye foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3 - dvs. ægtefæller, faste samlevere og mindreårige børn - vil derimod være omfattet af den gældende bestemmelse om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.

Det skyldes bl.a., at der ikke stilles krav til varigheden af det forudgående ophold, en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn skal have haft i Danmark for at opnå opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2 eller 3. De pågældende kan således have haft et forholdsvist kort ophold i Danmark, hvilket taler for at stille krav om et ophold på 8 år regnet fra den nye opholdstilladelse.

Endvidere vil der efter den foreslåede ordning ikke gælde et alderskrav for en ægtefælle eller fast samlever, der således fortsat kan være arbejdsdygtig på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, og også kan have haft beskæftigelse her i landet på grundlag af opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1. En ægtefælle eller fast samlever vil således have mulighed for at opfylde beskæftigelseskravene i udlændingelovens § 11 og den supplerende betingelse om skattepligtig indkomst.

Hvis en ægtefælle eller fast samlever har nået folkepensionsalderen på tidspunktet for ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, finder beskæftigelseskravene ikke anvendelse, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 6.

Udlændingelovens § 11, stk. 16, indeholder endvidere en særlig bestemmelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år og har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis de grundlæggende betingelser i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 16, er opfyldt.

5.3. Forslag til betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

5.3.1. Et opholdskrav

5.3.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 11 kan en udlænding opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovligt at have boet her i landet i 8 år, hvis den pågældende i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Der kan under visse omstændigheder meddeles opholdstilladelse efter 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.

5.3.1.2. Forslag til opholdskrav

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, har allerede boet lovligt i Danmark i mindst 12 år.

Det foreslås, at tidsubegrænset opholdstilladelse forudsætter, at den pågældende har haft 5 års lovligt ophold her i landet på grundlag af en opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1. I løbet af denne periode kan udlændingen vise, at han eller hun ikke er en økonomisk byrde for det danske samfund, og tilegne sig yderligere danskkundskaber m.v.

Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved lovligt ophold her i landet. Ved opgørelsen af perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet fratrækkes, medmindre der er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

5.3.2. Kriminalitet

5.3.2.1. Gældende ret

Det er en ufravigelig betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2.

Det er endvidere en grundlæggende betingelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.

For udlændinge, der er idømt betinget frihedsstraf, en strafferetlig foranstaltning eller som er idømt mindre end ubetinget frihedsstraf af 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, gælder der karenstider, jf. udlændingelovens § 11 a og § 11 b.

5.3.2.2. Forslag til vandelskrav

Det foreslås, at der skal gælde det samme vandelskrav for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, som gælder for andre udlændinge, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens §§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og b.

Det vil således være en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, at den pågældende ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fæng-sel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.

Endvidere følger det af de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 11 a og § 11 b, at karenstiderne også finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8.

5.3.3. Ingen forfalden gæld til det offentlige

5.3.3.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, er det et krav for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke overstiger 100.000 kr.

Det betyder, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, før eventuel forfalden gæld til det offentlige er tilbagebetalt. Dog kan en udlænding meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på trods af forfalden gæld til det offentlige, hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden. Det er dog altid en forudsætning, at gælden ikke overstiger 100.000 kr.

5.3.3.2. Forslag til krav om ingen forfalden gæld til det offentlige

Det foreslås, at kravet vedrørende forfalden gæld til det offentlige også skal gælde for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, der ansøger om tidsubegrænset efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8.

En udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vil således ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har forfalden gæld til det offentlige. Hvis der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, er gælden til hinder for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis gælden overstiger 100.000 kr.

5.3.4. Danskkundskaber

5.3.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11 er det et krav, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7.

En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes at kunne indgå i kommunikation om en længere række af almene og på forhånd kendte dagligdags emner i et dagligdags sprog og have tilstrækkeligt sprog til at beskrive, forklare og begrunde på dansk. Udlændingen kan læse enkle tekster om kendte emner i f.eks. gratisaviser og kan skrive f.eks. meget enkle breve, e-mails og beskeder.

5.3.4.2. Forslag til krav om danskkundskaber

Som det fremgår af afsnit 2.3.6, foreslås det, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, bl.a. forudsætter, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Det foreslås, at kravet om, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, også skal gælde for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, således at der stilles det samme krav om danskkundskaber for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som gælder for andre udlændinge.

5.3.5. Medborgerskabsprøven eller aktivt medborgerskab

5.3.5.1. Gældende ret

En af de supplerende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, er kravet om, at udlændingen har bestået en medborgerskabs-prøve eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1.

Medborgerskabsprøven vedrører udlændingens fortrolighed med danske samfundsforhold, herunder spørgsmål om hverdagsliv i Danmark og dansk kultur og historie.

Kravet vedrørende aktivt medborgerskab vil være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har været medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation eller et ældreråd.

Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis udlændingen gennem mindst 1 år har deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en idrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektiehjælp.

Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en forenings drift. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan indgå i vurderingen af, om udlændingen har udvist aktivt medborgerskab, kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil altid være tale om en konkret vurdering.

Det vil i alle tilfælde være et krav, at der er tale om bestyrelser, organisationer, foreninger m.v., som i ord og handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund.

Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v. igennem 1 år, eller at udlændingen fortsat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det kræves heller ikke, at udlændingen har deltaget i samme organisation m.v. igennem 1 år. Endvidere kræves det ikke, at deltagelsen i en organisation m.v. har fundet sted, mens udlændingen har haft opholdstilladelse efter § 9 q. Den kan også have fundet sted, mens udlændingen har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Det kræves således, at udlændingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.

Det påhviler udlændingen at dokumentere, at kravet om aktivt medborgerskab er opfyldt.

5.3.5.2. Forslag til krav om bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab

Kravet om medborgerskab angår udlændingens fortrolighed med danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, og udøvelse af aktivt medborgerskab vedrører udlændingens deltagelse i det danske samfund.

Tidsubegrænset opholdstilladelse bør være forbeholdt udlændinge, der har vist et engagement i samfundslivet.

Det foreslås derfor, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, enten skal bestå medborgerskabsprøven eller have udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

5.3.6. Selvforsørgelse

5.3.6.1. Gældende ret

Tidsubegrænset opholdstilladelse er efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, betinget af, at udlændingen ikke de sidste 4 år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.

5.3.6.2. Forslag til krav om selvforsørgelse

Retten til fortsat ophold for udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og som ønsker at blive her i landet efter pensionering, bør betinges af, at hverken udlændingen eller dennes eventuelle medfølg-ende familie modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet. Modtager de pågældende sådan hjælp, kan udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse inddrages, og det udbetalte beløb skal tvangsinddrives i den økonomiske sikkerhed, som er stillet i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen.

Det foreslås, at tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, forudsætter, at den pågældende ikke i de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Kravet vil få betydning i de tilfælde, hvor opholdstilladelsen under henvisning til hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke er inddraget, selvom den pågældende har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse. I sådanne tilfælde vil tidsubegrænset opholdstilladelse ikke kunne meddeles, før der er forløbet 5 år.

6. Betaling af gebyr for ansøgninger m.v. efter den foreslåede opholdsordning

6.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af § 9 h, stk. 1, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og tidsubegrænset opholdstilladelse, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse m.v. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, at størrelsen af gebyrerne fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved behandling af ansøgninger om opholdstilladelse, ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der skal ligeledes betales gebyr i forbindelse med en klage over en afgørelse eller en anmodning om, at en sag bliver genoptaget, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Klager over afgørelser vedrørende gebyr kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 12, og stk. 2, nr. 8.

6.2. Ministeriets forslag og forslag om betaling af gebyr for at indgive ansøgning m.v. efter den foreslåede opholdsordning

Det foreslås, at der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede nye bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, og ansøgning om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse. Det foreslås også, at der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, stk. 8. Der vil også skulle betales gebyr i forbindelse med en klage over en afgørelse eller en anmodning om, at en sag genoptages. Gebyret vil blive fastsat således, at det svarer til omkostningerne ved Udlændingestyrelsens sagsbehandling.

Dette svarer til, hvad der gælder for en lang række andre opholdstilladelsestyper.

Gebyret for at indgive en førstegangsansøgning forventes at udgøre 3.300 kr. Gebyret for at ansøge om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse forventes at udgøre 2.700 kr. Gebyret for at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse forventes at udgøre 3.900 kr. Gebyret for at klage til Udlændingenævnet forventes at udgøre 845 kr.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-10.

7. Ændring af integrationsloven

7.1. Gældende ret

Ansatte ved internationale organisationer m.v. og deres medfølgende ægtefæller og faste samlevere, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, er i dag ikke omfattet af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Disse udlændinge modtager således ikke en integrationsindsats efter integrationsloven, ligesom de pågældende ikke tilbydes danskundervisning efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det har således ikke været forudsat, at de pågældende efter ophør med den beskæftigelse, der har begrundet deres opholdstilladelse, skulle blive i Danmark og dermed begrunde et behov for at blive integreret.

7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med integrationsindsatsen efter integrationsloven er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund, jf. integrationslovens § 1, stk. 1.

Den foreslåede ordning, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., samt medfølgende ægtefæller og faste samlevere får mulighed for at søge om ny opholdstilladelse, når udlændingen med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., går på pension, har givet ministeriet anledning til at overveje, om disse personer ligeledes skal tilbydes en integrationsindsats, herunder danskuddannelse.

For udlændinge med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., vil det bl.a. være en betingelse for at opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, at den pågældende har opholdt sig her i landet i en uafbrudt periode på mindst 12 år og har bestået Prøve i Dansk 1. Det må derfor forudsættes, at den pågældende har opnået et tilstrækkeligt kendskab til det danske samfund og det danske sprog, hvorfor der ikke er behov for at tilbyde en integrationsindsats.

Ægtefæller og faste samlevere, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 2, kan både have opholdt sig i Danmark i kortere og længere tid. Der stilles heller ikke krav om, at ægtefællen har en vis alder, og der kan derfor også være tale om udlændinge, som fortsat er arbejdsdygtige.

På den baggrund foreslås det, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, uanset længden af det forudgående ophold i Danmark, omfattes af integrationsloven og dermed skal tilbydes en integrationsindsats, herunder danskuddannelse, således at de pågældende får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt.

Konkret foreslås det, at persongruppen omfattes af den samme integrationsindsats, som i dag skal tilbydes til en medfølgende ægtefælle til en udlænding, der har opnået opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et introduktionsforløb i medfør af integrationslovens § 24 c, som består af tilbud om danskuddannelse, jf. integrationslovens § 24 d, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis den pågældende er berettiget til det og ønsker at modtage beskæftigelsesrettede tilbud.

Tilbud om danskuddannelse som led i et introduktionsforløb vil blive givet i form af et klippekort til danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens §§ 2 f og 6 a. I forbindelse med tilbud om danskuddannelse indplaceres kursisten på en danskuddannelse af udbyderen, jf. § 6, stk. 3, i lov om danskuddannelse til udlændinge m.fl. Henset til, at det er en beting-else for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, at den pågældende udlænding har bestået Prøve i Dansk 1, vil en senere indplacering skulle ske til Danskuddannelse 2 eller 3. Det bemærkes, at det drejer sig om udlændinge, der ikke tidligere er tilbudt danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til udlændinge m.fl. Det bemærkes desuden, at Prøve i Dansk 2 er en af betingelserne for senere meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Beskæftigelsesrettede tilbud skal have til formål at bringe den pågældende i beskæftigelse. Kommunalbestyrelsen kan derfor undlade at give tilbud, hvis et tilbud - efter kommunalbestyrelsens vurdering - ikke vil forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Det vil dermed være muligt for kommunen at vurdere konkret i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for beskæftigelsesrettede tilbud eller ej. Hvis ægtefællen har været i beskæftigelse i Danmark i samme periode som udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., kan det være overflødigt at tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud. Hvis ægtefællen derimod først er kommet til landet kort før, at udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., går på pension, og dermed ikke har nået at blive integreret på arbejdsmarkedet, kan det i højere grad være relevant med beskæftigelsesrettede tilbud. Det bemærkes, at ægtefællen ved en senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse skal opfylde de sædvanlige betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder beskæftigelseskravet. Den pågældende kan derfor også af denne grund have interesse i at modtage beskæftigelsesrettede tilbud.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vil medføre, at Udlændingestyrelsen skal behandle ansøgninger om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, ansøgninger om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse efter disse bestemmelser samt ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af opholdstilladelse efter bestemmelserne. Udgifterne forbundet med sagsbehandlingen gebyrfinansieres, jf. afsnit 6.2.

Eventuelle merudgifter forbundet med behandlingen af klagesager i Udlændingenævnet afholdes inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets økonomiske ramme.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer krav om indbetaling af gebyr senest samtidig med indgivelse af førstegangsansøgninger, ansøgninger om tidsbegrænset forlængelse og ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse samt klage over sådanne afgørelser. Der henvises til afsnit 6.2.

11. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold efter EU-reglerne om den fri bevægelighed.

Lovforslaget indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.

Der gælder særlige forhold for visse grupper af tyrkiske statsborgere, der er omfattet af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab. Der henvises til afsnit 3.2.8.

13. Hørte myndigheder og organisationer mv.

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Missionsråd, Dansk Landbrug, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- Lederne, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, DI, DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur, Dokumenations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland,, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, , EUROFISH, European Communications Office, European Environment Agency, European Investment Bank, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Global Biodiversity Information Facility, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels, Transport og ServiceerhverveneHK/DanmarkIndvandrermedicinsk klinik, International Council for the Exploration of the Sea, International Organization for Migration, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community / Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR), Kvinfo, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen "Et barn To forældre", Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Brock, Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU-Livet efter ulykken, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Ringkøbing-Røde Kors, , Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, Udlændingenævnet, UNHCR, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, United Nations Childrens Fund, United Nations Office for Project Services, United Nations Development Programme, United Nations Environment Programme, United Nations Population Fund, United Nations Women, , World Food Programme, World Health Organization, Aarhus Erhverv/International Community, Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab uden grænser og 3 F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.

De foreslåede ændringer, hvorved henvisningerne i bestemmelserne ændres fra §§ 9 i-9 n eller 9 p til §§ 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 18.

Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kan der i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2 eller 3, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 f, §§ 9 i-9 n eller 9 p, med henblik på at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 2, ændres således, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændinge-lovens § 9 q.

Forslaget indebærer, at der vil kunne udstedes langtidsvisum til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn. Det svarer således til, hvad der gælder for andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse.

Efter de gældende bestemmelser udlændingelovens i §§ 9, stk. 21, 1. pkt., 9 a, stk. 5, 1. pkt., 9 f, stk. 9, 1. pkt., 9 i, stk. 3, 1. pkt., 9 m, stk. 6, 1. pkt., 9 n, stk. 2, 1. pkt., og 9 p, stk. 2, 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, beskæftigelse, virke som religiøs forkynder m.v. og uddannelse samt til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse og uddannelse, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Det foreslås, at §§ 9, stk. 21, 1. pkt., 9 a, stk. 5, 1. pkt., 9 f, stk. 9, 1. pkt., 9 i, stk. 3, 1. pkt., 9 m, stk. 6, 1. pkt., 9 n, stk. 2, 1. pkt., og 9 p, stk. 2, 1. pkt., ændres således, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, ligeledes her i landet kan indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, beskæftigelse m.v.

Udlændingelovens § 10, stk. 1-6, regulerer tilfælde, hvor en udlænding er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p, fordi udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, eller som følge af kriminalitet mv.

Det foreslås, at § 10, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og 6, ændres således, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.

Det betyder, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, ligeledes kan udelukkes fra opholdstilladelse af de nævnte grunde.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 1, at opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.

Det foreslås at ændre § 11, stk. 1, således at den også omfatter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.

Forslaget indebærer, at udlændinge omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q ligeledes meddeles opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet, og at opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.3.8, 3.2.7 og 4.2.5.

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 11, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding kan afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold ved-rørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 a-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Det foreslås at indsætte en henvisning i § 11, stk. 11, 2. pkt., til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, således at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, kan afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om tidsubegrænset opholdstilladelse til den pågældende.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 7, at et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Det foreslås, at § 32, stk. 7, ændres således, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændinge-lovens § 9 q.

Forslaget indebærer, at et indrejseforbud ligeledes vil bortfalde, såfremt udlændingen under de i § 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q.

Det fremgår af udlændingelovens § 40 e, at bl.a. Udlændingestyrelsen i egne sagsbehandlingssystemer endeligt registrerer oplysninger om navn, fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsforhold med hensyn til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Det foreslås at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q i § 40 e, således at Udlændingestyrelsen ligeledes kan foretage de nævnte registreringer for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q.

Efter udlændingelovens § 40 f optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. dog stk. 3 og 4, til brug for identifikation og identitetskontrol.

Det foreslås at ændre § 40 f, stk. 1, således, at der indsættes to henvisninger til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.

Herved kan der også optages fingeraftryk og personfotografi til brug for identifikation og identitetskontrol af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q eller om forlængelse heraf.

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding, der opholder sig her i landet og ansøger om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), som udgangspunkt får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter § 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. § 42 a, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q i § 42 a, stk. 3, nr. 1, således at Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse heller ikke gælder, hvis en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q ansøger om asyl.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, at bl.a. Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke videregiver oplysninger til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor en udlænding bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, om, at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2, at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i perioden den 6. oktober-3. november 2017 har haft et forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud) i høring. Det foreslås i det lovforslag, at der indsættes hjemmel til, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen uden udlændingens samtykke til den relevante kommune kan videregive oplysninger om udfaldet af klager over afgørelser om inddragelse, nægtelse af forlængelse og bortfald af opholdstilladelse. Hvis lovforslaget vedtages, vil det også gælde for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q.

Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 44 a, stk. 4, at meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver bl.a. Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.

Det foreslås at ændre § 44 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, således, at bestemmelserne også omfatter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, således at Udlændingestyrelsen også for denne gruppe udlændinge kan videregive de nævnte oplysninger til kommunen.

Efter udlændingelovens § 47 b, stk. 1, afvises en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. §§ 12 a og 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Efter udlændingelovens § 47 b, stk. 2, afvises en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. §§ 12 a og 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Det foreslås at indsætte henvisninger til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q to steder i § 47 b, stk. 1, og to steder i § 47 b, stk. 2, således at Udlændingestyrelsen ligeledes kan afvise en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, hvis udlændingen ikke vil afgive personfotografi eller fingeraftryk.

Til nr. 2

Udlændingelovens § 4 c omhandler karensperioder for visum. I § 4 c, stk. 4, er opremset en række undtagelsesbestemmelser til karensreglerne. Undtagelserne omfatter bl.a. udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 med henblik på familiesammenføring eller § 9 a, stk. 2, med henblik på beskæftigelse her i landet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i § 4 c, stk. 4, der omfatter udlændinge, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, 2 eller 3, hvilket indebærer, at karensreglerne heller ikke gælder for udlændinge, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1, 2 eller 3.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9 n eller 9 p nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning).

Det foreslås at indsætte en henvisning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, i § 9 a, stk. 2, nr. 11, således at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, og som får denne opholdstilladelse inddraget, kan meddeles en ny opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1, nr. 11. Udlændinge, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, er ikke omfattet ikke af den foreslåede ændring, da det er en forudsætning for at blive meddelt opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at den pågældende er pensioneret.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 2. pkt., kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9 n eller 9 p, afvises.

Det foreslås, at § 9 a, stk. 6, 2. pkt., ændres således, at der indsættes en henvisning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, fra en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, kan afvises, hvis ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlænding-ens opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2 og 3.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 5

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 6, 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Det foreslås, at § 9 c, stk. 6, 1. pkt., ændres således, at bestemmelsen også omfatter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q og den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47, stk. 1

Det indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q eller § 47, stk. 1, også her i landet kan ansøge om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtag-elsen af lov om trossamfund uden for folkekirken.

Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 2, 1. pkt., betinges opholdstilladelse med virke som religiøs forkynder m.v. af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet.

Ved lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken blev den hidtidige sondring mellem anerkendte og godkendte trossamfund afskaffet, således at der fremover anvendes en samlet terminologi for de trossamfund, der har opnået offentlig anerkendelse, nemlig ´anerkendte trossamfund´. Det fremgår af kapitel 3 i Lov om trossamfund uden for folkekirken, hvilke kriterier der skal opfyldes for, at et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund.

Det foreslås derfor at konsekvensændre § 9 f, stk. 2, 1. pkt., således at "eller godkendt" udgår af bestemmelsen.

Til nr. 7

Det fremgår af udlændingelovens § 9 g, stk. 3, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-3 (familiesammenføring), kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.

Det foreslås, at § 9 g, stk. 3, ændres således, at bestemmelsen også omfatter de foreslåede bestemmelser i udlændinge-lovens § 9 q, stk. 1-3.

Det indebærer, at også en ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, kan afvises, hvis den ikke er vedlagt de nødvendige dokumenter eller oplysninger.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 8

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere bestemmelser. Der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse m.v. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet.

Ved den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1, indsættes to nye numre i bestemmelsen.

Det foreslås således at indsætte et nyt nr. 11 om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, og et nyt nr. 12 om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2-3.

Forslaget indebærer, at der ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, skal betales et gebyr. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke skal betales gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om opholdstilladelse, jf.§ 9 h, stk. 1.

Hvis gebyret ikke er betalt senest samtidig med indgivelse af ansøgningen, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere bestemmelser. Der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse m.v. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet. Tilsvarende gælder for indgivelse af ansøgninger om forlængelse af de nævnte typer opholdstilladelse.

Ved den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1, indsættes et nyt nummer i bestemmelsen.

Det foreslås således at indsætte et nyt nr. 16 om forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3.

Den foreslåede ændring indebærer, at der ved indgivelse af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, skal betales et gebyr. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke skal betales gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om opholdstilladelse, jf. § 9 h, stk. 1.

Hvis gebyret ikke er betalt senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om forlængelse, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist, jf. § 9 h, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere oplistede bestemmelser. Der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse mv. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet. Det gælder også i forbindelse med indgivelse af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 15 og 16.

Ved den foreslåede ændring § 9 h, stk. 1, indsættes et nyt nummer i bestemmelsen.

Det foreslås således at indsætte et nr. 18 om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8.

Den foreslåede ændring indebærer, at der også ved indgivelse af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, skal betales et gebyr. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke skal betales gebyr.

Hvis gebyret ikke er betalt senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om forlængelse, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist, jf. § 9 h, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere bestemmelser. Det gælder også i forbindelse med indgivelse af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 15 og 16.

Ved den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1, nr. 15, der med forslaget bliver nr. 19, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 18, om indsættelse af et nyt nr. 12 vedrørende betaling af gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelser efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, skal betale gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11.

Til nr. 12

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1.-3. pkt., fastsættes størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14, således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 1-3, 11 og 12, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 15 og 16, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.

De foreslåede ændringer i § 9 h, stk. 4, er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 8-10, om indsættelse af i alt fire nye numre i § 9 h, stk. 1.

Forslaget indebærer, at gebyret for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede nye bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, vil være omkostningsbestemt. Tilsvarende gælder for gebyret for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 q, stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, og for gebyret for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11 på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 q, stk. 2 eller 3.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en ansøgning, der er gebyrbelagt efter § 9 h, stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 6 og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.

Det foreslås at indsætte de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 10-12, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, i § 9 h, stk. 7, således, at gebyret skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1-3, eller en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter en af disse bestemmelser afvises, fordi den ikke er vedlagt den nødvendige dokumentation eller oplysninger, eller fordi ansøgningen ikke tillades indgivet her i landet.

Til nr. 14

Ifølge udlændingelovens § 9 h, stk. 13, reguleres de beløb, der er angivet i bestemmelsens stk. 5 og 7, fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14, og stk. 3 og de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10 reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16, reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Det foreslås at ændre § 9 h, stk. 13, 2. og 3. pkt., således, at nr. 4-10, 13 og 14 ændres til nr. 4-10, 15 og 17, og at nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16 ændres til nr. 1-3, 13, 14, 19 og 20.

Der er tale om konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 8-10, der indeholder forslag til indsættelse af nye numre i § 9 h, stk. 1, om betaling at gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, ansøgning om forlængelse heraf og ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8.

Til nr. 15

Ifølge udlændingelovens § 9 h, stk. 13, reguleres de beløb, der er angivet i bestemmelsens stk. 5 og 7, fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14, og stk. 3 og de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10 reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16, reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum efter § 9 h, stk. 13, 3. pkt., hvorefter beløb fastsat efter stk. 1, nr. 11, 12, 16 og 18, reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Endvidere betyder forslaget, at gebyrerne for at indgive ansøgning reguleres en gang årligt efter satsreguleringsprocenten.

Til nr. 16

Efter udlændingelovens § 9 j, stk. 2, kan ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 3, foreslås indsat i § 9 j, stk. 2, således, at et barn, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 3, ligeledes her i landet kan indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold. Det er et krav for at meddele opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, at ansøgeren er under 30 år og ikke er eller har været gift eller levet i fast samlivsforhold. Udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1 og 2, er derfor ikke omfattet af den foreslåede ændring.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 17

Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 2, 1. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at være praktikant eller som voluntør med henblik på at udføre humanitært og socialt arbejde kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 l, stk. 2, 1. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse til en udlænding, der ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat, jf. § 45, er berettiget til et længerevarende ferieophold her i landet og i forbindelse hermed er berettiget til at arbejde her i landet i et nærmere afgrænset omfang, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, foreslås indsat i § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og § 9 l, stk. 2, 1. pkt., således at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2 og 3, ligeledes kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, og 9 l, stk. 1, her i landet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 18

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q. Med bestemmelsen foreslås der indført en ny opholdsordning for udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, fordi de har været ansat ved herværende internationale organisationer, EU-institutioner eller lignende, og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres og har opholdt sig længe her i landet. Opholdsordningen omfatter også udlændingens eventuelle ægtefælle, faste samlever og mindreårige børn

Der henvises til lovforslagets afsnit 1 og 2 for den nærmere baggrund for den foreslåede opholdsordning.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution eller lignende.

Det er således et krav, at udlændingen er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder. Herved forstås, at udlændingen skal være ophørt med sin ansættelse ved en international organisation i Danmark som følge af den pensionsalder, som er fastsat hos ansættelsesstedet. Udlændingen skal dokumentere, at den pågældende er ophørt med sin ansættelse som følge af pensionering. Det er endvidere en løbende betingelse, at udlændingen ikke er erhvervsaktiv. Hvis udlændingen bliver erhvervsaktiv efter at være meddelt opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

Det bemærkes, at udlændingen har ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde, jf. forslaget til § 9 q, stk. 13, og bemærkningerne hertil.

Det er endvidere en ufravigelig betingelse, at udlændingen er fyldt 60 år.

Der henvises til afsnit 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Videre er det efter forslaget en betingelse, at udlændingen uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år.

Kravet om 12 års ophold skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, meddeles.

Der skal være tale om et uafbrudt ophold her i landet i mindst 12 år. Kortvarige udlandsophold i form af f.eks. ferie, indlæggelse på hospital i udlandet eller tjenesterejser vil dog ikke bevirke, at opholdet anses for afbrudt.

Vurderer udlændingemyndighederne, at opholdet her i landet har været afbrudt f.eks. som følge af et længerevarende ophold i hjemlandet, der ikke kan karakteriseres som ferie, starter beregningen af perioden på 12 år forfra. Flere afbrudte ophold kan således ikke lægges sammen. Der skal være tale om et sammenhængende uafbrudt ophold på mindst 12 år.

Endvidere skal udlændingen i hele perioden have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1.

Det påhviler ansøgeren at dokumentere, at der har været tale om et uafbrudt ophold på 12 år. Udlændingen vil f.eks. kunne rette henvendelse til Udenrigsministeriet og få dokumentation herfor.

Betingelsen er ikke til hinder for, at udlændingen under sit ophold i Danmark skifter ansættelse til en anden international organisation m.v. Ansættelserne skal dog ligge i umiddelbar forlængelse af hinanden, således at den pågældende vedvarende har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 2, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1.

Det er en betingelse for opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, der kan anerkendes efter dansk ret.

Ved fast samlivsforhold af længere varighed forstås samliv af normalt mindst 1½-2 års varighed, og begrebet skal således forstås på samme måde, som fast samlivsforhold af længere varighed forstås ved administrationen af bestemmelsen om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Det vil også være et krav, at de pågældende bor på samme adresse i Danmark.

Ved denne vurdering indgår, om begge parter normalt dagligt opholder sig på den fælles bopæl. Hvis den ene part ikke dagligt opholder sig på den fælles bopæl, afgøres det efter en konkret vurdering, om de pågældende kan anses for at samleve på fælles bopæl. Afgørende for dette skøn er, om de pågældende på trods af adskillelsen opretholder et samliv, der i almindelighed må anerkendes som et normalt samliv under de givne betingelser. I dette skøn indgår bl.a. en vurdering af årsagen til og baggrunden for adskillelsen. Hvis adskillelsen er begrundet i arbejdsmæssige årsager eller lignende, vil betingelsen om samliv på fælles bopæl normalt være opfyldt selv ved adskillelse af længere tids varighed.

Det vil være en løbende betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever har fælles bopæl med udlændingen, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1. Hvis samlivet ophæves, vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, hvorefter en tidsbegrænset opholdstilladelse bl.a. kan inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endelig er det en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., om opholdstilladelse til familiemedlemmer til en udlænding med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt. Har den pågældende ikke haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil udlændingen være henvist til at ansøge om opholdstilladelse efter de almindelige regler om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, 2. pkt., finder bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 8 og 9, tilsvarende anvendelse.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 8, kan opholdstilladelse som ægtefælle eller samlever ikke gives, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivs-forholdet er etableret efter begge parters eget ønske.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 9, kan opholdstilladelse som ægtefælle eller fast samlever ikke gives, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse. Det foreslås således, at disse bestemmelser også finder anvendelse i sager om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., når barnet bor hos en udlænding, der er omfattet af stk. 1 og har del i forældremyndigheden over barnet, og barnet ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie.

Det er således en betingelse for at meddele opholdstilladelse, at barnet er ugift og mindreårigt. Udlændingen skal således være under 18 år på ansøgningstidspunktet. Endvidere er det en betingelse, at barnet bor hos en forælder, der har del i forældremyndigheden, herunder har forældremyndigheden alene, og som har opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 q, stk. 1. Bopælskravet gælder, indtil barnet fylder 18 år. Herefter vil kravet ikke blive stillet, men opholdstilladelsen vil dog være betinget af, at forælderen stadig er fastboende i Danmark.

Det er endelig et krav, at barnet har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., om opholdstilladelse til familiemedlemmer til en udlænding med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt. Har barnet ikke haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil barnet være henvist til at ansøge om opholdstilladelse efter de almindelige regler om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.1 og 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 4, er det en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, at udlændingen har opnået tilknytning til Danmark.

Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er opnået en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele opholdstilladelse.

Det afgørende er, om udlændingen har opnået en tilknytning her til landet, der ligger ud over den tilknytning, der er skabt gennem arbejdet ved en herværende international organisation m.v.

Det skal indgå i vurderingen, om udlændingen er blevet en del af det danske samfund ud over, hvad der følger af ansættelsen i Danmark. Dvs., at tilknytningen skal gå ud over, hvad der naturligt følger af den pågældendes ansættelse i Danmark. Ved denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, om den pågældende har tilknytning til personer, herunder familie og venner, der bor fast her i landet, og i bekræftende fald omfanget heraf. Hvis udlændingen har haft et ophold i Danmark, der er væsentligt længere end 12 år, kan dette tillægges betydelig vægt. Det kan bl.a. også indgå i vurderingen, hvis udlændingen har mindreårige børn, der går eller har gået i en dansk skole.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 5, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, skal betinges af, at udlændingen og en eventuel ægtefælle eller fast samlever og mindreårige børn, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet i tiden, indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter bl.a. kontanthjælp, folkepension, førtidspension, dagpenge, efterløn, dagpenge ved sygdom eller fødsel, børnetilskud, boligstøtte etc. Enhver ydelse, der har karakter af offentlig hjælp til forsørgelse, er omfattet. Derimod er sundhedsmæssige og sociale ydelser, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke omfattet. Det vil være den til enhver tid gældende sociallovgivning m.v., der fastsætter rammerne for, hvad der er offentlig hjælp til forsørgelse.

Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkninger hertil.

Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvar-ende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 6, 1. og 2. pkt., skal opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1 og 2, betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. pr. person. Der er således tale om det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skal stille som sikkerhed i forbindelse med ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 6, 3. pkt., angår satsregulering af beløbet på 50.000 kr., der er fastsat i 2012-niveau.

Det foreslås, at den økonomiske sikkerhed skal stilles i en periode på 10 år.

Forslaget indebærer, at hvis udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold, vil der ikke længere være stillet en økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp til offentlig forsørgelse.

Den økonomiske sikkerhed vil som i dag skulle frigives, hvis udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, dør eller udrejser af Danmark.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 6, 4. pkt., at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive et beløb, der er udbetalt i hjælp til offentlig forsørgelse, i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tids-ubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 23, jf. stk. 22, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, i forbindelse med meddelelse af ægtefællesammenføring, som betaling for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der er ydet til den ægtefællesammenførte, medmindre hjælpen er ydet, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 6, forudsættes administreret på samme måde. Der henvises herved til afsnit 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 7, er det en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1 og 2, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvar-ende eller højere niveau.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5, er det en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 stk. 1 nr. 1, litra e, at den herboende person har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlænd-inge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 7, forudsættes administreret på samme måde som bestemmelsen i § 9, stk. 12, nr. 5.

Udlændingen skal således vedlægge dokumentation for bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Der henvises til i øvrigt til afsnit 2.3.6 og 3.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, kan der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, hvis udlændingen opfylder betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2-4, nr. 7, og stk. 4, nr. 1, og ikke i de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.

Det er således en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1.

Ved opgørelsen af perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet, som udgangspunkt fratrækkes, medmindre der er tale om kortvarige udlandsophold, f.eks. i forbindelse med ferie.

Med hensyn til beregning af opholdsperioden henvises der i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27, der indeholder forslag til en ændring af udlændingelovens § 27, stk.1.

Det er også et krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2-4, nr. 7, og stk. 4, nr. 1, er opfyldt. Der er således tale om betingelser, der også stilles i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter den almindelige regel i udlændingelovens § 11, og betingelserne skal derfor administreres på samme måde.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, er det en ufravigelig betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, er det endvidere en ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.

Tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, forudsætter, at udlændingen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3. Udlændingen vil således ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, er det en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke overstiger 100.000 kr.

Tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, forudsætter som udgangspunkt også, at udlændingen opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4. Betingelsen kan alene fraviges af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 9.

En udlænding vil således ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, før eventuel forfalden gæld til det offentlige er tilbagebetalt. Dog kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på trods af forfalden gæld til det offentlige, hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden. Det er dog altid en forudsætning, at gælden ikke overstiger 100.000 kr.

Gæld er forfalden, når tidspunktet, hvor det offentlige har krav på betaling af gælden eller dele af den, er overskredet.

Gæld til det offentlige er bl.a. tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik (for eksempel for meget udbetalt kontanthjælp), forskudsvist udbetalt børnebidrag, daginstitutionsbetaling, tilbagebetalingspligtige beløb som følge af for meget udbetalt boligstøtte, tilbagebetalingspligtige beløb som følge af boligtilskudslån samt skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

Hvis der er givet henstand med gælden, er betingelsen ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, forudsat at gælden ikke overstiger 100.000 kr. (2010-niveau).

Ved en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, vil udlændingen blive bedt om at erklære på tro og love, at den pågældende ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis udlændingen har forfalden gæld til det offentlige og når at tilbagebetale gælden efter ansøgningens indgivelse, men inden Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal udlændingen indsende dokumentation herfor.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, er det en betingelse for at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Betingelsen kan alene fraviges af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 9.

Udlændingen skal således vedlægge dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En af de supplerende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, er udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, der indeholder et krav om, at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

Det er efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, ligeledes en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at udlændingen opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1.

Betingelsen kan alene fraviges af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 9.

Medborgerskabsprøven vedrører udlændingens fortrolighed med danske samfundsforhold, herunder spørgsmål om dagligdagens private og offentlige tilbud (foreninger, folkebiblioteker m.v.), spørgsmål om forhold af betydning for den enkeltes aktive deltagelse i arbejds- og fritidslivet, spørgsmål om danske samfundsforhold, herunder spørgsmål om det danske velfærdssamfund, om arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur, om det danske uddannelsessystem, om det danske demokrati og grundlæggende danske værdier, om Danmark og omverdenen, om Danmarks geografi og om dansk historie, kunst og kultur.

Kravet vedrørende aktivt medborgerskab kan bl.a. anses for opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har været medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation, et integrationsråd eller et ældreråd.

Udlændingen kan dokumentere medlemskab af en forældrebestyrelse ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra daginstitutionen, den kommunale dagpleje, fritidshjemmet eller klubben. Medlemskab af en skolebestyrelse eller bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation kan dokumenteres ved henholdsvis at fremlægge en udtalelse fra skolen eller boligorganisationen. Medlemskab af et integrationsråd eller et ældreråd kan dokumenteres ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra den kommunalbestyrelse, der har nedsat rådet.

Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis udlændingen gennem mindst 1 år har deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en idrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektiehjælp.

Udlændingen kan dokumentere dette ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra den forening eller organisation m.v., som udlændingen har deltaget i arbejdet hos, ved at fremlægge dokumentation for gennemført dommer- eller træneruddannelse, herunder for længden af uddannelsen, eller ved at fremlægge et bevis for deltagelse i et højskolekursus.

Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en forenings drift.

De almennyttige foreninger kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.

Det er i alle tilfælde et krav, at der er tale om bestyrelser, organisationer, foreninger m.v., som i ord og handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund.

Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v. igennem 1 år, eller at udlændingen fortsat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Endvidere kræves det ikke, at udlændingen har deltaget i samme organisation m.v. igennem 1 år. Det kræves derimod, at udlændingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, at udlændingen ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.

Det foreslås, at tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, forudsætter, at udlændingen ikke i de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.

Der henvises til afsnit 5.3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 16, at der, uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, eller stk. 4, nr. 1-4, ikke er opfyldt, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.

Det foreslås at indsætte en tilsvarende bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 9.

Efter forslaget til denne bestemmelse kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, til en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, uanset at betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, beståelse af Prøve i Dansk 2, bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab og selvforsørgelse ikke er opfyldt, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's handicapkonvention, tilsiger det.

Betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, er derimod ufravigelige.

Det følger af artikel 1 i FN's Handicapkonvention, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatisk stress, konkret blive anset for at være en person med handicap, hvis den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktionsnedsættelse.

Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention følger det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.

Udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af de nævnte betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med konventionen ikke blive mødt med disse krav. Det vil kun være de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap ikke kan opfylde, som der vil blive undtaget fra.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 10, kan en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 10, kan en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, på tilsvarende måde afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.

Forslaget til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q, stk. 11, indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1-3, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ansøgning ikke indgives her i landet, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

En ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede nye bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, skal således som det klare udgangspunkt indgives, før opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, for at ansøgningen kan indgives her i landet.

Hvis ansøgningen tillades indgivet her i landet efter § 9 q, stk. 11, tillægges den opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, og bemærkning-erne hertil.

Uanset at udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ansøgningen dog ikke indgives, hvis særlige grunde taler herimod. Det kan f.eks. være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der ansøges om, og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt nye oplysninger.

Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, kan ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 11, 2. pkt.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, inden udlændingens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi et familiemedlem er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, indgives, selvom udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil skulle indgives fra f.eks. hjemlandet.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 12, skal en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold på grundlag af opholdstilladelsen. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 q stk. 1-3, kan ansøgning om forlængelse ikke indgives, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, og som fortsat ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har således pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt. Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.

En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af opholdstilladelsen, vil ved tilladelsens udløb have ulovligt ophold. Hvis opholdstilladelsen er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen om § 9 q, stk. 1-3, inden opholdstilladelsen udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi et familiemedlem er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.8, 3.2.7 og 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 13, kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at indgive særskilt ansøgning herom til Udlændingestyrelsen.

Ulønnet frivilligt arbejde er arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som udføres for en formelt organiseret organisation eller forening.

At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at udlændingen ikke må modtage vederlag for arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internet-opkobling m.v. Udlændingen må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende får - f.eks. betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, gratis frokost, herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.

At det ulønnede frivillige arbejde skal udføres for en organisation eller forening, der er formelt organiseret, betyder, at den udenlandske arbejdstager skal have en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft.

Udlændingen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave, således at udlændingen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested for hjemløse, mens vedkommende ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisation eller forening, hvis dette ikke er i tilknytning til den kerneydelse, som organisationen eller foreningen leverer.

Der henvises til afsnit 2.3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 14, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed, jf. forslaget til § 9 q, stk. 6.

Det er hensigten at fastsætte regler svarende til de regler, der gælder for ægtefællesammenførte. Det betyder bl.a., at sikkerheden vil kunne stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto. En anfordringsgaranti er en garanti, som udlændingens pengeinstitut stiller over for kommunalbestyrelsen i udlændingens bopælskommune. En deponeringskonto er en konto i et pengeinstitut, som udlændingen indsætter beløbet på, og som kommunalbestyrelsen i den pågældendes bopælskommune har pant i.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at det er en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen lovligt har boet her i landet i 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Endvidere følger det af udlændingelovens § 11, stk. 5, at der under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, i § 11, stk. 3 og 5.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2, og 3, dvs. ægtefæller, faste samlevere og mindreårige børn af en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, omfattes af de gældende regler om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.

Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., at en udlænding kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovligt at have boet her i landet i 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 2, i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at en ægtefælle eller fast samlever, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, alene vil opfylde betingelsen om at have haft opholdstilladelse på samme grundlag i hele perioden på 8 år, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 21

Efter udlændingelovens § 11, stk. 11, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt., jf. § 11, stk. 11, 3. pkt.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 10, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.

Bestemmelserne angår således kommunens videregivelse af oplysninger til Udlændingestyrelsen om forhold, der kan være af betydning for en sag om forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse. Videregivelse kan ske uden samtykke.

Forslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, omfattes af § 11, stk. 11, og § 19, stk. 10, således at kommunalbestyrelsen også uden samtykke kan videregive sådanne oplysninger til Udlændingestyrelsen i tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser.

De foreslåede ændringer er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 18.

Til nr. 22

Der er tale om en teknisk rettelse.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 12, kan der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, eller en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 16.

Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 blev fire supplerende integrationsrelevante betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indført i udlændingelovens § 11, stk. 4. I den forbindelse blev der indsat en selvstændig bestemmelse om pensionister i udlændingelovens § 11, stk. 6, og ved en fejl blev udlændingelovens § 11, stk. 12, om pensionister ikke konsekvensændret.

Det foreslås at konsekvensændre § 11, stk. 12, således at den del, der vedrører pensionister, udgår af bestemmelsen.

Til nr. 23

De foreslåede ændringer er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 18.

Efter udlændingelovens § 12 fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om opholdstilladelser efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.

Der er i medfør af udlændingebekendtgørelsen om udlændinges adgang her til landet fastsat regler om bl.a., varighed og forlængelser af opholdstilladelser meddelt efter udlændingeloven.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q foreslås indsat i § 12, således at bestemmelsen også bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om opholdstilladelser efter § 9 q.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i udlændingebekendtgørelsen om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q. Der vil bl.a. blive fastsat nærmere regler om varigheden af den periode, opholdstilladelser efter § 9 q, stk. 1-3, meddeles for.

Der henvises til afsnit 2.3.8, 3.2.7 og 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 33, stk. 10, har en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n og 9 p, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med indrejseforbud, ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q indsættes i § 33, stk. 10, således at en ansøgning om opholdstilladelse efter denne bestemmelse heller ikke har opsættende virkning, hvis udlændingen har indrejseforbud, medmindre myndigheden træffer beslutning herom.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter udlændingelovens § 44, stk. 3, fastsætte regler om betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p.

Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 38, stk. 6, at for udstedelse af hvert opholdskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når udlændingen ønsker ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres til den pågældendes egen beslutning eller handlemåde, opkræves et gebyr på 240 kr. Dog opkræves ikke gebyr for opholdskort, der udstedes ved ændring af personnummer, ved ændring af udlændingenummer eller personidentitet, ved ændring af opholdsgrundlag eller ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller i forbindelse med skilsmisse.

Det foreslås, at § 44, stk. 3, ændres således, at udlændinge- og integrationsministeren også kan fastsætte nærmere regler om betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q.

Det er hensigten at fastsætte regler i udlændingebekendtgørelsen om, at der også kan kræves gebyr for udstedelse af opholdskort i de tilfælde, der er nævnt i udlændingebekendtgørelsens § 38, stk. 6, til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q.

Til nr. 24

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at en række grupper af udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Efter § 14, stk. 1, nr. 4, er bl.a. udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 (familiesammenførte ægtefæller, faste samlevere og børn) således fritaget fra krav om arbejdstilladelse.

Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, omfattes af § 14, stk. 1, nr. 4, således at ægtefæller, faste samlevere og børn, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, også fritages for kravet om arbejdstilladelse.

Det bemærkes, at det er en betingelse for opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, at udlændingen er pensioneret og ikke er erhvervsaktiv, hvorfor denne gruppe ikke er omfattet af den foreslåede ændring. Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 25

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf. § 9 f, stk. 7, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, under opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det har konsekvenser for en udlændings opholdstilladelse, hvis udlændingen eller udlændingens eventuelle familie modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet. Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter bl.a. kontanthjælp, folkepension, førtidspension, dagpenge, efterløn, dagpenge ved sygdom eller fødsel, børnetilskud, boligstøtte etc. Enhver ydelse, der har karakter af offentlig hjælp til forsørgelse, er således omfattet. Derimod er eksempelvis sundhedsmæssige ydelser eller sociale ydelser, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke omfattet. Det vil være den til enhver tid gældende sociallovgivning m.v., der fastsætter rammerne for, hvad der er offentlig hjælp til forsørgelse.

Ved den foreslåede ændring henvises der i § 19, stk. 1, nr. 11, ikke kun til udlændingelovens § 9 f, stk. 7, men også til den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 5, hvorefter opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2 og 3, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.

Forslaget indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, kan inddrages, hvis udlændingen eller udlændingens familie modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.

Ved vurderingen af, om opholdstilladelsen skal inddrages, skal udlændingemyndighederne inddrage de i udlændingelovens § 26 nævnte hensyn. Udlændingestyrelsen skal således tage hensyn til, om inddragelse må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund og udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4, 3.2.3 og 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Ifølge udlændingelovens § 19, stk. 8, skal der ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet

Efter udlændingelovens § 19, stk. 9, skal der ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, foreslås indsat i § 19, stk. 8 og 9, således at der ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser også skal tages hensyn til sådanne forhold, der er nævnt i udlændingelovens § 19, stk. 8 og 9.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 27

Det fremgår af udlændingelovens § 27, stk. 1, at de i § 11, stk. 3, nr. 1, og stk. 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.

Det foreslås at indsætte den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, i § 27, stk. 1.

Efter forslaget til § 9 q, stk. 8, er det bl.a. en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, at den pågældende har boet lovligt her i landet i mindst 5 år.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 27, stk. 1, betyder, at perioden på 5 år skal regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.

Den foreslåede ændring er således en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 28

Efter udlændingelovens § 33, stk. 5, tillægges ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2 og 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 6 og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, og § 9 p, stk. 2 og 3, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

De foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 11-12, regulerer, i hvilke tilfælde ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1-3, og ansøgninger om forlængelse heraf, kan indgives her i landet.

Den foreslåede ændring af § 33, stk. 5, indebærer, at ansøgninger, der tillades indgivet her i landet efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 11-12, også tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 11-12, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 29

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., at afgørelser efter bl.a. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14, og stk. 3, ved-rørende gebyr træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Henvisningen til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 13 og 14, foreslås ændret, således at der i § 46, stk. 2, i stedet henvises til § 9 h, stk. 1, nr. 15 og 17.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, der indeholder forslag til indsættelse af nye numre i § 9 h, stk. 1.

Til nr. 30-36

Forslagene til ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 1-3, er hovedsagelig konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 18, om forslag til indsættelse af en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q om opholdstilladelse til personer, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1.

Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-17, angiver de sagstyper, hvor Udlændingenævnet har kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.

Det fremgår således af udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1, at klager over Udlændingestyrelsens afslag på ansøgning-er om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 d, 9 e og 9 f, kan indbringes for Udlændingenævnet.

Det foreslås at ændre § 52 b, stk. 1, nr. 1, således, at afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q også kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan Udlændingestyrelsens afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 e og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30, afgørelser om fritagelse og lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 6, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19, også indbringes for Udlændingenævnet.

Det foreslås at ændre § 52 b, stk. 1, nr. 3, således, at afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q også kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Endvidere kan klager over afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, indebærer, at klager over afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, også kan indbringes for Udlændingenævnet.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 5, kan afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 9, jf. nr. 1 og 2, samt afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b, indbringes for Udlændingenævnet.

Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslag-ets § 1, nr. 33, betyder, at også klager over afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 11 og 12, kan indbringes for Udlændingenævnet.

Udlændingestyrelsens afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15, kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 12.

Ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 blev § 9 h, stk. 1, nr. 9, indsat i udlændingeloven. Imidlertid blev der ikke samtidig foretaget konsekvensændringer af § 52 b, stk. 1, nr. 12.

Forslaget i § 1, nr. 34, om at ændre § 9 h, stk. 1, nr. 11, 14 og 15, til § 9 h, stk. 1, nr. 11-14 og 18-20, i § 52 b, stk. 1, nr. 12, er dels konsekvensændringer af indsættelsen af § 9 h, stk. 1, nr. 9, ved lov nr. 505 af 23. maj 2017, dels konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8-10, hvorved det foreslås at indsætte nye numre i § 9 h, stk. 1.

Udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1-9, angiver de sagstyper, hvor Udlændingenævnet har kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 8, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, indbringes for Udlændingenævnet.

Ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 blev § 9 h, stk. 1, nr. 9, indsat i udlændingeloven. Imidlertid blev der ikke samtidig foretaget konsekvensændringer af § 52 b, stk. 2, nr. 8.

Forslaget i § 1, nr. 35, om at ændre § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, til § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, i § 52 b, stk. 2, nr. 8, er dels konsekvensændringer af indsættelsen af § 9 h, stk. 1, nr. 9, ved lov nr. 505 af 23. maj 2017, dels konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8-10, hvorved det foreslås at indsætte nye numre i § 9 h, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 3, 1. pkt., kan Udlændingenævnet behandle klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 e eller § 9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, eller § 9 e, jf. § 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter § 18.

Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 36, indebærer, at også klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q er bortfaldet, kan indbringes for Udlændingenævnet.

De foreslåede ændringer, hvorved Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q kan indbringes for Udlændingenævnet, indebærer, at bl.a. bestemmelsen i udlændingelovens § 52 b, stk. 6, også finder anvendelse for nævnets behandling af sådanne sager.

Det følger af denne bestemmelse, at klage over de afgørelser, der er nævnt i § 52 b, stk. 1-5, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af denne frist.

Klage over afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q skal således som udgangspunkt også være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende integrationslovs § 2 indeholder en oplistning over de persongrupper med angivelse af opholdsgrundlag, der er omfattet af integrationsloven, herunder en definition af flygtninge, jf. stk. 2, en definition af familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og en definition af indvandrere, jf. stk. 4. Indvandrere, jf. § 2, stk. 4, omfatter bl.a. medfølgende ægtefæller til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. Disse skal efter gældende regler tilbydes et introduktionsprogram efter integrationslovens § 24 c.

Forslaget om at omfatte ægtefæller og faste samlevere til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v., der får opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med deres pensionering, af en integrationsindsats efter integrationsloven, foreslås gennemført ved at indsætte en henvisning til udlændingelovens § 9 q, stk. 2, i integrationslovens § 2, stk. 4, nr. 7. Herved er denne gruppe fremover omfattet af integrationslovens regler, herunder reglerne om et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2018.

Udlændingestyrelsen kan således fra og med den 1. maj 2018 meddele opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Det gælder også for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, inden lovens ikrafttræden.

Til § 4

Det følger af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afgivelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås derfor, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det følger af integrationslovens § 68, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov