Fremsat den 20. december 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om Vækstfonden

Kapitel 1

Formål

§ 1. Vækstfonden har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.

§ 2. Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virksomheder og virksomheder, der investerer i virksomheder med vækstpotentiale.

Kapitel 2

Finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter

§ 3. Vækstfonden kan tilbyde direkte eller indirekte finansiering eller en kombination af forskellige former for finansiering mod vederlag.

Stk. 2. Vækstfonden kan for at opnå sit formål blandt andet anvende følgende finansieringsformer:

1) Lån.

2) Garantier.

3) Kautioner.

4) Kapitalindskud.

5) Kapitaltilsagn.

Stk. 3. Vækstfonden inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med finansieringen af virksomheder.

Stk. 4. Vækstfonden kan i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab.

§ 4. Vækstfonden kan for at opnå sit formål endvidere tilbyde tjenesteydelser mod vederlag i form af blandt andet formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.

§ 5. Vækstfonden kan for at opnå sit formål deltage i andre aktiviteter udover de i §§ 3 og 4 anførte, herunder blandt andet forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgå i samarbejder, understøtte udviklingen af markeder for finansiering, yde tilskud og igangsætte eller deltage i øvrige vækstinitiativer.

Stk. 2. Vækstfonden kan i forbindelse med aktiviteter efter stk. 1 opkræve et gebyr til dækning af sine omkostninger.

§ 6. Vækstfonden kan for at opnå sit formål stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v.

§ 7. Vækstfonden udøver kun sine aktiviteter efter §§ 3-5 i den udstrækning, som det private marked ikke normalt vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed.

§ 8. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders adgang til finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter fra Vækstfonden, jf. §§ 3-6.

§ 9. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn mv. af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Vækstfonden.

Kapitel 3

Etablering og ejerskab

§ 10. Vækstfonden etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

§ 11. Vækstfonden viderefører den virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed, der tidligere har været drevet under Vækstfonden.

§ 12. Erhvervsministeren udøver i forhold til Vækstfonden de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter vedtægter for Vækstfonden.

Stk. 3. I Vækstfonden afholdes generalforsamlingen i form af et virksomhedsmøde.

Stk. 4. Vækstfonden og dens vedtægter skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.

§ 13. Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finder ikke anvendelse for Vækstfonden, dens eventuelle datterselskaber samt andre enheder forvaltet af Vækstfonden for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.

Stk. 2. Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i kapitel 20, finder anvendelse for Vækstfonden med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 3. Årsregnskabsloven finder anvendelse for Vækstfonden med de fornødne tilpasninger.

Stk. 4. Beslutninger truffet af Vækstfonden og dens eventuelle datterselskaber i forbindelse med aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Ledelse og økonomi

§ 14. Vækstfonden ledes af en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger op til 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden, for en periode på op til 2 år med mulighed for genudpegning. Erhvervsministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte et eller flere af de udpegede medlemmer.

Stk. 3. Medarbejderne vælger, ud over de af erhvervsministeren udpegede medlemmer, op til 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.

Stk. 4. Bestyrelsen sammensættes således, at den har de nødvendige kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne teknologiske, kommercielle, finansielle og ledelsesmæssige baggrund og indsigt samt relevant international erfaring.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter honoraret til bestyrelsens medlemmer.

§ 15. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af Vækstfonden og er ansvarlig for forvaltningen af Vækstfondens midler.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervsministeren en direktør til varetagelse af den daglige ledelse. Bestyrelsen afskediger ligeledes direktøren efter forudgående orientering af erhvervsministeren.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks.

Stk.4. Bestyrelsen holder erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende Vækstfonden, herunder væsentlige ændringer i Vækstfondens økonomi og politikker. Orienteringen skal ske tids nok til, at erhvervsministeren kan udøve sine ejerbeføjelser.

Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter en vederlagspolitik, som erhvervsministeren modtager til orientering i forbindelse med virksomhedsmødet.

§ 16. Vækstfondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter.

Stk. 2. Vækstfonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter. Det samlede lånebeløb eksklusiv renter kan til og med 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg overstige 6 mia. kr. Det samlede lånebeløb eksklusiv renter kan efter 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg overstige 500 mio. kr.

Stk.3. Vækstfonden kan optage statsgaranterede lån til finansiering af Syndikeringslån. Det samlede lånebeløb eksklusiv renter kan ikke overstige 125 mio. kr.

Stk. 4. Vækstfonden kan til og med 2030 optage lån til finansiering af en accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale. Det samlede lånebeløb eksklusiv renter kan ikke overstige 500 mio. kr.

Stk. 5. Vækstfonden kan refinansiere allerede optagne lån, som er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter, så længe Vækstfondens forpligtelser i forhold til de konkrete aktiviteter består. Refinansiering kan ske uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 6. Vækstfonden kan optage lån fra pensionsinstitutterne, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital.

Stk. 7. Vækstfonden kan optage lån fra private investorer, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital II, inden for en samlet finansieringsramme på maksimalt 3 mia. kr.

§ 17. Finansministeren kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank inden for en samlet ramme på maksimalt 1 mia. kr., der skal sikre Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.

Stk. 2. Vækstfonden betaler en provision til staten på 0,15 pct. p.a. af det nominelle udestående på lån optaget i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2, 4 og 5, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, finder anvendelse på genudlån efter stk. 1.

§ 18. Vækstfonden kan udbetale udbytte til staten. Bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden, som godkendes af erhvervsministeren. Udbyttepolitikken skal udgøre et bilag til Vækstfondens vedtægter.

§ 19. Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Vækstfondens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i overensstemmelse med standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Den statsautoriserede revisor vælges efter indstilling fra bestyrelsen af erhvervsministeren på det årlige virksomhedsmøde og kan genvælges.

Stk. 3. Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på et virksomhedsmøde.

§ 20. Staten indtræder i Vækstfondens rettigheder og forpligtelser i det omfang, virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.

Kapitel 5

Tilsyn, straf, ikrafttræden mv.

§ 21. Erhvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden.

Stk. 2. Vækstfonden skal efter anmodning straks stille enhver oplysning om virksomheden og dens aktiviteter til rådighed for erhvervsministeren.

§ 22. Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs §§ 3-6, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.

§ 23. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for beslutninger i medfør af denne lovs §§ 3-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse af lov nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden ophæves

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 om Vækstfondens virke ophæves.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 816 af 2. juli 2015 om adgang til Vækstfondens produkter på Færøerne og Grønland ophæves.

Stk. 5. Tekstanmærkning nr. 3, 110, 118, 119, 123, 126 og 127 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven 2018 ophæves.

Stk. 6. Vækstfondens videreførelse af den hidtil drevne virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende fra den 1. januar 2018.

Stk. 7. Den virksomhed hidtil drevet af Vækstfonden, herunder blandt andet investeringer, lån, garantier, kapitalforvaltning, tilskud m.v., foretaget af Vækstfonden på det grundlag, der ophæves ved denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 3, videreføres på baggrund af de regler, der følger af denne lov.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Vækstfonden blev ved lov nr. 937 af 2. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond etableret med virkning fra 1992 som en selvstændig forvaltningsenhed under navnet Dansk Erhvervsudviklingsfond. Vækstfonden har siden dens etablering haft til formål at yde finansiering til især små og mellemstore virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter med blandt andet teknologisk eller markedsmæssigt sigte i den udstrækning, det private kapitalmarked ikke har villet påtage sig at yde den pågældende finansiering henset til arten eller omfanget af risiciene forbundet hermed.

Rammerne for, hvordan Vækstfonden kunne anvende sin egenkapital til at fremme innovationsfinansiering, blev ved lov nr. 105 af 13. februar 2001 om ændring af lov om Vækstfonden og ligningsloven væsentligt ændret. Herved fik Vækstfonden adgang til i højere grad at anvende egenkapitallignende instrumenter, ligesom målgruppen blev udvidet, således at Vækstfonden med sine finansieringer i et vist omfang også kunne finansiere andre virksomheder, der ikke var omfattet af EU's definition af små og mellemstore virksomheder. Siden da har en stigende efterspørgsel efter Vækstfondens ydelser samt introduktionen af en række nye produkter dannet baggrund for løbende justeringer og tilpasninger af Vækstfondens lovgrundlag.

Lovforslaget har med afsæt heri til formål at modernisere, opdatere og forenkle den juridiske ramme for Vækstfonden. Endvidere skal lovforslaget etablere hjemmel for en udbyttepolitik med henblik på udmøntning af Aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017.

Styrkelsen og moderniseringen af de juridiske rammer foreslås opnået ved at omdanne Vækstfonden fra en selvstændig offentlig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Omdannelsen skal sikre, at Vækstfonden også i fremtiden på bedst mulig vis kan leve op til sit formål og dermed fortsat understøtte især små og mellemstore virksomheders vækst og fornyelse på en måde, der bedst supplerer og tilskynder finansiering fra private med henblik på at opnå størst muligt samfundsøkonomisk afkast.

2. Formål og baggrund

Vækstfonden spiller en væsentlig rolle i forhold til at finansiere vækst og fornyelse i især små og mellemstore virksomheder. Vækstfondens aktiviteter gør det muligt for virksomheder at opnå risikovillig og tålmodig kapital i tilfælde, hvor private investorer og andre aktører ikke normalt vil eller kan stille kapital til rådighed.

Vækstfondens finansieringsaktiviteter er i dag delt op i tre forretningsområder:

Det første forretningsområde er indirekte investeringer eller fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter videreinvesterer kapitalen i fonde, som endelig investerer kapitalen i virksomheder (fund-of-funds), eller hvor Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter investerer kapitalen i virksomheder.

Det andet forretningsområde er direkte investeringer, typisk venture investeringer, hvor Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige investorer investerer egenkapital i virksomheder med et stort vækstpotentiale.

Det tredje forretningsområde er lån, garantier og kautioner, hvor Vækstfonden i samarbejde med banker og andre finansieringspartnere yder lån til små og mellemstore virksomheder samt kautionerer for lån, stiller garantier og yder kreditter.

Vækstfonden har igennem de seneste år fået henlagt et antal nye opgaver, som blandt andet omfatter muligheden for i samarbejde med banker og andre finansieringsinstitutter at stille låne- eller garantiinstrumenter til rådighed med henblik på understøttelsen af finansieringen af vækstplaner i små og mellemstore virksomheder, som har haft svært ved at opnå fuld finansiering fra det private marked.

Med lovforslaget sikres, at Vækstfonden også fremadrettet kan påtage sig nye opgaver for at imødekomme efterspørgslen og tilpasse sig markedets behov, herunder fleksibiliteten til at kunne lancere nye finansieringstilbud samt tilpasse sine eksisterende produkter.

Med lovforslaget foreslås Vækstfonden omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) for fremover at sikre klare rammer for Vækstfondens virksomhed inden for en kendt og entydig tilsyns- og governancestruktur. En SOV-konstruktion har, udover at give hjemmel til udbytteudbetaling, jf. nedenfor, til formål at understøtte Vækstfondens forretningsmæssige drift og samtidig skabe de nødvendige muligheder for, at Vækstfonden fortsat kan varetage sine sektorpolitiske opgaver af erhvervsfremmende karakter. Som selvstændig offentlig virksomhed vil Vækstfonden fremover blive reguleret efter regler, der minder om selskabslovens regler, og der vil blive etableret en governancemodel, som svarer til den, der gælder for statslige aktieselskaber, samtidig med at erhvervsministerens almindelige sektortilsyn med Vækstfonden bibeholdes.

Det er med omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) ikke hensigten at ændre Vækstfondens formål, men derimod at forenkle, modernisere og styrke det nuværende lovgrundlag, således at det sikres, at lovgrundlaget er tilpasset de opgaver, Vækstfonden udfører i dag og forventes at udføre i fremtiden.

Det er samtidig vigtigt, at Vækstfonden har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at understøtte finansiering af vækstvirksomheder. Dette princip har været gennemgående for lovreguleringen af Vækstfondens aktiviteter siden fondens stiftelse i 1992 og er også vigtigt på sigt. Vækstfonden har siden 2001 arbejdet ud fra en strategi om en mere aktiv anvendelse af fondens kapital ved i højere grad at anvende egenkapitalindskud i virksomheder og fonde for derved at give Vækstfonden del i det kommercielle afkast, som fondens midler er med til at skabe. Dette har givet fonden en række positive resultater i de senere år og dermed et bedre kapitalgrundlag til at kunne tilføre risikovillig kapital til flere virksomheder.

Med lovforslaget lægges der desuden op til en generel ensretning og sanering i Vækstfondens lovgrundlag, ligesom der med lovforslaget lægges op til en mere entydig organisering og ensretning af Erhvervsministeriets selskaber, idet hovedparten heraf er etableret og drives som SOV'er i dag.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF indgik den 22. marts 2017 aftale om udvikling af Nordsøen, herunder om finansiering ved etablering af en udbyttepolitik for Vækstfonden. I henhold til det nuværende lovgrundlag skal Vækstfonden være revolverende, dvs. selvfinansierende på mellemlangt og langt sigt. Afkastet af Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår således i fonden til finansiering af fremtidige medfinansieringer og investeringer. Med lovforslaget indføres der en udbyttebestemmelse og en fastlagt udbyttebetaling fra Vækstfonden til dens ejer. På baggrund heraf lægges der i lovforslaget ligeledes op til, at Vækstfondens fortsat har adgang til at finansiere sine aktiviteter igennem lån, samt at Vækstfonden gives adgang til at finansiere sig ved statsligt genudlån inden for nærmere fastlagte rammer.

3. Lovforslagets nærmere indhold

3.1 Vækstfondens formål, målgruppe, produkter m.v.

3.1.1 Gældende ret

Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder og især små og mellemstore virksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Vækstfonden anlægger et bredt kommercielt fokus for sine aktiviteter, som anvendes på tværs af forskelligartede brancher.

Vækstfondens formål opnås gennem medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for blandt andet forskning og udvikling, produktionsmetoder, serviceydelser og markedsudvikling samt gennem medfinansiering af danske og udenlandske venturefonde og udskilte datterselskaber (fx spinoff virksomheder, der ikke falder inden for EU's definition af små og mellemstore virksomheder), jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer. Vækstfondens formål opnås endvidere gennem udstedelse af lånegarantier til kreditinstitutters og andre udlåns- og finansieringsvirksomheders udlån til udviklingsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer.

Vækstfonden kan for at opnå sit formål blandt andet yde tilskud, lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, kapitalindskud, erhverve aktier og udstede garantier, jf. § 2, stk. 4, 5 og 7, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer.

I forbindelse med, at Vækstfonden indskyder kapital i en virksomhed, kan Vækstfonden tilføre virksomheden forretnings- og ledelsesmæssige kompetencer, jf. § 2, stk. 8 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer, ligesom Vækstfonden i medfør af § 2, stk. 9 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer under særlige omstændigheder kan tilgodese sit formål gennem udførelse af tjenesteydelser for tredjemand, herunder ved blandt andet formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.

Vækstfonden kan i medfør af § 2, stk. 11, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer herudover tage initiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder, ligesom Vækstfonden kan tage andre initiativer, som kan fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering.

Endelig kan erhvervsministeren i medfør af § 2, stk. 12, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer stifte og henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til Vækstfonden, hvilket blandt andet er tilfældet med Dansk Vækstkapital I og II samt Dansk Landbrugskapital.

Vækstfonden kan alene yde finansiering til aktiviteter, som ikke uden Vækstfondens medvirken ville blive gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af den pågældende finansiering fra Vækstfonden.

3.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Formålet med lovforslaget er i forhold til Vækstfondens formål, målgruppe, produkter m.v. grundlæggende at videreføre Vækstfondens aktiviteter uændret, dog således at Vækstfondens formål, målgruppe, produkter m.v. udskilles i særskilte bestemmelser med henblik på at skabe større klarhed og ensretning i forhold til, hvordan Vækstfonden arbejder.

Vækstfondens fokus skal også fremadrettet være på især små og mellemstore virksomheder, og Vækstfonden skal som hidtil lægge vægt på virksomhedernes vækstpotentiale i forbindelse med sin vurdering af, om Vækstfonden kan yde finansiering til den pågældende virksomhed. Nogle af virksomhederne i Vækstfondens målgruppe har et betydeligt vækstpotentiale og ambitiøse vækstplaner, som kræver kapital samt en tålmodighed, der rækker ud over de fleste private investorers tidshorisonter. Hensigten med lovforslaget er derfor at give Vækstfonden fleksibilitet til at investere i virksomheder med et vækstpotentiale, som det private marked ikke i tilstrækkeligt omfang kan imødekomme med risikovillig kapital eller tilstrækkelig tålmodighed, og til at holde fast i virksomhederne længere og derigennem bidrage til at accelerere væksten i virksomhederne.

Det er endelig hensigten, at Vækstfonden i forbindelse med sin virksomhed fortsat skal kunne lægge vægt på aktivitetens effekt på det danske erhvervsliv og samfundsmæssige afkast, når der investeres. Det er således hensigten, at Vækstfonden også fremadrettet skal kunne yde finansiering til udenlandske initiativer i det omfang, dette forventes at have en positiv effekt på dansk erhvervsliv. Således har konkrete erfaringer gennem investeringer i Dansk Vækstkapital vist, at investeringer i udenlandske fonde afstedkommer investeringer i Danmark, der er større end Vækstfondens investeringer i de udenlandske fonde. Samtidig betyder den øgede tilgang af udenlandske aktører, at det danske marked får fordel af de kompetencer, herunder f.eks. i form af kendskab til og viden om ny teknologi, samt det internationale netværk, aktørerne bringer med sig.

Med lovforslaget foreslås det således, at Vækstfonden fremadrettet har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast, og at Vækstfondens målgruppe udgøres af virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virksomheder samt virksomheder, der investerer i virksomheder med et vækstpotentiale.

Det foreslås samtidig, at Vækstfonden for at opnå sit formål blandt andet kan anvende lån, garantier, kautioner, kapitalindskud og kapitaltilsagn, samt at Vækstfonden kan tilbyde en kombination af forskellige former for finansiering. Det understreges med lovforslaget, at Vækstfonden skal inddrage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i sin virksomhed, samt at Vækstfonden kan udøve aktivt ejerskab, når der foretages kapitalindskud og kapitaltilsagn, dvs. når Vækstfonden enten direkte eller indirekte bliver delvist ejer af en virksomhed.

Det foreslås endvidere, at Vækstfonden kan tilbyde tjenesteydelser i form af blandt andet formidling, rådgivning og kapitalforvaltning, samt at Vækstfonden kan deltage i øvrige aktiviteter som blandt andet partnerskaber, samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet for finansiering m.v.

Derudover præciseres det, at Vækstfonden alene kan yde finansiering, tilbyde tjenesteydelser samt deltage i øvrige aktiviteter i den udstrækning, som det private marked ikke normalt påtager sig finansiering, levere tjenesteydelser eller deltager i øvrige aktiviteter af den pågældende art, omfang eller risiko. Vækstfondens finansiering skal således ses som et supplement til det private marked, som tilbydes for enten at fremme eller fremskynde en aktivitet, som ellers ikke ville være igangsat.

Endelig sker der med lovforslaget en sanering af tekstanmærkningerne vedrørende Vækstfonden på finansloven, således at den materielle regulering heri flyttes fra finansloven og over i lovforslaget. Det er i den forbindelse ikke hensigten med lovforslaget, at den materielle regulering ændres, men derimod at denne regulering tilpasses til lovforslagets systematik og Vækstfondens fremtidige governancemodel.

3.2 Virksomhedens etablering og ejerskab

3.2.1 Gældende ret

Vækstfonden blev ved lov nr. 937 af 27. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond etableret i 1992 som en selvstændig forvaltningsenhed under navnet Dansk Erhvervsudviklingsfond. En selvstændig forvaltningsenhed er en juridisk person, der i henhold til lov varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning. Enheden har en selvstændig indtægt og formue.

Dansk Erhvervsudviklingsfond havde i medfør af lovens § 2 til formål at yde medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller markedsmæssigt sigte.

Erhvervsudviklingsfonden blev etableret som en uafhængig enhed for at sikre fleksibilitet og handlekraft, og Erhvervsudviklingsfonden var således hverken omfattet af statens bevillingssystem eller af statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v. Derimod var Erhvervsudviklingsfonden i forhold til den generelle forvaltningsretlige lovgivning betragtet som en del af den offentlige forvaltning. Samtidig var det centralt i forbindelse med Erhvervsudviklingsfondens oprettelse, at der blev etableret en tæt sammenhæng til det øvrige erhvervsfremmesystem.

Dansk Erhvervsudviklingsfond blev allerede i 1993 omdøbt til Vækstfonden. Vækstfonden og det bagvedliggende regelgrundlag har siden udviklet sig væsentlig både i forhold til de finansieringsmuligheder, som Vækstfonden kan tilbyde virksomheder, fonde, m.fl., men også i forhold til de øvrige aktiviteter, i form af blandt andet kapitalforvaltning og udvikling af markeder for finansiering, som Vækstfonden kan deltage i.

Den mest gennemgribende ændring af lov om Vækstfonden fandt således sted i 2001 ved lov nr. 105 af 13. februar 2001 om ændring af lov om Vækstfonden og ligningsloven på baggrund af anbefalingerne fra det såkaldte VækstFondsudvalg om Vækstfondens virksomhed og sammenhæng med udviklingen i markedet for risikovillig kapital. VækstFondsudvalget fremhævede blandt andet vigtigheden af, at Vækstfonden fik mulighed for at operere hurtigere, mere smidigt og endnu mere effektivt i fremtiden. Et væsentligt element i de gennemførte ændringer blev - inspireret af udenlandske aktører og en stigende erkendelse af, at markedet for venturekapital var en af de afgørende faktorer for udnyttelse af det innovative potentiale i erhvervslivet - derfor indførelsen af muligheden for at anvende flere midler til egenkapitalinvestering i risikobetonede projekter både direkte og indirekte gennem fonde, og dermed også et skifte væk fra brugen af tilskud som det primære finansieringsinstrument. Dette skete gennem en aktivering af Vækstfondens egenkapital, mens det samtidigt blev sikret, at fonden fik del i det kommercielle afkast, som fondens midler var med til at skabe. Formålet hermed var at give fonden et bedre kapitalgrundlag og derigennem øge muligheden for at tilføre risikovillig kapital til endnu flere virksomheder.

Der er i forbindelse med udviklingen af Vækstfonden og det bagvedliggende regelgrundlag dog ikke sket en ændring af, at Vækstfonden er en uafhængig selvstændig forvaltningsenhed med en selvstændig indtægt og formue, der varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning.

3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Siden Vækstfondens oprettelse som selvstændig forvaltningsenhed er konstruktionen med selvstændige offentlige virksomheder blevet en udbredt organisationsform for forretningsmæssige aktiviteter i en statslig kontekst. Senest er Finansiel Stabilitet, Fjordforbindelsen Frederikssund og EKF Danmarks Eksportkredit blevet henholdsvis omdannet til og stiftet som selvstændige offentlige virksomheder (SOV). Samtidig er rammen om statsligt ejerskab og etableringen af statslige selskaber i flere omgange blevet opdateret og styrket, senest med statens ejerskabspolitik fra april 2015. Det har medført et behov for at forenkle, modernisere og opdatere lovgrundlaget vedrørende Vækstfonden, ligesom den gældende regulering er blevet ændret en række gange i takt med, at Vækstfondens virksomhed er blevet udvidet og tilpasset behovet for offentlig risikofinansiering.

Vækstfonden løser først og fremmest opgaver af forretningsmæssig karakter til gavn for dansk erhvervsliv på områder, hvor markedet ikke på egen hånd kan levere en samlet finansieringsløsning til perspektivrige projekter. Vækstfondens aktiviteter og virksomhedens tætte samarbejde med kommercielle erhvervsdrivende aktører, herunder iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, venture- og kapitalfonde, banker og andre finansieringsinstitutter, betyder, at Vækstfonden i hovedsagen agerer som en kommerciel virksomhed, og derfor har brug for at være organiseret i en juridisk form, der modsvarer dette.

Samtidig er det væsentligt, at Vækstfonden ledes af en professionel bestyrelse med den relevante erfaring og kompetence, som er ansvarlig for Vækstfondens drift og strategiske udvikling, da dette er med til at sikre den fornødne fleksibilitet til at kunne tilpasse sig den fremtidige udvikling og efterspørgsel. Med omdannelsen til en SOV skabes den nødvendige ramme for, at Vækstfonden kan varetage eventuelle sektorpolitiske erhvervsfremmende opgaver samtidig med, at Vækstfonden kan videreføres inden for selskabslovens rammer og det regelgrundlag, der gælder for ledelse i kapitalselskaber, med de modifikationer, der følger af virksomhedens karakter af en SOV, samt foretage udbytteudbetalinger. Det betyder, at Vækstfonden som udgangspunkt reguleres som et aktieselskab efter selskabslovens regler, herunder de bestemmelser i selskabsloven, der gælder for statslige aktieselskaber. Vækstfonden har imidlertid ikke en nominel selskabskapital svarende til en aktiekapital, hvorfor selskabslovens regler om aktiekapital ikke vil finde anvendelse i forhold til Vækstfonden. Da Vækstfonden er oprettet ved særskilt lov, vil selskabslovens regler om blandt andet opløsning, fusion, spaltning og omdannelse heller ikke finde direkte anvendelse på virksomheden.

Med virksomhedsformen skabes rammerne for, at Vækstfonden fortsat kan spille en væsentlig rolle i understøttelsen af især iværksætter- samt små og mellemstore virksomheders vækst med henblik på samfundsøkonomisk afkast på en måde, der bedst supplerer og tilskynder finansiering fra private aktører. Vækstfondens finansieringer i perspektivrige virksomheder betyder blandt andet, at virksomhederne kan opnå risikovillig og tålmodig kapital - også i de tidlige udviklingsfaser, hvor det private marked ikke i samme grad er villigt til at påtage sig risici af den pågældende art eller omfang. Det samme gør sig gældende i perioder med økonomisk tilbagegang, hvor der ligeledes vil være et særligt øget behov for Vækstfondens deltagelse. Vækstfonden medvirker derigennem til vækst og udvikling i hele samfundet, da ny vækst og jobskabelse især kommer fra nye virksomheder, der hurtigt vokser sig store. Det er essentielt for Vækstfondens muligheder for at kunne tilpasse sig markedets behov for nye initiativer, at Vækstfonden inden for en klar og entydig tilsyns- og governancestruktur har den nødvendige fleksibilitet til at kunne tilpasse sig markedet ved løbende at lancere nye finansieringstilbud samt tilpasse sine eksisterende produkter.

Ud over den egentlige finansieringsmæssige understøttelse af primært iværksættere samt små og mellemstore virksomheders vækst og fornyelse er Vækstfonden ligeledes involveret i andre initiativer, hvor det primære formål ikke skal findes i muligheden for at skabe et egentlig afkast, men derimod i initiativernes erhvervsfremmende potentiale. Som eksempler her kan nævnes Vækstfondens medvirken til stiftelse og drift af et »business angel« netværk, dvs. et netværk for professionelle, mindre investorer, der specialiserer sig i investeringer i nye, mindre virksomheder, og foreningen DenmarkBridge samt Vækstfondens rolle i opbygningen af viden og statistik om venturefinansiering i Danmark og udlandet. Vækstfondens aktiviteter udgør dermed en hybrid mellem erhvervsfremme og egentlig markedsfinansiering, som ikke egner sig til at blive placeret i et egentligt aktieselskab eller i en klassisk forvaltningsmyndighed, som f.eks. en styrelse. Det er på den baggrund, at en organisering af Vækstfonden som en SOV, hvor den selskabsretlige og offentligretlige regulering finder anvendelse i det omfang, virksomhedens aktiviteter tilsiger det, er fundet hensigtsmæssigt.

Vækstfondens status som selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at virksomhedens formue fortsat holdes adskilt fra statens. Det betyder blandt andet, at virksomheden inklusiv eventuelle datterselskaber har en selvstændig formue, og at indtægter og omkostninger ikke vil fremgå af finansloven, ligesom Vækstfonden heller ikke fremadrettet vil være omfattet af statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v. Vækstfonden vil dog fortsat indgå i statsregnskabet via Erhvervsministeriets ejerskab. Vækstfonden vil som følge af den selvstændige juridiske status ikke indgå i det almindelige administrative hierarki og er som sådan ikke en del af den offentlige forvaltning. Beslutninger truffet af Vækstfonden og eventuelle datterselskaber i forbindelse med udøvelsen af aktiviteterne kan derfor ikke påklages til en højere administrativ myndighed.

3.3 Vækstfondens ledelse og økonomi

3.3.1 Gældende ret

I medfør af § 3, stk. 1-2, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden ledes Vækstfonden i dag af en bestyrelse bestående af 6 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen, og genudnævnelse op til 2 gange kan finde sted. Bestyrelsen er Vækstfondens øverste myndighed, mens den daglige ledelse varetages af en direktør, der udpeges og afskediges af erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

Vækstfondens økonomi er i dag opbygget af egenkapital og en række muligheder for lånoptagelse. Ved stiftelsen af Vækstfonden blev der indskudt 2 mia. kr. i egenkapital til finansiering af Vækstfondens aktiviteter, der har siden været tilført kapitalindskud fra staten, og egenkapitalen er over tid blevet forrentet til i ultimo 2016 at udgøre ca. 4,9 mia. kr.

Vækstfonden har med hjemmel i den eksisterende lovgivning og tekstanmærkningerne til finansloven adgang til at optage statsgaranterede lån for i alt ca. 7,9 mia. kr. Lånene kan anvendes til forskellige, øremærkede formål, jf. herunder § 5, 3, 5, stk. 3, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, tekstanmærkning 118 i lov om tillægsbevilling for 2012, tekstanmærkning 119 i lov om tillægsbevilling, tekstanmærkning 123 i lov om tillægsbevilling for 2013 samt tekstanmærkning 123 på finansloven.

Vækstfonden har endelig mulighed for at optage lån hos Danske Pensionsselskaber for i alt ca. 3,1 mia. kr. til finansiering af Vækstfondens kapitalindskud i Dansk Vækstkapital I, samt mulighed for at optage lån fra private investorer på i alt op til 3 mia. kr. til finansiering af Vækstfondens kapitalindskud i Dansk Vækstkapital II.

3.3.2 Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at Vækstfonden også fremadrettet vil være ledet af en bestyrelse og en direktion. Det foreslås, at bestyrelsen skal bestå af op til 8 medlemmer, hvoraf op til 6 medlemmer udpeges af erhvervsministeren for en periode op til 2 år. Ud over de af erhvervsministeren udpegede medlemmer vælger medarbejderne op til 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode på 2 år. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af Vækstfonden og vil være underlagt samme forpligtelser og ansvar som en bestyrelse i et aktieselskab. Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne teknologiske, kommercielle, finansielle og ledelsesmæssige baggrund og indsigt samt relevant international erfaring.

Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervsministeren en direktør til varetagelse af virksomhedens daglige ledelse. Bestyrelsen skal i samarbejde med direktøren til enhver tid sikre den nødvendige kvalitet i beslutningerne med henblik på en forsvarlig drift af virksomheden og af egen drift informere erhvervsministeren om forhold, som vil kunne have væsentlig betydning for Vækstfondens drift, økonomi, politikker eller lignende.

Erhvervsministeren vil i forbindelse med organiseringen af Vækstfonden som en selvstændig offentlig virksomhed blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministerens beføjelser vil derfor primært blive udøvet gennem ministerens ejerskabsrolle på eksempelvis det årlige ordinære virksomhedsmøde, der sidestilles med generalforsamlingen i et aktieselskab. På virksomhedsmødet vil årsrapporten for det foregående år blive forelagt med henblik på ministerens godkendelse, ligesom øvrige ejerbeslutninger, herunder udpegning af bestyrelse, fastsættelse af bestyrelseshonorar m.v. foretages på virksomhedsmødet.

Erhvervsministeren fører et overordnet tilsyn med og følger udviklingen i virksomheden og sikrer herunder, at der sker en omkostningseffektiv drift. Erhvervsministeren afholder i den sammenhæng løbende orienteringsmøder med Vækstfonden i det omfang, det er nødvendigt. På møderne orienteres om status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Erhvervsministeren har endvidere mulighed for at indkalde til ad-hoc møder, hvis nødvendigt, ligesom bestyrelsen i visse tilfælde vil være underlagt en forpligtelse til af egen drift at indkalde til sådanne møder. Med lovforslaget fastholdes således adskillelsen mellem det forretningsmæssige ansvar for Vækstfondens virksomhed, som ligger hos Vækstfondens bestyrelse, og erhvervsministerens politiske ansvar og overordnede tilsyn med, at lovgivningen overholdes, og lovforslaget fastholder samtidigt princippet om armslængde mellem ministeren og Vækstfonden. Princippet om armslængde sikrer, at erhvervsministerens ejerskab udøves under respekt for bestyrelsens kompetence. Dermed overlader erhvervsministeren den faktiske ledelse af Vækstfonden til bestyrelsen, hvilket skaber en klar fordeling af ansvaret, så der derved kan opnås et større fokus på den forretningsmæssige drift og værdiskabelse, inden for hvilken Vækstfonden kan drives på egne præmisser og ud fra, hvad der tjener virksomheden bedst.

I forhold til Vækstfondens økonomi er det hensigten med lovforslaget, at Vækstfonden fortsat skal have mulighed for at finansiere sine aktiviteter ved låneoptag. Endvidere foreslås det at give Vækstfonden mulighed for at optage lån hos staten i form af statslige genudlån. Lovforslaget vil sikre fleksibilitet i forhold til fremover at fastlægge rammerne for Vækstfondens samlede låneoptag på den mest effektive måde, hvilket har betydning for de finansieringsvilkår, som Vækstfonden kan tilbyde danske virksomheder.

Der gives som opfølgning på den fastlagte udbyttepolitik for Vækstfonden, der følger af Nordsøaftalen, adgang til statslige genudlån på maksimalt 1 mia. kr. Der er tale om en genudlånsadgang, der skal sikre Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.

Dette vil understøtte Vækstfondens realisering af den fastlagte udbyttepolitik.

Der gøres inden udgangen af 2018 status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle situation i øvrigt.

Endelig sker der med lovforslaget en sanering af tekstanmærkningerne vedrørende Vækstfonden på finansloven, således at denne regulering flyttes fra finansloven og over i lovforslaget. Det er i den forbindelse ikke hensigten med lovforslaget, at den finansiering og de vilkår, som er knyttet til Vækstfondens nuværende aktiviteter gennem tekstanmærkninger på finansloven ændres, men derimod at disse vilkår overføres til den fremsatte lov og revideres i forbindelse med udløb af de enkelte adgange til finansiering med henblik på, at vilkårene enten bortfalder eller videreføres i ændret eller uændret form afhængig af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Vækstfonden videreføres med sine nuværende aktiver, og Vækstfondens åbningsbalance vil dermed svare til balancen ved udgangen af 2017.

Med lovforslaget indestår staten fortsat for Vækstfondens forpligtelser i det tilfælde, at Vækstfondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Lovforslaget vil dermed potentielt kunne have negative økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at staten fortsat, i det omfang Vækstfondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, hæfter for Vækstfondens forpligtelser, og således indestår herfor.

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for staten i forbindelse med udbetaling af udbytte fra Vækstfonden til statskassen. Med lovforslaget sikres det, at Vækstfonden kan bidrage til finansieringen af Nordsøaftalen.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for det offentlige.

Når der foreligger en revideret åbningsbalance, oversendes et orienterende aktstykke til Folketingets finansudvalg om de konsoliderede statsfinansielle konsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at have visse positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslagets forslag om omdannelse til SOV vil gøre Vækstfonden i stand til hurtigere at tilpasse sig virksomhedernes og investorernes skiftende behov, og dermed gør det muligt for Vækstfonden i højere grad at bidrage til vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Vækstfondens aktiviteter kan være omfattet af EU's statsstøtteregler. Hvis dette er tilfældet, skal aktiviteterne fortsat i nødvendigt omfang godkendes af Europa-Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vil i perioden fra den 8. december 2017 til 9. januar 2018 blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne (AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, DVCA- Danish Venture Capital and Private Equity Association, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FinansDanmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Garantifonden for indskydere og investorer, Håndværksrådet, IDA, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Dette medfører, at Vækstfonden i sin vurdering af projekter og aktiviteter tager hensyn til, om der kan forventes andet udbytte af den offentlige medfinansiering end den rent privatøkonomiske fordel, som den støttede virksomhed må antages at opnå.

Det foreslås med lovforslagets § 1, at Vækstfonden har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.

Den foreslåede formålsbestemmelse er - på linje med det øvrige lovforslag - dels en videreførelse af de hidtil gældende regler og dels en modernisering heraf. Vækstfondens formål er i den eksisterende regulering angivet i flere forskellige bestemmelser, og i flere tilfælde er formålet så tæt forbundet med målgruppen og produktet, at disse ikke kan adskilles fra hinanden.

Med den foreslåede bestemmelse udskilles Vækstfondens formål således i en særskilt bestemmelse, mens Vækstfondens målgruppe fastlægges i lovforslagets § 2 og Vækstfondens produkter til opnåelse af formålet i lovforslagets §§ 3-6.

Med den foreslåede bestemmelse er der ikke ændret ved, at Vækstfonden har til formål at fremme vækst og fornyelse i danske virksomheder med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast, og det vil således stadig være Vækstfondens formål at skabe et samfundsmæssigt afkast, der ligger ud over det, der kan realiseres med de finansieringsløsninger, der kan opnås i markedet. For at Vækstfonden kan yde finansiering, kræves det således, at den konkrete finansiering fremmer vækst og fornyelse i danske virksomheder, og at virksomhederne ikke kan forventes at opnå finansiering i samme omfang eller inden for samme tidshorisont uden Vækstfondens deltagelse. Hermed er det et krav, at den finansiering, som Vækstfonden yder, forventes at skabe en effekt for dansk erhvervsliv, men det betyder ikke, at selve finansieringen nødvendigvis skal ydes direkte til en dansk virksomhed. Investeringen kan således også ske i en udenlandsk fond eller virksomhed i forventning om, at det vil skabe øgede investeringer i Danmark.

Tilsvarende har Vækstfonden i dag, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, mulighed for at investere i udenlandske fonde, der blandt andet forventes at investere i danske virksomheder.

Med den foreslåede formålsbestemmelse gives Vækstfonden mulighed for at anvende sine tilgængelige finansielle produkter, tjenesteydelser samt øvrige aktiviteter i relation til danske virksomheder, men ligeledes også i mindre udstrækning til udenlandske virksomheder med henblik på at fremme vækst og fornyelse i danske virksomheder.

Det skal hertil bemærkes, at der i praksis og i forhold til den enkelte investering ikke kan gives en garanti for, at der opnås den ønskede effekt, ligesom Vækstfondens stilling som mindretalsinvestor kan medføre, at de forventede gevinster ikke kan realiseres til fulde. Men det forudsættes med lovforslaget, at Vækstfonden i overensstemmelse med sin formålsbestemmelse løbende sikrer og dokumenterer, at investeringerne på langt sigt skaber den størst mulige effekt for dansk erhvervsliv.

Særligt for udenlandske investeringer skal det bemærkes, at de foreløbige erfaringer gennem investeringer i Dansk Vækstkapital I viser, at investeringer i udenlandske fonde kan give investeringer i Danmark af op til tre gange investeringen i den udenlandske fond. Endvidere viser erfaringerne, at en øget tilgang af udenlandske aktører i Danmark medfører øget tilførsel af kompetencer, herunder f.eks. kendskab til og viden om ny teknologi, til det danske marked samt bidrager positivt til internationaliseringen af de danske virksomheder.

De nærmere retningslinjer for anvendelse af de konkrete finansielle produkter, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, samt politikker.

Til § 2

Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer, at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Vækstfondens primære målgruppe er i dag små og mellemstore virksomheder, idet Vækstfonden dog samtidig har mulighed for at anvende en mindre del af sin egenkapital til investeringer i andre selskaber, herunder f.eks. udskilte datterselskaber (spinoff virksomheder, der ikke ligger inden for EU's definition af små og mellemstore virksomheder).

Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virksomheder, og virksomheder der investerer i virksomheder med vækstpotentiale, hvor det for alle virksomheder gælder, at de ikke kan forventes at opnå finansiering i samme omfang eller inden for samme tidshorisont uden Vækstfondens deltagelse.

Med den foreslåede bestemmelse udskilles Vækstfondens målgruppe således i en særskilt bestemmelse, mens Vækstfondens formål fastlægges i lovforslagets § 1 og Vækstfondens produkter til opnåelse af formålet i lovforslagets §§ 3-6.

Med den foreslåede bestemmelse kan Vækstfonden foretage finansiering direkte i enkelte virksomheder med et vækstpotentiale eller indirekte gennem finansiering af andre virksomheder, som venturefonde, funds of funds og lignende, som stiller finansiering til rådighed for virksomheder med et vækstpotentiale.

Den foreslåede bestemmelse er en sammenfatning, præcisering og opdatering af de eksisterende bestemmelser om Vækstfondens målgruppe. Der er således ikke tilsigtet en ændring i, at Vækstfondens primære fokus er og fortsat skal være på små og mellemstore virksomheder. Formålet er dog samtidig at give Vækstfonden en større fleksibilitet i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter, da praksis har vist et behov herfor særligt i forbindelse med Vækstfondens direkte investeringer, som efter den af Vækstfonden foretagne investering vokser og dermed ikke længere falder ind under kategorien af små og mellemstore virksomheder. Sådanne virksomheder kan fortsat have vanskeligt ved at opnå risikovillig og tålmodig kapital i markedet uden Vækstfondens fortsatte langsigtede medvirken, ligesom det kan have negative konsekvenser for virksomhedernes vækst, hvis en central investor trækker sin finansiering ud af virksomheden midt i vækstforløbet.

Den nærmere afgrænsning af Vækstfondens målgruppe, herunder hvor stor en del af Vækstfondens midler, der kan anvendes til finansiering af de enkelte typer af virksomheder omfattet heraf, vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt politikker, jf. den foreslåede § 12, stk. 2.

Til § 3

Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 4, 5 og 7, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer yde tilskud, lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, kapitalindskud, herunder erhvervelse af aktier, stille garantier og andre lignende finansieringsinstrumenter

Vækstfondens finansieringsaktiviteter er på den baggrund i dag delt op i tre forretningsområder:

Det første forretningsområde er indirekte investeringer eller fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter videreinvesterer kapitalen i fonde, som endelig investerer kapitalen i virksomheder (fund-of-funds), eller hvor Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter investerer kapitalen i virksomheder.

Det andet forretningsområde er direkte investeringer, typisk ventureinvesteringer, hvor Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige investorer investerer egenkapital i virksomheder med et stort vækstpotentiale.

Det tredje forretningsområde er lån, garantier og kautioner, hvor Vækstfonden i samarbejde med banker og andre finansieringspartnere yder lån til små og mellemstore virksomheder samt kautionerer for lån, stiller garantier og yder kreditter.

Der er med den foreslåede bestemmelse i § 3 ikke tiltænkt en ændring heri.

Det foreslås i stk. 1, at Vækstfonden kan tilbyde direkte og indirekte finansiering samt en kombination af forskellige former for finansiering mod vederlag.

Med den foreslåede bestemmelse, der er en sammenfatning af det hidtil gældende retsgrundlag for Vækstfondens finansielle produkter, fastslås det, at Vækstfonden imod vederlag kan tilbyde flere forskellige former for finansiering eller kombinationer heraf til en virksomhed. Dette kan ske direkte til virksomheden eller indirekte, f.eks. gennem finansiering via fonde eller fonde, der investerer i fonde (funds of funds). Vækstfonden kan foretage investeringen eller yde finansieringen alene eller i samarbejde med andre, i det udgangspunktet dog er, at det sker i samarbejde med andre. Det af Vækstfonden modtagne vederlag kan bestå af f.eks. ejerandele i virksomheder, renter, gebyrer, præmier m.v.

Vækstfonden kan som udgangspunkt ikke besidde bestemmende indflydelse i en virksomhed, men behovet for at kunne agere i f.eks. rekonstruktionssituationer, eller situationer, hvor der i udstrakt grad er mangel på anden risikovillig kapital, kan gøre det nødvendigt for Vækstfonden midlertidigt at være den største investor i en virksomhed. Ligesom i andre tilfælde, hvor Vækstfonden måtte yde finansiering, skal Vækstfondens ejerandel i virksomhederne også i sådanne tilfælde være kommercielt begrundet i hensynet til virksomhedernes udviklingspotentiale.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Vækstfonden for at opnå sit formål for at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast blandt andet kan anvende lån, garantier, kautioner, kapitalindskud og kapitaltilsagn. Dette svarer til de finansieringsformer, som Vækstfonden har til rådighed i dag. I lighed med de øvrige bestemmelser i lovforslaget vedrørende Vækstfondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, og målgruppe, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, foreslås det at udskille beskrivelsen af Vækstfondens produkter til særskilte bestemmelser. Dette ændrer ikke på, at Vækstfonden, som i dag, kan tilbyde et eller flere af sine produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan ske i kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller flere af sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme virksomhed.

Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 1, yde alle former for lån, herunder eksempelvis lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, konvertible lån, ansvarlige og efterstillede lån. Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 2, stille garantier.

Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3, yde kautioner.

Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 4, indskyde enhver form for kapitalindskud i virksomheder.

Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 5, yde kapitaltilsagn til blandt andet fonde.

Oplistningen er ikke udtømmende, og med den foreslåede bestemmelse kan Vækstfonden således i takt med, at der opstår nye behov og udvikles nye finansieringsformer, også imødekomme de ændrede behov og tilbyde sådanne nye produkter. Formålet hermed er at sikre, at Vækstfondens handlemuligheder til enhver tid følger markeds- og samfundsudviklingen.

De nærmere retningslinjer for Vækstfondens produkter vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt i politikker, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, for anvendelse af de pågældende produkter.

Det foreslås i stk. 3, at Vækstfonden inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med finansieringen af virksomheder. Den foreslåede bestemmelse er en sproglig opdatering af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, ifølge hvilken miljømæssige og etiske aspekter inddrages i Vækstfondens konkrete aktiviteter. Vækstfonden tager i dag afsæt i FN's retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv for virksomheders arbejde med samfundsansvar og UN Global Compact.

Vækstfondens politik for samfundsansvar har til formål at sikre, at Vækstfonden opererer i henhold til internationalt aftalte principper for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling. Vækstfondens mål er i videst muligt omfang at forebygge og afbøde de negative indvirkninger på bæredygtigheden, som Vækstfondens virksomhed måtte have. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en ændring heraf.

Det foreslås i stk. 4, at Vækstfonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn kan udøve aktivt ejerskab. Dette kan ske på forskellig vis afhængig af, om der er tale om direkte investeringer i virksomheder eller indirekte investeringer i fonde, og kan f.eks. konkret ske ved deltagelse i og afstemning på generalforsamlinger, indsættelse af egne eller eksterne repræsentanter som bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, indsættelse af medlemmer i advisory boards og lignende aktiviteter.

Bestemmelsen svarer til det nuværende retsgrundlag i blandt andet § 2, stk. 8, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, hvorefter Vækstfonden kan tilføre forretnings- og ledelsesmæssige kompetencer, og der er ikke tiltænkt en ændring heri. Om og hvordan Vækstfonden i givet fald udøver det aktive ejerskab af den konkrete virksomhed eller i forbindelse med Vækstfondens investeringer i fonde, afhænger af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds eller fonds behov, allerede tilstedeværende kompetencer hos virksomheden eller fonden selv eller hos andre medinvestorer, virksomhedens udviklingsstadie samt Vækstfondens ejerandel.

De nærmere retningslinjer for Vækstfondens finansielle produkter og instrumenter som omtalt i bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-5, vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, samt politikker for anvendelse af de konkrete finansielle produkter.

Til § 4

Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 9, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer under særlige omstændigheder tilgodese sit formål gennem udførelse af tjenesteydelser for tredjemand, herunder bl.a. formidling, rådgivning og kapitalforvaltning. Aktiviteterne består af at forestå tjenesteydelser, herunder eksempelvis kapitalforvaltning, hvor fonden for tredjemand forestår placering og administration af investeringer i vækstvirksomheder.

Det foreslås, at Vækstfonden for at opnå sit formål endvidere kan tilbyde tjenesteydelser mod vederlag i form af blandt andet formidling, rådgivning og kapitalforvaltning. Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne i § 2, stk. 9, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden. Dette ændrer ikke på, at Vækstfonden som i dag kan tilbyde et eller flere af sine produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan ske i kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller flere af sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme virksomhed.

Herved har Vækstfonden adgang til at tilbyde udførelsen af tjenesteydelser, i det omfang det tjener til at opfylde Vækstfondens formål om at fremme vækst og fornyelse. Et eksempel på en sådan tjenesteydelse er kapitalforvaltning, hvor Vækstfonden for tredjemand foretager placering og administration af investeringer i vækstvirksomheder.

De nærmere retningslinjer for Vækstfondens tjenesteydelser vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt i politikker, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, for anvendelse af de pågældende tjenesteydelser.

Til § 5

Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 7, nr. 1 og stk. 11, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer, anvende tilskud til medfinansiering af udviklingsaktiviteter samt opkræve gebyrer til dækning af initiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås i stk. 1, at Vækstfonden for at opnå sit formål blandt andet kan yde tilskud, forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgå i samarbejder m.v., understøtte udviklingen af markeder for finansiering samt tage øvrige vækstinitiativer. Den foreslåede bestemmelse er en sproglig opdatering af den gældende bestemmelse i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden § 2, stk. 7, nr. 1 og stk. 11. Dette ændrer ikke på, at Vækstfonden som i dag kan tilbyde et eller flere af sine produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan ske i kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller flere af sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme virksomhed.

Vækstfonden har med hjemmel i den eksisterende regulering således eksempelvis været med til at stifte og drive et business angels netværk og foreningen DenmarkBridge. Endvidere har Vækstfonden løbende bidraget til at opbygge viden og statistik om finansiering i Danmark og udlandet med henblik på at understøtte udviklingen af et velfungerende kapitalmarked, udvikling af fondens ydelser samt formidling af viden og information til virksomhederne og markedet.

De aktiviteter, som eksempelvis netværk og foreninger, som Vækstfonden kan igangsætte og drive med den foreslåede bestemmelse, er ikke udtømmende angivet, idet det er formålet, at Vækstfonden ligesom i dag kan tage initiativ til og drive erhvervsfremmende initiativer i takt med, at behovet herfor opstår.

I relation til tilskudsinstrumentet bemærkes, at det fortsat er hensigten, at det kun anvendes i meget begrænset omfang.

De nærmere retningslinjer for Vækstfondens aktiviteter som omtalt i bestemmelserne vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, samt politikker.

Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden i forbindelse med aktiviteter efter stk. 1 kan opkræve et gebyr til dækning af sine omkostninger. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden § 2, stk. 11, og der er i den forbindelse ikke tiltænkt en ændring heri. Vækstfonden kan således også fremadrettet beslutte, om der skal opkræves et gebyr i forbindelse med de omfattede aktiviteter, og Vækstfonden kan dermed også træffe beslutning om at gennemføre de omfattede aktiviteter uden at opkræve betaling. Det forudsættes i den forbindelse, at Vækstfonden i overensstemmelse med hidtidig praksis som udgangspunkt ikke vil opkræve gebyr for aktiviteter i relation til et projekt, som Vækstfonden samtidig yder tilskud til efter stk.1, nr. 3. I det omfang Vækstfonden beslutter at opkræve et gebyr, må gebyret i overensstemmelse med almindelig praksis ikke overstige de omkostninger forbundet med den konkrete aktivitet.

Til § 6

Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 7, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer erhverve aktier i forbindelse med medfinansiering af udviklingsaktiviteter.

Det foreslås med bestemmelsen, at Vækstfonden for at opnå sit formål med at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast kan stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. og eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., og der er dermed tale om en udvidelse af den eksisterende mulighed for at erhverve aktier forbindelse med medfinansiering af udviklingsaktiviteter. For så vidt angår fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger samt lov om erhvervsdrivende fonde bemærkes, at der ikke kan ske afhændelse af hele eller dele af sådanne fonde, idet disse er selvejende.

Bestemmelsen skal sikre, at Vækstfonden har den fornødne fleksibilitet med henblik på at opnå virksomhedens formål og giver hjemmel til, at Vækstfonden kan stifte selskaber, fonde og foreninger samt erhverve og afhænde ejerandele i andre selskaber, fonde og foreninger m.v.

De nærmere retningslinjer for Vækstfondens muligheder for at stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt erhverve, eje og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt politikker herfor, jf. den foreslåede § 12, stk. 2.

Til § 7

Vækstfonden yder i dag kun finansiering som et supplement til det private marked og til aktiviteter, som ikke uden Vækstfondens medvirken ville kunne ventes gennemført, eller som bliver væsentligt fremskyndet som følge af finansieringen. Hovedparten af Vækstfondens investeringer og lån m.v. sker sammen med private investorer, banker og lignende, og der er med bestemmelsen ikke tiltænkt en ændring i Vækstfondens muligheder for at investere med og understøtte investeringer fra det private marked.

Som oftest vil Vækstfonden i forbindelse med, at der ydes finansiering til en virksomhed, enten tage den yderste del af risikoen eller indgå i risikodelingen på lige fod med andre private investorer. Det gælder både i forbindelse med ydelse af lån, hvor Vækstfonden oftest yder mindst halvdelen af en given finansiering for at sikre, at en samlet finansieringsløsning falder på plads, og i forbindelse med både direkte og indirekte investeringer, hvor Vækstfonden indgår i investeringerne sammen med og som udgangspunkt på samme vilkår som øvrige investorer.

Dermed kan Vækstfonden agere løftestang for det private marked i de tidlige investeringsstadier, hvor risikoen overstiger de forventede gevinster inden for en kommerciel investeringshorisont, og hvor de private investorer derfor tøver med at tage del i investeringen. I nogle situationer må Vækstfonden dog forventes at være ene-investor fx i de tidlige stadier. Endelig vil det i nogle perioder, fx særligt under en lavkonjunktur og i kriseår, være naturligt, at Vækstfonden øger sine aktiviteter for at holde hånden under et ellers normalt velfungerende marked. Dette var eksempelvis tilfældet under den globale finansielle krise, hvor selv veletablerede og sunde små og mellemstore virksomheder havde svært ved at opnå finansiering på normale vilkår.

Det foreslås med bestemmelsen i § 7, at Vækstfonden kun udøver sine aktiviteter efter §§ 3-5 i den udstrækning, som det private marked ikke normalt vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed. Den foreslåede bestemmelse er en sammenfatning, præcisering og opdatering af den eksisterende praksis om Vækstfondens muligheder for at yde finansiering, tilbyde tjenesteydelser og deltage i andre aktiviteter i forhold til det private marked.

Formålet med bestemmelsen er således fortsat, at Vækstfonden ved sin virksomhed ikke påfører det private marked konkurrence, men dækker og tilskynder til finansiering dér, hvor det private marked ikke ønsker, eller ikke i tilstrækkelig grad formår, at yde den nødvendige finansiering, tjenesteydelse m.v. Vækstfonden skal med andre ord supplere det private marked. Bestemmelsen medfører ikke, at Vækstfondens begrænses i sine muligheder for at udøve aktiviteter af erhvervsfremmende karakter, jf. lovforslagets § 5.

Ansvaret for at foretage vurderingen af omfanget og arten af Vækstfondens aktiviteter, og dermed ansvaret for at undgå, at Vækstfonden påfører det private marked konkurrence, påhviler, jf. organiseringen som en SOV, Vækstfondens ledelse.

Vækstfondens ledelse er dermed løbende forpligtet til at sikre sig, at aktivitetsomfanget er passende i forhold til markedsforholdene, herunder i lyset af konjunktursituationen og virksomhedernes efterspørgsel og behov.

Erhvervsministeren vil som led i tilsynet med virksomheden løbende blive orienteret om og på den baggrund vurdere, hvordan Vækstfonden forvalter opgaven og udøver aktiviteterne, jf. lovforslagets § 16.

Til § 8

Virksomheder på Færøerne eller i Grønland kan ifølge § 2, stk. 13, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer i overensstemmelse med reglerne i § 7, stk. 6-8 og 11, opnå medfinansiering af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter, udviklingsselskaber, jf. § 7, stk. 2 og 3 og lånegarantier, jf. § 7, stk. 4 og 5. Erhvervsministeren fastsætter jf. § 7, stk. 14, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer nærmere regler om, hvilken form for medfinansiering, som virksomheder på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.

Vækstfonden har dermed i dag mulighed for at investere i og yde lån til virksomheder på Færøerne og i Grønland. Vækstfonden kan i den forbindelse give virksomheder på Færøerne og i Grønland adgang til en række af Vækstfondens produkter inden for den nu aftalte udvidelse af den statsgaranterede låneramme, som følger af Udviklingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken fra november 2012.

Erhvervsfremmeområdet er overtaget af både det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre, og loven gælder derfor ikke på Færøerne og i Grønland, ligesom den ikke kan sættes i kraft ved kongelig anordning.

Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders adgang til finansiering, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter fra Vækstfonden, jf. §§ 3-6. Bestemmelsen er dermed en videreførelse af de eksisterende regler tilpasset til Vækstfondens fremtidige organisering og governancemodel, og der er hermed ikke tiltænkt en ændring i den hidtidige retstilstand.

Det foreslås konkret, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken form for finansiering, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter som færøske og grønlandske virksomheder kan få adgang til, under hensyntagen til, at der om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige hjemmel hertil.

Det er hensigten at i det omfang, virksomheder på Færøerne og i Grønland får adgang til finansiering, tjenesteydelser m.v. fra Vækstfonden, så sker det på tilsvarende vilkår med danske virksomheder. Hvorvidt en færøsk eller grønlandsk virksomhed konkret skal have adgang til finansiering eller andre ydelser fra Vækstfonden, besluttes af Vækstfonden efter samme procedurer og retningslinjer, som gælder for danske virksomheder, og de konkrete vilkår for de enkelte engagementer vil svare til dem, som gælder for danske virksomheder. Forslaget har dermed til formål i videst mulig udstrækning at ligestille færøske og grønlandske virksomheder med danske virksomheder.

Det skal bemærkes, at adgangen for færøske og grønlandske virksomheder til finansiering, tjenesteydelser m.v. ikke skal betragtes som finansiering til udenlandske virksomheder. Dette er en konsekvens af Rigsfællesskabet, ifølge hvilket landsstyret på Færøerne og selvstyret i Grønland som ligeværdige partnere med den danske regering har overtaget en lang række sagsområder, og dermed har den lovgivende og udøvende magt på disse områder.

Til § 9

Erhvervsministeren kan, jf. § 2, stk. 12, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer, henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til innovation og fornyelse til Vækstfonden.

Erhvervsministeren er ifølge tekstanmærkning nr. 110, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 som første gang blev opført på bevillingslov i henhold til akt. 76 af 10. februar 2011 og præciseret på finansloven 2012, bemyndiget til at stifte Dansk Vækstkapital, udpege bestyrelsen for Dansk Vækstkapital samt fastsætte nærmere regler vedrørende det tilsyn, der skal føres med selskabet. Baggrunden for tekstanmærkningen er, at Regeringen og Forsikring & Pension, ATP og LD den 13. januar 2011 blev enige om at stille ca. 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Dansk Vækstkapital er en privat investeringsfond, der foretager kommercielle investeringer i small cap-, mid cap-, venture- og mezzaninkapitalfonde. Kapitalen kommer fra danske pensionsselskaber, og heraf er 3/4 ydet som lån, der investeres gennem Vækstfonden.

Erhvervsministeren er desuden ifølge tekstanmærkning nr. 126, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for organisering og drift af Dansk Vækstkapital II. Tekstanmærkningen opførtes første gang på lov om tillægsbevilling for 2015 i henhold til akt. 25 af 27. november 2015. Baggrunden for tekstanmærkningen er, at regeringen sammen med en række af landets større pensionsselskaber den 30. november 2015 indgik en aftale om at etablere Dansk Vækstkapital II, som bl.a. giver nye og mindre virksomheder adgang til ny, risikovillig kapital. Dansk Vækstkapital II er en privat investeringsfond, der investerer i en bred vifte af privat forvaltede fonde, herunder venturefonde samt small- og midcap fonde. Omkring 1/3 af fondens kapital rettes mod ventureområdet (nye virksomheder), mens 2/3 går til etablerede små og mellemstore virksomheder.

Erhvervsministeren er endelig ifølge tekstanmærkning nr. 127 ad 08.33.15 til § 8 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for organisering, drift m.v. af Dansk Landbrugskapital (DLK). Tekstanmærkningen er opført første gang på lov om tillægsbevilling for 2015 i henhold til akt. 46 af 10. december 2015. Baggrunden for tekstanmærkningen er, at regeringen i forbindelse med udspillet »Vækst og udvikling i hele Danmark« fra november 2015 i samarbejde med pensionsselskaberne ønskede at etablere en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital, hvor staten vil indskyde 0,5 mia. kr. Dansk Landbrugskapital er en lånefond, der yder ansvarlig lånekapital til landbruget. Kapitalen er målrettet investeringsprojekter og i særlige tilfælde også refinansiering, og den stilles til rådighed som del af en samlet finansiering. Formålet med lånefonden er at give effektive og veldrevne landbrug, der ellers er hæmmede af relativt høj gæld, mulighed for at investere i større og endnu mere effektiv produktion.

Vækstfonden har dermed gennem årene opbygget en stor erfaring og faglig indsigt inden for finansiering af virksomheder med et vækstpotentiale, som kan anvendes i forbindelse med nye tiltag, der ligger inden for Vækstfondens formålsbestemmelser.

Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn mv. af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Vækstfonden.

Bestemmelsen er i sin sproglige udformning ny, og formålet med bestemmelsen er, at give erhvervsministeren en samlet og generel mulighed for at fastlægge regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selvstændige erhvervsfremmeordninger i forbindelse med at disse henlægges til administration i Vækstfonden.

Denne generelle adgang er indsat på baggrund af de hidtidige erfaringer, som der er gjort i forbindelse med oprettelsen af de ovenfor nævnte initiativer. Der har i den forbindelse vist sig et behov for hurtigt at kunne fastlægge regler om oprettelse, organisering og drift af erhvervsfremmeordninger og -initiativer, hvilket er sket ved at optage tekstanmærkninger på finansloven. Denne fremgangsmåde er juridisk uhensigtsmæssig.

Med den foreslåede bestemmelse får erhvervsministeren mulighed for at fastsætte de materielle regler vedrørende erhvervsfremmeordninger eller -initiativer alt afhængig af, hvordan den konkrete ordning eller initiativ fra politisk side er udformet samtidig med, at disse henlægges til administration i Vækstfonden. Det er i den forbindelse en forudsætning, at den konkrete ordning eller det konkrete initiativ har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast og er rettet mod virksomheder med et vækstpotentiale, og dermed falder under Vækstfondens formål og retter sig mod Vækstfondens målgruppe.

Det er hensigten, at der i forbindelse med, at den juridiske ramme for erhvervsfremmeordningerne tilvejebringes på baggrund af den foreslåede bestemmelse samtidigt tilvejebringes en selvstændig bevillingsmæssig ramme på finansloven i det omfang, som det er relevant.

Der er samtidig hensigten, at organiseringen, driften m.v. af Dansk Vækstkapital, Dansk Vækstkapital II og Dansk Landbrugskapital i overensstemmelse med de anførte aktstykker videreføres uændret under denne bestemmelse, og at den i medfør af tekstanmærkning nr. 110 ad 08.33.15 til § 8 fastsatte bekendtgørelse nr. 189 af 17. februar 2015 om Dansk Vækstkapital, den i medfør af tekstanmærkning nr. 126 ad 08.33.15 til § 8 fastsatte bekendtgørelse nr. 1837 af 22. december 2015 om Dansk Vækstkapital II og den i medfør af tekstanmærkning nr. 127 ad 08.33.15 til § 8 fastsatte bekendtgørelse nr. 1688 af 20. december 2016 om Dansk Landbrugskapital i forbindelse med at denne lov træder i kraft ophæves og udstedes i uændret form, men med hjemmel i denne bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 16 i forhold til finansiering af de nævnte initiativer og Vækstfonden øvrige aktiviteter.

Som udgangspunkt skal henlæggelse af sådanne opgaver som minimum være omkostningsneutrale for Vækstfonden, hvilket konkret afgøres i forbindelse med henlæggelsen af opgaven til Vækstfonden.

Til § 10

Vækstfonden er i dag en selvstændig forvaltningsenhed forankret under Erhvervsministeriet. Det følger af Vækstfondens status af selvstændig forvaltningsenhed, at fonden ikke indgår i det almindelige administrative hierarki, ligesom Vækstfondens formueforhold er adskilt fra staten.

Det foreslås med bestemmelsen at omdanne Vækstfonden fra en selvstændig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomhedens navn forbliver uændret som led i omdannelsen og vil derfor fortsat være Vækstfonden. Selvom betegnelsen »fond« anvendes i virksomhedens navn, er den selvstændige offentlige virksomhed ikke at anse som hverken en erhvervsdrivende eller almenvelgørende fond. Erhvervsministeren kan tilføje binavne i medfør af de selskabsretlige regler herom, hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde eller i forbindelse med fastsættelsen eller ændringen af vedtægterne for virksomheden.

Det følger af omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed, at Vækstfonden i retlig henseende forbliver en selvstændig juridisk enhed, der kan agere som sådan inden for rammerne fastsat i lovgivning og i virksomhedens vedtægter. Dette medfører også, at Vækstfondens formue fortsat holdes adskilt fra statens formue. Vækstfonden disponerer således selvstændigt over anlægs- og driftsmidler m.v., inden for de rammer, der er fastlagt i loven og regler udstedt i medfør heraf.

Til § 11

Bestemmelsen er ny og skal ses i forlængelse af den foreslåede bestemmelse i § 10. Med bestemmelsen foreslås det, at omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed medfører, at alle aktiver og passiver fra den selvstændige forvaltningsenhed Vækstfonden videreføres i den selvstændige offentlige virksomhed Vækstfonden, der også indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Vækstfonden viderefører endvidere alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende før omdannelsen. Vækstfonden videreføres således med den kapital, der var i Vækstfonden ved omdannelsen.

Det følger i øvrigt af omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed, at Vækstfonden forbliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivningen og vedtægter, kan optræde som sådan. Der er tale om samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Dette betyder blandt andet, at Vækstfonden viderefører det hidtidige CVR-nummer. Omdannelsen af Vækstfonden til selvstændig offentlig virksomhed anses for sket ved erhvervsministerens afholdelse af stiftende virksomhedsmøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10.

Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes eller aftaleparters samtykke. Dette skal ses i lyset af, at der med omdannelsen ikke sker et debitorskifte, idet der er tale om samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Endvidere sker der ved omdannelsen ikke en ændring i ejerforholdet, idet Vækstfonden også efter omdannelsen vil være ejet af staten, og der vil derfor ikke være tale om en ændring af den eksisterende statslige kontrol med Vækstfonden. Der vil heller ikke være nogen kreditorer eller aftaleparter i øvrigt, der stilles økonomisk ringere ved omdannelsen, da staten også efter omdannelsen vil indestå for Vækstfondens rettigheder og forpligtelser i det omfang virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, se i øvrigt den foreslåede bestemmelse i § 20.

Til § 12

Vækstfonden indgår i dag ikke som en del af det almindelige administrative hierarki, og i modsætning til hvad der gælder for den almindelige statsforvaltning, er erhvervsministeren således tilsvarende ikke tillagt en generel instruktionsadgang over for Vækstfonden.

De beføjelser, som erhvervsministeren i dag udøver overfor Vækstfonden, er således udtrykkelig lovhjemlet, hvoraf der som eksempel kan nævnes erhvervsministerens mulighed for at give Vækstfonden adgang til at udstede lånegarantier til medfinansiering af jobskabelse på særlige vilkår i virksomheder, jf. § 2, stk. 5 i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, samt erhvervsministerens adgang til at henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til innovation og fornyelse til Vækstfonden i medfør af § 2, stk. 12, i samme lov.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at erhvervsministeren overfor Vækstfonden udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeriet vil således være beføjet til at træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Vækstfonden i overensstemmelse med disse regler, idet erhvervsministeren herved sidestilles med en eneaktionær i et aktieselskab.

Da erhvervsministeren anses som eneejer, vil ministeren - tilsvarende en generalforsamling i et aktieselskab - kunne træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Vækstfonden med de få undtagelser, der følger af selskabslovens regler herom. Disse undtagelser vedrører f.eks. beslutning om udbetaling af udbytte og udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelser. Erhvervsministeren forudsættes dog ikke at træffe beslutning i et sådant omfang, at der herved sker en overtagelse af den faktiske ledelse af Vækstfonden fra bestyrelsen og direktøren, og med den foreslåede bestemmelse forudsættes ministerens beføjelser således ikke udvidet i forhold til, hvad der ellers måtte gælde for en eneejer i et aktieselskab.

De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, vil primært blive udøvet på det årlige ordinære virksomhedsmøde. Tilsvarende vil erhvervsministerens beføjelser således blandt andet omfatte godkendelse af årsrapporten, fastsættelse af bestyrelsens vederlag, godkendelse af bestyrelsens beslutning om udlodning af udbytte samt udpegning af op til 6 af de op til 8 medlemmer til bestyrelsen og udpegning af en statsautoriseret revisor. Om end erhvervsministerens ejerbeføjelser primært forventes udøvet på det årlige virksomhedsmøde, vil ministeren henset til de løbende orienterings- og ad-hoc møder, som bestyrelsen skal foranledige afholdt med ministeren, ligeledes være berettiget til at udøve sine ejerbeføjelser herigennem.

Vækstfonden er ud over lovreguleringen, som beskrevet ovenfor, reguleret af en forretningsorden, et strategisk ejerskabsdokument som følge af Statens ejerskabspolitik, forretningsgange og politikker, der fastlægger rammerne for driften af Vækstfonden, og således regulerer samme forhold som en vedtægt og øvrige selskabsretlige dokumenter sædvanligvis ville regulere.

Den nugældende praksis ønskes således kodificeret med den forslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter det foreslås, at erhvervsministeren i overensstemmelse med blandt andet Statens ejerskabspolitik fastsætter vedtægter for Vækstfonden. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for udøvelsen af Vækstfondens virksomhed, og det forudsættes, at vedtægterne udarbejdes med udgangspunkt i selskabslovens mindstekrav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber. Vedtægterne vil overordnet set blive fastlagt efter principperne i selskabslovens §§ 28-29 vedrørende vedtægters krav for kapitalselskaber og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber, men med de tilpasninger, der følger af denne lov, og Vækstfondens karakter af en selvstændig offentlig virksomhed. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om overordnede dispositioner, der skal forelægges erhvervsministeren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til orientering på et orienteringsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsen er forpligtet til at orientere erhvervsministeren om emner af væsentlig betydning for virksomheden med henblik på at muliggøre udøvelsen af ministerens kontrol, tilsyn og ejerskab med Vækstfonden. Vedtægterne vil også indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse, herunder bestemmelser om risikostyring samt omkostningseffektiv drift af Vækstfonden. Vedtægterne skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige. Erhvervsministeren kan ændre vedtægterne efter behov og i overensstemmelse med de selskabsretlige regler herom.

Vækstfonden har hidtil foranlediget afholdelse af et årligt virksomhedsmøde, som i form og indhold har svaret til de virksomhedsmøder, der afholdes i andre selvstændige offentlige virksomheder.

I naturlig forlængelse heraf foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at Vækstfonden - tilsvarende andre selvstændige offentlige virksomheder - skal afholde generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksomhedsmødet svarer herefter til generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende virksomhedsmødets afholdelse i Vækstfondens vedtægter.

Vækstfonden skal efter det foreslåede stk. 4 anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde virksomhedens navn og adresse, virksomhedens første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer. Vedtægterne skal endvidere anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil herefter blive offentligt tilgængelige.

Til § 13

Vækstfonden har hidtil været omfattet af den forvaltningsretlige lovgivning, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven. En stor del af oplysningerne vedrørende Vækstfondens virksomhed er i dag konkret undtaget fra aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen. Dette skyldes, at Vækstfondens virksomhed udøves i tæt samarbejde med erhvervslivet, pengeinstitutter og diverse organisationer, og at det har stor betydning for Vækstfondens virke, at virksomhedens kommercielle samarbejdspartnere kan stille materiale til rådighed for Vækstfondens vurdering af enkeltsager uden, at der kan kræves aktindsigt i materialet eller i kommercielle beslutninger, som Vækstfonden har truffet i forhold til de enkelte virksomheder. Vækstfonden fungerer i hovedsagen som en finansiel virksomhed og har derfor behov for dyb indsigt i samarbejdspartnernes økonomiske og forretningsmæssige forhold. Vækstfonden er derfor særligt følsom over for ethvert brud på den forretningsmæssige diskretion og udlevering af følsomme oplysninger af betydning for virksomheders økonomi og konkurrenceforhold.

En række af Vækstfondens samarbejdspartnere er pengeinstitutter og andre finansieringsinstitutter, som Vækstfonden blandt andet kan yde vækstkaution til med det formål at dække pengeinstituttets tab på erhvervsfinansiering. Pengeinstitutterne er underlagt særlige regler om hemmeligholdelse af oplysninger. Det er derfor afgørende, at Vækstfonden kan garantere sine samarbejdspartnere samme fortrolighed, idet der ellers kan opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offentliggørelse af oplysninger vejer tungere end ønsket om finansiering og risikodækning af en forretning.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven ikke finder anvendelse for Vækstfonden og dens eventuelle nuværende og kommende datterselskaber for så vidt angår disses forretningsmæssige aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.

Idet den foreslåede undtagelse kun omfatter Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter, vil lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finde anvendelse i forbindelse med f.eks. personalesager eller organisatoriske spørgsmål. Vækstfondens ansatte vil fortsat være underlagt tavshedspligt i medfør af straffelovens § 152, jf. også bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23.

Med den foreslåede undtagelse fra forvaltningsloven præciseres det endvidere, at reglerne om sagsbehandling m.v. hos offentlige myndigheder ikke finder anvendelse for Vækstfondens udøvelse af sine aktiviteter efter det foreslåede kapitel 2. Reglerne er udformet med henblik på at fastsætte en række minimumskrav i forbindelse med offentlige myndigheders sagsbehandling. I forbindelse med sin virksomhed træffer Vækstfonden beslutninger om at indgå kontrakter med en eller flere parter om ydelsen af finansiering ud fra en række kommercielle overvejelser. Der er dermed tale om, at Vækstfonden indgår i gensidigt bebyrdende, finansielle aftaler, og Vækstfonden træffer således ikke afgørelser i forvaltningsmæssig forstand. Reglerne er dermed heller ikke egnede til at danne rammen om Vækstfondens virksomhed, herunder den i hovedsagen forretningsmæssige stillingtagen til nye forretninger, som finder sted i Vækstfonden.

Vækstfonden er ikke i dag omfattet af de selskabsretlige regler. Således drives Vækstfonden ikke i dag i en selskabsform, der omfattes af selskabslovens regler, og der er i det nuværende lovgrundlag for Vækstfonden ikke truffet beslutning om en analog anvendelse af de selskabsretlige regler på Vækstfondens virksomhed.

Som en naturlig følge af den foreslåede omdannelse af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at Vækstfonden omfattes af selskabsloven, herunder reglerne for statslige aktieselskaber i kapitel 20, med de tilpasninger, der følger af dette lovforslag og Vækstfondens karakter af en selvstændig offentlig virksomhed. Da der ikke vil være en nominel selskabskapital svarende til en aktiekapital, vil selskabslovens bestemmelser om aktiekapital ikke finde anvendelse, ligesom reglerne om blandt andet opløsning, fusion, spaltning og omdannelse i selskabsloven heller ikke finder direkte anvendelse, idet Vækstfonden er oprettet ved særskilt lov. Ligeledes vil reglerne vedrørende kapitalforhøjelser samt kapitalnedsættelser i selskabsloven heller ikke finde anvendelse, idet der i virksomheden ikke eksisterer en selskabskapital, hvis nominelle værdi henholdsvis kan forhøjes eller nedsættes. Hvorimod reglerne for kapitalnedsættelser ikke finder anvendelse, vil de selskabsretlige regler for udlodning af udbytte finde anvendelse, se herunder den foreslåede bestemmelse i § 18.

Ifølge den nugældende regulering af Vækstfonden finder årsregnskabsloven ikke anvendelse for Vækstfonden, som derfor aflægger årsregnskab efter principperne om god regnskabsskik. Det foreslås i stk. 3, at årsregnskabsloven skal finde anvendelse for Vækstfonden med de fornødne tilpasninger, som følger af Vækstfondens særlige virksomhed som offentligt finansieringsinstitut.

Udgangspunktet er, at årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens indregnings- og målingskriterier. Men med henblik på at aflægge det mest retvisende regnskab vil Vækstfonden i visse tilfælde være nødsaget til at fravige enkelte af årsregnskabslovens regler. Baggrunden herfor skal ses i lyset af Vækstfondens særlige status som offentligt finansieringsinstitut og den struktur, som følger heraf, med finansiering af og kapitalindskud i private virksomheder. Der er således særligt to punkter, hvor årsregnskabsloven ikke skaber en retvisende forståelse af Vækstfondens aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultatet af Vækstfondens aktiviteter og pengestrømme. Dette gælder årsregnskabslovens skemakrav, idet Vækstfondens regnskab præsenterer resultatet for de enkelte forretningsområder i stedet for ved årsregnskabslovens grundlæggende bruttoprincip samt udarbejdelse af et koncernregnskab, idet dette ikke vurderes at bidrage yderligere til forståelsen af Vækstfondens regnskab.

Alle tilpasninger fastsættes af Vækstfondens bestyrelse, og de væsentligste tilpasninger vil blive anført i årsregnskabet under anvendt regnskabspraksis med henblik på tydelig og klart overfor revisorer og andre regnskabsbrugere at gøre opmærksom på disse.

Da der er tale om en opretholdelse af den gældende retstilstand, da Vækstfondens virksomhed hovedsageligt vil være uændret efter omdannelsen, og da regnskabet revideres af både Rigsrevisionen og en uafhængig statsautoriseret revisor, er det vurderingen, at det giver det mest retvisende billede at fortsætte med den hidtidige praksis.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer med visse tilpasninger til den hidtidige gældende retstilstand. Omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at Vækstfonden fortsat ikke er en del af det administrative forvaltningsretlige hierarki. Følgelig vil der fortsat ikke være rekursadgang til Erhvervsministeriet, eller øvrige administrative organer, for så vidt beslutninger, der angår Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.

Til § 14

I medfør af § 3, stk. 1-2, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden ledes Vækstfonden i dag af en bestyrelse samt en af erhvervsministeren udnævnt direktør indstillet af bestyrelsen.

Bestyrelsen består af en formand og 5 andre medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Bestyrelsen kan vælge en næstformand. Medlemmerne afgår på skift, og der udnævnes ikke suppleanter. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udnævnes i alt 2 gange. Bestyrelsens sammensætning skal reflektere en bred erhvervsmæssig indsigt i ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering, teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Vækstfonden ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at Vækstfonden drives forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens formål. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, dog med de begrænsninger loven opstiller vedrørende eksempelvis Vækstfondens formål og økonomi samt inden for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervsministeren. De nærmere retningslinjer for bestyrelsens og direktørens virke fastsættes i vedtægterne for Vækstfonden, i en forretningsorden for bestyrelsen og i en særskilt instruks for direktøren.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at erhvervsministeren udpeger op til 6 medlemmer til Vækstfondens bestyrelse, og at medlemmerne udpeges for en periode på højest 2 år med mulighed for genudpegning. Erhvervsministeren fastsætter i vedtægterne nærmere regler om bestyrelsens størrelse, periode for udpegning m.v. samt eventuelle begrænsninger i muligheden for genudpegning. Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren som eneejer af Vækstfonden til enhver tid på et virksomhedsmøde kan afsætte et eller flere af de udpegede bestyrelsesmedlemmer, hvis disse eksempelvis ikke lever op til deres forpligtelser efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder de for Vækstfonden gældende vedtægter, eller hvis der er behov for tilpasning af bestyrelsessammensætningen i forhold til at sikre bestyrelsens fornødne kvalifikationer.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at medarbejderne i Vækstfonden - udover de af erhvervsministeren udpegede medlemmer - vælger op til 2 medlemmer til Vækstfondens bestyrelse med mulighed for genvalg. Det fastlægges dermed, at medarbejderne i Vækstfonden har ret til at vælge op til 2 medlemmer til Vækstfondens bestyrelse. Reglerne for medarbejderrepræsentation i selskabsloven vil finde anvendelse, dog således at selskabelige regler vedrørende antal af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke finder anvendelse, ligesom medarbejderne i eventuelle datterselskaber ikke har mulighed for at vælge koncernrepræsentanter. Som medarbejderrepræsentant kan enhver fuldtidsansat i Vækstfonden vælges med undtagelse af direktionsmedlemmer.

Almindelige habilitetsprincipper, herunder de selskabsretlige krav hertil, vil finde anvendelse for både de af erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer og for de medarbejdervalgte medlemmer i forhold til de af bestyrelsen behandlede sager. Dertil kommer endvidere de særlige fortrolighedshensyn beskrevet under lovforslagets § 23.

Efter det foreslåede stk. 4 skal bestyrelsen samlet set have de nødvendige kompetencer til at varetage Vækstfondens formål, herunder skal bestyrelsen blandt andet have den fornødne teknologiske, kommercielle, finansielle, ledelsesmæssige baggrund og indsigt samt relevant international erfaring.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at bestyrelseshonoraret bliver fastsat af erhvervsministeren. Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige kompetencer, og det er ambitionen, at niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra det private erhvervsliv uden at være lønførende. Honoraret fastsættes for det kommende år i forbindelse med det ordinære virksomhedsmøde.

Til § 15

I medfør af den nugældende regulering skal bestyrelsen sikre varetagelsen af den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med fonden samt løbende vurdering af direktørens arbejde, hvorimod fondens direktør skal sikre varetagelsen af den daglige ledelse, jf. 24, stk. 2, hhv. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 om Vækstfondens virke. Bestyrelsen fastsætter i medfør af de gældende regler en forretningsorden for udøvelse af sin virksomhed, jf. 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 om Vækstfondens virke.

Fondens daglige ledelse varetages af Vækstfondens direktør, som refererer til bestyrelsen. Erhvervsministeren udnævner direktøren efter indstilling fra bestyrelsen.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af Vækstfonden. Bestyrelsen skal herudover fastsætte de relevante politikker og mål for Vækstfonden, herunder kredit- og investeringspolitikker, der af bestyrelsen vurderes at være relevante med henblik på at sikre en forsvarlig og omkostningseffektiv styring af Vækstfonden. Den overordnede ledelse af Vækstfonden indebærer desuden, at bestyrelsen skal påse, at direktøren udøver sit hverv på forsvarlig måde, hvilket betyder, at direktøren driver virksomheden forsvarligt og i overensstemmelse med Vækstfondens formål og bestyrelsens udstukne rammer.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at direktøren ansættes og afskediges af bestyrelsen efter forudgående orientering af erhvervsministeren, og at direktøren er ansvarlig for at varetage den daglige ledelse på baggrund af loven og retningslinjer fastsat af bestyrelsen i en direktionsinstruks.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen er ansvarlig for at fastsætte sin forretningsorden. Bestyrelsen skal endvidere fastsætte en direktionsinstruks, der vil være et bilag til forretningsordenen. Såvel bestyrelsens forretningsorden som direktionsinstruksen sendes til erhvervsministeren til orientering. Inden for rammerne af denne lov og Vækstfondens vedtægter fastsættes i direktionsinstruksen blandt andet de nødvendige bemyndigelser fra bestyrelsen til direktøren med henblik på, at direktøren kan udøve sit ansvar for den daglige drift.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen er forpligtet til af egen drift at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende Vækstfonden og dens aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til, væsentlige ændringer i Vækstfondens økonomi, indtægter, omkostninger, kapitalpolstring, risikoeksponering samt politikker. Dette er for at sikre, at erhvervsministeren dels kan føre tilsyn på et oplyst grundlag dels kan udøve sine ejerskabsbeføjelser, og derved tillægges mulighed for at vedtage de fornødne foranstaltninger, såfremt der måtte være behov herfor.

Vækstfonden er ikke underlagt statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesforhold, personalebevillinger og lignende, hvilket til dels skyldes Vækstfondens organisering, og dels behovet for at kunne tiltrække særlige finansielle kompetencer m.v. Siden fondens etablering har det medført, at medarbejdere fra det private erhvervsliv er blevet rekrutteret, og at ansættelsesforholdene er tilpasset de aktuelle vilkår på det private arbejdsmarked, herunder implementering af incitamentsordninger efter præsterede resultater. I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 5, at bestyrelsen fastsætter en vederlagspolitik, der godkendes af erhvervsministeren på virksomhedsmødet. Der tilsigtes således ingen ændring af den nugældende retstilstand.

Til § 16

Vækstfondens egenkapital består i dag af den ved etableringen i 1992 indbetalte indskudskapital på 2 mia. kr., senere kapitalindskud fra staten og den løbende forrentning heraf. Vækstfondens egenkapital udgør dermed ultimo 2016 ca. 4,9 mia. kr. og anvendes som en aktiv del af Vækstfondens finansiering. Vækstfondens egenkapital skal samtidigt altid være af en sådan størrelse, at den danner et forsvarligt grundlag for de forpligtelser, som Vækstfonden påtager sig, samt danne det kapitalmæssige grundlag for det fremtidige forretningsomfang.

Vækstfonden har med henvisning til § 5, stk. 3, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden i dag mulighed for at optage statsgaranterede lån på 500 mio. kr. eksklusive renter. Denne mulighed er ved tekstanmærkning nr. 118 ad 08.33.15 til § 8 i lov om tillægsbevilling for 2012 blevet forhøjet til 6 mia. kr. eksklusive renter gældende frem til 2020, ved tekstanmærkning nr. 119 ad 08.33.15 til § 8 i lov om tillægsbevilling for 2012 forhøjet med yderligere 350 mio. kr. eksklusive renter gældende frem til 2015, af hvilke der stadig udestår forpligtelser for 223 mio. kr., og ved tekstanmærkning nr. 123 ad 08.33.15 til § 8 i lov om tillægsbevilling for 2013 forhøjet med yderligere 1,05 mia. kr. eksklusive renter gældende frem til udgangen af 2017.

Derudover har Vækstfonden i dag i medfør af tekstanmærkning nr. 3 ad 08.33.15 til § 8 adgang til at optage statsgaranterede lån hos anerkendte danske og/eller udenlandske finansieringsinstitutter inden for en ramme på 125 mio. kr. til finansiering af såkaldte Syndikeringslån. Af statsgaranterede lån optaget af Vækstfonden betales der en årlig garantiprovision til staten på 0,15 pct., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 af lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti.

Herudover er der ved tekstanmærkning nr. 123 ad 08.33.15 til § 8 etableret en låneramme på 500 mio. kr. frem til 2030 til etablering af en accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale, som administreres af Vækstfonden.

Vækstfonden kan optage lån fra pensionsinstitutterne, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital, jf. tekstanmærkning nr. 110, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 som første gang blev opført på bevillingslov i henhold til akt. 76 af 10. februar 2011 og præciseret på finansloven 2012.

Vækstfonden kan optage lån fra private investorer, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital II, inden for en samlet finansieringsramme på maksimalt 3 mia. kr., jf. tekstanmærkning nr. 126, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8, der opførtes første gang på lov om tillægsbevilling for 2015 i henhold til akt. 25 af 27. november 2015.

Lovforslaget ændrer ikke ved disse allerede etablerede lånemuligheder eller de vilkår, der er tilknyttet dem, men derimod, at disse vilkår overføres til den fremsatte lovforslag og revideres i forbindelse med udløb af de enkelte adgange til finansiering med henblik på, at vilkårene enten bortfalder eller videreføres i ændret eller uændret form afhængig af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt.

Det foreslås i stk. 1, at Vækstfondens egenkapital til stadighed skal være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en ændring i den eksisterende retstilstand, og dermed kan Vækstfonden også fremadrettet anvende sin egenkapital til at udstede blandt andet lån, garantier og kautioner samt foretage egenkapitalinvesteringer i virksomheder og fonde. De nærmere retningslinjer herfor, herunder blandt andet også krav til Vækstfondens soliditetsgrad, kapitalberedskab og likviditetsberedskab, vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter.

Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter. Det foreslås samtidigt, at det samlede lånebeløb eksklusiv renter til og med 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg kan overstige 6 mia. kr., samt at det samlede lånebeløb eksklusiv renter efter 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg kan overstige 500 mio. kr.

Bestemmelsens 1. pkt. er en uændret videreførelse af tekstanmærkning nr. 118, stk. 1, ad 08.33.15 til § 8 på finansloven. Den forhøjede låneramme kan ifølge tekstanmærkningen frem til udgangen af 2020 anvendes af Vækstfonden til udstedelse af ansvarlige og efterstillede lån samt til dækning af tab på garantier (Vækstgarantier), og herunder til at udstede Ansvarlige lån og Vækstlån til virksomheder på Færøerne eller i Grønland.

Bestemmelsen 2. pkt. er en uændret videreførelse af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden efter hvilken Vækstfonden har mulighed for at optage statsgaranterede lån på 500 mio. kr. eksklusive renter.

Dermed bibeholdes Vækstfondens mulighed for, at optage lån til finansiering af sine aktiviteter på fuldt kommercielle vilkår indenfor en ramme på 500 mio. uden forudgående samtykke fra Folketingets Finansudvalg med henblik på at skabe mulighed for at finansiere udstedelse af ansvarlig lånekapital.

I praksis vil Vækstfonden anmode et antal pengeinstitutter om at give tilbud på priser og vilkår for at stille en låneadgang til rådighed.

Det foreslås i stk. 3, at Vækstfonden kan optage statsgaranterede lån til finansiering af Syndikeringslån, og at det samlede lånebeløb eksklusiv renter ikke kan overstige 125 mio. kr. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af tekstanmærkning nr. 3 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven.

Initiativet udløb ved udgangen af 2015, og der kan således ikke udstedes nye Syndikeringslån, men da tab på initiativet dækkes af Vækstfondens egenkapital, har der været behov for, at tilvejebringe og opretholde en lånemulighed for Vækstfonden, således at den nødvendige likviditet er til stede.

Låneadgangen er ifølge tekstanmærkning nr. 3, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 statsgaranteret, og for lån optaget af Vækstfonden indenfor lånerammen betales der en årlig garantiprovision på 0,15 pct. af de pågældende låns restgæld ultimo året til statskassen, jf. § 1 i bekendtgørelse af lov nr. 246 af 10. marts 2014 om provision af visse lån optaget med statsgaranti.

Det foreslås i stk. 4, at Vækstfonden til og med 2030 kan optage lån til finansiering af en accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale, og at det samlede lånebeløb eksklusiv renter ikke kan overstige 500 mio. kr. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af tekstanmærkning nr. 123 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven.

Accelerationspuljen udløber i 2030 og administreres af Vækstfonden. Accelerationspuljen giver Vækstfonden mulighed for at fastholde og gennemføre opfølgende investeringer i virksomheder, som allerede er en del af fondens eksisterende portefølje, og som vurderes at have særligt vækstpotentiale, og der er med lovforslaget ikke tiltænkt en ændring heri.

Det foreslås i stk. 5, at Vækstfonden kan refinansiere allerede optagne lån, som er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter, så længe Vækstfondens forpligtelser i forhold til de konkrete aktiviteter består, samt at refinansiering kan ske uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg.

Bestemmelsen er i sin udformning ny, men er en opsamling af den eksisterende regulering på tekstanmærkning nr. 118, stk. 1, 3. pkt., 119, stk. 3, 2. pkt. og 123, stk. 3, 2. pkt. ad 08.33.15 til § 8 på finansloven. Formålet med bestemmelsen er at videreføre og dermed sikre den mulighed, som Vækstfonden har for at refinansiere de bagvedliggende lån, der er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter på midlertidige låneramme, som enten er udløbet eller som vil udløbe, i hele den omhandlede aktivitets løbetid.

Det foreslås i stk. 6, at Vækstfonden kan optage lån fra pensionsinstitutterne, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af tekstanmærkning nr. 110, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 på finansloven.

Det foreslås dermed, at Vækstfonden bemyndiges til at optage lån på baggrund af en samlet finansieringsramme, som pensionsinstitutterne stiller til rådighed. Finansieringsrammen tilvejebringes efter en model, hvor 25 pct. af de midler, som pensionsinstitutterne stiller til rådighed, indskydes som egenkapital i Dansk Vækstkapital, mens maksimalt 75 pct. vil være tilsagn om lån til Vækstfonden, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital i Dansk Vækstkapital.

Det foreslås i stk. 7, at Vækstfonden kan optage lån fra private investorer, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital II, inden for en samlet finansieringsramme på maksimalt 3 mia. kr. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af tekstanmærkning nr. 126, stk. 1, ad 08.33.15 til § 8 på finansloven.

Det foreslås dermed, at finansieringsrammen tilvejebringes efter en model, hvor mindst 1/3 indskydes som egenkapital af private investorer i Dansk Vækstkapital II, mens den resterende del af finansieringsrammen tilvejebringes gennem tilsagn om lån fra private investorer til Vækstfonden, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital i Dansk Vækstkapital II.

Til § 17

Det foreslås i stk. 1, at Finansministeren kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank inden for en samlet ramme på maksimalt 1 mia. kr.

Bestemmelsen er ny og er indført ved henblik på at understøtte Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor ugunstige konjunkturer eller et frosset venturemarked sætter Vækstfondens indtjening eller likviditet under pres. Det vil endvidere understøtte realiseringen af en udbyttepolitik for Vækstfonden. Der er tale om en tidsubegrænset genudlånsadgang.

Det er finansministeren, der formelt forestår optag af genudlån i Nationalbanken, idet finansministeren har ressortansvaret for statens låntagning og gæld i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, og det foreslås med bestemmelsen, at finansministeren giver Vækstfonden en adgang til statsligt genudlån inden for en ramme på maksimalt1 mia. kr. Trækket på genudlånet beregnes, som det til hver en tid nominelle beløb. Bemyndigelsen til at anmode om trækket på genudlånsadgangen får Vækstfonden af erhvervsministeren efter anmodning fra Vækstfondens bestyrelse. Der er i forlængelse heraf hensigten, at erhvervsministeren og finansministeren inden udgangen af 2018 gør status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle situation i øvrigt med henblik på at drøfte Vækstfondens fremtidige finansiering.

Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden betaler en provision til staten på 0,15 pct. p.a. af det nominelle udestående på lån optaget i medfør af stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i § 2, stk. 2, 4 og 5, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, finder anvendelse på genudlån efter stk. 1.

Af § 2, stk. 2, følger, at udlån til statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. ikke må ydes på bedre vilkår, end staten selv kan opnå som låntager.

Af § 2, stk. 4, følger, at provision for lån betales en gang om året i hele låneperioden med virkning fra valørdagen, og at provisionen opgøres for hvert år pr. 31. december.

Af § 2, stk. 5, følger, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om statens adgang til at yde udlån til statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. og om vilkårene herfor, herunder bl.a. vedrørende betaling af provision.

For en nærmere gennemgang af den praktiske betydning af de nævnte bestemmelser i § 2, stk. 2, 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån kan der henvises til de specielle bemærkninger i L 111 Forslag til Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån jf. folketingstidendeåret 1993-94, A L 111 som fremsat, side 2113 og L 135 Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån jf. folketingstidendeåret 2007-08, A L 135 som fremsat, side 4935.

Til § 18

Afkastet af Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i dag Vækstfonden jf. § 6, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, med senere ændringer Vækstfonden kan dermed i dag ikke udbetale udbytte.

Det foreslås med bestemmelsen, at Vækstfonden fremadrettet kan udbetale udbytte. Bestemmelsen har sin baggrund i den politiske aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017, i medfør af hvilken det blev besluttet, at aftalen skal finansieres ved blandt andet at indføre udbyttebetaling for Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit.

I overensstemmelse med Statens ejerskabspolitiks anbefalinger om kapitalstruktur og udbytte vil erhvervsministeren i samarbejde med selskabets bestyrelse dermed fremadrettet ikke kun fastsætte mål for selskabets kapitalstruktur, men også - efter drøftelse med bestyrelsen - fastlægge forventninger til udbyttet, herunder i form af en udbyttepolitik. Den nærmere udbyttepolitik vil, som foreslået i bestemmelsen, blive fastlagt af bestyrelsen. Udbyttepolitikken skal fastsættes under hensyn til Vækstfondens økonomi, kapitalstruktur og resultater, dels under hensyn til udbyttebetalingen i henhold til Nordsøaftalen.

Den konkrete model for udbyttepolitikken i Vækstfonden skal i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik fremgå på de årlige bevillingslove.

Det foreslås endvidere, at bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden, som godkendes af erhvervsministeren, samt at udbyttepolitikken udgør et bilag til Vækstfondens vedtægter.

Det oplyses, at det forventes, at udbyttepolitikken for Vækstfonden, der finansierer Aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017, aktuelt vil tage afsæt i en model for udbyttepolitikken, hvor selskabet udbetaler udbytter på op til 50 pct. af overskuddet i det forrige regnskabsår, dog maksimalt 125 mio. kr. i 2017, maksimalt 200 mio. kr. i 2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025. Under alle omstændigheder medfører den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden, som godkendes af erhvervsministeren på virksomhedsmødet.

Det følger af Vækstfondens omdannelse til en SOV, at selskabslovens regler om udlodning af udbytte, herunder særligt selskabslovens §§ 179-183, vil finde anvendelse for Vækstfondens udbetaling af udbytte, idet bestemmelserne dog alene vil finde anvendelse med de naturlige modifikationer og ændringer, som følger af bestyrelsens forpligtelse til at udbetale udbytte efter den politiske aftale om udvikling af Nordsøen. Der kan ikke udloddes mere udbytte end det, som bestyrelsen indstiller til virksomhedsmødets godkendelse.

Det er i den forbindelse forudsætningen, at der, i det omfang Vækstfonden gennem Nordsøaftalen eller på anden vis forpligtes til at udbetale udbytte, meddeles decharge til bestyrelsen for selve udbetalingen, da denne beslutning dermed ikke vil blive taget af bestyrelsen ud fra kommercielle og andre driftsmæssige overvejelser, men derimod som følge af en politisk beslutning. Bestyrelsen vil i forbindelse med, at der meddeles decharge for selve udbetalingen, ikke blive frigjort fra sit generelle ansvar for driften af Vækstfonden, men alene for beslutningen om at udbetale udbytte for det pågældende år. Der kan herudover meddeles decharge efter de almindelige regler i selskabsloven i det omfang, som det er relevant.

Til § 19

Af § 8 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at Vækstfondens revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Det fremgår herudover, at valget skal godkendes af erhvervsministeren, samt at udnævnelsen til enhver tid kan tilbagekaldes. Det fremgår endeligt, at § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om revision af statens regnskaber m.m. finder anvendelse forså vidt angår revision af Vækstfondens regnskaber.

Af § 9 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til erhvervsministeren.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret, det vil sige perioden fra den 1. januar til den 31. december.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at, Vækstfondens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Det foreslås endvidere, at revisionen udføres i overensstemmelse med standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Det foreslås endeligt, at den statsautoriserede revisor vælges efter indstilling fra bestyrelsen af erhvervsministeren på det årlige virksomhedsmøde og kan genvælges.

Revisionen foretager revision i overensstemmelse med standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Da revisionen af Vækstfonden er delt mellem en statsautoriseret revisor og rigsrevisor, vil revisionen i overensstemmelse med hidtidig praksis blive foretaget, så hver part i sin revision har haft fokus på sit særlige kompetenceområde. Det betyder, at den statsautoriserede revisor foretager en finansiel revision, mens rigsrevisor foretager en forvaltningsrevision.

Det foreslås endvidere, at den statsautoriserede revisor udpeges for 3 år ad gangen, og at denne vælges af erhvervsministeren i forbindelse med virksomhedsmødet. Den statsautoriserede revisor kan genvælges.

Den reviderede årsrapport skal efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 forelægges erhvervsministeren til godkendelse på virksomhedsmødet. Herved godkendes årsrapporten ligeledes af erhvervsministeren.

Til § 20

Med den foreslåede bestemmelse følger, at staten indtræder i Vækstfondens rettigheder og forpligtelser, i det omfang Vækstfondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Det følger samtidig, at staten, i givet fald, kan indtræde i samtlige rettigheder og forpligtelser i et eller flere kontraktforhold, hvis det måtte blive nødvendigt. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige retstilstand.

Det sikres samtidig med den foreslåede bestemmelse, at Vækstfonden fortsat være omfattet af art. 201 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen), da staten med den foreslåede bestemmelse stiller en passende sikkerhed for Vækstfondens virksomhed.

Til § 21

Af § 7 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at erhvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden, herunder med Vækstfonden anbringelse af midler efter §§ 3 og 6 i samme lov.

Det fastslås i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at erhvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden og dens virksomhed, herunder at denne lov og de efter loven fastsatte vedtægter, jf. § 12, stk. 2, efterleves. Tilsynet vil herudover blive ført på baggrund af de af bestyrelsen opstillede politikker og mål for Vækstfonden og vil blive udøvet aktivt gennem de løbende orienterings- og ad-hoc møder mellem Erhvervsministeriet og Vækstfonden. Herudover vil erhvervsministeren som supplement til de årlige virksomhedsmøder mødes med Vækstfondens ledelse med henblik på at drøfte status på Vækstfondens virksomhed og den mere overordnede udvikling heraf.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal Vækstfonden efter anmodning stille enhver oplysning om sin virksomhed og aktiviteter til rådighed for erhvervsministeren. Det betyder, at erhvervsministeren til enhver tid kan opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger i forbindelse med udøvelse af tilsynet fremlagt.

Til § 22

Det foreslås med bestemmelsen, som er ny, at personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs §§ 3-6, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.

Denne særlige tavshedspligt for de omhandlede personer skal ses på baggrund af karakteren af de oplysninger, som vil blive tilvejebragt i forbindelse med Vækstfondens virksomhed, jf. herved lovforslagets §§ 3-6. Der vil således være tale om virksomhedsfølsomme oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder og om drifts- eller forretningsforhold eller lignende med en væsentlig økonomisk betydning for virksomheden. Bestemmelsen er en videreførelse af de hidtil gældende regler i bekendtgørelse i lov om Vækstfonden § 12, stk. 2.

Tavshedspligten vil ikke kun gælde for personer ansat i Vækstfonden, men også ansatte i banker, venturefonde eller lignende, som medvirker til Vækstfondens virksomhed.

Omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen vil endvidere blandt andet være personer, der som særlige eksterne sagkyndige m.v. yder rådgivning og anden form for bistand i forbindelse med Vækstfondens virksomhed i henhold til loven.

Tavshedspligten vil også gælde efter et eventuelt ansættelses- eller kontraktforholds ophør, jf. straffelovens §§ 152-152 e.

Den foreslåede særlige tavshedspligtsbestemmelse vil i øvrigt have den virkning, at der under alle omstændigheder ikke vil være aktindsigt efter offentlighedsloven i de af bestemmelsen omfattede oplysninger, jf. § 13, stk. 1.

Til § 23

Af § 12, stk. 3 og 5 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, samt at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås i stk. 1, at den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for beslutninger, i medfør af denne lovs §§ 3-6 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

De foreslåede bestemmelser dermed er en videreførelse af de hidtil gældende regler i bekendtgørelse i lov om Vækstfonden § 12, stk. 3 og 5.

Til § 24

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 1. juli 2018.

Med bestemmelsen i stk. 2, ophæves bekendtgørelse af lov nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med efterfølgende ændringer.

Med bestemmelsen i stk. 3, ophæves bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 om Vækstfondens virke med efterfølgende ændringer.

Med bestemmelsen i stk. 4, ophæves bekendtgørelse nr. 816 af 2. juli 2015 om adgang til Vækstfondens produkter på Færøerne og Grønland.

Med bestemmelsen i stk. 5, ophæves tekstanmærkning nr. 3, 110, 118, 119, 123, 126 og 127 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven 2018. Ophævelsen af de anførte tekstanmærkninger sker som led i, at den heri anførte regulering flyttes fra finansloven og over i dette lovforslag.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 6, at overtagelse af den statslige enheds hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver i regnskabsmæssig henseende sker med virkning fra den 1. januar 2018. Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne udarbejdes en regnskabsaflæggelse for hele kalenderåret, uanset at omdannelsen først sker midt i regnskabsåret.

Det foreslås i stk. 7, at den af Vækstfonden hidtil drevne virksomhed, herunder blandt andet investeringer, lån, garantier, kapitalforvaltning, tilskud m.v., foretaget af Vækstfonden på det grundlag, der ophæves ved denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 3, videreføres på baggrund af de regler, der følger af denne lov. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Vækstfonden ikke skal operere med to forskellige regelsæt frem til afviklingen af de allerede foretagne investeringer, lån, garantier m.v., der vil kunne opretholdes i en længere periode.

Til § 25

Det følger af lovforslaget, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da erhvervsfremme er et hjemtaget område for både Færøerne og i Grønland. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret.