B 70 Forslag til folketingsbeslutning om større statslig medfinansiering af kunstakademierne i Aarhus og Odense.

Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2017-18
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-02-2018

Fremsat: 01-02-2018

Fremsat den 1. februar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

20171_b70_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. februar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om større statslig medfinansiering af kunstakademierne i Aarhus og Odense

Folketinget pålægger regeringen at foretage en omprioritering af den statslige støtte til kunstuddannelserne, således at en andel på 4 mio. kr. af den statslige driftsbevilling til Det Kongelige Danske Kunstakademi i København med virkning fra den 1. januar 2019 gives som tilskud til Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi. Hensigten med omfordelingen er at styrke kunstuddannelserne i hele landet.

Bemærkninger til forslaget

Det Kongelige Danske Kunstakademi i København er en statsinstitution under Kulturministeriet med en statslig bevilling på 48,2 mio. kr. i 2018. Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi er organiseret som selvejende institutioner. De modtager i 2018 henholdsvis 1,4 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i statstilskud.

Kunstakademiet i København modtager ingen kommunal støtte, hvorimod kunstakademierne i Odense og Aarhus modtager henholdsvis 1,7 mio. kr. og 2,3 mio. kr., i alt 4,0 mio. kr. i kommunal støtte.

Det foreslås, at der tages 4,0 mio. kr. fra den statslige bevilling til kunstakademiet i København, som fordeles til Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi med henholdsvis 2,3 mio. kr. og 1,7 mio. kr. Hermed overgår statens tilskud størrelsen af det kommunale tilskud til de to kunstakademier. Københavns Kommune kan vælge at kompensere helt eller delvis for den statslige omprioritering af midlerne, men det er op til kommunen at vurdere, om man ønsker at engagere sig i kunstakademiet, ligesom det også er en suveræn kommunal beslutning i de to andre kommuner, om man vil støtte henholdsvis Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.

Den nuværende finansiering af kunstakademierne fremgår af tabel 1. Af tabel 2 fremgår den foreslåede omfordeling af den statslige støtte på 4,0 mio. kr. fra København til Henholdsvis Aarhus og Odense.

Tabel 1
Nuværende driftsbevillinger (Cirkabeløb i mio. kr.)
  
  
Kommunal støtte
Statslig driftsbev. FL18
Total
 
Det Kgl. Danske Kunstakademi
0,0
48,2
48,2
 
Den Fynske Kunstakademi
1,7
1,4
3,1
 
Det Jyske Kunstakademi
2,3
1,0
3,3
 
Driftsbevilling i alt
4,0
50,6
54,6


Tabel 2
Forslag (Omfordeling af 4,0 mio. kr. fra København til Aarhus og Odense) (Cirkabeløb i mio. kr.)
  
Kommunal støtte
Statslig driftsbev. FL18
Total
 
Det Kgl. Danske Kunstakademi
0,0
44,2
44,2
 
Den Fynske Kunstakademi
1,7
3,1
4,8
 
Det Jyske Kunstakademi
2,3
3,3
5,6
 
Driftsbevilling i alt
4,0
50,6
54,6


Hensigten med omfordelingen er at styrke de kunstneriske uddannelser i hele landet til gavn for især borgerne uden for hovedstaden.

Økonomi

Forslaget er udgiftsneutralt for staten. Der foretages en omprioritering af den statslige bevilling til kunstakademierne på 4,0 mio. kr. fra hovedstaden til Odense og Aarhus. Omfordelingen medfører en højere grad af ligestilling af vilkårene for de tre kommuner for at kunne tilbyde kunstuddannelse til deres borgere.

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.:

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om større statslig medfinansiering af kunstakademierne i Aarhus og Odense.

(Beslutningsforslag nr. B 70)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.