Spm. nr. S 860

12) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Morten Bødskov (S) (medspørger: Christine Antorini (S) ) :

Er ministeren enig med Liberal Alliance i, at alle dele af den offentlige sektor, herunder folkeskolen, er »marineret i penge«, og hvilke konsekvenser bør det efter ministerens mening få for den kommunale økonomi og folkeskolens økonomi?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen på folkeskolen.dk: »LA: Trivselsproblemer er et påskud for at få flere penge til skolen«.

Spm. nr. S 860

12) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Morten Bødskov (S) (medspørger: Christine Antorini (S) ) :

Er ministeren enig med Liberal Alliance i, at alle dele af den offentlige sektor, herunder folkeskolen, er »marineret i penge«, og hvilke konsekvenser bør det efter ministerens mening få for den kommunale økonomi og folkeskolens økonomi?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen på folkeskolen.dk: »LA: Trivselsproblemer er et påskud for at få flere penge til skolen«.

Værsgo for en oplæsning.

Tak for det, formand. Spørgsmålet lyder: Er ministeren enig med Liberal Alliance i, at alle dele af den offentlige sektor, herunder folkeskolen, er »marineret i penge«, og hvilke konsekvenser bør det efter ministerens mening få for den kommunale økonomi og folkeskolens økonomi?

Værsgo, ministeren.

Jeg er enig i, at hr. Henrik Dahl er en af de bedre sprogekvilibrister her i Folketinget og er et medlem, der generelt er med til at højne den politiske debat, og det sætter jeg stor pris på.

Jeg er også enig i, at der bruges rigtig mange penge på offentligt forbrug. I 2017 er der budgetteret med ikke mindre end 541 mia. kr., og for kommunerne alene på den kommunale serviceramme udgør udgifterne 242 mia. kr. Enhver, der hører disse beløb, kan jo høre, at der er tale om rigtig mange penge. Jeg tror, at det er en væsentlig debat, som hr. Henrik Dahl har sat gang, i forhold til om man altid har det svar, at flere penge er svaret på ethvert spørgsmål, og om man ikke i stedet for skulle se på, om man kunne bruge pengene bedre.

Det er jeg jo rigtig glad for at jeg kan være fælles med hr. Henrik Dahl og andre om, fordi det jo netop gør, at vi sammen med regeringen og regeringspartiernes folketingsmedlemmer kan sætte fokus på at bruge pengene bedre, og det håber jeg jo egentlig også er en dagsorden, som jeg har tilfælles med spørgeren og spørgerens parti. Regeringen har stillet i udsigt, at en lang række initiativer skal støtte netop det her politiske synspunkt.

Fra 2018 er der indført et kommunalt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre 1 mia. kr. årligt, hvoraf halvdelen afsættes til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Vi får altså mere og bedre velfærd for de samme penge. Regeringen vil ved årsskiftet 2017/18 præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor, der skal styrke det frie valg, og som skal sørge for, at der kommer mere konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Regeringen arbejder for at skabe de rette rammer for kommunernes mulighed for at styre og prioritere med frikommuneforsøg, udfordringsret, hjælp til oprydning i selvpåført bureaukrati.

Så bruges der mange penge i den offentlige sektor? Ja, det gør der. Kan de bruges klogere? Helt sikkert.

Værsgo, hr. Morten Bødskov.

Det var lige før, jeg fik et flashback til ministerens ministerkollega, udenrigsministeren, som svarede på et forkert spørgsmål for et par onsdage siden, og som måtte gå tilbage efter et andet talepapir, for jeg synes ikke rigtigt, at der blev svaret på det, jeg spurgte om. Jeg spørger stille og roligt, om ministeren er enig med Liberal Alliance i, at alle dele af den offentlige sektor, herunder folkeskolen, er »marineret i penge«, og så fik jeg et langt svar om både det ene og det andet og det tredje, og hvad man kunne tænke sig at gøre. Man kan svare ja eller nej på det. Så derfor var det sådan set det, der var spørgsmålet.

Jeg tror, at når folk, familier, som har børn i daginstitution, har forældre på plejehjem, måske har et familiemedlem, der er på sygehus, eller leverer ungerne om morgenen i skolen, har lidt svært ved at genkende det billede, som det højtærede medlem af Liberal Alliance hr. Henrik Dahl har sagt, nemlig at alle dele af den offentlige sektor er »marineret i penge«. Når nu ministeren er økonomi- og indenrigsminister og jo bl.a. har en del af ansvaret for tilrettelæggelsen af kommunernes økonomi, er det meget rimeligt at spørge ministeren, om ministeren er enig med sin partifælle hr. Henrik Dahl i – og det er det, der er spørgsmålet – at alle dele af den offentlige sektor, bl.a. folkeskolen, skulle være »marineret i penge«? Det er det, der er spørgsmålet. Så ja eller nej, er man enig i det?

Værsgo, ministeren.

Jeg synes, at vi først og fremmest skal sætte pris på sprogblomsterne fra hr. Henrik Dahls side. Man kunne ønske, at der nogle gange var lidt flere sprogblomster og lidt færre platheder i debatten her.

Jeg ser det på den måde, hvis man nu flytter perspektivet lidt og siger, at de samme borgere, som hr. Morten Bødskov lige taler om, jo faktisk også er skatteborgere. Der er det sådan, at skattetrykket her i landet ifølge OECD er på 47,4, det næsthøjeste i hele OECD, og det vil sige, at danske borgere er forholdsvis skatteplagede. De penge, man tager fra borgerne, flyttes bagefter over i det offentlige. Det kan være til velfærdsservice, det kan være til ydelser, men ja, der er utrolig mange penge i den offentlige sektor, men de skal bruges bedre, og det er en af de vigtige opgaver for den her regering.

Værsgo til hr. Morten Bødskov.

Jeg fornemmer efterhånden, hvor det er, ministeren står, men ministeren tør jo ikke sige det. Altså, ministeren er enig med hr. Henrik Dahl – det er jo det, ministeren siger. Ministeren mener, at den offentlige sektor, herunder folkeskolen, er marineret i penge, og ministeren vil så bare ikke sige det. Det undrer mig lidt, for det er jo et relativt enkelt spørgsmål. Det er ikke mig, der kommer med platheder – det stammer fra noget, som hr. Henrik Dahl har sagt til folkeskolen.dk, og derfor er det et meget naturligt spørgsmål at stille ministeren, som jo har ansvaret for bl.a. kommunernes økonomi.

Er man enig med hr. Henrik Dahl i, at den offentlige sektor, alle dele af den faktisk, herunder folkeskolen, er marineret i penge? Altså, det kan man jo bare sige ja eller nej til.

Værsgo til ministeren.

Nu har jeg jo fulgt hr. Morten Bødskovs arbejde igennem mere end et årti, og jeg ved også, at hr. Morten Bødskov har været i regering og har været i opposition, og så kan der måske godt være lidt skiftende tilgange til tingene, alt efter hvor man placerer sig.

Det er objektivt korrekt, at denne stat, dette land opkræver usædvanlig mange penge af sine borgere. Er der mange penge i den offentlige sektor så? Ja, det er der. Det er objektivt korrekt. Betyder det, at servicen er i top? Nej, for der er ikke en entydig sammenhæng mellem penge og service, fordi vi spilder alt for meget på bureaukrati, papirarbejde, dårlig ledelse, andre ting. Det skal vi da sørge for at gøre noget ved, og det håber jeg at Socialdemokratiet vil deltage konstruktivt i.

Tak for det. Og så er der en medspørger, fru Christine Antorini. Værsgo.

Tak. Jeg har med interesse lyttet til svarene fra økonomi- og indenrigsministeren. Man må jo forstå det sådan, at ministeren er helt enig i, at der simpelt hen er for mange penge ude i den offentlige sektor – der kan godt spares, uden at man kan mærke det.

Lad os være lidt konkrete. Der er en stor skolereform i gang. Der er mange, der siger, at det godt nok er nogle rimelig stramme rammer, der er, for at gennemføre de store ambitioner om en rigtig god skole til alle vores børn. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Liberal Alliance arbejder for minusvækst i den offentlige sektor, og nu er det så blevet sådan i det nye regeringsgrundlag, hvor Liberal Alliance er kommet med, at det virkelig er med tommelskruerne på – det er en vækstramme, der hedder 0,3 pct. Så jeg kunne godt tænke mig, at ministeren uddybede det i forhold til folkeskolen, som jo er noget af det, der – i hvert fald i forhold til den økonomiske del – hører under kommunernes ansvar og dermed også ministerens. Vil ministeren i lyset af det arbejde for færre penge til folkeskolerne, fordi de sagtens kan gøre det bedre med de penge, de har?

Værsgo til ministeren.

Man må jo sige, at spørgeren måske er en større ekspert på området, end jeg er – ja, i virkeligheden både i forhold til folkeskolen og hr. Henrik Dahl, når det kommer dertil.

Der er jo stor forskel på, hvad der bliver brugt pr. elev i folkeskolen i de forskellige kommuner. Det kan der være gode grunde til. Det kan jo også være, at der er nogle steder, hvor man kunne gøre det billigere i dag og stadig levere en god kvalitet.

Jeg kan da ikke forestille mig, vil jeg sige til fru Christine Antorini, at vi to kan være uenige om, at man skal bruge skatteydernes penge bedst muligt. Jeg kan høre, at spørgeren har læst regeringsprogrammet, og som man kan se, er der ikke noget forslag om, at der skal tilføres færre midler til folkeskolen – det er der da ikke.

Værsgo til fru Christine Antorini.

Vi kan i hvert fald konstatere, at en del af regeringsgrundlaget er nogle meget stramme rammer for kommunernes økonomi – det er 0,3 pct. Hvis man bare skulle holde den økonomi, der var i kommunerne, sådan uændret, skulle det være 0,6 pct., sådan som demografien udvikler sig. Og det betyder jo de facto, at det, som regeringen vil – også med inspiration fra Liberal Alliance, for jeg vil gerne anerkende, at Liberal Alliance jo altid har spillet med åbne kort – er, at den offentlige sektor skal slankes endnu mere. Det betyder jo, at der bliver væsentlig færre penge til den offentlige sektor, og folkeskolen er et af de rigtig store områder. Vi har heldigvis rigtig mange børn, der stadig væk vælger folkeskolen til – det gør langt hovedparten af børnene. Og vi har en stor skolereform, som skal gøre alle børn endnu dygtigere. Derfor tror jeg bare, der er mange, der er interesseret i, hvad Liberal Alliance og herunder økonomi- og indenrigsministeren vil gøre for, at det rent faktisk kan lade sig gøre.

For hvis væksten skal skæres endnu mere i den offentlige sektor – og det må vi jo gå ud fra er det, man arbejder henimod – ned på 0,3 pct., bliver det jo et valg mellem, om der skal skæres ned på folkeskolen, daginstitutionerne, plejehjemmene eller nogle af de andre tunge, vigtige kommunale velfærdsområder. Og det er vores spørgsmål til ministeren. Vi kan forstå, at Liberal Alliance mener, at den offentlige sektor er marineret i penge – hvor er det så, der skal spares?

Værsgo til ministeren.

Jeg synes, det er ærgerligt, at den tidligere minister lyder som et ekko af den yderste venstrefløj. Jeg synes simpelt hen, det er ærgerligt. Jeg synes, det er så ærgerligt, at socialdemokrater kan stå og lade, som om man bare skal proppe flere penge i den offentlige sektor, og at man skal hive dem op af lommerne på ganske almindelige skatteydere. Det er jo hr. og fru Danmark, der får færre penge til sig selv. Det er ganske almindelige mennesker, der får færre penge til sig selv, får færre valg i deres eget liv, hvis man skal tage flere penge op af deres lommer.

Vi har et ønske om, at den offentlige sektor relativt set skal blive mindre i forhold til den private, når der spørges til regeringens politik. Det er det, der står i regeringsgrundlaget, som jeg kan forstå at spørgeren har læst. Det er det, der er svaret, når man spørger til regeringsgrundlaget.

Tak. Så går vi igen tilbage til hr. Morten Bødskov. Værsgo.

Men så kommer det jo også frem nu, for bag ved al Liberal Alliances og – må vi jo også forstå – ministerens kampretorik er der jo en virkelighed, altså hvis man vil have et andet offentligt forbrug. Det lyder måske ikke af så meget, altså forskellen mellem en stigning i realvæksten på 0,6 pct. og 0,3 pct. hvert år, men det svarer faktisk til 14 mia. kr. om året eller 16.000 færre offentligt ansatte. Mener økonomi- og indenrigsministeren virkelig, at det ikke har nogen som helst konsekvenser, hvis man gennemfører den her politik?

Værsgo til ministeren.

Jeg mener, at det har den klare konsekvens, hvis hr. Morten Bødskov og fru Christine Antorini og resten af Socialdemokratiet fik magt, som de havde agt, at danske borgere vil blive mere skatteplagede, end de er i dag. Den konsekvens er meget tydelig i det, der bliver sagt fra hr. Morten Bødskovs side. Vi vil ikke være med til at gøre et af verdens mest skatteplagede folk mere skatteplagede, end de allerede er.

Så taler man om forskellige stigningsgrader. Ja, det er klart. Hr. Morten Bødskov kunne have spurgt, om der, hvis vi sagde 0,9, hvis vi sagde 1,2, hvis vi sagde 1,8 pct., ville være endnu flere penge, der skulle bruges. Ja, det er da klart. Men vi taler jo om, hvordan det er i forhold til i dag. Så lad da være med at påstå, at +0,3 er minus.

Tak. Det var slut på det her spørgsmål.

Det næste spørgsmål til økonomiministeren er af hr. Morten Bødskov.