Spm. nr. S 540

23) Til børne- og socialministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Er ministeren enig i tidligere departementschef Jesper Zwislers udtalelse om, at Finansministeriet har fået for meget magt, og at det er dybt problematisk, at fuldmægtige fra Finansministeriet, ud over at beslutte, hvor mange penge der bliver tildelt f.eks. satspuljerne, også er inde over det faglige indhold og vurderer, i hvor høj grad f.eks. hjemløse skal tilgodeses?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »tidligere departementschef advarer mod Finansministeriets magt« på dr.dk.

Spm. nr. S 540

23) Til børne- og socialministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Er ministeren enig i tidligere departementschef Jesper Zwislers udtalelse om, at Finansministeriet har fået for meget magt, og at det er dybt problematisk, at fuldmægtige fra Finansministeriet, ud over at beslutte, hvor mange penge der bliver tildelt f.eks. satspuljerne, også er inde over det faglige indhold og vurderer, i hvor høj grad f.eks. hjemløse skal tilgodeses?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »tidligere departementschef advarer mod Finansministeriets magt« på dr.dk.

Spm. nr. S 540

23) Til børne- og socialministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Er ministeren enig i tidligere departementschef Jesper Zwislers udtalelse om, at Finansministeriet har fået for meget magt, og at det er dybt problematisk, at fuldmægtige fra Finansministeriet, ud over at beslutte, hvor mange penge der bliver tildelt f.eks. satspuljerne, også er inde over det faglige indhold og vurderer, i hvor høj grad f.eks. hjemløse skal tilgodeses?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »tidligere departementschef advarer mod Finansministeriets magt« på dr.dk.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Er ministeren enig i tidligere departementschef Jesper Zwislers udtalelse om, at Finansministeriet har fået for meget magt, og at det er dybt problematisk, at fuldmægtige fra Finansministeriet ud over at beslutte, hvor mange penge der bliver tildelt f.eks. satspuljerne, også er inde over det faglige indhold og vurderer, i hvor høj grad f.eks. hjemløse skal tilgodeses?

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Som børne- og socialminister er det mit ansvar at arbejde for at gennemføre regeringens politik på børne- og socialområdet, og finansministerens og dermed også Finansministeriets ansvar er et andet, nemlig statens finanser, altså sørge for, at den danske stat og den offentlige sektor har en sund økonomi, og at statens midler anvendes så effektivt som muligt. De to mål kan selvfølgelig ikke ses isoleret fra hinanden, tværtimod er de jo tæt forbundne. For hvis ikke staten har sunde finanser og dermed også har penge i kassen, bliver det meget svært at gennemføre en virksom politik på børne- og socialområdet. Omvendt påvirker socialpolitikken og resultaterne af den politik jo også statens samlede økonomi. Derfor har vi et tæt samarbejde internt i regeringen og blandt ministerierne, det siger sig selv, og sådan skal det også være. Lige præcis derfor kan jeg heller ikke genkende den kritik, som er blevet fremsat.

Spørgeren har 2 minutter. Værsgo.

Tak. Tidligere departementschef i Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jesper Zwislers udtalelse om, at finansministeren har fået for meget magt, er jo ikke en enlig svale. Tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted har ligeledes udtalt, at Finansministeriet har det med at bruge sin magt til at sige, at sådan er det. På den måde har Finansministeriet afgørende indflydelse på, hvad politikerne tror kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre.

Jeg taler ikke om problemet med Finansministeriets regnemodeller som ADAM og DREAM, selv om tidligere finansminister Mogens Lykketoft har udtalt, at hvis Stauning havde haft samme tilgang og regnet på samme måde, som man gør i Finansministeriet, så havde vi aldrig haft et velfærdssamfund.

For mig er problemet i højere grad, at Finansministeriets regnemodeller er indstillet sådan, at lettelse i topskatten altid er godt for samfundet, mens en investering i bedre uddannelse, børnepasning, ældrepleje og sociale tiltag derimod ikke betyder noget særligt – som sagt af professor Jesper Jespersen i Politiken. Men det er hverken en bestemt anvendelse af bestemte regnemodeller eller det, at man ser det gennem bestemte briller, jeg er bekymret for, men i højere grad den magt, som Finansministeriet har fået i den offentlige sektor, og at det giver et demokratisk underskud.

Finansministeriet bruger store ressourcer på at administrere hele den offentlige sektor, ikke kun finansloven. Det giver Finansministeriet en central position i udviklingen af den offentlige sektor. Men andre ministerier og departementer og styrelser har været igennem afbureaukratisering, udflytning af arbejdspladser, regelforenkling samt budgetstyring, effektivisering, digitalisering, offentlig innovation, besparelser, ja, listen er alenlang. Og samtidig har Finansministeriet fået øget sine beføjelser.

Der er i mine øjne ingen tvivl om, at det giver et mere og mere ulige magtforhold mellem Finansministeriet og andre ministerier. Jeg vil gerne høre, om ministeren ikke er enig i, at det er et problem.

Ministeren.

Jamen jeg må bare erkende, at jeg ikke kan genkende kritikken, der bliver fremsat. For den måde, satspuljen fordeles på og til hvilke formål, er jo hvert efterår genstand for forhandlinger med Folketingets partier, og det sker på baggrund af et oplæg fra socialministeren. Og forligskredsen, der som bekendt udgøres af alle på nær Enhedslisten, er jo involveret, og det plejer altså at tage tid at nå til enighed. Og selv om jeg som børne- og socialminister stadig væk har til gode at sidde for bordenden, når der skal forhandles, så har jeg jo været med til en del forhandlinger som ordfører, og jeg kan ikke genkende billedet af, at Finansministeriet skulle diktere indholdet i satspuljen eller i socialpolitikken. Det er Folketingets partier, der gør det, og i det her tilfælde deres socialordførere.

Spørgeren.

Jeg er jo fuldstændig enig i, at det er finansministerens og ministeriets opgave at holde styr på indtægter og udgifter og økonomien på den led, men det her er at detailstyre. I et P1-indslag gav den tidligere departementschef Jesper Zwisler en række eksempler på, hvordan det er foregået, nemlig at man fra Finansministeriets side var inde over rammefordelinger, hvilke temaer der kunne forhandles om, metoder, notater osv. osv. Så vil jeg da gerne spørge ministeren, om hun ikke også som ordfører havde en oplevelse af, at Finansministeriet har ret meget magt i forhold til at styre, hvad der kan lade sig gøre, hvad man må, og hvad man ikke må i ministerierne.

Ministeren.

Det må jeg erkende at jeg ikke har. Og her taler jeg faktisk ikke som minister; her taler jeg som tidligere ordfører, der har siddet med til forhandlingerne. Jeg har været med til mange satspuljeforhandlinger, og jeg har både været med i Sundhedsministeriet, på beskæftigelsesområdet og også været ovre i Socialministeriet. Jeg har altså ikke oplevet, at der har været et diktat. Jeg har tværtimod oplevet, at der kommer en ramme og et udspil fra regeringen, som man så forhandler om. Det er jo også derfor, at det tager så utrolig lang tid. Det er jo, fordi alle byder konstruktivt ind, og fordi man hele tiden skal arbejde for at finde hinanden i de her forhandlinger. Så jeg har altså ikke opfattelsen af, at det bliver dikteret af Finansministeriet. Jeg har en opfattelse af, at den reelle forhandling ligger hos ordførerne.

Spørgeren.

Det er jeg jo sådan set glad for at høre ministeren sige. Nu ved jeg også godt, at ministeren ikke har været minister så længe, og derfor må vi se frem til, at der kommer forhandlinger. Så håber jeg jo, at ministeren vil stå fast på, at det her er noget, der rent faktisk foregår under forhandlingerne i det enkelte fagministerium, så de eksempler, som de tidligere departementschefer og økonomer peger på, rent faktisk ikke er noget, som vi fremadrettet vil komme til at se i Socialministeriet. Det vil jeg bare tage til efterretning, og så håber jeg, at ministeren vil holde fast i det, når det kommer til forhandlingerne.

Ministeren.

Jeg vil godt bekræfte, at det har jeg klare intentioner om at holde fast i. Tak.

Så er spørgsmål nr. 23 afsluttet. Vi siger tak til både spørgeren, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, og til børne- og socialministeren.

Vi går til spørgsmål nr. 24, og det er til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er stillet af hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.