Spm. nr. S 1135

12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Er ministeren enig i, at diverse integrationsprojekter gennem årene har slået fejl?

Værsgo.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Er ministeren enig i, at diverse integrationsprojekter gennem årene har slået fejl?

Værsgo til ministeren.

Jeg kan i hvert fald helt enkelt sige, at integrationen simpelt hen ikke har været god nok. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det på ingen måder er acceptabelt, at så få indvandrere og efterkommere er i arbejde, og at så mange bliver fastholdt på offentlig forsørgelse. Jeg har heller aldrig lagt fingrene imellem, når det handler om kritik af parallelsamfund og social kontrol, som jeg synes er et ekstremt stort problem. Vi kan jo ikke ændre på fortiden, men vi kan tværtimod tage hånd om de problemer, som vi står med nu, og det mener jeg sådan set også at vi har gjort sammen langt hen ad vejen.

Jeg mener jo, at den bedste måde at få integrationen til at lykkes på, er at sikre, at de, der er kommet hertil, kommer ud på arbejdsmarkedet, og at vi så også er ærlige om at sige, at integrationen ikke handler om, at vi skal bøje os mod hinanden, og så mødes man på midten. Jeg mener, at man, når man kommer til Danmark, har en forpligtelse til at indrette sig, og at man har en forpligtelse til at tage det danske samfund til sig med de normer og værdier, vi nu engang har her, og så må man leve efter det. Noget af det, som jeg mener i høj grad har været med til at skubbe i den rigtige retning – og det håber jeg også vil vise sig, og vi kan allerede nu se tegn på det – er jo netop de meget, meget håndfaste krav, vi stiller, om, at man skal arbejde, med en meget lav integrationsydelse, der svarer til SU, med 225-timersreglen, der for mig at se er det bedste argument for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og et kontanthjælpsloft.

Men det gør det ikke alene. For man skal mere end bare arbejde. Man skal også tage landet til sig, og der mener jeg at vi med en helt anden stålsathed skal gå ind i den debat om forpligtelsen til netop at tage det danske værdisæt til sig. Vi har været alt for bange for at træde folk over tæerne og stille krav til de mennesker, der er kommet hertil, og det bliver nødt til at stoppe nu.

Så er det spørgeren.

Jeg vil godt igen prøve at skitsere – det har jeg gjort før – hvordan jeg ser på det. For nu har vi haft en masseindvandring, især siden 1983. Med den ulyksalige og frygtelige flygtningelov, som kom i 1983, har der jo været åbnet for sluserne, og nu har vi taget så utrolig mange mennesker ind, som ikke deler de forudsætninger, som vi har, som kulturelt set står et andet sted, og som er umådelig svære at integrere, også fordi den mængde er så stor, som den er, fra bl.a. Mellemøsten, for nu at sige det, ligesom det er. Altså, den islamiske indvandring er et kæmpe problem, og så er det i dag stadig væk, som om løsningen på det egentlig bare er at smøre nogle tandhjul i samfundets store maskineri, sådan at vi står der som sådan nogle værkmestre, der ligesom prøver at dreje lidt på det og siger, at det lykkes.

Jeg må bare sige, at jeg ikke mere tror på det. Jeg tror simpelt hen ikke på det. Jeg tror, at den danske stat og det danske samfund har påtaget sig en opgave, som de overhovedet ikke formår at løse, og det synes jeg måske så bare kunne være den virkelighedserkendelse og den sandhedserkendelse, som man på et eller andet tidspunkt politisk set kunne træde ind i, for så faktisk at kunne begynde at gøre noget, der er rigtigt, bl.a. at få lukket så massivt ned for den ikkevestlige indvandring, som man overhovedet kan.

Værsgo til ministeren.

Altså, jeg abonnerer ikke – hvilket jeg mener at venstrefløjen gør – på synspunktet om, at man bare skal smøre tandhjulene. Der skal andre tandhjul til, om man så må sige, for at få det maskineri til at køre, og der mener jeg jo sådan set, at vi har taget de første skridt til det, og det allerførste må jo netop være at få begrænset tilstrømningen. Det er jo derfor, vi har strammet så voldsomt op på udlændingeområdet, som vi har. Jeg behøver vel ikke at nævne 50 opstramninger, som vi har gennemført sammen, heriblandt jo netop det faktum, at det skal kunne betale sig at arbejde, at vi kræver, at folk forsørger sig selv, når de kommer hertil, og at vi også tør at kræve, at man skal tilegne sig sproget, og at man skal tage værdisættet til sig.

Tak. Så er det spørgeren.

Så er det jo bare, jeg spørger: Hvorfor egentlig foregive at kræve noget, som i langt de fleste tilfælde ikke kommer til at ske? Jeg er helt enig: Jeg tror sådan set også, at integrationen rent subjektivt er et spørgsmål om, at den enkelte vil integreres, og hvis den enkelte ikke vil integreres, tror jeg bare, det er spildte penge, der hældes ud i et stort, sort hul, og som ikke kommer til at betyde noget som helst.

Men der er bare noget, jeg synes er problematisk i hele den her diskussion, og vi vil gerne have flere stramninger. Vi er utålmodige, vi vil gerne have lukket de grænser mere, end de er i dag, og så vil vi faktisk også gerne nu kunne se, at man virkelig for alvor begynder at sende folk tilbage, at man får en hjemsendelsesstrategi fra dag et og begynder at sige: Kære venner, når I kommer hertil, så er det midlertidigt, og I skal hjem.

Det, som jeg har set, er, at folk bliver indvandrere fra dag et, og på et eller andet tidspunkt får de et statsborgerskab, og så er det bare sådan, som det kører, og så fortsætter og fortsætter det i en uendelighed.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg er enig i, at hele flygtningebegrebet og -systemet jo ville bryde sammen, hvis ikke man bliver sendt hjem igen, når man ikke længere har brug for beskyttelse. Det er jo ligesom det, der er forudsætningen for, at man kan hjælpe flygtninge, og – tror jeg jo også bare man ærligt må sige – har lysten og viljen til at hjælpe, og sådan har det altid været. Når krigene først er slut, vender man som folkeslag hjem. Sådan har det også været, og det har danskerne også gjort tidligere. Og hvis flygtningesystemet ikke skal bryde sammen, må det nødvendigvis være sådan, at man bliver sendt hjem igen.

Tak for det. Det sidste spørgsmål.

Vi deler jo problemerne med resten af Europa og det der kompleks, der hedder EU-systemet, eller hvad man nu kalder det. Men jeg synes jo bare ikke, at der er nogen synderlig erkendelse af, at de flygtninge, der er kommet igennem tiderne, faktisk skal sendes hjem. Det er måske også det, der præger præsidentdebatten i Frankrig og forskellige andre steder, altså at man faktisk er begyndt at blive utålmodig, fordi man kan mærke, at de politikere, som hævdede, at de havde løsninger på problemerne, ikke har nogen løsninger. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ministeren på europæisk og hjemligt plan vil arbejde på, at der laves hjemsendelsesstrategier, og at vi i langt større grad begynder at sende folk hjem.

Værsgo til ministeren.

Jeg kan sige, at jeg arbejder utrætteligt på at få sendt de mennesker hjem, der ikke længere har ret til at være her, og jeg kan også sige, at det på europæisk plan er en dagsorden, der faktisk kommer tydeligere og tydeligere frem, og det tror jeg er en erkendelse af nødvendigheden. Nogle gange skal man måske hen til nødvendigheden, førend politikere reagerer, for at være helt ærlig. Men jeg kan se, at det fylder mere og mere på den europæiske dagsorden, og det skal til stadighed også fylde mere på den hjemlige dagsorden.

Tak. Det var det sidste spørgsmål.

Så er der et spørgsmål til beskæftigelsesministeren af hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, og der er en medspørger, hr. Ib Poulsen.