Spm. nr. S 1124

15) Til undervisningsministeren af:

Daniel Toft Jakobsen (S) :

Hvad er ministerens holdning til, at en gruppe unge fra Stevns og Faxe er blevet afvist optagelse på det tættest beliggende gymnasium med den begrundelse, at de bor for langt væk fra det pågældende gymnasium, og agter ministeren at ændre bekendtgørelsen om optagelse på de gymnasiale uddannelser, så unge fremadrettet ikke kan afvises optagelse på det tættest beliggende gymnasium med den begrundelse, at de bor for langt væk fra gymnasiet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »52 afvist på gymnasium, fordi de kommer fra Stevns og Faxe« fra www.sn.dk den 21. april 2017.

Værsgo til en oplæsning.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at en gruppe unge fra Stevns og Faxe er blevet afvist optagelse på det tættest beliggende gymnasium med den begrundelse, at de bor for langt væk fra det pågældende gymnasium, og agter ministeren at ændre bekendtgørelsen om optagelse på de gymnasiale uddannelser, så unge fremadrettet ikke kan afvises optagelse på det tættest beliggende gymnasium med den begrundelse, at de bor for langt væk fra gymnasiet?

Ministeren.

Tak. Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg som minister som udgangspunkt ikke kan forholde mig til de konkrete sager. Fordelingsudvalgene, derimod, fordeler eleverne ud fra kriterier fastsat i bekendtgørelsen, og der er visse muligheder for genbehandling og klage, hvis en ansøger er utilfreds med fordelingen.

Generelt er det min opfattelse, at der skal tages størst muligt hensyn til ansøgernes ønsker, og det er også det bærende hensyn i de gældende regler. Praksis viser også, at langt de fleste ansøgere optages på deres førsteprioritet, og at det er relativt få ansøgere, som bliver henvist til en institution, de ikke selv har ønsket.

Det er imidlertid hvert år sådan, at der er nogle gymnasier, der er meget søgte, og andre, der ikke er så søgte; derfor er der desværre også hvert år nogle ansøgere, som ikke kan få opfyldt deres ønsker.

Reglerne i bekendtgørelsen fastsætter kriterierne for, hvordan fordelingsudvalgene skal fordele ansøgerne i sådanne situationer. Det centrale fordelingskriterium er afstanden fra ansøgerens bopæl til uddannelsesstedet, men der er også muligheder for at lægge vægt på andre kriterier.

Eksempelvis kan ansøgere komme frem i køen, hvis de ikke på anden måde kan få plads på en institution inden for en rimelig transporttid fra deres bopæl. Denne mulighed kan bl.a. bruges til at imødekomme en ansøger, der har valgt at søge det nærmeste gymnasium som førsteprioritet, og hvor andre gymnasier ikke ligger inden for en rimelig transporttid fra bopælen. Der er også fokus på elevfordelingsreglerne på andre områder end afstandskriteriet.

Det er min hensigt at indføre nye regler på området inden næste års elevfordelingsproces, og her må vi se, om det er muligt at skabe mere fleksible regler, der kan løse nogle af ulemperne ved de nuværende regler, samtidig med at der opretholdes en rimelig gennemsigtighed i processen. En situation som den, der henvises til i spørgsmålet, vil indgå i dette arbejde.

Spørgeren.

Tak for svaret så langt. Jeg må indrømme, at da jeg blev kontaktet af en god partifælle nede fra Stevns- og Faxeområdet i sidste uge, blev jeg egentlig meget overrasket. Det er jo sådan nærmest grotesk, at man kan søge ind på det tættest beliggende gymnasium og så få at vide, at der kan man ikke komme ind, fordi man bor for langt væk fra gymnasiet.

Der er en af fædrene til en af de afviste elever, der i et af de lokale medier dernede siger: Det virker håbløst og fuldstændig ude i hampen at afvise ham – altså hans søn – på det her grundlag. Og jeg må sige, at jeg godt kan forstå, at man siger sådan.

Problemet er jo, sådan som jeg forstår det i hvert fald, bekendtgørelsen fra 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser. I den står der, at et gymnasium først skal optage dem, der bor tættest på gymnasiet. Det betyder, at en ansøger, der f.eks. bor 15 minutter væk fra gymnasiet, altid vil komme foran i køen i forhold til en, der bor 45 minutter væk fra gymnasiet – også selv om den, der bor 15 minutter væk fra gymnasiet, måske har mange gymnasier tæt på og måske ikke engang har valgt det tættest beliggende gymnasium som førsteprioritet, mens den, der bor 45 minutter fra gymnasiet, lige præcis har valgt det, der ligger tættest på. Og det virker helt urimeligt.

Så derfor vil jeg takke ministeren for tilkendegivelsen af, at ministeren vil se på bekendtgørelsen og også drage de her erfaringer fra Faxe og Stevns ind i billedet. Men det hjælper jo så ikke dem, der er blevet ramt helt konkret i den her omgang, og derfor vil jeg spørge: Hvad vil ministeren gøre for de konkrete elever, som har fået den her efter min vurdering helt urimelige besked i forbindelse med optagelsen det her forår?

Ministeren.

Tak. Først vil jeg sige omkring afstandskriteriet, som spørgeren jo taler om her, at det giver nogle uhensigtsmæssigheder – det gør det. Min forventning er også, at vi skal til at revidere reglerne og også have kigget på afstandskriteriet. Det, jeg blot vil varsle, er, at næsten uagtet hvilke regler, vi laver, kan der være uhensigtsmæssigheder i reglerne.

Det er ikke nogen undskyldning. For de pågældende elever handler det helt konkret om en vigtig del af deres tid, nemlig de ungdomsår, hvor de går i gymnasiet. Så kan de sådan set ikke rigtig bruge det til noget, at det er svært at lave nogle regler, som rammer rigtigt alle steder i landet. Der er også et fordelingsudvalg her, som skal administrere reglerne til bedst mulig gavn for eleverne.

Spørgeren.

I forhold til at ændre bekendtgørelsen fremadrettet er det jo lidt teknisk. I dag er der jo et kriterium, der så at sige handler om, hvor langt gymnasiet har til de forskellige elever, der har søgt ind på det pågældende gymnasium. Jeg tænker, at man rimelig nemt kunne skrive noget ind om, at der også er et kriterium, der handler om, hvor langt dem, der har søgt ind på gymnasiet, har til det gymnasium og til andre gymnasier – altså ikke bare afstanden fra det gymnasium til dem, der har søgt ind, men også afstanden så at sige for den enkelte elev til de forskellige gymnasier, der ligger rundt omkring den enkelte elev. Det kunne man måske skrive ind, men det er selvfølgelig en lille smule teknisk.

Derudover vil jeg bare lige høre, om det er rigtigt forstået, at ministeren ikke vil gøre noget som helst for de konkrete elever, der er blevet ramt i den her omgang. Jeg synes, det er et rimeligt spørgsmål, for det er jo ministeriets bekendtgørelse, som har skabt mange af de her problemer. Derfor synes jeg ikke, at det er helt urimeligt at spørge ministeren, om ikke ministeren vil gøre noget for de konkrete elever, der er blevet ramt nu. Og det er jo ikke bare mig, der spørger om det – det er også kommunalbestyrelsen nede i Stevns, som kraftigt anmoder ministeren om at gå ind i den her sag og hjælpe de konkrete elever, som er kommet i klemme.

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at det jo er sådan, at de elever, som har meget langt til et gymnasium, har mulighed for at komme ind. Hvis man har 1 times kørsel – så vidt jeg husker – jamen så er man kommet ind på gymnasiet. Så dem, vi taler om her, er nogle, der ligesom er blevet fanget i det slip, der er, imellem de her forskellige afstandskriterier, og det synes jeg er meget uheldigt.

Det er vigtigt at sige, at når man har de her fordelingsudvalg, er det jo også ud fra en betragtning om, at de skal sidde i det lokalområde med det kendskab, de har, og træffe beslutninger. Der kan jo også være sådan noget som transportmuligheder, der kan have en betydning, og ikke kun afstand. Det kan være svært inde fra et ministerie at vide præcis, hvad der er den rigtige beslutning.

Tak. Sidste spørgsmål.

Jeg forstår ministeren sådan, at ministeren ikke vil gå ind at hjælpe de her konkrete elever, men jeg synes alligevel ikke, at ministeren bekræfter det helt. Så jeg vil bare give ministeren endnu en chance for at forholde sig til de her konkrete elever, der er blevet ramt. Jeg håber jo meget, at ministeren – på samme måde som kommunalbestyrelsen nede i Stevns håber det – vil gå ind at hjælpe de konkrete elever. Så er der en chance for det?

Så vil jeg spørge ministeren: Hvordan ville ministeren selv have haft det, hvis hun boede i sådan et landdistriktsområde og havde søgt ind på det nærmeste gymnasium og så fik at vide, at hun ikke kunne komme ind, fordi hun boede for langt fra gymnasiet? Og hvad siger det måske også om regeringens politik i forhold til det med et Danmark i balance osv.?

Men først og fremmest igen: Er det virkelig rigtigt forstået, at ministeren ikke kan eller vil gøre noget som helst for de konkrete elever?

Ministeren.

Nu synes jeg måske, at vi arbejder os meget langt ud i tankerækken, for jeg har en helt konkret bekymring for elever, som har svært ved at nå frem til deres gymnasium, uanset hvor det er henne i landet. Samtidig er der en ansvarsfordeling i det her, som handler om, at vi har nogle fordelingsudvalg, som kender områderne konkret, og som varetager udmøntningen af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen fastsættes i ministeriet, og det er de regler, der er omkring fordeling, som vi skal i gang med at forhandle efter sommeren, og der vil Socialdemokratiet også blive indkaldt. Der kommer vi også til at diskutere de store udfordringer, der er, med at lave nogle regler, som både løser problemer i byerne og i landdistrikterne. Det ser jeg frem til – det bliver enormt svært, men det bliver en fælles udfordring.

Og med det siger vi tak til såvel ministeren som spørgeren.

Så går vi videre med et spørgsmål til kulturministeren, og det er af hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.