Tak.
Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg som minister som udgangspunkt ikke kan forholde mig til de konkrete sager.
Fordelingsudvalgene, derimod, fordeler eleverne ud fra kriterier fastsat i bekendtgørelsen, og der er visse muligheder for genbehandling og klage, hvis en ansøger er utilfreds med fordelingen.
Generelt er det min opfattelse, at der skal tages størst muligt hensyn til ansøgernes ønsker, og det er også det bærende hensyn i de gældende regler.
Praksis viser også, at langt de fleste ansøgere optages på deres førsteprioritet, og at det er relativt få ansøgere, som bliver henvist til en institution, de ikke selv har ønsket.
Det er imidlertid hvert år sådan, at der er nogle gymnasier, der er meget søgte, og andre, der ikke er så søgte; derfor er der desværre også hvert år nogle ansøgere, som ikke kan få opfyldt deres ønsker.
Reglerne i bekendtgørelsen fastsætter kriterierne for, hvordan fordelingsudvalgene skal fordele ansøgerne i sådanne situationer.
Det centrale fordelingskriterium er afstanden fra ansøgerens bopæl til uddannelsesstedet, men der er også muligheder for at lægge vægt på andre kriterier.
Eksempelvis kan ansøgere komme frem i køen, hvis de ikke på anden måde kan få plads på en institution inden for en rimelig transporttid fra deres bopæl.
Denne mulighed kan bl.a.
bruges til at imødekomme en ansøger, der har valgt at søge det nærmeste gymnasium som førsteprioritet, og hvor andre gymnasier ikke ligger inden for en rimelig transporttid fra bopælen.
Der er også fokus på elevfordelingsreglerne på andre områder end afstandskriteriet.
Det er min hensigt at indføre nye regler på området inden næste års elevfordelingsproces, og her må vi se, om det er muligt at skabe mere fleksible regler, der kan løse nogle af ulemperne ved de nuværende regler, samtidig med at der opretholdes en rimelig gennemsigtighed i processen.
En situation som den, der henvises til i spørgsmålet, vil indgå i dette arbejde.