Fremsat den 11. november 2016 af udenrigsministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde
§ 1
I lov nr. 555 af 18. juni 2012 om
internationalt udviklingssamarbejde, som ændret ved § 1
i lov nr. 1464 af 17. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, ændres
»og FN's konventioner om menneskerettigheder« til:
», FN's konventioner om menneskerettigheder og med FN's 2030
dagsorden for bæredygtig udvikling samt verdensmål som
et centralt omdrejningspunkt«.
2. I
§ 5 udgår »for
såvel bilaterale som multilaterale
udviklingsaktiviteter«.
3. § 9,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Formålet med Investeringsfonden for
Udviklingslande er at fremme investeringer, der understøtter
bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til
realisering af verdensmålene.«
4. I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »virksomhed«: »i form af
direkte kapitalindskud, garantier eller på anden
måde«.
5. § 9,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
6. I
§ 9 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Fonden kan efter bestyrelsens indstilling foretage udbetaling af
udbytte til staten. Udenrigsministeren fastlægger efter
drøftelse med bestyrelsen en udbyttepolitik for
fonden.«
Stk. 4-7 bliver herefter til stk.
5-8.
7. § 10,
stk. 4, affattes således:
»Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil
9 medlemmer, der udnævnes for en periode af 3 år med
mulighed for genudnævnelse for yderligere én periode
af 3 år.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Der udpeges et
nyt Udviklingspolitisk Råd umiddelbart efter lovens
ikrafttræden efter § 10, stk. 4, affattet ved § 1,
stk. 7, i dette lovforslag.
Stk. 3. Ved
første udnævnelse af medlemmer til Udviklingspolitisk
Råd i forbindelse med konstituering af et nyt
Udviklingspolitisk Råd umiddelbart efter lovens
ikrafttræden vil der kunne ses bort fra bestemmelsen i lovens
§ 10, stk. 4, hvorefter medlemmer af Udviklingspolitisk
Råd udnævnes for en periode af 3 år med mulighed
for genudnævnelse for yderligere én periode af 3
år.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Opdatering af lovens ramme og
formål | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | Generelle bestemmelser om åbenhed i
forvaltningen | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU): formålsparagraf, herunder samvirke med dansk
erhvervsliv | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.4. | Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU): anvendelse af garantiinstrumenter til
kapitalfremskaffelse | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.5. | Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU): udbetaling af udbytte | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.6. | Organisering af udviklingsfaglig
rådgivning | | | 2.6.1. | Gældende ret | | | 2.6.2. | Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | De administrative konsekvenser for
borgere | 6. | De miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre,
at lov om internationalt udviklingssamarbejde fortsat er
tidssvarende og understøtter en effektiv
gennemførelse af Danmarks internationale
udviklingssamarbejde. De foreslåede ændringer i loven
vedrører en opdatering af lovens formål med
tilføjelse af reference til FN's 2030 dagsorden for
bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål, samt
justering af formatet for den årligt fremlagte
4-års-plan til udgiftsrammer, således at
Udenrigsministeriet ikke fremadrettet er forpligtet til specifikt
at redegøre for bilaterale og multilaterale
udviklingsaktiviteter som en del af udgiftsplanen. Hertil kommer en
foreslået ændring af rammerne for Investeringsfonden
for Udviklingslande (IFU), fsva. fondens formål,
ophævelse af lovkravet om samvirke med dansk erhvervsliv i
fondens investeringer i udviklingslande, præcisering af
statens mulighed for at stille statsgarantier til rådighed
for IFU, samt en foreslået tilføjelse, der
muliggør, at IFU vil kunne foretage udbetaling af udbytte
til staten, og at der fastlægges en udbyttepolitik for
fonden. Desuden foreslås en ændring af organiseringen
af den udviklingsfaglige rådgivning af udenrigsministeren,
som vil medføre, at Udviklingspolitisk Råd
fremadrettet vil varetage rådgivning af ministeren, hvad
angår overordnede strategiske tiltag, samt hvad angår
den bevillingsfaglige og kvalitetssikrende rådgivning i
forhold til konkrete programmer og projekter. Ydermere
foreslås en reduktion af antallet af medlemmer i
Udviklingspolitisk Råd, så Rådet fremadrettet vil
bestå af 9 personer, der udpeges af ministeren, bl.a.
på baggrund af en høring blandt relevante
interessenter og organisationer.
Danmarks bistandssamarbejde med
udviklingslande bygger på lov om internationalt
udviklingssamarbejde, jf. lov nr. 555 af 18. juni 2012, som
ændret ved lov nr. 1464 af 17. december 2013. Loven blev
formuleret med afsæt i et oplæg udarbejdet af en
interministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Udenrigsministeriet
og med deltagelse af repræsentanter fra Statsministeriet,
Finansministeriet og Justitsministeriet, og fastslår, at
målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe
fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati,
bæredygtig udvikling, fred og stabilitet. Den gældende
lov erstattede den tidligere lov om internationalt
udviklingssamarbejde (lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli
1998), der havde været gældende fra 1971.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Opdatering af
lovens ramme og formål
2.1.1. Gældende ret
Lovens formålsbestemmelse § 1
fastslår, at målet med Danmarks udviklingssamarbejde er
at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder,
demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i
overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om
Menneskerettighederne, og FN's konventioner om menneskerettigheder,
jf. lovens § 1, stk. 1.
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der
behov for at opdatere lovens formål og rammerne for
gennemførelsen af dette formål, således at disse
afspejler de seneste centrale udviklinger indenfor det
udviklingspolitiske område. Det er Udenrigsministeriets
opfattelse, at loven skal afspejle FN's vedtagelse af 2030
dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder de 17
verdensmål for bæredygtig udvikling, som fremadrettet
vil udgøre et centralt omdrejningspunkt for dansk
udviklingssamarbejde.
2030 dagsordenen for bæredygtig
udvikling og verdensmålene blev vedtaget i FN i 2015.
Dagsordenen og verdensmålene samler de hidtidige
udviklingsmål (på engelsk kaldet Millennium Development
Goals), som blev vedtaget i FN med
Årtusinde-erklæringen i år 2000, samt
opfølgningen på de internationale konferencer om
bæredygtig udvikling, også benævnt Rio-processen.
Målene er universelle og gælder dermed alle verdens
lande. De sætter rammen og definerer konkrete
målsætninger for bæredygtig udvikling og
udryddelse af fattigdom i verden frem mod 2030. Det danske
udviklingssamarbejde skal bidrage til at realisere
verdensmålenes globale ambition for, hvordan verden skal
udvikle sig frem mod år 2030.
Det foreslås derfor at tilføje en
henvisning til 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og
verdensmålene i lovens formålsparagraf § 1, stk.
1, for dermed at markere verdensmålene som et centralt
omdrejningspunkt for det danske udviklingssamarbejde.
2.2. Generelle
bestemmelser om åbenhed i forvaltningen
2.2.1. Gældende ret
I lovens § 5 angives det, at
udviklingsministeren en gang om året skal fremlægge en
4-års-plan til udgiftsrammer for såvel bilaterale som
multilaterale udviklingsaktiviteter for det efterfølgende
finansår, samt de i finanslovsforslaget efterfølgende
budgetoverslagsår for Folketinget. Opgørelsen har
tidligere været anvendt til at vise fordelingen mellem
udviklingsaktiviteter, der blev finansieret over henholdsvis
bilateral og multilateral udviklingsbistand, herunder deres
respektive andel af den samlede udviklingsbistand.
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der
behov for at justere de i § 5 nævnte rammer for
fremlæggelse af en 4-års-plan til udgiftsrammer,
således at Udenrigsministeriet ikke er forpligtet til at
udarbejde en specifikation af bilaterale og multilaterale
udviklingsaktiviteter. Dansk udviklingssamarbejde
gennemføres i stigende grad ved forskelligartede
partnerskaber med diverse danske og udenlandske aktører og
in?debærer ofte udviklingsaktiviteter, der kombinerer
såvel bilaterale som multilaterale aktiviteter, samt en
række andre modaliteter for støtte.
Det foreslås derfor at ophæve
kravet i § 5 om, at 4-års-planen til udgiftsrammer skal
redegøre "for såvel bilaterale som multilaterale
udviklingsaktiviteter". Planen for udgiftsrammer, som ministeren
skal fremlægge, jf. lovens § 5, vil derfor fremadrettet
alene indeholde de specifikationer, der måtte være
relevante på baggrund af 4-års-planens indhold og
sammensætning.
2.3. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU):
formålsparagraf, herunder samvirke med dansk
erhvervsliv
2.3.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 9,
stk. 1, 1. pkt., i lov om internationalt udviklingssamarbejde
medfører, at IFU kan fremme den erhvervsmæssige
udvikling i udviklingslande i samvirke med dansk erhvervsliv. I
overensstemmelse hermed medfører den gældende
bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., at IFU kan yde
støtte til danske investeringer i udviklingslande.
Bestemmelserne indebærer et krav om, at der i IFU's
investeringer indgår en inddragelse af danske
virksomheder.
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der
behov for at afbinde IFU fra et egentligt lovkrav om samvirke med
dansk erhvervsliv. Det er vurderingen, at en afbinding reelt vil
fremme dansk erhvervslivs internationalisering og danske
interesser. For det første vil IFU få mulighed for at
gå foran i vanskelige markeder, som dansk erhvervsliv endnu
ikke anser for modne til kommercielle investeringer. IFU vil dermed
kunne bane vejen for danske virksomheder, der vil kunne
trække på IFU's erfaringer. For det andet vil IFU
få adgang til midler fra bl.a. EU's ubundne
finansieringsfaciliteter, som udbygges i disse år med sigte
på europæiske finansieringsinstitutioner som IFU.
Dermed styrkes IFU's muligheder for at øge sit samlede
aktivitetsniveau og skabe investeringsmuligheder for danske
virksomheder og pensionskasser.
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der
desuden behov for at præcisere, at et centralt formål
med IFU's investeringer er at bidrage til realisering af
verdensmålene. Ved at investere i bæredygtige og
rentable projekter i samarbejde med virksomheder og investorer
inden for bl.a. klima, energi, vand og sanitet, fødevarer,
sundhed, produktion og service, vil IFU således kunne bidrage
til at opnå verdensmålene.
Det foreslås derfor, at kravet i §
9, stk. 1, 1. pkt., om samvirke med dansk erhvervsliv fjernes fra
bestemmelsen, samt at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt., om
at IFU kan yde støtte til danske investeringer,
ophæves. IFU vil herved få mulighed for - med et mere
fleksibelt investeringsmandat - at foretage investeringer uden
deltagelse fra dansk erhvervsliv med henblik på at fremme
bæredygtig vækst i udviklingslande.
Det vurderes, at IFU's foretrukne
investeringspartnere fortsat vil være danske virksomheder og
pensionskasser, som udgør kernen i IFU's leverancesystem af
viden, produkter, kapital og teknologi og er en integreret del af
IFU's forretningsmodel. Udenrigsministeriet vil i kraft af sit
tilsyn med IFU kunne sikre, at fonden har fokus på at
engagere danske virksomheder og investorer.
2.4. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU):
anvendelse af garantiinstrumenter til
kapitalfremskaffelse
2.4.1. Gældende ret
Det følger af den gældende
bestemmelse i § 9, stk. 2, at der af statskassen kan ydes
tilskud til fondens virksomhed. Det fremgår ikke klart, at
tilskud fra staten til IFU's virksomhed også kan ske i form
af garantiinstrumenter, enten direkte til IFU eller til
tredjeparter for at give IFU mulighed for kapitalfremskaffelse med
en statsgaranti tilknyttet.
2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der
behov for at præcisere, hvorledes IFU kan bidrage til
vækst og beskæftigelse i udviklingslande og bistå
dansk erhvervsliv. Dette kan bl.a. ske ved at præcisere
statens mulighed for at stille statsgarantier til rådighed
for IFU med henblik på at billiggøre IFU's
kapitalfremskaffelse.
Det foreslås derfor, at det i
bestemmelsen om statens tilskud til IFU præciseres, at
sådanne tilskud kan være i form af direkte
kapitalindskud, garantier eller på anden måde. Dette
vil i praksis ske efter nærmere aftale med
Udenrigsministeriet og Finansministeriet.
2.5. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU):
udbetaling af udbytte
2.5.1. Gældende ret
Der er ikke i den gældende lov fastsat
bestemmelse om, at der kan foretages udbetaling af udbytte fra IFU
til staten, herunder at der kan fastsættes en udbyttepolitik.
Udlodninger til staten har hidtil været fastsat i de enkelte
finanslove i udlodningsåret, der således har udgjort
den nødvendige lovhjemmel for udlodninger fra IFU til
staten. IFU har ikke tidligere haft en udbyttepolitik.
2.5.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der
behov for at fastlægge en egentlig udbyttepolitik for IFU,
som fastlægger de forudsætninger m.v. efter hvilke, der
i fremtiden kan ske udbetaling af udbytte fra IFU til staten. Det
fremgår af statens ejerskabspolitik fra april 2015, at det er
sundt og naturligt, at statslige selskaber udbetaler udbytte, men
at årets udbytte ikke må være større end
det udbytte, som bestyrelsen foreslår eller kan
tiltræde.
Det foreslås, at der i loven
indsættes bestemmelse om, at IFU kan foretage udbetaling af
udbytte efter bestyrelsens indstilling, samt at udenrigsministeren
efter aftale med bestyrelsen fastlægger en
udbyttepolitik.
2.6. Organisering
af udviklingsfaglig rådgivning
2.6.1. Gældende ret
Den gældende lov indeholder i § 10
bestemmelser om organisation af udviklingsfaglig rådgivning.
Ved lovens § 10, stk. 1, er Udviklingspolitisk Råd
etableret. Rådet danner rammen for en løbende
strategisk dialog med og rådgivning af ministeren.
Rådet udnævnes for en periode på 3 år, og
omfatter indtil 15 medlemmer, jf. § 10, stk. 4.
Det fremgår af de almindelige
bemærkninger, pkt. 3.2.2. i lovforslag af 11. april 2012, jf.
FT-tidende 2011-2012, A, L 153 som fremsat, side 13, at
bevillingsfaglig rådgivning af ministeren om programmer og
projekter af en vis størrelse varetages af
Bevillingskomitéen. Komitéen har 8 medlemmer, hvoraf
4 medlemmer er eksterne og 4 medlemmer er interne, heriblandt
Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik, der er
formand for Bevillingskomitéen.
Det følger af de specielle
bemærkninger til § 10 i lovforslag af 11. april 2012,
jf. FT-tidende 2011-2012, A, L 153 som fremsat, side 13, at
medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd udpeges således,
at sammensætningen afspejler relevante interessegrupper og
den bistandsfaglige ekspertise i Danmark. Efter gældende
regler udpeges Rådets medlemmer efter indstilling fra
relevante organisationer med følgende fordeling: 3
repræsentanter fra fagbevægelsen, 3
repræsentanter fra erhvervsorganisationer/virksomheder, 4
repræsentanter fra universiteterne/forskerne og 5
repræsentanter fra de folkelige organisationer.
2.6.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der
behov for at forenkle den organisatoriske struktur af den
udviklingsfaglige rådgivning og sikre sammenfald mellem,
på den ene side, ekstern rådgivning om overordnede
strategiske tiltag, som foregår i Udviklingspolitisk
Råd og, på den anden side, bevillingsfaglig og
kvalitetssikrende rådgivning i forhold til konkrete
programmer og projekter, som foregår i
Bevillingskomitéen. Begge områder foreslås
fremadrettet varetaget af Udviklingspolitisk Råd, og det er
derfor efter Udenrigsministeriets opfattelse nødvendigt at
reducere antallet af medlemmer i Udviklingspolitisk Råd med
henblik på at sikre, at der bliver tale om et effektivt og
operativt organ.
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er det
en forudsætning for, at Udviklingspolitisk Råd kan yde
en relevant rådgivning til ministeren, herunder på
grundlag af prioriteterne fastlagt i Danmarks udviklingspolitiske
og humanitære strategi, at Rådet sammensættes af
interessenter og eksperter. Da kredsen af relevante interessenter
ikke nødvendigvis er statisk, finder Udenrigsministeriet det
ikke hensigtsmæssigt, at det i bemærkningerne
fastlægges præcist hvilke interessegrupper og
organisationer, der har mulighed for at indstille kandidater til
Udviklingspolitisk Råd. De samme interessegrupper og
organisationer som hidtil, fra bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet,
fagbevægelsen og universiteter samt forskningsorganisationer,
vil kunne indstille medlemmer til Rådet.
Som led i den foreslåede ændring
nedlægges Bevillingskomitéen.
Bevillingskomitéens funktioner lægges ind under
Udviklingspolitisk Råd, som fortsætter under samme
navn. Rådet vil derfor fremadrettet både yde strategisk
rådgivning om udviklingssamarbejdet og have mandat til at
indstille konkrete programmer og projekter til ministerens
stillingtagen.
Udover den forenkling det indebærer at
lægge Bevillingskomitéens funktioner ind under
Udviklingspolitisk Råd, vil dette medvirke til at sikre en
bedre sammenhæng mellem dialog og rådgivning
på henholdsvis overordnet strategisk niveau og i forhold til
indstilling af konkrete bevillinger. Styrkelse af denne
sammenhæng er løbende blevet efterspurgt af eksterne
medlemmer af både Udviklingspolitisk Råd og af
Bevillingskomitéen, idet man har efterlyst koblingen fra de
konkrete bevillinger til det strategiske niveau og omvendt
koblingen fra de strategiske prioriteter til udmøntningen i
konkrete bevillinger.
Det foreslås desuden, at
Udviklingspolitisk Råd fremadrettet består af ni
medlemmer. Der er tale om en reduktion i antallet af medlemmer i
forhold til det eksisterende Udviklingspolitisk Råd, men en
forøgelse af antallet af eksterne medlemmer i forhold til
den eksisterende Bevillingskomité. Herved sikres, at
Rådet fortsat kan inddrage relevante interessenter og
eksperter samt forblive et operativt og effektivt organ, som
fremadrettet vil kunne yde rådgivning på såvel
overordnet strategisk niveau som i forhold til at indstille
konkrete bevillinger.
Af hensyn til den foreslåede reduktion i
antallet af medlemmer vil et nyt Udviklingspolitisk Råd med
ni medlemmer skulle konstitueres efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslås endvidere, at ministeren
udpeger medlemmerne på baggrund af en høring, hvor
relevante interessenter og organisationer fra bl.a. civilsamfundet,
erhvervslivet, fagbevægelsen og universiteter samt
forskningsinstitutioner får mulighed for at indstille
kandidater. Bl.a. på grundlag af disse indstillinger udpeges
medlemmerne under behørig hensyntagen til
interessevaretagelse og sikring af udviklingsfaglig ekspertise.
Ministeren udpeger en formand og en næstformand blandt
Rådets medlemmer.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget forventes at have positive
økonomiske konsekvenser for staten i forbindelse med
udbetaling af udbytte fra IFU til statskassen. Det er ikke muligt
på forhånd at fastlægge konkrete beløb for
de enkelte år, som vil afhænge af IFU's resultater og
bestyrelsens indstilling i lyset af IFU's aktivitetsniveau mv.
Lovforslaget præciserer, at statens
eventuelle tilskud til IFU også kan ske i form af garantier.
Sådanne garantier vil, hvis de bliver stillet, ikke
medføre en udgift for staten på tidspunktet, hvor de
stilles, men kan potentielt, afhængig af deres nærmere
indhold, medføre udgifter for staten på et senere
tidspunkt.
Lovforslaget vil medføre ændrede
administrative krav til Udenrigsministeriet, herunder i relation
til den sekretariatsfunktion, som Udenrigsministeriet
varetager for et nyt Udviklingspolitisk Råd, som består
af en sammenlægning af det hidtidige Udviklingspolitiske
Råd og Bevillingskomitéen. Udgifterne til honorering
af medlemmer af Udviklingspolitisk Råd afholdes over rammen
for udviklingssamarbejde, på samme vis som det i dag er
tilfældet med honorering af medlemmer af Udviklingspolitisk
Råd og de eksterne medlemmer af Bevillingskomitéen. De
udgifter, der for staten vil være forbundet med de
ændrede krav til administrationen, vil blive afholdt inden
for de eksisterende økonomiske rammer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at føre til
negative konsekvenser for dansk erhvervsliv, idet afbindingen af
IFU's investeringsmandat forventes anvendt til at udvide IFU's
nuværende investeringsomfang. Lovforslaget vil således
kunne føre til flere investeringsprojekter og
markedsmuligheder, som kan være til gavn for danske
virksomheder og danske institutionelle investorer. Det er
imidlertid ikke muligt at kvantificere dette
indtægtspotentiale.
5. De
administrative konsekvenser for borgere
Forslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslaget har fra den 23.
august til den 20. september 2016 været sendt i høring
i følgende myndigheder og organisationer mv.:
ADRA Danmark, Advokatsamfundet, Afrika
Kontakt, AIDS-Fondet, Amnesty International DK, Anne-Lise Klausen
(DANIDA's Bevillingskomité), Arbejdsgruppen for
Børnehuset i Tanzania, AXIS, Bente Sorgenfrey
(Udviklingspolitisk Råd), Bolette Christensen
(Udviklingspolitisk Råd), BUPL, BØRNEfonden,
Børne- og Ungdomsnetværket, CARE Danmark, Caritas,
Center for Kultur og Udvikling, Christian Balslev-Olesen (DANIDA's
Bevillingskomité), Christian Bjørnskov
(Udviklingspolitisk Råd), CISU - Civilsamfund i Udvikling),
CIVICUS, CONCORD Danmark, COWI, Dalit Solidaritetsnetværket i
Danmark, Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danmarks
Medie og Journalisthøjskole, Danmission, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Forum for Mikrofinans, Dansk Industri,
Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Institut mod
Tortur (DIGNITY), Dansk Journalistforbund, Dansk Missionsråds
Udviklingsafdeling, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Røde Kors, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner,
Danske Universiteter, Dansk Ungdoms Fællesråd, ICOEPH
under Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin, Dialogos,
Finansrådet, FN-forbundet, Folkekirkens
Nødhjælp, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen af Udviklingsforskere i Danmark,
Forsikring og Pension, Georg Sørensen (Udviklingspolitisk
Råd), Ghana Venskab, Globale Læger, Globale Seniorer,
Globalt Fokus, Gunvor Bjerglund Thomsen (Udviklingspolitisk
Råd), Helle Samuelsen (Udviklingspolitisk Råd),
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Institut for Flerpartisamarbejde, Institut for
Menneskerettigheder, International Work Group for Indigenous
Affairs, Jan Laustsen (Udviklingspolitisk Råd), Jens Erik
Ohrt (Udviklingspolitisk Råd), Jytte Agergaard (DANIDA's
Bevillingskomité), Kommunernes Landsforening, Kvindernes
U-landsudvalg, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen for
bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT),
Landsforeningen LEV, LO, Lars Udsholt (DANIDA's
Bevillingskomité), Louise Riis Andersen (Udviklingspolitisk
Råd), Mads Bugge Madsen (Udviklingspolitisk Råd),
Læger Uden Grænser, Marie Gad (DANIDA's
Bevillingskomité), Mellemamerika Komitéen,
Mellemfolkeligt Samvirke, Michael Wendelboe Hansen (DANIDA's
Bevillingskomité), Mission Øst, MUNDU - center for
global dannelse, NGO Fontana, Novo Nordisk, Oxfam IBIS, Plan
Danmark, Polio Foreningen, Red Barnet, Rigsrevisionen, RIKO -
Rådet for International Konfliktløsning, Rolf
Hernø (Udviklingspolitisk Råd), Sex og Samfund,
Sundhedsnetværket, Tania Dethlefsen (Udviklingspolitisk
Råd), Thomas Bustrup (Udviklingspolitisk Råd), Tine
Bork (Udviklingspolitisk Råd), Ulandssekretariatet,
UlykkesPatient Foreningen, Ungdommens Røde Kors,
Verdensnaturfonden, Verdens Skove, Vibeke Tuxen (Udviklingspolitisk
Råd), 3F og 92-gruppen.
| 9. Sammenfattende skema | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget forventes at have positive
økonomiske konsekvenser for staten i forbindelse med
udbetaling af udbytte fra IFU til statskassen. Det er ikke muligt
på forhånd at fastlægge konkrete beløb for
de enkelte år, som vil afhænge af IFU's resultater og
bestyrelsens indstilling i lyset af IFU's aktivitetsniveau
mv. | Lovforslaget præciserer, at statens
eventuelle tilskud til IFU også kan ske i form af garantier.
Sådanne garantier vil, hvis de bliver stillet, ikke
medføre en udgift for staten på tidspunktet, hvor de
stilles, men kan potentielt, afhængig af deres nærmere
indhold, medføre udgifter for staten på et senere
tidspunkt. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget vil kunne føre til
flere investeringsprojekter og markedsmuligheder, som kan
være til gavn for danske virksomheder, herunder i form af
øgede indtægter. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget har ikke EU-retlige
konsekvenser | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Den gældende bestemmelse i § 1 i
lov om internationalt udviklingssamarbejde fastslår, at
målet med Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe
fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati,
bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse
med FN-pagten, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og
FN's konventioner om menneskerettigheder.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1,
tilføjes en henvisning til FN's 2030 dagsorden for
bæredygtig udvikling samt verdensmål som et centralt
omdrejningspunkt, således at lovens formål og rammerne
for gennemførelsen af dette formål afspejler de
seneste centrale udviklinger indenfor udviklingspolitikken.
Den foreslåede bestemmelse
medfører dermed, at FN's 2030 dagsorden for bæredygtig
udvikling samt de 17 verdensmål markeres som et centralt
omdrejningspunkt for dansk udviklingssamarbejde. Heraf
følger, at det danske udviklingssamarbejde skal bidrage til
at realisere verdensmålenes globale ambition for, hvordan
verden skal udvikle sig frem mod år 2030. Den konkrete danske
indsats gennem udviklingssamarbejdet vil fokusere på et antal
mål, der tager afsæt dér, hvor Danmark har
interesser på spil, kan søge aktive partnerskaber og
skabe resultater.
2030 dagsordenen for bæredygtig
udvikling og verdensmålene blev vedtaget i FN i 2015.
Verdensmålene er universelle og gælder dermed alle
verdens lande. De sætter rammen og definerer konkrete
målsætninger for bæredygtig udvikling og
udryddelse af fattigdom i verden frem mod 2030. De 17
verdensmål omfatter fattigdomsbekæmpelse, udryddelse af
sult, sundhed, uddannelse, ligestilling, rent vand og sanitet,
energi, økonomisk vækst og beskæftigelse,
industrialisering og innovation, ulighed, bæredygtige byer,
ansvarlig produktion og forbrug, klimaindsatser, livet i havet,
livet på land, skov og økosystemer, fred,
retfærdighed og institutioner samt partnerskaber og
finansiering.
2030 dagsordenen og verdensmålene samler
på den ene side de hidtidige udviklingsmål (på
engelsk kaldet Millennium Development Goals), som blev vedtaget i
FN med Årtusinde-erklæringen i år 2000, samt
på den anden side opfølgningen på de
internationale konferencer om bæredygtig udvikling, hvor
første konference om bæredygtig udvikling fandt sted i
1992 i Rio, Brasilien. Udviklingsmålene fra år 2000 har
bidraget til at sætte en fælles global retning -
politisk som finansielt - for det internationale
udviklingssamarbejde mellem udviklingslande, donorer og andre
udviklingspartnere, som multilaterale organisationer samt
civilsamfund. En retning med fokus på
fattigdomsbekæmpelse og blandt andet sundhed, uddannelse,
ligestilling, samt FN's målsætning om at de udviklede
lande skal yde minimum 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.
Konferencerne om bæredygtig udvikling, der også kaldes
Rio-processen, har været afgørende i forhold til
globalt at stadfæste princippet om bæredygtig udvikling
i dets tre dimensioner - økonomisk, socialt, og
miljømæssigt - og den indbyrdes afhængighed af
udviklingen mellem verdens lande, samt at etablere en global
forståelse af vigtigheden af at integrere
fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling for at
opnå en langsigtet holdbar udvikling.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
2
Den gældende bestemmelse i § 5 i
lov om internationalt udviklingssamarbejde medfører, at
udviklingsministeren en gang om året skal fremlægge en
4-års-plan til udgiftsrammer for såvel bilaterale som
multilaterale udviklingsaktiviteter for det efterfølgende
finansår, samt de i finanslovsforslaget efterfølgende
budgetoverslagsår for Folketinget.
Det foreslås at ophæve kravet om,
at 4-års-planen til udgiftsrammer skal redegøre "for
såvel bilaterale som multilaterale
udviklingsaktiviteter".
Den foreslåede ændring
medfører, at Udenrigsministeriet ikke vil være
forpligtet til at udarbejde en specifikation af bilaterale og
multilaterale udviklingsaktiviteter. Dansk udviklingssamarbejde
gennemføres i stigende grad ved forskelligartede
partnerskaber med diverse danske og udenlandske aktører og
indebærer ofte udviklingsaktiviteter, der kombinerer
såvel bilaterale som multilaterale aktiviteter, samt en
række andre modaliteter for støtte. Af denne
årsag kan 4-års-planen for udgiftsrammer ikke altid
specificeres retvisende mellem bilaterale og multilaterale
aktiviteter. Det gælder for eksempel i tilfælde af
multilateral udviklingsbistand målrettet regionale og
landebaserede udviklingsaktiviteter, der i OECD/DAC
opgørelser for udviklingsbistand registreres som bilateral
udviklingsbistand, på trods af, at aktiviteterne
gennemføres af multilaterale organisationer. Med
ændringen sikres det, at fremlæggelsen af
4-års-planen til udgiftsrammer fremadrettet alene vil
indeholde de specifikationer, der måtte være relevante
ud fra planens indhold og sammensætning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
3
Den gældende bestemmelse i § 9,
stk. 1, 1. pkt., i lov om internationalt udviklingssamarbejde
medfører, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
kan fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande i
samvirke med dansk erhvervsliv. Dette indebærer et krav om,
at der i IFU's investeringer indgår en inddragelse af danske
virksomheder. Dette er mere detaljeret beskrevet i IFU's
vedtægt, hvoraf det af § 4, stk. 1, fremgår:
"fondens investeringer skal inddrage danske virksomheders
ressourcer og kompetencer gennem medfinansiering, eller på
anden måde inddrage dansk erhvervsliv, herunder efter
omstændighederne gennem overførsel af viden,
rettigheder, teknologi, ledelse, rådgivning eller
serviceydelser".
Bestemmelsen om, at IFU's "fremme af
investeringer" i udviklingslandene skal ske "i samvirke med dansk
erhvervsliv" foreslås fjernet. Herved sikres, at IFU
også får flere muligheder for at foretage investeringer
i projekter, hvor der ikke umiddelbart måtte være en
dansk virksomhed involveret. Det er vurderingen, at en afbinding
reelt vil fremme dansk erhvervslivs internationalisering og danske
interesser, idet IFU vil få mulighed for at gå foran i
vanskelige markeder, som danske virksomheder endnu ikke måtte
anse for modne og dermed indhente værdifulde erfaringer, som
de danske virksomheder efterfølgende kan trække
på i projekter i samarbejde med IFU.
IFU vil kunne deltage i projekter inden for
bl.a. infrastruktur med stærke udenlandske partnere, der kan
bane vejen for investeringsprojekter, hvor danske virksomheder og
pensi?onskasser efterfølgende kan komme med. Det
kunne være med International Finance Corporation (IFC) i
skrøbelige lande i Afrika eller inden for nye
forretningsområder, som ikke umiddelbart har danske
virksomheders og investorers interesse.
En afbinding af IFU's investeringsmandat fra
dansk erhvervsliv vil også være i overensstemmelse med
tendensen i de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med
inden for udviklingssamarbejdet. Som følge heraf vil IFU
bl.a. kunne få adgang til midler fra EU's ubundne
finansieringsfaciliteter, som netop udbygges i disse år med
sigte på europæiske finansieringsinstitutioner som IFU.
Dermed styrkes IFU's muligheder for at øge sit samlede
aktivitetsniveau og skabe investeringsmuligheder for danske
virksomheder og pensionskasser.
Det er Udenrigsministeriets samlede vurdering,
at IFU's investerings- og samarbejdspartnere fortsat i vidt omfang
vil være danske virksomheder og pensionskasser, som
udgør kernen i IFU's leverancesystem af viden, produkter,
kapital og teknologi og er en integreret del af IFU's
forretningsmodel.
Udenrigsministeriet vil i kraft af sit tilsyn
med IFU kunne sikre, at fonden fortsat har fokus på at
engagere danske virksomheder og investorer. Det vil ske gennem
bestyrelsesarbejdet, hvor Udenrigsministeriet er
repræsenteret ved en observatør, jf. § 9, stk. 3,
og i de årlige møder, hvor IFU aflægger
årsrapport til ministeren. Udenrigsministeriet vil efter
nogle år vurdere, om der er behov for at genoverveje
spørgsmålet om afbinding.
Som nyt 1. pkt. i § 9, stk. 1,
indsættes der endvidere en bestemmelse om, at IFU's
formål er at fremme investeringer, der understøtter
bæredygtig udvikling i udviklingslande, og bidrager til
realisering af verdensmålene. IFU skal således
investere i at opnå verdensmålene med bæredygtige
og rentable projekter inden for bl.a. klima, energi, vand og
sanitet, fødevarer, sundhed, produktion og service.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
4
Det følger af den gældende
bestemmelse i § 9, stk. 2, at der af statskassen kan ydes
tilskud til fondens virksomhed. Det fremgår ikke klart af
bestemmelsen, at tilskud fra staten til IFU's virksomhed også
kan ske i form af garantiinstrumenter, enten direkte til IFU eller
til tredjeparter, for at give IFU mulighed for at anvende
garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse. Det foreslås
derfor, at det i bestemmelsen i § 9, stk. 2, om statens
tilskud til IFU præciseres, at sådanne tilskud kan ydes
i form af direkte kapitalindskud, garantier eller på anden
måde. Herved sikres, at fonden også kan få adgang
til lånekapital til finansiering af dens aktiviteter. Dette
vil i praksis ske efter nærmere aftale mellem
Udenrigsministeriet og Finansministeriet.
Ændringen udvider IFU's muligheder for
at bidrage til vækst og beskæftigelse i udviklingslande
og bistå dansk erhvervsliv. Ved ændringen
præciseres statens mulighed for at stille statsgarantier til
rådighed for IFU med henblik på at IFU også kan
få adgang til lånekapital til finansiering af
aktiviteter. Det sikres endvidere, at IFU på grundlag af
aftalte rammer og betingelser for statsgaranteret
låneoptagelse vil få mulighed for at udstede
obligationer eller på anden måde optage lån,
herunder evt. gennem statens ordning for genudlån, til
finansiering af sine aktiviteter. Da der er tale om statsgarantier,
vil lånene kunne optages til meget lav rente, hvilket vil
billiggøre IFU's kapitalfremskaffelse.
For at undgå uklarhed om, hvorvidt
staten kan stille garantier (eller andre instrumenter, som
måtte vise sig at være hensigtsmæssige) til
rådighed for IFU, foreslås det derfor, at det i loven
præciseres, at statens eventuelle tilskud til IFU ikke er
begrænset i deres form, men kan udformes på den
måde, som staten måtte finde mest
hensigtsmæssig.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
5
Den gældende bestemmelse i § 9,
stk. 2, 2. pkt., i lov om internationalt udviklingssamarbejde
medfører, at IFU kan yde støtte til danske
investeringer i udviklingslande.
Udenrigsministeriet foreslår, at
bestemmelsen ophæves for at skabe sammenhæng med
ændringen af stk. 1, hvor kravet om at IFU's investeringer
sker i samvirke med dansk erhvervsliv ophæves. Der er derfor
ikke behov for særligt at fremhæve, at IFU kan yde
støtte til danske investeringer. IFU kan som foreslået
yde støtte til alle former for investeringer, som fremmer
formålet i § 9, stk. 1. Om baggrunden for forslaget om
ophævelse af kravet om samvirke med dansk erhvervsliv
henvises til bemærkningerne til lovens § 1, nr. 3,
ovenfor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
6
Der er ikke i den gældende lov fastsat
bestemmelse om, at IFU kan foretage udbetaling af udbytte til
staten, ligesom der ikke er fastsat bestemmelse om IFU's
udbyttepolitik. Udlodning fra IFU til staten har hidtil fundet sted
med hjemmel direkte i de enkelte finanslove. Beslutning om
eventuelt at foretage udlodning fra IFU er således blevet
truffet år for år, og ikke på baggrund af en
egentlig udbyttepolitik. Senest er der udloddet midler fra IFU i
henhold til finansloven for 2013. Det er uklart om det i henhold
til den gældende lov om internationalt udviklingssamarbejde
er foreneligt med IFU's formål, at der vedtages en generel
udbyttepolitik, idet de enkelte udlodninger hidtil alene har
været hjemlet i finanslovene for de respektive år, hvor
udlodningerne har fundet sted.
Efter Udenrigsministeriets vurdering vil det
være hensigtsmæssigt for styringen af IFU, at der
udarbejdes en udbyttepolitik for IFU, som fastlægger de
forudsætninger m.v. efter hvilke, der i fremtiden kan ske
udbetaling af udbytte fra IFU til staten. Det fremgår af
statens ejerskabspolitik (2015), at det er sundt og naturligt, at
statslige selskaber udbetaler udbytte, ligesom årets udbytte
ikke må være større end det udbytte som
bestyrelsen foreslår eller kan tiltræde.
Det foreslås derfor, at der i § 9,
som nyt stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at IFU kan
foretage udbetaling af udbytte til statskassen efter bestyrelsens
indstilling. Derved sikres en generel hjemmel til at foretage
udbetaling af udbytte fra IFU til statskassen i overensstemmelse
med principperne i statens ejerskabspolitik.
Det foreslås endvidere, at der i §
9, stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at ministeren efter
drøftelse med IFU's bestyrelse fastlægger en
udbyttepolitik. Herved sikres, at IFU får en udbyttepolitik,
som er i overensstemmelse med principperne i statens
ejerskabspolitik, og den uklarhed der er om, hvorvidt en generel
udbyttepolitik er forenelig med IFU's formål, vil blive
fjernet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
7
Den gældende bestemmelse i § 10
fastsætter organiseringen af den udviklingsfaglige
rådgivning. Det følger af lovens § 10, stk. 1, at
den udviklingsfaglige rådgivning varetages af
Udviklingspolitisk Råd. Rådet er etableret med henblik
på at danne rammen for løbende strategisk dialog med
og rådgivning af ministeren. Rådet udnævnes for
en periode på tre år, og omfatter efter de
gældende regler indtil 15 medlemmer, jf. § 10, stk.
4.
Det fremgår af de almindelige
bemærkninger, pkt. 3.2.2. i lovforslag af 11. april 2012, jf.
FT-tidende 2011-2012, A, L 153 som fremsat, side 5-6, at
bevillingsfaglig rådgivning af ministeren om programmer og
projekter af en vis størrelse varetages af
Bevillingskomitéen. Komitéen har otte medlemmer,
hvoraf fire medlemmer er eksterne og fire medlemmer er interne
medarbejdere i Udenrigsministeriet.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at
ændre antallet af medlemmer i Udviklingspolitisk Råd
fra indtil 15 til indtil ni. Herved sikres, at Rådet
forbliver et operativt og effektivt organ, som fortsat kan inddrage
relevante interessenter og eksperter. De ni medlemmer vil alle
være eksterne i forhold til Udenrigsministeriet. Medlemmerne
udpeges således, at sammensætningen afspejler relevante
interessenter og eksperter i dansk udviklingssamarbejde, samtidig
med at der tages behørigt hensyn til sikring af
udviklingsfaglig ekspertise med henblik på kvalitetssikring
og indstilling af konkrete programmer og projekter.
Sammensætningen af interessenter og eksperter vil bl.a. tage
udgangspunkt i hensynet til at kunne sikre relevant
rådgivning om de prioriteter, der fastlægges for
Danmarks udviklingssamarbejde.
Som led i den foreslåede ændring
nedlægges Bevillingskomitéen, og
Bevillingskomitéens funktioner lægges ind under
Udviklingspolitisk Råd. Således samles den eksterne
rådgivning vedrørende dels strategisk rådgivning
og dels konkret bevillingsfaglig og kvalitetssikrende
rådgivning i ét rådgivende organ under navnet
Udviklingspolitisk Råd. Herved sikres sammenfald mellem
udviklingsfaglig strategisk rådgivning og konkret
bevillingsfaglig og kvalitetssikrende rådgivning i ét
organ. Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at en
sammenlægning af funktioner, foruden en forenkling af den
organisatoriske struktur af den udviklingsfaglige rådgivning,
vil være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem
rådgivning på det strategiske niveau og det konkrete
bevillingsfaglige niveau.
Ministeren udpeger medlemmerne af
Udviklingspolitisk Råd, jf. § 10, stk. 3. Der udsendes
en høring blandt relevante interessenter og organisationer
fra bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og
universiteter samt forskningsinstitutioner, hvorefter de
hørte organisationer indstiller kandidater til
Udviklingspolitisk Råd. Bl.a. på baggrund af de
indstillede kandidater udpeger ministeren medlemmerne til
Udviklingspolitisk Råd, og udpeger blandt medlemmerne en
formand og en næstformand.
Relevante interessenter og organisationer fra
bl.a. civilsamfundet, erhvevslivet, fagbevægelsen og
universiteter samt øvrige forskningsinstitutioner vil,
på baggrund af den udsendte høring, have uændret
mulighed for at indstille medlemmer til Udviklingspolitisk
Råd, mens den hidtidige fastlagte fordeling af medlemmerne i
Udviklingspolitisk Råd blandt henholdsvis
fagbevægelsen, erhvervsorganisationer,
universiteterne/forskerne og de folkelige organisationer, som
angivet i de specielle bemærkninger til § 10 i
lovforslag af 11. april 2012, jf. FT-tidende 2011-2012, A, L 153
som fremsat, side 13, ikke længere vil være
gældende.
Ændringen medfører ligeledes, at
bemærkningerne til den nuværende lov, hvoraf det
fremgår, at der indføres en høring af udvalgte
interessegrupper, som bl.a. vil omfatte specifikke navngivne
organisationer, ikke længere vil være gældende.
Der har siden Rådets etablering udviklet sig en praksis, hvor
de i bemærkningerne navngivne organisationer eksklusivt har
indstillet kandidater til Udviklingspolitisk Råd. Ved ikke at
nævne specifikke interessegrupper og organisationer i
bemærkningerne åbnes der op for, at et bredere felt af
aktører med interesser i det udviklingspolitiske
område kan blive hørt og kan få mulighed for at
indstille medlemmer til Udviklingspolitisk Råd. Medlemmerne udpeges for en tre års
periode med mulighed for genudnævnelse for yderligere
én periode af tre år. Udviklingspolitisk Råds
forretningsorden bestemmes af ministeren, der fastsætter de
nærmere retningslinjer for Rådets virke. Af hensyn til
den foreslåede reduktion i antallet af medlemmer vil et nyt
Udviklingspolitisk Råd med ni medlemmer skulle konstitueres
efter lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i de almindelige
bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. januar 2017.
Det foreslås i stk. 2, at et nyt
Udviklingspolitisk Råd vil skulle konstitueres efter lovens
ikrafttræden med henblik på at reducere antallet af
medlemmer, samt sikre både relevant interessevaretagelse og
udviklingsfaglig ekspertise i sammensætningen af
Udviklingspolitisk Råd.
Det foreslås endvidere, at der ved
første udnævnelse af medlemmer til Udviklingspolitisk
Råd efter lovens ikrafttræden vil kunne ses bort fra
bestemmelsen i lovens § 10, stk. 4, hvorefter medlemmer af
Udviklingspolitisk Råd udnævnes for en periode af tre
år med mulighed for genudnævnelse for yderligere
én periode af tre år. Idet det nuværende
Udviklingspolitiske Råd ved lovens ikrafttræden kun har
været udnævnt i ét år, foreslås det,
at der ved den første konstituering af det nye
Udenrigspolitiske Råd kan ses bort fra bestemmelsen om, at
der kun kan ske genudnævnelse én gang. Herved sikres,
at allerede genudnævnte medlemmer fra det tidligere
Udviklingspolitiske Råd fortsat vil kunne udnævnes for
en enkelt periode i et nyt Udviklingspolitisk Råd. Den
institutionelle hukommelse fra det nuværende
Udviklingspolitiske Råd kan herved til en vis grad bevares og
videreføres i et nyt Udviklingspolitiske Råd. De ni
medlemmer til Udviklingspolitisk Råd vil blive udnævnt
snarest muligt efter lovens ikrafttræden efter behørig
høring blandt relevante interessenter.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
lov | | Lovforslaget | | | | | | §
1 | | | | | | I lov nr. 555 af 18. juni 2012 om
internationalt udviklingssamarbejde, som ændret ved § 1
i lov nr. 1464 af 17. december 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | § 1.
Målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe
fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati,
bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse
med FN-pagten, Verdenserklæringen om menneskerettigheder og
FN's konventioner om menneskerettigheder. | | 1. I § 1, stk. 1, ændres »og FN's
konventioner om menneskerettigheder« til: », FN's
konventioner om menneskerettigheder og med FN's 2030 dagsorden for
bæredygtig udvikling samt verdensmål som et centralt
omdrejningspunkt«. | Stk.
2. - - - | | | Stk.
3. - - - | | | | | | § 5.
Udviklingsministeren fremlægger en gang om året for
Folketinget en fire års plan til udgiftsrammer for
såvel bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter for
det efterfølgende finansår samt de i
finanslovsforslaget efterfølgende
budgetoverslagsår. | | 2. I § 5 udgår »for såvel
bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter« | | | | § 9. Med
henblik på at fremme den erhvervsmæssige udviklings i
udviklingslande kan Investeringsfonden for Udviklingslande fremme
investeringer i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv.
Fonden er en selvejende institution. | | 3. § 9, stk. 1, 1.
pkt., affattes således: »Formålet med Investeringsfonden
for Udviklingslande er at fremme investeringer, der
understøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og
bidrager til realisering af verdensmålene.« | | | | Stk. 2. Der kan
af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden kan yde
støtte til danske investeringer i udviklingslande. Stk.
3. - - - Stk.
4. - - - Stk.
5. - - - | | 4. I § 9, stk. 2, 1.
pkt., indsættes efter »virksomhed«:
»i form af direkte kapitalindskud, garantier eller på
anden måde«. | Stk.
6. - - - Stk.
7. - - - | | »Stk. 4.
Fonden kan efter bestyrelsens indstilling foretage udbetaling af
udbytte til staten. Udenrigsministeren fastlægger efter
drøftelse med bestyrelsen en udbyttepolitik for
fonden.« | | | Stk. 4-7 bliver herefter til stk.
5-8. | | | | §
10. - - - | | | Stk.
2-3. - - - | | 7. § 10, stk. 4, affattes
således: | Stk. 4.
Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil 15 medlemmer, der
udnævnes for en periode af 3 år med mulighed for
genudnævnelse for yderligere én periode af 3
år. Stk.
5. - - - | | »Udviklingspolitisk Råd omfatter
indtil 9 medlemmer, der udnævnes for en periode af 3 år
med mulighed for genudnævnelse for yderligere én
periode af 3 år.« | | | | | | §
2 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017. | | | Stk. 2. Der
udpeges et nyt Udviklingspolitisk Råd umiddelbart efter
lovens ikrafttræden efter § 10, stk. 4, affattet ved
§ 1, stk. 7, i dette lovforslag. | | | Stk. 3. Ved
første udnævnelse af medlemmer til Udviklingspolitisk
Råd i forbindelse med konstituering af et nyt
Udviklingspolitisk Råd umiddelbart efter lovens
ikrafttræden vil der kunne ses bort fra bestemmelsen i lovens
§ 10, stk. 4, hvorefter medlemmer af Udviklingspolitisk
Råd udnævnes for en periode af 3 år med mulighed
for genudnævnelse for yderligere én periode af 3
år. |
|