Betænkning afgivet af
Undervisningsudvalget den 13. december 2016
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 8
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november
2016 og var til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget er
den 12. december 2016 ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for børn, undervisning og ligestilling sendte den
26. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag
255 (folketingsåret 2015-16). Den 9. november 2016 sendte
ministeren for børn, undervisning og ligestilling de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres
og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et
uddannelsessystem, der mindsker sociale forskelle og gør
alle unge uanset baggrund i stand til at forfølge deres
drømme. Derfor har det været afgørende for S,
RV og SF at fastholde en bred adgang til de gymnasiale uddannelser
for alle elever, der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med,
at det er lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser uden
et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen
foretages en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale og
personlige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan
være uddannelsesparate, hvis de er motiverede, selv om de
ikke har det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsesparate
elever har ret til at komme på den ungdomsuddannelse, de vil,
så længe de har bestået folkeskolens
afgangseksamen. Partierne vil følge de nye
adgangsbestemmelsers betydning for søgemønstre og
forventer, at Undervisningsministeriets vejledning til skolerne
tydeliggør, at uddannelsesparathedsvurderingen fortsat er en
helhedsvurdering.
S, RV og SF har lagt vægt på de
gymnasiale uddannelsers opgave med at øge social mobilitet
og gøre alle elever så dygtige som muligt uanset
social baggrund, hvilket derfor er et element i de retningsgivende
mål for uddannelserne. De gymnasiale uddannelser skal
både danne eleverne som mennesker og samfundsborgere og give
dem forudsætninger for at kunne læse videre. For S, RV
og SF er tværfaglighed, samspil mellem fagene og samarbejde
helt afgørende for at klæde eleverne på til den
virkelighed, der venter. Partierne er derfor glade for, at der nu
bliver ubegrænsede muligheder for tværfaglige
forløb gennem hele gymnasietiden, og at tværfaglighed
indgår i den mundtlige afprøvning af
studieretningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne
udvikles, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal
kunne i dag.
Hf er den ungdomsuddannelse, der skaber
flest mønsterbrydere og derfor en vigtig prioritet for S, RV
og SF. Det er her en stor gruppe unge fra hjem uden lange
uddannelsestraditioner får muligheden for at tage en
studentereksamen og læse videre - mange på en
professionsbachelor og nogle på universitetet. Hf er fortsat
åbent for alle, der kan og vil, og hf giver fortsat adgang
til alle videregående uddannelser, også universitetet.
Samtidig bliver hf mere fokuseret og målrettet, hvilket skal
gøre flere i stand til at komme igennem uddannelsessystemet
og begå sig på det arbejdsmarked, der venter.
S, RV og SF er glade for den nye hf, men
har en enkelt bekymring: Muligheden for optag til hf direkte fra 9.
klasse er ikke kommet efter ønske fra S, RV og SF, og
partierne vil holde øje med, at det ikke bliver den
primære adgang til hf. Partierne ønsker f.eks. ikke,
at unge skal begynde at vælge hf i stedet for en
erhvervsuddannelse. Der skal holdes fast i målsætningen
om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra
folkeskolen.
En god uddannelse er det bedste, vi kan
give vores børn og unge for at gribe de muligheder, der
venter, og håndtere de udfordringer, de møder på
deres vej. Økonomien spiller en rolle for, at ambitionerne
om faglighed og social mobilitet i vores uddannelsessystem kan
blive til virkelighed. Derfor er S, RV og SF imod regeringens
økonomiske politik og prioritering om, at gymnasierne skal
spare år for år, samtidig med at de skal implementere
reformen.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, fordi det retter op på de fejl,
der blev begået i gymnasiet i 2003, da gymnasiereformen blev
vedtaget. Lovforslaget forbedrer gymnasiet på en lang
række områder, f.eks. ved at det tværfaglige fag
almen studieforberedelse (AT) er blevet afskaffet, at der er
indført adgangskrav til gymnasiet, at antallet af
studieretninger er reduceret, og at almendannelsen er styrket.
Almen dannelse er her forstået som erhvervelse af kundskaber
inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab,
sådan som det også defineres i aftalen om gymnasiet fra
den 3. juni 2016:
»At være alment dannet
indebærer, at man lever op til et ideal om kundskaber, viden
og færdigheder inden for humanistiske, naturvidenskabelige og
samfundsvidenskabelige omra°der og opna°r indsigt i det
historiske og aktuelle forudsætninger for vores kultur,
normer og folkestyre og derigennem mulighed for aktiv medvirken i
demokratiet. I gymnasial sammenhæng lægges særlig
vægt på det boglige og det kundskabsmæssige,
fordi de gymnasiale uddannelser er studieforberedende. Der skal
opnås kundskaber og viden gennem uddannelsens fagrække,
der sikrer eleven almendannelse og forudsætninger for videre
studier.«
DF er også meget glad for, at vigtige
kulturfag som religion, historie og oldtidskundskab er fastholdt
som selvstændige fag. Hf er ændret grundlæggende,
så uddannelsen bliver rettet mere imod
professionsbacheloruddannelserne. Samtidig bevares det klassiske hf
som enkeltfagsmulighed på VUC. Denne reform af gymnasiet og
hf vil samlet set styrke ungdomsuddannelserne og stille mere
konkrete krav til de unge mennesker, der nu kan fordele sig bedre
efter evner og interesser. For det er selvfølgelig ikke
alle, der skal i gymnasiet. Det er der ingen grund til. Det er
hverken godt for de unge eller for gymnasiet. Hf er i sin nye
udgave blevet et gedigent alternativ til gymnasiet for dem, der
ikke er sikre på, at de vil på universitetet.
Et mindretal i
udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener,
at en række ændringer, der vil betyde tilbageskridt for
gymnasieuddannelserne, vil påvirke folkeskolen negativt og
medføre betydelig risiko for en mindskelse af tilgangen til
erhvervsuddannelserne. Indførelsen af nye adgangsbetingelser
vil afskære mange unge, der med de eksisterende
adgangsbetingelser ville kunne optages på de gymnasiale
uddannelser, fra at blive optaget på disse. De nye
adgangsbetingelser vil være med til at øge
karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt
beklageligt, at ændringen bringer elever i folkeskolen i den
situation, at de kan betragtes som ikke at have bestået
folkeskolen. De nye regler for optagelse vil i høj grad
komme til at fremstå uoverskuelige for elever og
forældre, og de vil stille meget store krav til den i
forvejen hårdt pressede UU-vejledning, der ikke med reformen
tilføres yderligere ressourcer. De nye karakterkrav, der
ligger markant højere end adgangskravene til
erhvervsuddannelserne, vil endvidere bidrage til at devaluere
erhvervsuddannelserne i mange unges øjne, når de skal
vurdere og træffe valg mellem de forskellige
ungdomsuddannelser - et forhold, der sammen med den nye mulighed
for optag på hf allerede efter 9. klasse kan medføre
et yderligere fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Det er efter EL's opfattelse stærkt
problematisk at gennemføre den foreslåede meget
massive indskrænkning i antallet af studieretninger. Det vil
gå hårdt ud over de kreative fag og en række
begyndersprogfag. I betragtning af at det store flertal af eleverne
på de gymnasiale uddannelser allerede i dag har matematik
på mindst B-niveau, har det heller ikke noget fornuftigt
formål at gøre matematik B obligatorisk for flere
elever.
Forslaget om, at prøvekaraktererne
på det nye grundforløb fremover skal tælle med i
det samlede eksamensresultat, er ikke rimeligt, i betragtning af at
prøverne ligger blot nogle få måneder inde i
uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er det, at GSK-karakterer i
fremtiden kun skal tælles med i karaktergennemsnittet,
når de reducerer eksamensresultatet fra eksamensbeviset.
Samlet set er det EL's opfattelse, at den
foreslåede reform ikke er til gavn for udviklingen af de
gymnasiale uddannelser, og at de negative konsekvenser af reformen
vil blive forstærket af, at den skal udmøntes i en
situation, hvor de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres
fra store økonomiske besparelser, som et flertal i
Folketinget har pålagt områdets
uddannelsesinstitutioner.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
1) Nr. 2
affattes således:
»2. I §
1, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven)« til: »i uddannelsen til den almene
studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen
studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial
enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de
gymnasiale uddannelser«.«
[Sproglig justering]
Til § 6
2)
Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»01. I §
3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr.
7« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5«.
02. I
§ 9, stk. 2, ændres
»§ 2, stk. 1, nr. 9« til: »§ 2, stk. 1,
nr. 7«.«
[Lovtekniske
konsekvensændringer]
Til § 8
3) I
nr. 13 affattes den foreslåede
overskrift til kapitel 4 a
således: »Afskæring af klageadgang«.
[Sproglig præcisering]
Til § 12
4) I
nr. 5 affattes den foreslåede
overskrift til kapitel 4 c
således: »Afskæring af klageadgang«.
[Sproglig præcisering]
Til § 13
5) Nr. 5
affattes således:
»5. I §
14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have
opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning
af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en
karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de
øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af
delprøverne.
Stk. 4. Efter
bestået afgangseksamen udfærdiges et
eksamensbevis.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk.
5-7.«
[Lovteknisk
konsekvensændring]
6)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. § 14 affattes således:
Ȥ 14. Ved afslutningen
af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne
folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gennemføres i
følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk.
2, nr. 1, litra e.
Stk. 2. Hver
elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en
prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en
fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og
geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev
aflægge to prøver, som udvælges efter
udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag,
efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for
fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf.
opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af
et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det
pågældende skoleår, aflægger eleven i
stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag
inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. For at
bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have
opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning
af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en
karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de
øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af
delprøverne.
Stk. 4. Efter
bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt
eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning
modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis.
Stk. 5. Ud over
de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig
til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndværk og design
samt madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
vedkommende lærer.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de
enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og
prøver, om antallet af prøver i fagene, om
prøvernes gennemførelse, om, hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om
fritagelse for at aflægge de prøver, som er
nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Undervisningsministeren
fastsætter endvidere regler om censorer.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne
aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte
afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18
år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.««
[Lovteknisk
konsekvensændring]
Til § 20
7)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
8, stk. 1, ændres »stk. 9« til:
»stk. 6«.«
[Lovteknisk
konsekvensændring]
Til § 23
8) Stk.
3 og 4 udgår, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og
§ 13, nr. 2 og 01, om udstedelse af digitale beviser og om
udlevering af bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen.«
[Lovteknisk
konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1, 3 og 4
Der er tale om sproglige justeringer.
Til nr. 2
Der er tale om lovtekniske
konsekvensændringer af paragrafhenvisning som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til nr. 5, 6 og 8
Forslaget i § 13, nr. 5,
vedrører dels reguleringen af beståkravet for
folkeskolens afgangseksamen, dels udstedelse af digitalt bevis for
folkeskolens afgangseksamen. Det er i forbindelse med
gymnasiereformen besluttet, at folkeskolens afgangseksamen skal
indføres fra og med skoleåret 2017-18, hvorimod
ikrafttræden af beslutningen om digitalisering af beviset
afventer, at fornøden it-understøttelse er
etableret.
Der er tale om lovtekniske
konsekvensændringer for at undgå tekniske
vanskeligheder og uklarhed i forbindelse med den trinvise
ikrafttræden af § 13, nr. 5.
Til nr. 7
Der er tale om en lovteknisk
konsekvensændring af paragrafhenvisning som følge af
lovforslagets § 20, nr. 2.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd. Susanne Eilersen (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Pia Adelsteen (DF)
Lise Bech (DF) Anni Matthiesen (V) Kristian pihl Lorentzen (V) Jan
E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Erling Bonnesen (V) Jane
Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA) Mette
Abildgaard (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan
Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) fmd.
Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob
Sølvhøj (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten
Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 59
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Ændringsforslag, fra
undervisningsministeren | 6 | 2. udkast til betænkning | 7 | 3. udkast til betænkning | 8 | Ændringsforslag, fra
undervisningsministeren | 9 | 4. udkast til betænkning | 10 | 5. udkast til betænkning |
|