Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 3. maj 2017

1. Ændringsforslag

Der er under den fornyede udvalgsbehandling stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 5, og finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2016 og var til 1. behandling den 13. januar 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Udvalget afgav betænkning den 14. marts 2017. Lovforslaget var til 2. behandling den 23. marts 2017, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 3 møder.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF, EL og SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 2-5 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Alternativets medlem af udvalget udtaler, at med Vederlagskommissionen havde Folketinget en unik mulighed for at skabe rimelige og gennemsigtige lønninger for politikerne i kraft af det arbejde, som den uafhængige Vederlagskommission havde udført. Alternativet så helst, at Vederlagskommissionens anbefalinger blev fuldt implementeret, dog med det forbehold, at der skulle ske fuld modregning af alle indtægter i eftervederlag. Derfor synes Alternativet også, det er ærgerligt, at dette lovforslag kun implementerer en meget lille del af Vederlagskommissionens anbefalinger. Det er positivt, at ministrenes vederlag kommer til at følge lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked, at pensionsalderen hæves til folkepensionsalderen, og at perioden for ministres eftervederlag sættes ned. Dog er det ærgerligt, at perioden for eftervederlag ikke kommer til at følge Vederlagskommissions anbefalinger. Mest ærgerligt er det dog, at Vederlagskommissionens anbefalinger om en øget gennemsigtighed i lønningerne kombineret med en omlægning af pensionen fra tjenestemandslignende pension til arbejdsmarkedslignende pension ikke bliver gennemført. Det ville have gjort lønningerne lettere at sammenligne med andre offentligt ansattes og dermed have skabt større gennemsigtighed.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF):

1) Nr. 12 og 13 udgår.

[Muligheden for førtidspension på grund af alder udgår af lovforslaget]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og ALT):

2) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Der indbetales 25 pct. af grundvederlaget efter § 1, stk. 1, 1. og 2. pkt., til en arbejdsmarkedspensionsordning, der opfylder de krav til ydelsessammensætning m.v., som gælder for ansatte i staten. Finansministeren fastsætter nærmere regler herom.««

[Etablering af en bidragsfinansieret pensionsordning for ministre]

Til § 2

Af finansministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I stk. 1 ændres »1. maj« til: »1. juni«.

[Ændring af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt]

4) I stk. 4 ændres »30. april« til: »31. maj«.

[Udvidelse af periode for overgangsbestemmelse som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og ALT):

5) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. § 1, nr. 01, har virkning for funktionstid som minister fra og med den 1. maj 2017. For funktionstid fra og med den dato optjenes ingen ret til pension efter §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. For udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 30. april 2017 finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Overgangsbestemmelse vedrørende bidragsdefineret pensionsordning for ministre]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget vil forhenværende ministre ikke have mulighed for at få førtidspension før folkepensionsalderen mod et livsvarigt førtidspensionsfradrag i den samlede optjente pension.

En forhenværende minister vil med ændringsforslaget derfor få udbetalt sin ministerpension afhængigt af, hvornår den er optjent.

Ministerpension optjent i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2006 vil blive udbetalt, når den forhenværende minister fylder 60.

Ministerpension optjent i perioden fra den 1. januar 2007 til den 30. april 2017 vil blive udbetalt, når den forhenværende minister når efterlønsalderen.

Ministerpension optjent fra den 1. maj 2017 vil blive udbetalt, når den forhenværende minister når folkepensionsalderen.

Til nr. 2 og 5

Ændringsforslagene indebærer en overgang til en ordning med bidragsbestemt pension for tidligere ministre som foreslået af Vederlagskommissionen frem for, som det fremsatte lovforslag indebærer, at fortsætte med en ordning med ministerpension, der svarer til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49.

Det foreslås, at der af grundvederlaget sker indbetaling af et pensionsbidrag på 25 pct. svarende til den bidragsprocent, som Vederlagskommissionen har anbefalet.

Pensionsbidrag skal indbetales til en arbejdsmarkedspensionsordning, der opfylder de generelle krav til ydelsessammensætning og tilbagekøb, der gælder for bidragsfinansierede pensionsordninger for overenskomstansatte i staten. Den enkelte minister vil selv kunne vælge, hvilket pensionsinstitut der skal modtage bidragene, dog således at pensionsordningen skal opfylde de gældende krav til ydelsessammensætningen m.v.

Ved ydelsessammensætningen forstås, at pensionsordningen skal indeholde en livsvarig alderspension, en invalidedækning og en børnepension.

Finansministeren vil fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om ministres valg af pensionsinstitut m.v.

Det foreslås med hensyn til ikrafttræden og overgangsbestemmelser, at den ændrede pensionsordning skal have virkning for funktionstid som minister fra den 1. maj 2017, og at der for funktionstid efter den dato ikke optjenes ret til pension efter §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, mens de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 30. april 2017. Det vil indebære, at der først med virkning fra den 1. april 2017 skal ske indbetaling af pensionsbidraget på 25 pct. af grundvederlaget, mens der indtil da optjenes pensionsrettigheder efter de nuværende regler.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget ændres lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. juni 2017. Ændringen af ikrafttrædelsestidspunktet skyldes, at lovforslaget på nuværende tidspunkt ikke kan nå at blive vedtaget til ikrafttræden den 1. maj 2017.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget udvides perioden for overgangsordningen om allerede optjent ministerpension i lovforslagets § 2, stk. 3, hvorefter lovforslagets § 1, nr. 10, om udbetaling af ministerpension ved den pågældendes folkepensionsalder, ikke finder anvendelse for funktionstid som minister i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. maj 2017. Det vil således være ministerpension optjent fra den 1. juni 2017, der først kan udbetales ved den pågældendes folkepensionsalder.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) Andreas Steenberg (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.