Fremsat den 31. marts 2017 af Jakob Sølvhøj (EL), Christian Juhl (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om fastlæggelse af loft for forældrebetaling i skolefritidsordninger

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at fremlægge lovforslag om fastsættelse af et loft for forældrebetaling til skolefritidsordninger svarende til loftet for forældrebetaling til fritidshjem.

Bemærkninger til forslaget

Mens der i dagtilbudsloven § 57, stk. 2, er fastlagt et loft for forældres egenbetaling for en fritidshjemsplads på højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, er der intet loft for forældres egenbetaling for en plads i en skolefritidsordning.

Denne forskel er en væsentlig årsag til, at der over en årrække er sket en kraftig stigning i forældres egenbetaling for en plads i en skolefritidsordning. Det er sket i takt med afviklingen af fritidshjem til fordel for skolefritidsordninger i hovedparten af landets kommuner, idet de fleste kommuner ved overgangen til skolefritidsordninger har udnyttet det manglende loft over forældres egenbetaling til at hæve den til over 30 pct. af bruttoudgifterne. Gennemsnitsegenbetalingen for en plads i en skolefritidsordning var i år 2000 ifølge rapporten »Prisen på pasning 2010« udarbejdet af konsulentbureauet Bureau 2000 1.006 kroner om måneden, mens prisen for en fritidshjemsplads lød på 876 kroner. 15 år senere var prisen på en SFO-plads vokset til 1.441 kr. om måneden, mens forældrene i gennemsnit betalte 994 kr. for en fritidshjemsplads, jf. rapporten »SFO og dagtilbud. Pris og kvalitet 2015«, Bureau 2000 i 2015.

Den høje forældrebetaling har særlig efter skolereformens ikrafttræden påvirket skolefritidsordningernes dækningsgrad. Med reformen er skoledagen for de yngste børn, der er målgruppen for skolefritidsordningerne, blevet forlænget, mens skolefritidsordningernes åbningstid er blevet tilsvarende reduceret. Fra skoleåret 2013-14 til skoleåret 2014-15, hvor folkeskolereformen trådte i kraft, skete der således ifølge den omtalte rapport fra konsulentbureauet Bureau 2000 en reduktion i skolefritidsordningernes åbningstid på gennemsnitligt 1 time og 8 minutter om dagen.

Selv om den kortere åbningstid blev ledsaget af en mindre reduktion i forældres egenbetaling, jf. »Notat om forældrebetaling 2017« fra Bureau 2000, har kombinationen af kortere åbningstid og høj forældrebetaling resulteret i, at forældre til tusindvis af børn har valgt skolefritidsordningen fra.

Enhedslisten ønsker med forslaget at gennemføre en betydelig reduktion i forældrebetalingen for en plads i en skolefritidsordning og dermed skabe bedre muligheder for, at skolefritidsordningerne kan være et tilbud for det store flertal af de yngste skolebørn.

Det forudsættes med forslaget, at kommunerne under ét kompenseres for reduktionen i forældrebetalingen. Ved beregning af kommunernes merudgift må der tages højde for, at en sænkning af forældrebetalingen for en plads i skolefritidsordninger i den foreslåede størrelsesorden vil medføre en betydelig forøgelse af efterspørgslen efter skolefritidsordningspladser. I en beregning foretaget af konsulentbureauet Bureau 2000, der har indregnet en udvidet efterspørgsel på 10 pct., anslås nettoomkostningen at beløbe sig til omkring 1,2 mia. kr., der foreslås finansieret gennem en del af de indtægter, der fremkommer ved at ansætte yderligere 1.000 kontrolmedarbejdere i SKAT, som er en del af Enhedslistens plan for en genopretning af SKAT.

Skriftlig fremsættelse

Jakob Sølvhøj (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fastlæggelse af loft for forældrebetaling i skolefritidsordninger.

(Beslutningsforslag nr. B 143)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.