B 135 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af pulje til kommunal støtte til lokale integrationshuse.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 31-03-2017

Fremsat: 31-03-2017

Fremsat den 31. marts 2017 af Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)

20161_b135_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 31. marts 2017 af Holger K.  Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om oprettelse af pulje til kommunal støtte til lokale integrationshuse

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at oprette en ansøgningspulje, som gør det muligt for kommuner at støtte oprettelse og drift af integrationshuse i ikkekommunalt regi.

Bemærkninger til forslaget

Integrationsindsatsen i Danmark har flere udfordringer. Der er større risiko for, at integrationen ikke får fat, hvis man står uden for arbejdsmarkedet, er dårlig uddannet og ikke får tilegnet sig det danske sprog. Det er vigtigt, at styrke udlændinges arbejdsmarkedstilknytning, hvis den negative sociale arv skal brydes og integrationen skal blive en succes. Et af de stærke instrumenter for at fremme integrationen er integrationshuse. Integrationshuset Kringlebakken er inspiration til forslaget, og integrationshusene ses gerne etableret efter Kringlebakkenmodellen (www.kringlebakken.dk). Der er allerede i dag gode erfaringer med at etablere integrationshuslignende projekter i henholdsvis Esbjerg, Høje-Taastrup, Fredericia og Vesthimmerland. Rockwool Fonden evaluerede i 2015 en række af disse projekter og de deraf opnåede resultater (se »Evaluering af projekt Familiens Hus' indvirkning på unge mødres beskæftigelse, uddannelsesaktivitet og selvoplevede kompetencer«, http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/01/Arbejdsnotat-38_WEB. pdf).

Integrationshusene skal tage udgangspunkt i den tidlige og helhedsorienterede integrationsindsats. Målgruppen for integrationshusene er marginaliserede og isolerede kvinder og/eller mænd med etnisk minoritetsbaggrund, herunder familiesammenførte kvinder med små børn, som er forsørget af deres mænd og derfor ikke er en del af det kommunale system. Integrationshusene skal ligge i ikkekommunalt regi for at sikre den personlige og nære hjælp til brugerne og skal samtidig støtte op om den kommunale kernedrift og fungere som brobygger til de kommunale indsatser.

Integrationshusene kan f.eks. tilbyde danskundervisning til familiesammenførte småbørnsmødre, som har mulighed for at tage deres helt små børn med, eller, når børnene er fyldt 10 måneder, har mulighed for at få dem passet et andet sted i integrationshuset. Danskundervisningen skal også være en indføring i dansk kultur og samfund, herunder demokrati, kvinders rettigheder, og hvordan det er at være mor i Danmark. Kvinderne vil således kunne udbygge deres danskkundskaber under barsel, på trods af at de ikke kan deltage i de ordinære sprogklasser, og det kan dermed sikres, at kvinderne trods gentagne barselsperioder kan gennemføre det påkrævede danskkursus inden for normeret tid.

Det er ofte svært for familiesammenførte kvinder at overdrage deres børn til en almindelig dansk vuggestue, da de ikke har erfaringer med denne type institution. I den indbyggede »integrationsvuggestue« i integrationshusene introduceres kvinderne til daginstitutionslivet i Danmark, og mor og barn vænnes til vuggestuelivet. Det skaber tryghed og tillid og bevirker, at flere børn kommer i de danske dagtilbud, hvilket styrker både børn og forældres integration. Integrationsvuggestuen arbejder ydermere med tidlig sprogstimulering, socialisering og motorisk udvikling for de børn, som ikke kommer i vuggestue, og det er muligt tidligt at opfange de børn, som f.eks. er bagud motorisk.

Integrationshuset kan også tilbyde relevante kurser for udlændinge, f.eks. med fokus på sundhed, dansk børneopdragelse, dansk kultur og danske højtider eller menneske- og ligestillingsrettigheder. Gennem integrationshuset kan de ellers isolerede kvinder og mænd få et kendskab til lokalområdet via små ekskursioner og udflugter. Ligeledes kan integrationshusene lave samarbejdsaftaler med lokale foreninger og således agere bindeled til foreningslivet med målet om, at de kvinder og mænd, som bruger integrationshusene, bliver aktive brugere af de frivillige foreninger. Integrationshuset kan også tilbyde aktiviteter for brugerne af integrationshuset, f.eks. mødregrupper for kvinder på barsel, fædregrupper for nybagte fædre, hvor fædrene introduceres til de danske forventninger til fædrerollen, ugentlige gymnastikhold, fælles madaftener til udveksling af opskrifter fra hjemlandet eller til oplæring i dansk madkultur eller musik- og spilaftener. Aktiviteter som disse gør det muligt for de ellers isolerede kvinder og mænd at skabe og opretholde et netværk.

Et integrationshus skal også varetage en rådgivningsfunktion, som omfatter hjælp til at kontakte sagsbehandlere, a-kasse, spørgsmål til rettigheder og samfundsmæssige forpligtelser, råd om job og uddannelse, samtaler med Udlændingeservice og sikring af fair og korrekt sagsbehandling, bisidder ved samtaler, sparring og støtte til problemstillinger i familien eller ved skilsmisse og meget mere. Da integrationshuset er et selvstændigt og ikke direkte kommunalt tilknyttet tilbud, sikres den personlige kontakt til brugerne og dermed en mere helhedsorienteret rådgivning.

Integrationshusene skal fungere som en overgangsordning fra hjemmet til uddannelse/arbejdsmarked for marginaliserede og isolerede kvinder og/eller mænd med etnisk minoritetsbaggrund, ligesom de skal hjælpe med at bygge bro mellem hjemlandskulturen og dansk kultur. Integrationshusene kan oprettes som en folkeoplysende og frivillig forening, ligesom der kan være faste undervisere, rådgivere eller pædagoger ansat. Integrationshusene skal fungere som et frivilligt tilbud i ikkekommunalt regi. Det er vigtigt, at integrationshusene ligger uden for en myndighed, idet en civilsamfundsorganisation netop kan skabe tillid og bygge bro til borgere, der kan være utrygge ved systemet og myndighederne.

Integrationshusene skal fortrinsvis ligge i områder med et stort antal udlændinge. Det foreslås, at kommunerne ved godkendt ansøgning kan hjemtage statsrefusion for 70 pct. af organisationernes drift af integrationshusene, hvilket skal sikres ved en ny paragraf i serviceloven. Der afsættes i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt til puljen.

Skriftlig fremsættelse

Holger K. Nielsen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af pulje til kommunal støtte til lokale integrationshuse.

(Beslutningsforslag nr. B 135)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.