B 129 Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af indbrud i private hjem.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 31-03-2017

Fremsat den 31. marts 2017 af Rune Lund (EL), Trine Bramsen (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

20161_b129_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 31. marts 2017 af Rune Lund (EL), Trine Bramsen (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forebyggelse af indbrud i private hjem

Folketinget pålægger regeringen i indeværende kalenderår:

- at fremsætte forslag om at ændre byggeloven, så den fremover ved nybyggeri og større renoveringer sikrer tilfredsstillende tryghed i indbrudsmæssig henseende og

- at ændre bygningsreglementet, så døre og vinduer, herunder låse, i private hjem fremover ved nybyggeri og større renoveringer skal kunne modstå indbrudsforsøg i mindst 3 minutter.

Bemærkninger til forslaget

Danmark er det europæiske land, der har næstflest indbrud pr. indbygger, kun overgået af Grækenland (kilde: Forsikring & Pension, Analyserapport 2014:1, »Indbrud i Danmark og vores nabolande«). Indbrudssikring af et hjem med sikring af døre og vinduer, herunder låse (skalsikring), er den mest effektive form for indbrudsforebyggelse, da den afholder de fleste tyve fra forsøg på indbrud. Alligevel er der ikke tradition for at tænke indbrudssikring ind i opførelsen af private hjem, og det nuværende bygningsreglement stiller ingen krav om indbrudssikring. At forbedre indbrudssikringen af et hjem, der først er bygget, er langt dyrere og mere besværligt end at indbygge sikringen fra starten.

Det er ikke realistisk at forvente, at borgerne kan tage ansvar for at bygge indbrudssikkert. Private har sjældent indflydelse på konstruktionen og opførelsen af eget hjem, og ansvaret for indbrudssikring skal derfor ligge hos bygherren. Det gør det allerede i lande som Holland og England, der har indført lovkrav om indbrudssikring ved nybyggeri og større ombygninger. Konkret skal døre og vinduer i de to lande have en minimumsgennembrydningstid på 3 minutter. Begge lande har halveret antallet af indbrud i nybyggede hjem. Erfaringerne er blandt andet afdækket af NIRAS i en rapport udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (»Erfaringer med indbrudsforebyggelse i Holland, England, Sverige og Danmark«, NIRAS A/S, for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, oktober 2015).

Ændringen af de gældende regler kan foretages ved at ændre bygningsreglementet, så døre og vinduer, herunder låse, i private hjem fremover ved nybyggeri og større renoveringer skal kunne modstå indbrudsforsøg i mindst 3 minutter i henhold til byggestandarden fra Dansk Standard »DS/EN 1627, Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Krav og klassifikation«.

Ændringerne i bygningsreglementet foreslået i nærværende beslutningsforslag skal kun gælde for nybyggeri og større ombygninger. Erfaringerne med krav om røgalarmer, der blev indført i bygningsreglementet i 2004, viser dog, at bygningsreglementets regler fungerer som frivillig »best practice« og får dermed langt større effekt.

Der findes standarder, der beskriver, hvordan man tester produkter for at sikre, at de overholder kravet om de 3 minutters modstandstid. Standarderne er fælles for hele EU. Der er også et tilstrækkeligt stort marked for indbrudssikre bygningsdele til at sikre fornuftige konkurrenceforhold. I en rapport for Energistyrelsen har COWI fastslået, at byggeriet af privathjem vil blive 0,2-0,4 pct. dyrere, hvis der indføres krav om indbrudssikring (kilde: »Analyse af konsekvenserne ved indførelse af indbrudssikringskrav i det danske bygningsreglement«, COWI A/S, for Energistyrelsen, juli 2015). Det skal i den sammenhæng nævnes, at prisen for de 0,4 pct. vedrører en sikringsklasse, hvor døre og vinduer kan modstå indbrudsforsøg i over 3 minutter. Forbrugerprisen for den foreslåede minimumsgennembrydningstid på 3 minutter er ifølge rapporten 5.000 kr. for et nybygget parcelhus på 150 m2 med en byggeomkostning på 2,25 mio. kr.

Prisforøgelsen er en bagatel i forhold til de øvrige forhold vedrørende et byggeri. Det må desuden forventes, at indbrudssikre bygningsdele bliver billigere, efterhånden som det danske marked for produkterne vokser.

I marts 2017 offentliggjorde Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden en rapport, der har samlet de senere års forskningsundersøgelser på indbrudsområdet og dokumenterer, hvad der virker, når man skal forebygge indbrud. Helt centralt i anbefalingerne i denne rapport er ligeledes lovkrav om indbrudssikring i bygningsreglementet (»Hvad virker - viden om indbrud og indbrudsforebyggelse i private hjem i Danmark«, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, marts 2017).

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af indbrud i private hjem.

(Beslutningsforslag nr. B 129)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.