Fremsat den 31. marts 2017 af Carolina Magdalene Maier (ALT),
Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL),
Pernille Skipper (EL), Marianne Jelved (RV),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at tillade mænd, der har sex med
mænd, at donere blod
Folketinget pålægger regeringen at
ændre regler og praksis med henblik på at tillade
mænd, der har sex med mænd, at donere blod i de danske
blodbanker på lige fod med alle andre.
Folketinget pålægger herunder
konkret regeringen at ændre i de spørgsmål,
bloddonorer skal besvare inden tapningen, og som lægges til
grund for en eventuel udelukkelse som bloddonor. Fremover skal
mænd således ikke kunne blive spurgt, om de har haft
sex med en anden mand, men en donor (mand såvel som kvinde)
skal besvare et spørgsmål, som skal klargøre,
om donoren har haft en seksualadfærd, som har udsat donoren
for en stor risiko for at påføre sig alvorlige
smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
I dag udelukkes en mand på livstid fra
at donere blod, hvis han oplyser, at han har haft sex med en anden
mand. Denne generelle praksis om at udelukke mænd, som har
haft sex med mænd, fra at donere blod er diskriminerende, og
den bidrager til en stigmatisering af homoseksuelle mænd.
Mange mænd, der har eller har haft sex
med andre mænd, lever i faste parforhold, og det er derfor
krænkende, at det med spørgsmålet om, hvorvidt
man har haft sex med en anden mand, antages, at man har en
risikofyldt seksualadfærd.
Desuden har man i 2007 indført en ny og
meget sikker screeningsmetode, som har betydet, at risikoen for at
blive smittet med hiv via en blodbank ifølge eksperter
nærmest ikke eksisterer længere. Metoden er
ifølge eksperter lige så sikker som de dna-test man
bruger i retssager. Det vurderes dog stadig fornuftigt, at
potentielle bloddonorer udelukkes på baggrund af en
risikofyldt seksualadfærd, da det må antages, at blod
fra disse personer i højere grad kan være inficeret
med f.eks. hiv.
Ifølge flere eksperter, herunder
overlæge Henrik Nielsen fra Infektionsmedicinsk Afdeling
på Aalborg Sygehus, er screeningsmetoderne i dag så
sikre, at det ville blive opdaget, hvis der var virus til stede.
Risikoen for, at dette ikke sker, vurderes at være
forsvindende lille, jf. artiklen »Jens donerer blod, selv om
han er homoseksuel«, bragt i Information den 5. maj 2014.
Professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet
mener ligeledes, at det hviler på et unødvendigt
sikkerhedsprincip at udelukke mænd, der har haft sex med
mænd, fra puljen af bloddonorer. Han mener, at reglerne er
baseret på ekstreme forsigtighedsregler, der hellere vil
udelukke mange end tillade én enkelt med hiv jf. artiklen
»Forskere: Ufagligt at nægte homoseksuelle mænd
at donere blod«, fra Videnskab.dk den 4. maj 2015. Også
klinisk professor på Københavns Universitet Jens
Lundgren anfører, at der ingen faglig begrundelse findes
for, at mænd, der har haft sex med mænd, ikke må
donere blod, men at man bør appellere til, at bloddonorer
deklarerer, hvis de haft risikofyldt seksuelt samvær, uanset
om de er homoseksuelle eller heteroseksuelle, jf. artiklen
»Forsker: Ufarligt at homoseksuelle donerer blod«,
bragt på www.fyens.dk, den 17. august 2016.
Nuværende regler og praksis
Sundheds- og ældreministeren har i et
svar på SUU alm. del - spm. 201 (folketingsåret
2015-16) til Sundheds- og Ældreudvalget bl.a. redegjort for
nuværende regler og praksis. Det fremgår bl.a. af
svaret, at med hensyn til vurdering af donorers seksuelle
adfærd indeholder både direktiver og danske regler
kriterier for personers egnethed til at donere fuldblod og
blodkomponenter. Et af kriterierne for permanent udelukkelse fra
donation er angivet som: »Seksuel adfærd. Personer, som
på grund af deres seksuelle adfærd, er udsat for stor
risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme,
der kan overføres med blodet«. Kriteriet angår
således den seksuelle adfærd og ikke en specifik
seksuel præference.
Det fremgår videre af svaret, at
både første- og flergangsdonorer skal afgive en
række oplysninger inden tapningen, for at deres egnethed kan
vurderes, hver gang de ønsker at afgive blod. Mandlige
donorkandidater skal bl.a. oplyse, om de har haft sex med en anden
mand. Oplysningen ønskes, fordi denne adfærd efter
Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering
rent statistisk udgør en indikator for øget risiko
for at påføre disse personer alvorlige smitsomme
sygdomme, der kan overføres med blodet. Baggrunden for den
generelle udelukkelse af mænd, som har sex med mænd,
er, at Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed
vurderer, at der er en øget risiko for overførsel af
hiv og andre alvorlige sygdomme fra disse personer.
Selv om gruppen af mænd, der har sex med
mænd, statistisk set har større risiko for hiv-smitte,
finder forslagsstillerne, henset til de ovenfor beskrevne
screeningsmetoder, at en fastholdelse af den nugældende
praksis er endnu et eksempel på den manglende ligestilling af
LGBTI-personer i Danmark, hvor vi, for så vidt angår en
gruppe mennesker, fortsat accepterer usaglig forskelsbehandling og
stigmatisering. Det er en manglende ligestilling, der er til skade
for såvel den enkelte som samfundet som helhed - i dette
konkrete tilfælde, fordi vi afskærer en gruppe sunde og
raske mennesker fra at donere blod til andre mennesker, der har
behov for det.
Skriftlig fremsættelse
Carolina Magdalene
Maier (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
tillade mænd, der har sex med mænd, at donere blod.
(Beslutningsforslag nr. B 118)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.